Rigsadvokatens beretning Unnerluussisuunerup imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa

Transkript

1 Rigsadvokatens beretning Unnerluussisuunerup imut ukiumoortumik nalunaarusiaaa Behandling af klager over politiet i Grønland Kalaallit Nunaanni politit pillugit naammagittaalliuutit suliarineqarnerat

2 Rigsadvokatens beretning Behandling af klager over politiet i Grønland

3 Rigsadvokatens beretning Behandling af klager over politiet i Grønland Publikationen kan hentes på Rigsadvokatens hjemmeside ISBN (Internet) Layout: Rumfang Tryk: Zeuner Grafisk as ISSN

4 3 Indholdsfortegnelse Forord Almindelig virksomhed i 2010 og Indledning Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Sagsstatistik og konkrete klagesager Statistik over indkomne politiklagenævnssager Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Statistik over afgjorte adfærdssager Statistik over afgjorte kriminalsager Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Gennemgang af konkrete sager Lovens kapitel 2 adfærdsklager Lovens kapitel 3 kriminalsager Sager som politimesteren har indledt af egen drift Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Undersøgelser omfattet af 17, stk Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Sager behandlet af Rigsadvokaten Politiklagenævnet i Grønlands delberetning Politiklagenævnet i Grønlands delberetning Stikordsregister Sagsregister Bilag Bilag 1. Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer i beretningsårene 2010 og

5

6 5 Forord Til Grønlands Landsting, Folketinget og Justitsministeren Efter 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for årene 2010 og I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetninger. København, maj 2013 Ole Hasselgaard

7 6 1. Almindelig virksomhed i 2010 og Indledning Politiklagenævnsordningen i Grønland trådte i kraft den 1. januar 2000, og jeg har siden afgivet en årlig beretning om behandling af politiklagenævnssager i Grønland. Jeg kan herved henvise til mine tidligere beretninger, der er tilgængelige på anklagemyndighedens hjemmeside Beretningerne for 2000, 2001 og senest 2002 indeholder en detaljeret gennemgang af det regelsæt, som ordningen bygger på, og en beskrivelse af politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Lov nr. 905 af 23. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer er optrykt i bilagsdelen til disse beretninger. Ved lov nr. 305 af 30. april 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2010, er der vedtaget en ny retsplejelov for Grønland. Reglerne om behandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland er dog fortsat reguleret særskilt i loven fra I den nu foreliggende beretning er der foretaget en gennemgang af udvalgte politiklagenævnssager fra 2010 og Der er endvidere en sagsstatistik vedrørende konkrete klagesager. 1.2 Dødsfald og tilskadekomst i politiets detentioner Som anført i mine tidligere beretninger er det en klar målsætning, at især antallet af personer, der kommer alvorligt til skade eller afgår ved døden i politiets detentioner, nedbringes til et absolut minimum. Jeg finder derfor, at det er glædeligt igen at kunne konstatere, at ingen personer har begået selvmord eller er kommet alvorligt til skade i politiets detentioner, siden reglerne om frihedsberøvelse i arrester og detentioner mv. blev præciseret og skærpet ved politimesterens Dagsbefaling nr. 1 af 20. april 2004 med senere ændringer om visitation og tilsyn med indsatte i politiets detentioner og reglerne om fremstilling af indsatte for en læge. Siden de skærpede regler er trådt i kraft, har der været iværksat 12 undersø-

8 Almindelig virksomhed i 2010 og Thule Qaanaaq Thule Air Base Pituffik Upernavik Upernavik Godhavn Qeqertarsuaq Egedesminde Aasiaat Holsteinsborg Sisimiut Umanak Uummannaq Jakobshavn Ilulissat Christianshåb Qasigiannguit Søndre Strømfjord Kangerlussuaq Scoresbysund Illoqqortoormiut Sukkertoppen Maniitsoq Godthåb Nuuk Angmagssalik Tasiilaq Hovedstation (politimesterens kontor) Frederikshåb Paamiut Julianehåb Qaqortoq Narssak Narsaq Nanortalik Nanortalik Politistationer

9 8 Rigsadvokatens beretning gelser efter lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Til sammenligning kan det oplyses, at der i perioden fra 2000 til 1. april 2004, hvor de skærpede regler trådte i kraft, indkom i alt 13 sager, der er undersøgt efter lovens 17, stk. 2.

10 9 2. Sagsstatistik og konkrete klagesager 2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager Der er i både 2010 og 2011 indkommet 18 politiklagenævnssager mod 21 sager i Der er i såvel 2010 og 2011 iværksat 1 undersøgelse efter bestemmelsen i 17, stk. 2, som omhandler sager, hvor personer er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager hos politimesteren 1 Indkomne politiklagenævnssager i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 2) 18(3) 7(0) 10(0) 15(4) 17(0) 13(1) 12(7) 9(1) Heraf undersøgelser efter 17, stk I alt sager omfattet af ordningen Note: 1) Indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten, se tabel 7 2) Færdselssager er anført i parentes 2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager Politimesteren i Grønland har i 2010 og 2011 afgjort henholdsvis 19 og 18 sager, mens der i 2009 blev afgjort 24 sager. Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager Afgjort i Klager over politipersonalets adfærd Kriminalsager mod politipersonale 1) 11(4) 5(0) 8(1) 5(3) 18(2) 13(0) 8(4) 7(1) Undersøgelser efter 17, stk I alt omfattet af ordningen Note: 1) Færdselssager er anført i parentes

11 10 Rigsadvokatens beretning Ved årets udgang i 2010 og 2011 verserede henholdsvis 21 og 17 politklagenævnssager ved Politimesteren i Grønland mod 18 sager i Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december 2010 og pr. 31. december Adfærdsklager 8 6 Kriminalsager 11 (4) 10 (2) Undersøgelser efter 17, stk I alt ) Færdselssager er anført i parentes Statistik over afgjorte adfærdssager Statistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger om klager, der er forligt i politidistriktet (notitssager), tilbagekaldte klager og afviste klager. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der enten har været grundlag for at kritisere den enkelte polititjenestemand/ systemet eller for i øvrigt at beklage forholdet. Der er i 2010 afgjort i alt 9 adfærdssager. I 7 af disse sager blev klagen afvist som ubegrundet, ligesom en sag blev afgjort som en notitssag. I den sidste sag blev forholdet beklaget. Der er i 2011 afgjort i alt 9 adfærdssager. I 7 af disse sager blev klagen afvist som ubegrundet. I en enkelt sag blev forholdet beklaget. Den sidste sag er afgjort som andet (sagen blev henlagt).

12 Sagsstatistik og konkrete klagesager 11 Tabel 4. Afgjorte adfærdssager Afgjorte adfærdssager i Klagen forligt i politidistriktet 1) Klagen tilbagekaldt Klagen afvist som ubegrundet 2) Ej kritik, men forholdet beklaget 3) Grundlag for kritik 4) Systemkritik 5) Andet 6) I alt Noter: 1) Notitssager. 2) Gruppen omfatter bl.a. sager der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager hvor der er modstridende oplysninger ( uafgjort ). 3) Sager hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af polititjenestemandens adfærd. 4) Kritik af polititjenestemandens adfærd. 5) Herunder kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer. 6) Vedrører bl.a. sager, hvor sagen er blevet henlagt. Ingen af politimesterens afgørelser i adfærdssager er påklaget til Rigsadvokaten Statistik over afgjorte kriminalsager Statistikken over afgjorte kriminalsager indeholder oplysninger om sager, hvor anmeldelsen er afvist uden realitetsbehandling, og sager, hvor efterforskningen er indstillet, eller påtale er opgivet. Endvidere indgår der oplysninger om de sager, hvor politimesteren eller Rigsadvokaten har fundet, at der var et tiltalegrundlag. Der er i 2010 afgjort 8 kriminalsager, hvoraf 4 var færdselssager. Der fandtes tiltalegrundlag i 3 af de 8 sager. Alle 3 sager, som omhandlede overtrædelse af færdselsloven, blev afgjort med et bødeforelæg. En af disse sager er nærmere omtalt i afsnit 3.2. Der er i 2011 afgjort 7 sager, hvoraf 1 er en færdselssag. Der fandtes tiltalegrundlag i 4 af de 7 sager. To af sagerne blev afgjort med et bødeforlæg, 1 sag afventer berammelse i retten, og den sidste sag blev afgjort med idømmelse af anstaltanbringelse i 1 år og 6 måneder. 3 af sagerne er nærmere omtalt i afsnit 3.2 og 3.3.

13 12 Rigsadvokatens beretning Tabel 5. Afgjorte kriminalsager Afgjorte kriminalsager Anmeldelsen afvist 1) Efterforskning indstillet/ påtale opgivet 2)3) (1) 3 (2) (1) 2 Tiltalegrundlag 4) 7 (3) (1) 2 (2) 1 3 (3) 4 (1) Andet 5) 1 (1) I alt 11 (4) 5 (0) 8 (1) 5 (3) 18 (2) 13 (0) 8 (4) 7 (1) Noter: 1) Afvisning efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis. 2) Færdselssager er anført i parentes. 3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter retsplejelovens kapitel 5, 5 modsætningsvis (ikke-sigtede personer), og sager hvor påtale er opgivet efter retsplejelovens kapitel 5, 19, stk. 2 (sigtede personer). 4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel. 5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt, bagatelsager (færdselssager) m.v. Der er i både 2010 og 2011 truffet afgørelse i 2 sager, der er behandlet efter 17, stk. 2, (undersøgelser hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt). De pågældende sager er nærmere beskrevet i afsnit 3.4. Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter 17, stk. 2 Afgjorte sager efter 17, stk Efterforskningen indstillet Andet I alt Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten Rigsadvokaten har ikke behandlet kriminalsager i 1. instans i 2010 og 2011, ligesom Rigsadvokaten ikke har modtaget klager over politimesterens afgørelser.

14 Sagsstatistik og konkrete klagesager 13 Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten Sag indkommet i Sagen påklaget af polititjenestemanden borgeren politiklagenævnet Sager behandlet af Rigsadvokaten i 1. instans I alt

15 14 Rigsadvokatens beretning Gennemgang af konkrete s ager Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse nogle typiske sager, der er behandlet i 2010 og Lovens kapitel 2 adfærdsklager Politimesteren har i både 2010 og 2011 afgjort 9 klager over politipersonalets adfærd i tjenesten. Der er i dette afsnit beskrevet 10 adfærdssager. Sager fra 2010: Eksempel 1 Klage over politibetjents adfærd (55PM ) En klager K klagede over, at en politibetjent på prøve P havde været provokerende overfor en gruppe unge. De unge havde ringet til politiet for at få hjælp til at få nogle kammerater ud af en elevator, hvor de sad fast. P havde ifølge K uden grund taget en af de unge hen i patruljevognen for at tale med ham, samt tiltalt en af de andre unge på en nedværdigende måde. En chargeret medarbejder ved politiet gjorde under en samtale med P denne bekendt med den indkomne klage. P oplyste i den forbindelse, at der var flere personer i området, da politiet kom frem, og at 5-7 personer sad fast i elevatoren. Der var en fjendsk stemning rettet mod politiet, hvorfor P tilkaldte assistance. P oplyste videre, at han havde været nødt til at skubbe nogle af de unge til side, da de ikke forstod politiets anmodning om at fjerne sig fra stedet, så en tilkaldt elektriker kunne komme til at arbejde med elevatoren. Flere af de tilstedeværende fremkom herunder med skældsord imod politiet. På et tidspunkt havde P grebet fat i en person, der havde givet politiet et skråt op tegn, og påtalt dette. Yderligere en person havde herefter forsøgt at blande sig, hvorfor P havde bedt den pågældende om at blande sig uden om. Der var i den forbindelse blevet anvendt et ordvalg, der under andre omstændigheder ikke kunne anses for hensigtsmæssigt. K blev ved en samtale gjort bekendt med indholdet af samtalen med P, og

16 Gennemgang af konkrete sager 15 hun erklærede sig tilfreds med, at sagen var blevet drøftet med P og den efterfølgende orientering af hende. Politiklagenævnet blev herefter underrettet om det passerede og meddelte, at man kunne tiltræde politimesterens håndtering af sagen. Klage over overdreven magtanvendelse ved visitation og anholdelse (55PM ) En klager K klagede over politibetjentene P1, P2, P3 og P4 s anholdelse og visitation af den pågældende på et værtshus, herunder at K var blevet skubbet, ligesom der var taget kvælertag på ham. K blev efterfølgende tiltalt for bl.a. to tilfælde af overtrædelse af kriminallovens 16 vold mod nogen i offentlig tjeneste i anledning af den omhandlede episode. Han blev dømt for at have skubbet til en politibetjent. Han blev derimod frifundet for at have væltet en anden politibetjent omkuld. I retten forklarede K ikke, at der var taget kvælertag på ham. Klagesagen, som havde afventet kriminalsagen, blev herefter afgjort på grundlag af de indenretlige forklaringer, der var afgivet i forbindelse med kriminalsagen mod K. Af disse vidneforklaringerne fremgik bl.a., at K havde nægtet at samarbejde med politiet, da politiet ønskede at visitere den pågældende på værtshuset. Såvel K som betjentene havde skubbet til hinanden, og som følge heraf var der opstået tumult, hvorunder både K og nogle af betjentene endte på gulvet. Ingen af de ansatte på værtshuset havde forklaret, at politiet skulle have taget kvælertag på K i forbindelse med episoden, ligesom ingen gav udtryk for, at politiet i situationen havde anvendt unødig magt. Det var på baggrund heraf politimesterens opfattelse, at der ikke var grundlag for at kritisere polititjenestemændenes adfærd, idet politimesteren ikke fandt at kunne lægge til grund, at der var taget kvælertag på K. Politimesteren fandt endvidere ikke grundlag for at antage, at der havde været anvendt unødig magt overfor K. Politimesteren lagde herved vægt på, at i en situation som den foreliggende, hvor politiet ønsker at visitere en usamarbejdsvillig person på et værtshus, hvor politiet erfaringsmæssigt ikke er velkomne, og hvor personen udviser aggressiv adfærd, er politiet instrueret i hurtigst muligt at få kontrol over situationen, herunder at få den pågældende ned at ligge, hvis den konkrete situation tilsiger det. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 2

17 16 Rigsadvokatens beretning Eksempel 3 Klage over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse (55PM ) Politiet modtog et anonymt tip om, at en person K, der var undveget fra afsoning ved Anstalten for Domfældte, opholdt sig i en nærmere angiven lejlighed. Politiet tog på baggrund heraf hen til lejligheden, hvor K blev truffet og anholdt af polititjenestemændene P1 og P2. K forsøgte i forbindelse med, at han blev ført ud af lejligheden, at flygte. En reservebetjent R forhindrede imidlertid flugten ved at blokere vejen for K. Betjentene lagde herefter K ned på maven, idet de forsøgte at lægge ham i håndjern. K gjorde herunder voldsom modstand, hvilket bl.a. medførte, at R kom til skade. P1 og P2 oplyste efterfølgende, at det havde været vanskeligt at give K håndjern på, men at der ikke var anvendt unødig magt. K klagede over P1 og P2 s adfærd i forbindelse med anholdelsen, idet han oplyste, at han havde haft åndedrætsbesvær, mens han lå ned. Han havde endvidere som følge af anholdelsen fået hudafskrabninger i ansigtet og ondt i ribbenene. Politimesteren fandt ikke, at der i den konkrete situation var grundlag for at kritisere politiets adfærd, idet det måtte lægges til grund, at politiet alene havde anvendt den fornødne magt til at foretage anholdelsen af K. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 4 Klage over ukorrekt behandling i detentionen (55PM ) To klagere K1 og K2 klagede over, at politiet 2 år tidligere havde udsat dem for tortur under et ophold i detentionen. De anførte i den forbindelse bl.a., at politiet havde sat radioen til at skratte med høj lydstyrke, at de kun blev bespist en gang i en periode på 3 døgn, at der var for lyst og varmt i cellen, samt at de ikke havde haft adgang til rent vand. Der blev indhentet dom- og retsbøger fra kriminalsagen mod de pågældende. Det fremgik ikke af det indhentede materiale, at de tidligere skulle have klaget over opholdet i detentionen, ligesom der ikke i øvrigt var oplysninger, der understøttede klagen. Klagen var indgået mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angik, havde fundet sted. Efter 3, stk. 2, i lov nr. 905 af 23. december 1998 om behandling af klager over kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland, kan politiet afvise at behandle en klage, hvis klage indgives mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted. Politimesteren fandt ikke grundlag for at indlede en egentlig undersøgelse i

18 Gennemgang af konkrete sager 17 anledning af klagen henset til, at klagen først var indgivet mere end 6 måneder efter detentionsopholdet. Han fandt således ikke, at der var anført omstændigheder, der kunne begrunde, at klagen trods den sene indgivelse alligevel burde behandles. Politimesteren lagde endvidere vægt på, at det ville have været nærliggende for klagerne at have fremført deres klage over den angivne behandling allerede i grundlovsforhøret eller under kriminalsagen. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Sager fra 2011 Klage over telefonisk afvisning ved anmeldelse (55PM ) Politiet modtog samme dag flere telefonopkald fra en medarbejder K fra et transportfirma vedrørende ulovligt parkerede biler ud for en sportshal. Transportfirmaet skulle transportere store betonelementer forbi sportshallen, hvilket blev hindret af de ulovligt parkerede biler. K klagede efterfølgende over den adfærd, som de to polititjenestemænd P1 og P2, der besvarede telefonopkaldene, havde udvist. K oplyste, at han havde foretaget fem opkald til politiet vedrørende de ulovligt parkerede biler. Politiet havde i forbindelse hermed givet indtryk af, at de ikke havde tid til at beskæftige sig med problemet. K oplyste, at der bl.a. blev sagt du skal ikke tro, bare fordi du ringer, at så gør vi noget, hvorefter røret blev smækket på. P1 oplyste, at der havde været travlt den pågældende dag, hvor de var tre personer på arbejde. Han oplyste endvidere, at politiet bl.a. var rykket ud til husspektakler, gadeuorden og berusere. P1 havde talt med K to gange vedrørende de ulovligt parkerede biler. Under den første samtale havde han oplyst, at politiet havde meget travlt, og at de derfor ikke kunne rykke ud straks, men at de ville komme, når der blev tid. Under den anden samtale havde P1 oplyst, at politiet fortsat ikke kunne rykke ud, og han havde i den forbindelse oplyst nærmere om, hvorledes politiet prioriterer forskellige typer af opgaver. P1 havde afbrudt samtalen efter på ny at have oplyst, at politiet ville rykke ud, når de fik tid. Han havde grundet travlhed valgt at afbryde samtalen efter at have taget imod anmeldelsen og videregivet den nødvendige information til K. P1 kunne ikke afvise, at K kunne have opfattet det som om, at røret blev smækket på. P2 forklarede, at han havde haft to samtaler med K. Den første henvendelse blev indledt i en uvenlig tone, idet K henviste til en tidligere samtale og spurgte, Eksempel 1

19 18 Rigsadvokatens beretning hvor politiet blev af. P2 forklarede, at politiet havde travlt, hvorfor der blev foretaget en prioritering af politiets ressourcer. Ved det andet opkald udtrykte K utilfredshed med den måde, han var blevet behandlet på og med, at hans gentagne henvendelser endnu ikke havde ført til, at de ulovligt parkerede biler var blevet fjernet. Politimesteren fandt ved afgørelsen at kunne lægge til grund, at K havde foretaget flere opkald til politiet i anledning af de ulovligt parkerede biler, samt at politiet den pågældende dag ligeledes modtog flere anmeldelser om bl.a. husspektakler samt andre mistænkelige forhold, der bevirkede, at politiet måtte rykke ud. Politimesteren fandt ikke grundlag for at kritisere P1 og P2 s adfærd, idet de pågældende havde taget imod K s anmeldelse, ligesom de havde vejledt K om kriterierne for politiets prioritering af de indkomne opgaver, herunder om at antallet af henvendelser vedrørende det samme forhold ikke nødvendigvis førte til, at opgaven blev prioriteret højere. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 2 Klage over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse (55PM ) En borger K klagede over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse. Det fremgik af sagen, at politiet havde modtaget en anmeldelse om en beruser, der var til ulempe. En patrulje med politiassistent P1 og politibetjent P2 blev sendt til stedet, hvor de traf K, der var beruset og opfarende. Patruljen forsøgte at tale K til ro, hvorefter patruljen forlod stedet. Kort efter blev patruljen igen kaldt til stedet, idet der på ny var opstået uro. K optrådte aggressivt, hvorfor patruljen foretog anholdelse af ham efter på ny at have forsøgt at tale ham til ro. I forbindelse med anholdelsen tildelte K P1 to slag i ansigtet, hvorefter betjentene trak deres stave og tildelte K flere slag. Slagene ramte K i hovedet og på kroppen, hvilket imidlertid ikke fik K til at falde til ro, hvorfor P1 også anvendte peberspray. P1 og P2 forklarede samstemmende, at de ikke slog efter K s hoved, men at han alligevel blev ramt i hovedet, idet han bevægede sig meget. Ifølge en politiattest havde K, som var beruset, bl.a. flere store hæmatomer på ydre kranie, mærker efter slag og mindre sår på kraniet samt brud på to fingre. Herudover var K meget rød og irriteret omkring øjnene. K blev efterfølgende bl.a. fundet skyldig i at have udøvet vold mod P1. Politimesteren fandt ikke grundlag for at kritisere P1 og P2 s adfærd i for-

20 Gennemgang af konkrete sager 19 bindelse med anholdelsen. Politimesteren bemærkede i den forbindelse, at P1 og P2 efter hans vurdering ikke havde haft til hensigt at ramme K i hovedet, hvorfor de pågældende polititjenestemænd herefter alene havde anvendt den fornødne magt til at gennemføre anholdelsen af K. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Klage over politibetjents adfærd i forbindelse med en færdselssag (55PM ) En politipatrulje observerede en bil, hvori der på bagsædet sad et mindre barn på skødet af et større barn uden at være spændt fast. Køretøjet blev bragt til standsning, og politibetjent P spurgte føreren K, om de kørte rundt med et barn, der ikke var spændt fast. Føreren af bilen K svarede nej til dette til trods for, at det større barn på dette tidspunkt var i gang med at spænde det mindre barn fast. K var utilfreds og ønskede ikke at tale med politiet. K fik forelagt et bødeforlæg på 500 kr. for færdselsforseelsen. K klagede efterfølgende over P s adfærd og oplyste i den forbindelse, at P havde hævet stemmen og sagt, at K var en uansvarlig mor. K anførte endvidere, at hun var blevet behandlet på en hensynsløs måde. P forklarede, at K havde vrisset surt og kastet/skubbet kørekortet ned i hånden på P, ligesom hun bandede over politiet til sin medpassager og stak fingrene i ørerne, når P forsøgte at tale med hende. P havde derfor hævet stemmen. P havde ikke udtalt, at K var en uansvarlig mor, men havde sagt, at der var mange, der kørte med børn, der ikke var fastspændt, og at dette var uansvarligt. K reagerede ikke på en høring over P s forklaring. Politimesteren afviste herefter klagen som ubegrundet, allerede fordi K s forklaring om hændelsesforløbet ikke kunne lægges til grund. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 3 Klage over hårdhændet behandling i forbindelse med en anholdelse (55PM ) Politiet blev kaldt til en restaurant, hvor der var et igangværende slagsmål. To politiassistenter, herunder P, placerede sig imellem en allerede tilstedeværende politipatrulje og en gruppe af ophidsede unge. Ifølge sagens oplysninger befandt en borger K sig i sidstnævnte gruppe. Den pågældende forsøgte flere gange at presse sig forbi politiassistenterne, hvilket bevirkede, at han blev anholdt. K klagede efterfølgende over, at han i forbindelse med anholdelsen havde Eksempel 4

21 20 Rigsadvokatens beretning været udsat for hårdhændet behandling af politiassistent P. Under anholdelsen brækkede K således sin ene arm. K oplyste, at han ikke havde gjort modstand i forbindelse med anholdelsen. På baggrund af udtalelser fra P og en anden polititjenestemand, der også havde været på stedet, lagde politimesteren til grund, at K forud for anholdelsen havde fremstået aggressiv og uden vilje til at efterkomme politiets anvisninger, ligesom han fremsatte trusler mod P. Politimesteren lagde endvidere til grund, at K havde gjort kraftig modstand i forbindelse med anholdelsen, og at bruddet på armen opstod som følge af K`s egen modstand. Politimesteren afviste herefter klagen som ubegrundet, idet han lagde til grund, at den magt, som P havde anvendt, havde været nødvendig for at kunne gennemføre en i øvrigt berettiget anholdelse. Der fandtes på den baggrund ikke grundlag for at kritisere P s adfærd i forbindelse med anholdelsen. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Eksempel 5 Klage over polititjenestemands udtalelse til tidligere kollega (55PM ) En klager K, som var tidligere politiansat, klagede over politiassistent P s adfærd i tjenesten, idet han oplyste, at P havde udtalt K, dig glemmer jeg aldrig, anmelder en kollega jeg blev frifundet eller lignende. Det fremgik af sagen, at P og K var tidligere kollegaer, og at K i den forbindelse flere år tilbage havde optaget en anmeldelse om vold begået i tjenesten af P. Voldssagen blev senere sluttet. Det var denne sag, som udtalelsen vedrørte. K var ikke længere ansat ved politiet, da udtalelsen blev fremsat. P oplyste i forbindelse med klagesagen, at han troede, at K fortsat var ansat i politiet. Henset til at P på tidspunktet for udtalelsen alene havde været tjenestegørende hos politiet i Grønland i et halvt år, og at P ikke havde været tjenestegørende i den by, hvor K havde bopæl, fandt politimesteren ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte P s forklaring om, at P troede, at K var ansat ved politiet. Politimesteren fandt derfor, at bemærkningen skulle behandles som værende fremsat mellem to ansatte ved politiet, hvorfor den faldt udenfor Politiklagenævnets kompetence. Politimesteren bemærkede dog, at han fandt, at der var tale om en upassende bemærkning, navnlig henset til at bemærkningen blev fremsat udenfor politistationen og i andre menneskers påhør, hvilket politimesteren agtede at meddele P. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.

22 Gennemgang af konkrete sager 21 Klage over politiets magtanvendelse (55PM ) En klager K klagede over, at politiet havde anvendt unødig magt i forbindelse med, at hun var blevet ført ud til en politibil. K anførte i klagen bl.a., at politiet havde fastholdt hendes arme på ryggen og først slap den ene arm, da hun bad om det, mens den anden arm blev fastholdt. K anførte endvidere, at hun opfattede politiets adfærd som hensynsløs og respektløs. Det fremgår af døgnrapporten, at K s datter kontaktede politiet og oplyste, at K havde truet med at begå selvmord. En patrulje med to politiassistenter kørte på denne baggrund til K s bopæl, hvor K i første omgang ikke ønskede at åbne døren for politiet, ligesom K optrådte ubehøvlet overfor politiet. Politiet kørte herefter K til lægen, hvor hun efter en længere samtale faldt til ro. Efterfølgende kørte politiet hende hjem igen. Politiassistenterne ønskede ikke at afgive forklaring i sagen, men henholdt sig til det, der var anført i døgnrapporten. Politimesteren lagde i sin indstilling til politiklagenævnet til grund, at K havde været selvmordstruet. På baggrund heraf fandt politimesteren, at det havde været påkrævet at anvende magt for at få K til lægen. Politimesteren fandt på baggrund af K s beskrivelse af den anvendte magt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der havde været tale om unødig magtanvendelse. Politimesteren bemærkede videre i indstillingen, at politiet i enhver sammenhæng skal agere professionelt og respektfuldt overfor de borgere, som de er i kontakt med, og han oplyste, at han agtede at beklage overfor K, hvis politiet ikke i situationen havde optrådt på en måde, hvor K følte sig respektfuldt og professionelt behandlet. Politimesteren anførte herudover i indstillingen, at sagen gav ham anledning til at henstille til de pågældende politiassistenter fremover at optræde hensynsfuldt og med respekt overfor borgerne. Politiklagenævnet var enig i, at der på baggrund af oplysningerne i sagen ikke fandtes fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der havde været tale om unødig magtanvendelse i den foreliggende situation. Politiklagenævnet var på ovennævnte baggrund enig i politimesterens indstilling til afgørelse, herunder at der blev givet klager delvis medhold i klagen. Nævnet fandt det dog overordentligt beklageligt, at politiassistenterne havde valgt ikke at udtale sig i sagen, hvilket nævnet fandt burde tilkendegives overfor de pågældende, ligesom den bevismæssige indvirkning, det kunne medføre, burde præciseres overfor de pågældende. Eksempel 6

23 22 Rigsadvokatens beretning Politimesteren traf herefter afgørelse i sagen i overensstemmelse med indstillingen til politiklagenævnet. Politimesteren tilkendegav endvidere overfor politiassistenterne, at det forhold, at de benyttede sig af deres ret til ikke at udtale sig, kunne have uheldige konsekvenser for udfaldet af en klagesag, idet klagers forklaring om hændelsesforløbet i sådanne tilfælde måtte lægges til grund. Politimesteren bemærkede videre, at han af denne grund havde skrevet til klager, at han beklagede, hvis politiet ikke havde optrådt på en hensynsfuld måde, idet han ikke havde polititjenestemændenes forklaringer om hændelsesforløbet. Sagen gav ikke anledning til, at der blev indledt disciplinærforfølgning. 3.2 Lovens kapitel 3 kriminalsager Der er i 2010 og 2011 afgjort henholdsvis 8 og 7 kriminalsager. Der er i dette afsnit beskrevet 5 sager. Sager fra 2010 Eksempel 1 Anmeldelse om vold i forbindelse med en anholdelse (55PM ) En kommunefoged K blev af en borger B anmeldt for vold, som skulle være begået i forbindelse med en anholdelse af B. Ifølge anmeldelsen havde K sparket B i hovedet og på halsen, mens denne lå på gulvet iført håndjern, samt efterfølgende slået B i maven. Det fremgår af sagen, at B var på K s bopæl, hvor han sammen med flere andre personer havde deltaget i et drikkelag. På et tidspunkt bad K gæsterne om at forlade bopælen. B forblev dog på stedet. I forbindelse med et skænderi mellem K og dennes ægtefælle, hvor B blandede sig, bad K ham om at forlade stedet, hvilket B imidlertid ikke ønskede. K forklarede til politiet, at B havde slået ham to gange i brystkassen med knyttet hånd, sparket ham på armen, truet med at dræbe ham samt slået ud efter hans ansigt. K havde herefter forsøgt at berolige B, hvilket ikke var lykkedes, hvorfor K tildelte B to spark i hovedregionen for at pacificere ham. Derefter gav han B håndjern på. B blev efterfølgende idømt anbringelse i anstalt i 40 dage for bl.a. vold imod K ved at have sparket ham på den ene arm. Politiklagenævnet kunne tilslutte sig politimesterens indstilling om at opgive påtale mod K, da videre forfølgning ikke kunne forventes at føre til, at den pågældende ville blive fundet skyldig. Nævnet fandt imidlertid, at der var

24 Gennemgang af konkrete sager 23 grundlag for at udtale kritik af K henset til, at der efter nævnets opfattelse var anvendt mere magt end fornødent, særlig henset til at der var tale om en situation, der udviklede sig i forbindelse med et internt privat familieskænderi. Politimesteren opgav herefter sigtelsen mod K. Politimesteren tilkendegav i den forbindelse, at det efter hans vurdering havde været berettiget for K i den konkrete situation at anvende magt for at pacificere B. Politimesteren bemærkede dog, at K kunne have pacificeret B under anvendelse af mindre indgribende magt end den konkret anvendte. Henset til, at K på det omhandlede tidspunkt var alene med B, og at overfaldet skete i K s eget hjem, fandt politimesteren det imidlertid undskyldeligt, at K havde anvendt magt, der lå udover, hvad der normalt kunne forventes, hvorfor den sigtelse for vold, der var rejst imod K i anledning af anmeldelsen, måtte anses som grundløs. Politimesteren fandt dog samtidig anledning til at beklage det passerede overfor B. K opsagde kort efter sin stilling, hvorfor der ikke var mulighed for at forfølge sagen disciplinært. Anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel og efterfølgende kørsel på knallert uden styrthjelm (55PM ) En borger B indgav anmeldelse om, at en polititjenestemand P havde kørt knallert uden anvendelse af styrthjelm. Baggrunden for anmeldelsen var, at P dagen forinden havde standset B s søn på dennes knallert. I den forbindelse skulle P have anvendt håndholdt mobiltelefon under kørslen, ligesom P efterfølgende skulle have kørt på den omhandlede knallert uden anvendelse af styrthjelm. Ifølge P s forklaring havde hun under privat kørsel i sin egen bil observeret en ulovlig knallert. Hun havde mens hun kørte sat øresneglens stik til sin mobiltelefon, hvorefter hun ringede til vagthavende og oplyste denne om situationen. P bragte herefter knallerten til standsning. Hun kørte efterfølgende knallerten til politistationen uden at anvende styrthjelm. Knallerten blev indbragt med henblik på nærmere undersøgelse. Politimesteren udstedte efterfølgende et bødeforelæg for begge forhold på kr., som P vedtog. Efter politimesterens opfattelse havde P handlet som privatperson indtil det tidspunkt, hvor hun havde standset knallerten. Det var således alene forholdet vedrørende kørsel uden styrthjelm, der henhørte under politiklagenævnets Eksempel 2

25 24 Rigsadvokatens beretning kompetence. Politimesteren havde imidlertid valgt at behandle de to forhold samlet. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Sager fra 2011 Eksempel 1 Krænkelse af tavshedspligt (55PM ) Politiet modtog en anmeldelse fra en borger B om, at politiassistent P havde forevist B og dennes veninde V et videoklip fra en overvågningsvideo, der indgik i en kriminalsag om vold, og som på dette tidspunkt var meget omtalt i pressen. Ved en efterfølgende afhøring forklarede B, at hun ikke selv havde set videoklippet, men P havde tilbudt, at hun kunne se det. Hun forklarede videre, at P tillige skulle have tilbudt hendes veninde V at se klippet. V, som herefter blev afhørt, forklarede, at hun ikke havde set videoklippet, men hun mente, at B skulle være blevet tilbudt at se det. P nægtede, at han skulle have tilbudt B eller V at se videoklippet, men han havde i en samtale med de pågældende oplyst, at han havde set videoen. Han mente derfor, at der måtte være tale om en misforståelse muligvis som følge af sproget. P forklarede endvidere, at han alene havde forevist videoklippet for andre ansatte i politiet for at demonstrere, hvor hurtigt en voldssag kunne udvikle sig. Politimesteren fandt ikke, at det med den fornødne sikkerhed kunne lægges til grund, at P havde tilbudt personer udenfor politiet at se overvågningsvideoen. Politimesteren bemærkede i den forbindelse endvidere, at den voldssag, som videoklippet indgik i, var indgående beskrevet i dagspressen, og at det på den baggrund ikke kunne anses for uberettiget, at P under private former havde drøftet sagen med udgangspunkt i de oplysninger, som var tilgængelige for offentligheden. Politimesteren bemærkede i relation til forevisning af videoklippet for andre polititjenestemænd at videregivelse af fortrolige oplysninger indenfor den enkelte forvaltningsmyndighed herunder en politikreds kan være uberettiget, og dermed i strid med kriminallovens 50. I det konkrete tilfælde fandt politimesteren dog ikke grundlag for at antage, at forevisningen af overvågningssekvensen for andre polititjenestemænd havde en karakter, der udgjorde en overtrædelse af kriminalloven.

26 Gennemgang af konkrete sager 25 Politimesteren lagde herved vægt på, at sagens forløb havde været udførligt beskrevet i dagspressen, og således var offentlig kendt samt på, at der som led i den almindelige erfaringsudveksling, sparring og videreformidling af viden indenfor politiet må være en vis adgang til internt at drøfte konkrete sager, herunder i fornødent omfang at vise billeder, videoer mv. Forevisningen, der skete med det formål at vise, hvor hurtigt en voldssag kunne udvikle sig, kunne derfor ikke anses for uberettiget, også fordi videoklippet efter politimesterens opfattelse var egnet til anvendelse i den interne undervisning af politifolk. På baggrund heraf standsede politimesteren efterforskningen i sagen vedrørende overtrædelse af kriminallovens bestemmelser om tavshedspligt. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Trusler fremsat i forbindelse med indtransport af anholdte (55PM ) En borger B blev anholdt i forbindelse med, at han forsøgte at undløbe fra politiet. Han blev herefter indsat i en patruljevogn under tumultagtige forhold. B anmeldte efterfølgende, at politiassistent P1 i forbindelse med anholdelsen havde taget fat i ham og skubbet, ligesom P1 under den efterfølgende indtransport til politistationen havde truet B med, at han ville blive dræbt eller få tæv. B forklarede endvidere, at P1 under visitationen på politistationen havde opfordret B til at slå P1. P1 nægtede at have truet B, men da B havde råbt op, havde han givet tilbage af samme mønt. Han huskede at have taget fat i B inde i patruljevognen, idet han var bange for, at B skulle stikke af. Politibetjent P2, som var til stede under episoden, forklarede, at han havde set P1 skubbe B ind i patruljevognen med et middelhårdt skub. Under indtransporten havde der udviklet sig et skænderi mellem P1 og B, hvorunder P1 to gange sagde Skal jeg dræbe dig til B. Politimesteren fandt at kunne lægge til grund, at P1 den pågældende dag rettede henvendelse til B, der herefter flygtede fra politiet. På et senere tidspunkt mødte P1 igen B, hvorefter han blev anholdt. Under indsættelsen af B på bagsædet af patruljebilen blev der anvendt magt i form af skub. På baggrund af B s adfærd forud for anholdelsen var det politimesterens opfattelse, at det havde været berettiget at anholde ham. Politimesteren fandt således, at det må anses for naturligt for en politimand at eftersætte og pågribe en person, der uden nogen kendt grund flygter ved synet af politiet, idet der i situationen skabes mistanke om, at den pågældende har gjort noget, der gør, at han frygter politiets indgriben. Eksempel 2

27 26 Rigsadvokatens beretning Politimesteren udtalte herefter, at politiet i forbindelse med en anholdelse er berettiget til at anvende den fornødne magt til at gennemføre anholdelsen. Henset til at P2 alene havde set magtanvendelse i form af skub, at det i døgnrapporten var anført, at indsættelsen fandt sted under tumultlignende forhold, samt til det oplyste om B s adfærd forud herfor, fandt politimesteren ikke fuldt tilstrækkelig grundlag for at antage, at der var anvendt overdreven magt i forbindelse med gennemførelsen af anholdelsen. Omkring hændelsen under indtransporten lagde politimesteren til grund, at P1 flere gange havde udtalt Skal jeg dræbe dig eller lignende henvendt til B. Politimesteren fandt, at den fremsatte trussel var så kvalificeret, at den måtte betragtes som omfattet af kriminalloven, hvorfor politimesteren rejste tiltale mod P1 for overtrædelse af kriminallovens 98 (trusler). I relation til det efterfølgende forløb på politistationen, fandt politimesteren ikke henset til at der var tale om påstand mod påstand at der var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at lægge B s forklaring om hændelsesforløbet til grund. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. Straffesagen er endnu ikke afgjort. Eksempel 3 Fredskrænkelse ved at læse kollegas (55PM ) Politibetjent P1 og politibetjent P2 var den pågældende dag på arbejde samtidig. I forbindelse med, at P2 blev kaldt ud til en opgave, glemte han at logge af sin arbejdsstation. Da P1 på et senere tidspunkt havde behov for at benytte en arbejdsstation, konstaterede han, at P2 ikke havde logget af computeren. Inden P1 loggede P2 af computeren, åbnede han en fra politibetjent P3 til P2. en indeholdt en længere privat korrespondance, som P1 gjorde sig bekendt med, ligesom han videregav oplysninger herfra til sin kæreste. P2 anmeldte efterfølgende P1 for uberettiget at have gjort sig bekendt med indholdet af den private mailkorrespondance og for efterfølgende at have videregivet oplysninger herfra. Politimesteren vurderede, at P1 herved havde gjort sig skyldig i overtrædelse af kriminallovens 94, stk. 1, nr. 1 (fredskrænkelse). Sagen blev afgjort ved P1 s vedtagelse af en bøde på kr. Rigspolitiet ikendte ligeledes P1 en bøde på kr. som disciplinær sanktion. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.

28 Gennemgang af konkrete sager Sager som politimesteren har indledt af egen drift Efter bestemmelsen i 17, stk. 1, iværksætter politimesteren efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling. Efterforskningen iværksættes i almindelighed på grundlag af en anmeldelse fra en borger. Politimesteren indleder imidlertid også en efterforskning, når man bliver bekendt med oplysninger om et formodet kriminelt forhold. Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at idømme en foranstaltning er til stede, skaffe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten. Sager fra 2010 Efterforskning i anledning af forsvundet hash og penge fra politistations våbenskab (55PM ) På baggrund af en indberetning fra et politidistrikt om, at der var forsvundet 9 gram hash samt kontanter fra stationens våbenskab, indledte politimesteren i medfør af bestemmelsen i 17, stk. 1, efterforskning. De omhandlede effekter stammede fra en kriminalsag fra juli 2009, hvor 3 polititjenestemænd havde fundet 9 gram hash fordelt på 70 små rygeklumper samt kr. i sigtedes besiddelse. Da fundet skete uden for normal åbningstid, blev såvel hash som penge lagt i en gennemsigtig plasticpose og låst inde i stationens våbenskab. Pengene kunne derfor ikke straks bogføres i kassebogen. Ved distriktets egenkontrol i september 2009 blev det konstateret, at hash og penge manglede, og at pengene ved en forglemmelse aldrig var blevet bogført i kassebogen. Politimesteren indledte på baggrund heraf efterforskning, herunder blev samtlige tjenestegørende polititjenestemænd i det pågældende distrikt afhørt, idet der ikke var andre, som havde haft adgang til våbenskabet. Den foretagne efterforskning medførte ikke en konkret mistanke mod en eller flere personer, hvorfor politimesteren standsede efterforskningen. Politimesteren tilkendegav i den forbindelse bl.a., at det ikke kunne udelukkes, at posen med hash og penge var bortkommet ved en fejltagelse, eventuelt ved at posen var blevet lagt blandt koster, der skulle destrueres. Da der var tale om en gennemsigtig plasticpose fandt politimesteren dog, at dette var usand- Eksempel 4

29 28 Rigsadvokatens beretning synligt. Henset til, at der ikke var nogen konkret mistanke, blev efterforskningen som nævnt standset. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse, idet nævnet dog opfordrede til, at politimesteren indskærpede reglerne for opbevaring af koster mv. Politimesteren har efterfølgende indskærpet reglerne for opbevaring af koster. Sager fra 2011 Eksempel 1 Indsmugling af hash samt tjenesteforsømmelse (55PM ). En politiassistent P2 kontaktede sine ledere og viste dem en chat på facebook, hvor P2 blev informeret om, at en politiassistent P1 handlede med hash. Politimesteren indledte på denne baggrund efterforskning rettet mod P1. Efterforskningen viste bl.a., at P1 havde haft et privatforbrug, der ikke stemte overens med husstandsindtægten, ligesom en del rejseaktivitet stemte overens med de oplysninger, der var anført i chatten på facebook. P1 blev herefter anholdt og fremstillet i grundlovsforhør sigtet for indsmugling af hash samt for tjenesteforsømmelse. Ved grundlovsforhøret erkendte P1, at han havde sendt sin mor til Grønland med en pakke indeholdende hash, ligesom han erkendte misbrug af offentlig myndighed og tjenesteforsømmelse ved at have løsladt en anholdt, som var i hans varetægt, uagtet han vidste, at denne fortsat havde hash i maven. Han blev efterfølgende sigtet for yderligere forhold, herunder flere forhold af tyveri af hash fra en lokalpolitistation. Under P1 s tilbageholdelse ankom en pakke adresseret til lokalpolitistationen og attesteret til P1. Pakken indeholdt 985 gram hash. P1 erkendte at have fået tilsendt hashen til politistationen. Politimesteren rejste herefter tiltale mod P1 for misbrug af stilling, tyveri, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt tjenesteforsømmelse. Politimesteren opgav samtidig sigtelsen i 5 forhold grundet forældelse samt manglende beviser. Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse. P1 er efterfølgende blevet idømt anstaltsanbringelse i 1 år og 6 måneder i overensstemmelse med den rejste tiltale. P1 blev afskediget som følge af sagen.

30 Gennemgang af konkrete sager 29 Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligere beretninger Intet at bemærke. 3.4 Undersøgelser omfattet af 17, stk. 2 Der er i hvert af årene 2010 og 2011 afgjort 2 sager vedrørende lovens 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Den ene af sagerne fra 2010 er omtalt som eksempel 3 i afsnit 3.4. i Rigsadvokatens beretning Sager fra 2010: En efterlyst person forsøgte at begå selvmord i forbindelse med anholdelse (55PM ) Politiet modtog oplysning om, at en efterlyst formodet gerningsmand G i en voldssag var gået ind i en fabriksbygning, samt at pågældende muligvis var bevæbnet. Politiet ankom til stedet og begyndte under anvendelse af de fornødne sikkerhedsforanstaltninger herunder skudsikre veste og projektører til belysning at undersøge fabriksbygningen. Politiet fik i den forbindelse kontakt med G, der gemte sig bag en blæser. Politiet, som ikke var bekendt med, hvorvidt G var bevæbnet, opfordrede G til at komme frem. G efterkom ikke politiets opfordring, og ca. 1 minut senere skød G sig selv i hovedet med en riffel. Han blev bragt til hospitalet og efterfølgende overført til Rigshospitalet, hvorfra han senere blev udskrevet. Efterforskningen i sagen blev med politiklagenævnets tiltræden standset, idet politimesteren ikke fandt, at den pågældendes tilskadekomst kunne anses som en følge af politiets indgriben. Politimesteren lagde herved vægt på, at G selv havde tilføjet sig de skader, som han fik, ligesom det som følge af det korte tidsrum, der gik, fra politiet anråbte den pågældende, og til han skød sig ikke kunne antages at have været muligt for det tilstedeværende politi at forhindre selvmordsforsøget. Eksempel 1

31 30 Rigsadvokatens beretning Sager fra 2011 Eksempel 1 Dødsfald i forbindelse med en anholdelse (55PM ) En borger B, som ifølge det oplyste var fuld, voldsom samt psykisk uligevægtig, havde forskanset sig i sit hus, hvorfra han affyrede skud. Han var i øvrigt så vidt politiet var bekendt i besiddelse af flere våben samt ammunition. Politiet tilkaldte yderligere personale, hvorefter B s hus blev omringet og afdækket. I forbindelse med politiets forsøg på at snige sig frem mod huset, blev der affyret skud fra huset. Politiassistent P forsøgte at kalde B ud af huset, hvorefter der igen lød skud. P afgav herefter 2 skud med gasgevær imod henholdsvis stue- og køkkenområde. Umiddelbart efter politiets indskydning af gas lød der et enkelt skud fra huset. Politiet afventede herefter gassens virkning i minutter. B blev i mellemtiden forsøgt kontaktet verbalt uden held. Da politiet trængte ind i huset, blev B fundet død af skud i hovedet. Politimesteren standsede med politiklagenævnets tiltræden efterforskningen i sagen, idet han vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at B s død kunne anses som en følge af politiets indgriben. Det lå således fast, at den pågældende var død som følge af selvmord. Eksempel 2 Tilbageholdt forsøgte at tage sit eget liv i detentionen (55PM ) En borger B blev tilbageholdt og indsat i detentionen sigtet for vold, jf. kriminallovens 88. B blev forud for indsættelsen visiteret af to polititjenestemænd. Kort efter at B var blevet indsat i detentionen, observerede den vagthavende polititjenestemand P1 på kameraet, der benyttes til at foretage tekniske tilsyn, at B var i færd med at tage noget rundt om halsen. Polititjenestemand P2 blev straks sendt til detentionen, hvor han fandt B, som han vurderede, var bevidstløs. Det var ikke umiddelbart muligt at frigøre de strømper, som B havde viklet om sin hals. Der blev derfor rekvireret en ambulance, og P1 assisterede i detentionen med at skære strømperne over. B reagerede straks ved at hoste og blive opfarende. P1 og P2 vurderede herefter, at B ikke havde været bevidstløs. Kort tid efter ankom en ambulance med sygehuspersonale, som undersøgte B s blodtryk og puls. Sygehuspersonalet vurderede, at alt var normalt, hvorefter de forlod stedet. Politiet førte herefter skærpede tilsyn med B, idet der hvert kvarter blev foretaget fysisk tilsyn. B blev ca. en time senere tilset af en læge, der ikke skøn-