Nr.4. December-januar 2004/05. Aabenraa Roklub Strandvej 5-6200 Aabenraa www.aabenraaroklub.dk



Relaterede dokumenter
December-januar 2005/06

Bådvedligeholdelse Bådvedligeholdelse er en del af de vinteraktiviteter der er i Roklubben.

Bådvedligeholdelse Bådvedligeholdelse er en del af de vinteraktiviteter der er i Roklubben.

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Nr. 2 Maj årgang. Medlemsblad. Lemvig Roklub. Medlem af DFfR og DKF under Danmarks Idræts Forbund

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Kurser Arbejdslørdage Gåture Aktivitetskalender

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Aabenraa Roklub. Nr. 4 Oktober Strandvej Aabenraa "Vi er de vilde kaniner..."

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Nr.2 Marts Aabenraa Roklub Strandvej Aabenraa

TANGLOPPEN Medlemsblad for Ishøj Roklub

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 10 Oktober årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Standerstrygningstale 2015

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

Nr.2 Juni Aabenraa Roklub Strandvej Aabenraa

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Dagsorden for konstituerende bestyrelsesmøde 3 marts 2016 kl

Reglement for Strib Ro- og Kajakklub Roning i robåde

Maj Årgang Nr. 1

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Vedtægter for Ribe Roklub

Generalforsamling Fredag d.24.februar på Biblioteket

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Frederikssund Roklub. Stiftet 29. Maj Funktionsbeskrivelser

Generalforsamling I Roklubben

Orientering om løst og fast fra formanden

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr.7 Juli årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

RIBE ROKLUB. Vedtægter for Ribe Roklub

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang. Standerstrygning Søndag d.28 oktober

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

I henhold til Sundby Kajakklubs love indkaldes der hermed til. Sundby Kajakklubs ordinære generalforsamling forår 2015

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Feb2019/JLH/EJ

Formøde, den 3. september 2008

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Ry roklub INRIGGERINSTRUKTION VELKOMMEN TIL INSTRUKTION Kristi himmelsfarts turen til Slåen sø 2017 Inriggerudvalget Jan2018/JLH/EJ

Velkommen til Horsens Kajakklub

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Skelskør Roklub, referat af generalforsamling den 26/ på Skælskør Bibliotek.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Kanindåbsfest Fællestur til Helnæs Aktivitetskalender

Danmarks bedste motionsroklub MTU søsætter Motionsturneringen DM i Motionsroning

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Nyhedsbrev Marts 2018

Indkaldelse til generalforsamling i Aabenraa Roklub 2017

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Aktivitetsplan 2014 DATO TID AKTIVITET

Referat fra bestyrelsesmøde. Tirsdag den 25. marts 2008 kl

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Skelskør Roklub Tidende Nr Årgang

Vi holder kurserne lørdag den 22. marts kl og søndag den 13. april kl Husk at tilmelde dig i kalenderen

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Bramming ModelBaneKlub Dagsorden til Generalforsamling den 25/02-14.

Formøde, Roskilde Roklub Den 31. oktober 2007

Formøde, den 7. december 2011

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Ringsted Ro- og Kajakklub

Beretning for Vi har stadigvæk ikke en fuldtallig bestyrelse, så vi har manglet en husforvalter.

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Aabenraa Roklub Strandvej Aabenraa Nr. 3 Juni 2010

1. suppleant Jette Larsen 2. suppleant Ida Benthin. Arrangementer. Fællesspisning den 13. marts 2017 kl. 18:30

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Referat af Generalforsamling i Horsens Kajakklub Tirsdag d. 27. oktober 2009, kl. 19:00

Nr. 3 Juni Aabenraa Roklub Strandvej Aabenraa

Mogens Bruun TET AKTIVIT. pålæg. 29. maj. 26. maj. Åbent hus, med. Madpakketur fra. 5. maj. skole) (Skansevejens. 31 maj, 21:000 12:000 18:000 -

Reglement KDR Revideret Marts 2015 Stiftet 27. Juni Medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Dansk Idrætsforbund.

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne. Mindeord Poul Andersen. Instruktion. Nyt åbent rohold. Aktivitetskalender

BEGYNDERTRÆNING. Det gode eksempel

AABENRAA ROKLUB. Referat fra bestyrelsesmøde den 20. februar 2017, kl

Velkommen til Hals Ro- og Kajakklub

Standerstrygningstale 2016

Medlemsblad nr

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Målsætninger for Korsør Roklub

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 5 Maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Referat fra møde i Uddannelsesudvalget torsdag den 15. januar 2015 kl i klublokalet

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Rødovre Tennisklub

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

TI EREN MEDLEMSBLAD FOR IDRÆTSFORENINGEN TI. Sæsonstart tirsdag den 2.september vel mødt

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Håndbolddommerklubben Vest Generalforsamling i klubben.

En fortælling om klubetablering og klubbens brug af EPP systemet

Beredskabets Venner. Nummer 88 Februar 2016

ÅREBLADET. Faaborg Fjord 1. januar Læs inde i bladet... Formandens hjørne Generalforsamling Herreaften/Pigeaften Aktivitetskalender

Grundejerforeningen Slangerupgård

Transkript:

Nr.4 December-januar 2004/05 Aabenraa Roklub Strandvej 5-6200 Aabenraa www.aabenraaroklub.dk

AABENRAA ROKLUB Strandvej 5 6200 Aabenraa Klubtelefon 7462 9448 E-Mail: post@aabenraaroklub.dk Giro: 1551 527-4575 Hjemmeside: http://www.aabenraaroklub.dk Formand: Carsten Yndigegn Gl. Kongevej 13 a 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 03 44 E-mail: cy@webspeed.dk Kasserer: Lone Frandsen Kromai 188, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 64 26 E-mail: lone.frandsen@mail.dk Sekretær: Freddy Christiansen Ramsherred 43 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 24 83 E-mail: fcc.sko@teliamail.dk Bestyrelse Næstformand og materialeforvalter: Børge Bang Stolligvej 62, Stollig 6200 Aabenraa Tlf: 74 63 14 06 E-mail: bangheinsen@mail.dk Husforvalter: Jesper Hansen Fladholm 40 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 85 16 E-mail: JesperStenHansen@hotmail.com Kantinebestyrer: Annelise Furdal Stalholt 16 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 50 26 E-mail: Ungdomsrochef: Bente Christensen Jørgensgård 16 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 05 85 E-mail: bente@simu.dk Langtursrochef: Christian Geerthsen Rundemøllevej 17, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 74 61 85 25 E-mail: chr-geerthsen@mail.dk Kaproningschef: Vakant Formand: Bent Brink Fjordmarken 34 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 60 69 Roklubbens Venner Næstformand: Erik Schulz Fjordmarken 24 6200 Aabenraa Tlf; 7462 1953 Kasserer: Eva Henriksen Gl. Kongevej 3 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 60 17 Sekretær: Preben Jakobsen Lindedal 14 6200 Aabenraa Tlf: 74 62 12 95 ingeprebenjakobsen@mail.dk Lone Bang Heinsen (Tlf. 74 63 14 06) Carsten Yndigegn (ansv.) Tagåren er medlemsblad for Aabenraa Roklub. Udkommer 4 gange årligt. Oplag: 150 ekspl. Deadline for næste nummer: 11. marts 2005 Materiale til bladet kan sendes til redaktionen på klubbens adresse eller pr. e-mail til: tagaaren@aabenraaroklub.dk 2

Indhold Fra formandssædet...4 www.aabenraaroklub.dk...6 Generalforsamling...7 Forslag til ændring af klubloven, 2, 6, 7, 10...8 Standerstrygning...10 Medlemskab og medlemsrettigheder...14 Standerhejsning...15 Aktivitetskalender...16 Sure sokker og udslidte gummisko...19 Løvfaldstur 9. - 10. oktober 2004...20 Dine bedste rooplevelser...22 Ferielangture i 2005...23 Barsøturen 2005...23 Fastelavnstøndeslagning...23 Madaftener/fællesspisning...23 Ropræmier i sæsonen 2004...24 Rostatistik for 2004...26 Kurser i 2005: Kan vi blive bedre?...28 Spinning...29 Fastelavnstøndeslagning...30 Vil du være med til at lave Tagåren?...30 Kvinder og roning...31 24-timers Ergocup i Slesvig...31 3

Fra formandssædet Vagtskifte? Da årets rostatistik blev gjort op, strejfede tanken om et lille vagtskifte. De to roere der har nået de fleste kilometer i år er kvinder. Hvis det er en ny tendens, er der grund til at hilse den velkommen. Derefter er de næste mange på listen mænd, og det er fortsat klubbens seniorroere der sætter standarden. Samlet set er der et ubetydeligt fald i antal roede kilometer. Omvendt er der en vældig stigning i antal roede kilometer i kajak. Det er en stigning på 29 %, og selvom en enkelt roer står for mere end en fjerdedel af de roede kilometre, så er der flere end tidligere der har roet kajak. Det er nok en tendens der er kommet for at blive. Da sæsonen gik i gang, var det svært at forestille sig at aktivitetsniveauet ville blive så højt. Erindringen om vejret i foråret var at det var helt elendigt. Ingen fik roet til Naldtang på grund af kraftig blæst og høje bølger. Introduktionen af de nye kaniner blev akkompagneret af kold regn og blæst. Ikke så sært at mange ikke blev hængende. Sankt Hans var ved at drukne i regn. Til gengæld har vi haft et utrolig flot efterår, hvor der har været basis for mange gode ture. Og det sidste indtryk er jo det der bliver stående, så alt i alt er slutindtrykket af sæsonen ganske godt. Rent medlemsmæssigt har året været kendetegnet af opløftende, såvel som mindre opløftende ting. Det opløftende har været at vi har fået en tilgang af nye medlemmer, som vi glæder os over og håber fortsat vil finde sig godt til rette i klubben. Ikke mindst er det glædeligt at vi har fået en tilgang af nye og meget aktive ungdomsroere. Det giver grund til optimisme. På den anden side har vi også mistet et antal nyere medlemmer i forbindelse med kontingentfornyelsen, og i forhold til det antal voksne roere der viste interesse for at blive roer, var det få der valgte at fortsætte. Det er en medvirkende grund til det forslag der fremlægges om at omdøbe posterne som kaproningschef og langtursrochef til to poster som rochef. De skal fortsat tage sig af langtursopgaverne, men får derudover først og fremmest til opgave at tilrettelægge roaktiviteter der kan rekruttere og integrere nye roere og fastholde de gamle. Året har været præget af arbejdet med den nye bådebro. Gennem en ihærdig holdindsats blev der støbt fundament og lavet et nyt brofag i slutningen af august, og siden kom den ny rampe. Så nu mangler der kun bådvognene, som er ved at blive svejset. De eneste tunge løft der nu er tilbage er når broen skal lægges i og tages op af vandet. I det daglige kan bådene køres direkte ud i vandet, sådan som vi kender det fra mange andre klubber. Det giver en helt ny frihed til at ro for dem der tidligere var nødt til at have en hjælpende hånd. Vagtskifte? Det kom som noget af en overraskelse, da tre af bestyrelsens medlemmer meddelte at det nu var på tide at sige stop. Freddy, Jesper og Børge har udgjort det broudvalg der har forestået broudvidelsen, og de har på forskellig 4

vis udført et stort arbejde for klubben i de senere år. Det er med respekt at man anerkender at de har taget deres tørn, og at andre må træde til. Det skal på den anden side ikke være nogen hemmelighed at ikke alle udskiftninger er lige nemme. Vi har valgt at sige nu må flere træde til og yde hvert deres bidrag til den daglige bådvedligeholdelse. Vi forestiller os en model hvor der bag den nye materialeforvalter nedsættes et bådvedligeholdelsesudvalg, som består af formændene og forkvinderne for hvert af bådholdene. Bådholdene bliver permanente, dvs. ansvaret for den mindre vedligeholdelse af hver båd ligger hos de respektive bådhold. Større ting tager bådvedligeholdelsesudvalget sig af i fællesskab. Så bliver der alligevel brug for at løfte i flok, men mon ikke det går, når der nu ikke længere skal løftes på bådene for at komme ud at ro. Den opståede situation har skabt en mindre dominoeffekt, så i praksis lægger den afgående bestyrelse op til en række omrokeringer, der indebærer at næsten alle de tilbageværende medlemmer kommer på valg. Som det ses af indkaldelsen til generalforsamlingen, lægger bestyrelsen op til at generalforsamlingen sammensætter en ny bestyrelse, der indebærer såvel kontinuitet som fornyelse, og som udgør en passende blanding af erfarne og nyere medlemmer. Vi har tillid til at vi på trods af den store udskiftning får skabt en arbejdsdygtig bestyrelse og håber at medlemmerne også nærer denne tillid. Carsten Yndigegn 5

www.aabenraaroklub.dk Aabenraa Roklubs hjemmeside er i luften. Her kan du finde nyheder om klubben. Under punktet Arrangementskalender forsøger vi at have en opdateret kalender, hvor der tillige er links til en nærmere omtale af de enkelte arrangementer. Desuden indeholder hjemmesiden adresser på bestyrelsen for roklubben og roklubbens venner, ligesom der er en masse anden information for nye såvel som gamle medlemmer, såsom klubbens lov og reglement, bestyrelsesreferater, kopier af Tagåren, samt links til DFfR, DKF og de sønderjyske klubber. Brug hjemmesiden, og send gerne en mail, når der er noget du savner, eller hvis du finder fejl rundt omkring (vi præmierer ikke, men modtager kritik med glæde). Roklubbens mailadresse er: post@aabenraaroklub.dk Menu Om klubben Bestyrelse Bestyrelsens arbejde Love og regler Medlemskab Kontingent Kontakt til klubben Medlemsbladet Tagåren Nye roere Roning - rofarvand Kajak Vinteraktiviteter Vinterbadning Rovagt - Vagtplan Rovejr og sikkerhed Sponsorer/Roklubbens Venner Billedgalleri Links Arrangementskalender Nyhedsliste Til forsiden SØG Webmaster 6

Generalforsamling Aabenraa, d. 4. januar 2005 Der indkaldes herved til den årlige generalforsamling i Aabenraa Roklub Torsdag d. 3. februar kl. 19.30 i klubbens lokaler Strandvej 5, 6200 Aabenraa med følgende dagsorden i henhold til klublovens 11: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Regnskab. 4. Indkomne forslag 5. Kontingent og Budget 6. Valg til bestyrelse, jfr. 6 7. Valg af 2 revisorer. 8. Eventuelt, Vedr. pkt. 4: Forslag fra medlemmerne skal indgives skriftligt til bestyrelsen senest 3 dage før generalforsamlingen afholdes, dvs. den 31. januar 2005. Forslag fra bestyrelsen: 1) Ændringsforslag til klublovens 2, 6, 7 og 10 (vedlagt som bilag) Vedr. pkt. 6: Efter gældende lov er formand, sekretær, ungdomsrochef, materialeforvalter og husforvalter på valg. Vedtages bestyrelsens forslag under pkt. 4 er ungdomsrochefen først på valg i 2006. Valg af formand (Carsten Yndigegn er villig til genvalg). Valg af sekretær (Freddy Christiansen modtager ikke genvalg, bestyrelsen foreslår Jens Holm-Pedersen). Valg af materialeforvalter (Børge Bang modtager ikke genvalg, bestyrelsen foreslår Christian Geerthsen). Valg af husforvalter (Jesper Sten Hansen modtager ikke genvalg, bestyrelsen foreslår Holger Ulderup). Vedtages bestyrelsens forslag til materialeforvalter skal der vælges ny Rochef I (bestyrelsen foreslår Lone Frandsen). Valg af Rochef II (bestyrelsen foreslår Anita Post). Vedtages bestyrelsens forslag til Rochef I, skal der vælges ny kasserer, bestyrelsen foreslår Annelise Furdal. Vedtages bestyrelsens forslag til kasserer, skal der vælges ny kantinebestyrer. Vedr. pkt. 8: Bestyrelsen kommer med et oplæg om køb af 2-3 pers. gigbåd og 2-årers inrigger, og om nedsættelse af udvalg til at foretage anskaffelserne. 7

Forslag til ændring af klubloven, 2, 6, 7, 10 Da det har vist sig vanskeligt at skaffe indhold til posten som kaproningschef, drøftede bestyrelsen på sit møde d. 29. juni 2004, på forslag fra den daværende kaproningschef, at nedlægge funktionen som kaproningschef. Det blev besluttet at foreslå på generalforsamling at nedlægge posterne som kaproningschef og langtursrochef, for i stedet at oprette to sideordnede poster som rochefer. De får i fællesskab ansvaret for klubbens roaktiviteter, herunder organisering af den daglige rovagt, de årlige klublangture, klubkaproning, Sønderjysk kaproning, samt tilrettelæggelsen af instruktionen af nye roere. Det forudsættes at rocheferne er i besiddelse af langtursstyrmandsret. For at sikre kontinuitet i arbejdet sker valgene af de to rochefer forskudt, således at rochef I er på valg i ulige år og rochef II er på valg i lige år. For Rochef II bliver den første valgperiode derfor kun på 1 år. Forslaget har konsekvenser for klublovens 6 og 7. Forslag til ny formulering: 6 Klubben ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer: Formand, Kasserer, Sekretær, Rochef I, Rochef II, Ungdomsrochef, Materialeforvalter, Husforvalter og Kantineforvalter. (resten af paragraffen er uændret) 7 Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, således af der i ulige år vælges: Formand, Sekretær, Materialeforvalter, Husforvalter og Rochef I, og i lige år vælges: Kasserer, Kantineforvalter, Ungdomsrochef og Rochef II. (resten af paragraffen er uændret) Gammel formulering: 6 Klubben ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer: Formand, Kasserer, Sekretær, Kaproningschef, Langtursrochef, Ungdomsrochef, Materialeforvalter, Husforvalter og Kantineforvalter. 7 Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, således af der det ene år vælges: Formand, Sekretær, Ungdomsrochef, Materialeforvalter og Husforvalter, næste år: Kasserer, Kaproningschef, Langtursrochef og Kantineforvalter. I tilfælde af afgang i årets løb supplerer bestyrelsen sig selv, blandt klubbens øvrige medlemmer, til næste generalforsamling. Genvalg kan finde sted. 8

Klubben har besluttet at optage vinterbadere som medlemmer, så klublovens 2 og 10 foreslås ændret således at vinterbaderne er omtalt dér. Ny formulering (tilføjelser i forhold til gældende lov er markeret med fed): 2 Klubben optager følgende medlemmer: 1. Aktive A. Seniorroere over 18 år. B. Ungdomsroere i alderen 15-18 år. C. Ungdomsroere under 15 år, efter bestyrelsens særlige skøn. 2. Pensionistroere. Som sådan optages pensionister og efterlønsmodtagere. 3. Vinterbadere 4. Passive. Som sådan optages enhver. (resten af paragraffen er uændret) 10 Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Generalforsamlingens afholdelse bekendtgøres med 8 dages skriftlig varsel. Forslag til dagsordenen indgives skriftligt til bestyrelsen senest 3 dage før generalforsamlingen afholdes. Kun restancefri, aktive medlemmer over 15 år har stemmeret. Passive medlemmer, pensionistroere og vinterbadere har adgang til klubbens generalforsamlinger dog uden stemmeret. (resten af paragraffen er uændret) 9

Standerstrygning Børge Bang bød velkommen til standerstrygningen. Efter afsyngelse af klubsangen (nr. 7), sagde han: Rosæsonen 2004 startede med masser af dårligt vejr. Heldigvis ændrede det sig i løbet af sommeren således at vi sluttede med et forrygende efterår. Det vil sige at vi igen holder km. statistikken. Vi har roet 23.153 km i robåd. Det er et lille fald på 324 km i forhold til sidste år. I kajak er der roet 5.739 km. en stigning på 1.407 km i forhold til sidste år. Vi har 185 medlemmer og 148 har været på vandet i år. Mange af disse kilometre er roet på klubbens langture hvor vi som sædvanligt igen i år har været i Naldtang trods dårligt rovejr her deltog en stor flok roer fra Aabenraa + en båd fra Nordborg. Turen bød på helstegt pattegris og rigtig god stemning. Barsøturen var også en rigtig god tur fyldt med gamle traditioner her fra Klubben. Christian - vi påskønner den indsats du gør i forbindelse med at arrangere disse ture og glæder os til at se hvilke kulinariske oplevelser du har til os næste år. Som tidligere år har vi haft roere på ture i både ind- og udlandet. Vi har sidst haft to løvfaldsture klubturen 10

til Ry-Silkeborg-Ry og en herretur til Sønderborg. Samtidig har vi også haft besøg af roere fra forskellige dele af landet, ikke mindst den store gruppe der besøgte os til Sct. Hans hvor der var roere fra Berlin og Roklubben Viking. Kanininstruktion startede med mange interesserede, men trods dette er der alligevel kun få der blev hængende måske spillede vejret en rolle?? Vi skal være bedre til at modtage ny medlemmer og fastholde dem, her har vi alle et ansvar. Bente lagde hårdt ud i vinters med at budgettere med 10 nye ungdomsroere - og i år er det lykkedes for hende!! Hun har fået rigtigt godt gang i ungdomsroerne. En fast kerne, der kommer fast og stabilt ned i klubben. Det er et frisk pust og positivt for klubbens fremtid. Der fortsættes med ungdomsaften hver onsdag kl. 19.00 i løbet af vinteren. Klubben har fået nyt nøglesystem. Det fungerer godt efter at alle har fået byttet nøgler, og vi ser mange fordele i dette system. Der har dog været et problem med et dørhåndtag som blev rykket af. Roere er som bekendt vant til at tage fat og trække til og det kunne håndtaget ikke holde til. Nu er et mere solidt håndtag sat op. Sønderjysk kaproning blev i år afholdt i Jels. Et vellykket arrangement som forhåbentligt har skabt rammer der kan bære i fremtiden: et fast kaproningsudvalg og klubber der på skift stiller lokaler og faciliteter til. Næste års Sønderjydske Kaproning holdes på Haderslev Dam. Også klubkaproningen blev afviklet, om end ikke med mange deltagere. Nu går vintersæsonen i gang. Fredagssvømningen, ergometerroning, 8 GP, spinning, løbetræning for ikke at glemme vinterbadning, som der er lavet meget PR omkring i lokale aviser, TV syd og Radio Syd. Det er nogle friske 11

damer og populær nu mangler vi bare nogle friske mænd! Det er nogle af de mulighederne vi kan tilbyde, for at holde formen ved lige til vi atter kan komme på vandet. Og så fortsætter klubaftenerne naturligvis hver torsdag. Som noget nyt er der fællesspisning den første torsdag i hver måned, første gang på torsdag (information og tilmelding på opslagstavlen). Bådene skal vedligeholdes af de forskellige bådhold. Sidste klubblad indeholdt oversigt over de hold der er sat til at slibe og reparere. Bestyrelsen vil gerne opfordre til at klubben bibeholder aktiviteter i løbet af vinteren. Vi håber at vi via de arrangementer der er lagt op til, kan holde liv i klubben indtil vi igen kan komme på vandet igen til næste forår. Af andre aktiviteter kan nævnes Madpakketur til Kalvø. 20 roere fra Jylland sydlige kreds og vores klub tog en søndagstur til Kalvø i fint solskin. På vejen hjem var det aftalt at der skulle være kaffepause ved Loddenhøj, men det satte en ophidset campingfatter en stopper for. Han mente ikke at vi måtte gå i land på stranden hvad også Aabenraa Kommune mente han havde ret til, efter vi havde klaget. Sagen er efterfølgende blevet undersøgt ved Amt og andre myndigheder, og der findes ingen sådan regel for Loddenhøj strand. Sidst men ikke mindst, har denne sæson været præget af et stort Projekt. Vi har længe snakket om at få en rampe så vi kan køre bådene op og ned af vandet. 12

Ingen tunge løft og ingen uheldige rygskader. Vi fik en forårsaften i hast lavet en ansøgning til SIKA om støtte til vores projekt, og et par dage senere kunne Kjeld berette, at pengene var i hus. Penge til forlængelse af broen, penge til rampe, bådvogne og ny trailergarage. Tegninger blev lavet, der blev ansøgt om tilladelse ved alle instanser både havn, kommune, amt, kystdirektoratet, fiskerikontrollen og sidst farvandsvæsenet. Aldrig er en bro blevet så grundigt gennemgået og beskrevet inden vi fik grønt lys. Broen og rampen er i dag færdig. Der er lavet en prototype af bådvognen, og vinteren skulle så bruges til at fremstille de vogne der skal bruges. Bådhallen skal ændres så alle inrigger kan komme til at ligge på vogne så der er stadigt meget at tage fat på. Vi håber at bro, rampe og de nye vogne kommer til gavn for klubbens medlemmer og håber at det er en investering I vil blive glade for. Så skal jeg sige et stor TAK til de medlemmer der har været her i formiddag for at gøre rent inde i huset og tage broen op. Fotos: Freddy Christiansen Børge Bang 13

Medlemskab og medlemsrettigheder i Aabenraa Roklub Fuldt medlemskab Udgangspunktet for medlemskab af Aabenraa Roklub er at man er aktiv roer. Et medlemskab som aktiv roer giver fulde medlemsrettigheder, dvs. man kan deltage i alle aktiviteter i klubben, og man har adgang til at ro de forskellige bådtyper som klubben råder over. For at opnå rettighed til at ro en bestemt båd eller kajak skal man have gennemgået instruktion i den pågældende bådtype og vist at man er i stand til at ro båden. For at må ro inrigger eller kajak skal man være fritroet som roer eller frigivet i kajak efter gennemført instruktionskursus. For at må ro sculler eller trimmi, skal man skriftligt ansøge bestyrelsen om godkendelse. Scullerret tildeles ethvert medlem, der af bestyrelsen findes egnet hertil. Trimmiret tildeles ethvert medlem, der af bestyrelsen findes egnet hertil. Alle med Scullerret har automatisk trimmiret. For at lede en robåd inden for det daglige rofarvand, skal man have bestået et korttursstyrmandskursus. For at lede en robåd uden for det daglige rofarvand, skal man være i besiddelse af langtursstyrmandsbevis. Langture der arrangeres i klubbens regi skal forud anmeldes til og godkendes af bestyrelsen. Aktive roere kan dyrke kaproning og med bistand fra klubben deltage i konkurrencer der afholdes over hele landet. Som aktiv roer har man endvidere adgang til interne og eksterne kurser (efter bestyrelsens godkendelse), til at deltage i weekendlangture, samt ferielangture i ind- og udland. Dertil kommer muligheden for at deltage i klubbens vinteraktiviteter, herunder klubbens motionsrum, samt svømmehallen, som klubben råder over en time hver fredag aften. Aktive roere, der betaler fuldt medlemskab, kan låne klubbens lokaler til personligt formål (familiefester). Kontingentet for aktive roere afhænger af alder, idet man til og med 17 år betaler kontingent som ungdomsroer, mens de over 17-årige betaler kontingent som seniorroere. En familie kan samlet tegne et familiemedlemskab til en fordelagtig pris. Kun medlemmer der betaler fuldt kontingent (seniorroer-, juniorroer- eller familiemedlemskabskontingent (og som er fyldt 16 år) har stemmeret ved klubbens generalforsamling). 14

Særligt medlemskab Hvis man ikke ønsker et fuldt medlemskab som aktiv roer, er der andre muligheder. Pensionister, der kun ønsker at ro en dag om ugen, kan tegne et medlemskab som pensionistroer. Klubben tilbyder endvidere et særligt medlemskab for vinterbadere. Medlemskab som pensionistroer indebærer at man kun kan benytte klubbens faciliteter én formiddag om ugen. Det gælder både udendørs i rosæsonen og indendørs. Derudover kan man deltage i klubbens selskabelige arrangementer. Et pensionistmedlemskab giver ikke adgang til at benytte svømmehallen, og man er ikke berettiget til at låne klublokaler til private arrangementer. Pensionistmedlemmer kan deltage, men har ikke stemmeret ved klubbens generalforsamling. Et medlemskab som vinterbader giver adgang til omklædningsrum og bad indtil middag alle ugens dage. I samme tidsrum (bortset fra onsdag formiddag) er der i tilknytning til udendørsbadningen ligeledes mulighed for at benytte klubbens motionsrum. Derudover kan man deltage i klubbens selskabelige arrangementer. Et medlemskab som vinterbader giver ikke adgang til at benytte klubbens både. Det giver ikke adgang til at benytte svømmehallen, og man er ikke berettiget til at låne klublokaler til private arrangementer. Vinterbadere kan deltage, men har ikke stemmeret ved klubbens generalforsamling. Medlemskab som pensionistroer og vinterbader kan ikke kombineres, ligesom der ikke kan laves tilkøb til disse medlemskaber. Ønsker man at anvende klubben ud over det der er omfattet af hvert af disse medlemskaber, må der tegnes fuldt medlemskab. Endelig kan man støtte klubben som passivt medlem. Kontingentsatser Priserne for medlemskab fastsættes hvert år på generalforsamlingen. En kontingentperiode løber fra 1. juli til 30. juni. Vedtaget af bestyrelsen den 28. september 2004 Standerhejsning Standerhejsningen bliver i år lørdag, den 2. april. Nærmere i næste nummer af Tagåren. 15

Aktivitetskalender Januar 2005 Februar 2005 Lørdag 1 Tirsdag 1 Søndag 2 Onsdag 2 Ungdomsroere Mandag 3 Torsdag 3 Generalforsamling Tirsdag 4 Bestyrelsesmøde Fredag 4 Svømning Onsdag 5 Ungdomsroere Lørdag 5 Torsdag 6 Klubaften Søndag 6 Fredag 7 Svømning Mandag 7 Lørdag 8 Tirsdag 8 Søndag 9 Onsdag 9 Ungdomsroere Mandag 10 Torsdag 10 Fastelavnstøndeslagning / Fællesspisning / Klubaften Tirsdag 11 Fredag 11 Svømning Onsdag 12 Ungdomsroere Lørdag 12 Torsdag 13 Institut f. Sønderjysk Søndag 13 Lokalhistorie Fredag 14 Svømning Mandag 14 Lørdag 15 Tirsdag 15 Søndag 16 Onsdag 16 Ungdomsroere Mandag 17 Torsdag 17 Klubaften Tirsdag 18 Fredag 18 Svømning Onsdag 19 Ungdomsroere Lørdag 19 Torsdag 20 Klubaften Søndag 20 Fredag 21 Svømning Mandag 21 Lørdag 22 Tirsdag 22 Søndag 23 Onsdag 23 Ungdomsroere Mandag 24 Torsdag 24 Klubaften Tirsdag 25 Bestyrelsesmøde Fredag 25 Svømning Onsdag 26 Ungdomsroere Lørdag 26 Torsdag 27 Ergometerroning Søndag 27 Fredag 28 Svømning Mandag 28 Lørdag 29 Søndag 30 Mandag 31 16

Aktivitetskalender Marts 2005 April 2005 Tirsdag 1 Fredag 1 Svømmeprøve Onsdag 2 Ungdomsroere Lørdag 2 Standerhejsning Torsdag 3 Klubaften / Rafleturnering Søndag 3 Fredag 4 Svømning Mandag 4 Lørdag 5 Tirsdag 5 Søndag 6 Onsdag 6 Ungdomsroere Mandag 7 Torsdag 7 Klubaften Tirsdag 8 Fredag 8 Onsdag 9 Ungdomsroere Lørdag 9 Torsdag 10 Klubaften Søndag 10 Fredag 11 Svømning Mandag 11 Lørdag 12 Tirsdag 12 Søndag 13 Onsdag 13 Ungdomsroere Mandag 14 Torsdag 14 Klubaften Tirsdag 15 Fredag 15 Onsdag 16 Ungdomsroere Lørdag 16 Torsdag 17 Klubaften Søndag 17 Fredag 18 Svømning Mandag 18 Lørdag 19 Tirsdag 19 Søndag 20 Onsdag 20 Ungdomsroere Mandag 21 Torsdag 21 Klubaften Tirsdag 22 Fredag 22 Onsdag 23 Lørdag 23 Torsdag 24 Søndag 24 Fredag 25 Mandag 25 Lørdag 26 Tirsdag 26 Søndag 27 Onsdag 27 Ungdomsroere Mandag 28 Torsdag 28 Klubaften Tirsdag 29 Fredag 29 Onsdag 30 Ungdomsroere Lørdag 30 Torsdag 31 Klubaften 17

Klar besked om sund fornuft.. V/ Gitte & Peter Fabricius Andersen Overfor springvandet i Gågaden Storegade 1-6200 Aabenraa Telefon 74 62 23 73 18

Sure sokker og udslidte gummisko er der ingen der kender ejeren til, selvom et medlem af klubben nok på et tidspunkt har værdsat dem. De får derfor lov til at ligge uantastet, selvom det ganske givet ville være til alles bedste hvis nogen påtog sig at bortskaffe dem. Helt på samme måde forholder det sig ikke med de effekter der tilhører klubben. Det er fælles ejendom, som derfor ikke kan gøres til den enkeltes personlige ejendom. Sådanne tanker gjorde en gruppe medlemmer sig ikke, da de en dag i efteråret besluttede at rydde op i værkstedet. Én af de tilstedeværende mente at vide at man godt måtte tage nogle plader der da vist også havde ligget der alt for længe. I samlet stand var det to skabe, der skulle have været monteret i handicaptoilettet og brugt til opbevaring. Husforvalteren blev med rette noget fortørnet og anklager og forklaringer er føget gennem luften. Bestyrelsen synes at de foretagsomme medlemmer har gjort en ynkelig figur. Hvis bortskaffelsen var gjort i den bedste mening, så var den ikke god nok. Vi bliver nødt til at holde fast i at fælles ejendom er ingen enkelts ejendom. Vi har også valgt en bestyrelse for at undgå den form for foretagsomhed, så hvad der kan smides væk er hus- og materialeforvalterens ansvar. Lad det i samme ombæring også være sagt at ethvert lån af klubbens effekter skal ske efter udtrykkelig aftale med hus- eller materialeforvalteren. Ingen kan fx være tjent med at klubbens værktøj ikke er til rådighed når det skal bruges, og sådanne uaftalte bortskafninger kan jo let misforstås. /cy 19

Løvfaldstur 9. - 10. oktober 2004 Kan man ro om efteråret? 16 roere tog lørdag den 9. oktober til Ry for at afprøve spørgsmålet. Forud lå en tur-retur på to gange 17 km til Silkeborg med overnatning i Silkeborg Roklub. Med på turen var medbragt proviant til to dage, dvs. rigelig med hjemmebagt kage, madpakker og til en god solid middag lørdag aften. Og skulle nogen blive tørstige under vejs, var der medbragt kaffe, øl, vin og for helsens skyld også enkelte små genstande. Lørdag kl. 11.00 var der træf i Ry Roklub, som lagde både til turen. Under arbejdet med rigning af bådene kunne man se den ualmindelige velholdte og velforsynede klub, der må- 20

ske også kunne give inspiration til nye tiltag i Aabenraa Roklub. Enkelte havde allerede indledt turen på vej til Ry, men efter en mindre forsinkelse kom bådene i vandet med stævnen mod Silkeborg. Til lejligheden havde naturen klædt sig i sin smukkeste klædedragt i farver fra mørkegrøn til diverse nuancer af brun med stænk af mørkerød. Vejret var mere end optimalt, så der var god tid til at nyde det smukke farvespil på Silkeborgsøerne i et sindigt tempo. På vej mod Silkeborg var der tid til en afstikker til Laven station, hvor de medbragte madpakker kom frem, enkelte som kulinariske overflødighedshorn. Frokosten blev sluttet af med kaffe og hjemmebragte kager, som tydeligvis havde bragt det bedste frem i bagerne. Ved 17- tiden nåede vi frem til Silkeborg roklub, som nok er et besøg værd. Det var der også andre, som havde fundet ud af. En båd med roere fra Skanderborg og Svendborg havde også fundet frem, så i løbet af lørdag aften blev der lejlighed til at udveksle roerfaringer. Efter bådene var kommet på land, var det blevet tid til at tilberede middagen med efterfølgende kaffe og endnu en gang kage. Kim Furdal aftenens kokpræsenterer middagen for de sultne og veloplagte medroere ved opholdet i Silkeborg Roklub 21

Søndag formiddag var der tid til lidt kultur: rundtur ved papirfabrikken og et besøg på det lokale kræmmermarked. Inden afgang fra Silkeborg om søndagen stod menuen på pizza fra nærmeste pizzaria hvor Carsten havde fået indehaveren til at stå tidligt op. Brillerne kommer man ikke uden om, når man roer på Silkeborgsøerne. En idyllisk plet fyldt med natur og stilhed. På vejen tilbage gik turen ind gennem den lille og godt skjulte passage ind til de små søer, som har form som et par briller. Her blev naturens stilhed afbrudt af en roerskål. Stedet forlader man nødigt, men snigende kulde fik os til årerne igen. Inden ankomsten til Ry roklub roede vi ind til Himmelbjerget, hvor vi fandt et par broer. Med en faldende temperatur blev kaffen et yderst populært supplement til de sidste kager. Flere fandt det varme overtøj frem. Vel ankommet til Ry Roklub og en rotur mere i gemmebogen, blev der taget afsked efter at de overskydende pizzaer var blevet spist. Fotos: Erik Lildholdt Annelise og Kim Furdal Dine bedste rooplevelser Når næste nummer af Tagåren udkommer, står vi over for en ny rosæson, og vi skulle gerne have mange roere på vandet og en stor aktivitet i klubben. Det kan måske også lokke nye roere til klubben. Redaktionen vil gerne bringe gode historier om de spændende oplevelser man kan få som roer. Ikke mindst på langture i ind- og udland. Skriv om dine sjoveste oplevelser som roer (som tåler offentliggørelse!), og send dem til redaktionen. Vi modtager også gerne tip til hvem vi skal kontakte for en god historie. 22

Ferielangture i 2005 Dansk Forening for Rosport har udbudt sine ferielangture i denne sæson. Der er ture til Holland og Norge. Se nærmere på http://www.roning.dk. Klik på Breddeaktiviteter og oplevelsesture. Der plejer også at komme tilbud fra den lokale kreds. Siden er ikke opdateret endnu, men det kan være en god idé at holde øje med hvad der sker, for gode ture bliver hurtigt overtegnet. Hold øje med: http://www.roning-jyllandsyd.dk/ferieture.html Barsøturen 2005 Når nu den nye kalender skal indvies, så sæt et kryds ved weekenden 9.-11. september, hvor vi har fået stillet Barsøhytten til rådighed for den årlige Barsøtur. Programmet kommer i juni-nummeret af Tagåren. Fastelavnstøndeslagning Så er der fastelavnstøndeslagning i klubben for børn, unge og voksne der vil lege med. Det bliver torsdag den 10. februar kl. 17.30. Der vil være præmier til kattekongen og kattedronningen, og en særlig præmie til den flottest udklædte. For dem der har lyst, er der fællesspisning bagefter. Madaftener/fællesspisning Forsøget med en månedlig madaften I vinterhalvåret er kommet godt i gang. Der har været fin opslutning, ca. 25 personer hver gang. Maden er fremragende, prisen overkommelig, og stemningen er helt i top. Næste gang bliver d. 10. februar, og spisningen går i gang efter fastelavnstøndeslagningen, ca. kl. 18.30. Prisen er 30 kr. for voksne og halv pris for børn. Menuen er Rijsttafel. Der er plads til alle, men af hensyn til indkøb, beder vi om tilmelding på seddelen på opslagstavlen senest den 2. februar. Sidste madaften i denne sæson bliver den 3. marts. 23

Ropræmier i sæsonen 2004 Der var ikke blot tronskifte i roklubben i år, da resultaterne af årets strabadser blev gjort op ved standerstrygningen, men det var også kvinderne der stillede sig øverst på sejrskamlen, da årets mest flittige roere skulle kåres. Anita Post trak det længste strå eller åre skulle man måske sige med sammenlagt 1549 km, mens Lone Frandsen roede næstmest med 1481 km. Det berettigede begge til en guldåre. Willy Remuss blev tredjemest roende og mest ihærdige herreroer med 1138 km, tæt fulgt af Erik Schultz med 1123 km. De fik begge en Stander i ring. Anita Post og Willy Remuss fik diplom og deres navne på et åreemblem som de mest roende dame- og herreroere. De nytilkomne ungdomsroere har sat deres præg på klubben i år, og de var således også at finde som de mest roende kaniner. Søren H. Geerthsen og Mie Kjær Høhne fik hver en sølvåre for deres hhv. 200 km og 160 km i robåd. Søren H. Geerthsen modtager en sølvåre. Lone Frandsen modtager en guldåre Blandt kajakroerne blev Marianne Hoffman mest roende blandt damerne med 610 km. Det berettigede til et diplom og navnet graveret i et åreemblem. 24

Hvis nogle har undret sig over hvem der har ligget og penduleret mellem klubben og Skarrev, er der nu kommet syn for sagn. Gregers Frank blev mest roende blandt herrerne med hele 1666 km, hvilket også gav et diplom og et varigt minde på et åreblad. Der har dog også været længere ture, og for mindst 10 ture over 50 km fik Gregers tillige en sølvpagaj. /cy Willy Remuss modtager et diplom som mest roende herreroer i 2004 Kategori Navn KM Robåd Guldåre (damer) (1300 km) Anita Post 1549 Robåd Guldåre (damer) (1300 km) Lone Frandsen 1481 Robåd Stander i ring (herrer) (1100 km) Willy Remuss 1138 Robåd Stander i ring (herrer) (1100 km) Erik Schultz 1123 Robåd Emblem til åre (herrer) Flest km Willy Remuss 1138 Robåd Emblem til åre (damer) Flest km Anita Post 1549 Robåd sølvåre (herrer) (kaniner) Flest km Søren H. Geerthsen 200 Robåd sølvåre (damer) (kaniner) Flest km Mie Kjær Høhne 160 Kajak Emblem til åre (herrer) Flest km Gregers Frank 1666 Kajak Emblem til åre (damer) Flest km Marianne Hoffmann 610 Kajak Sølvpagaj (10 ture over 50 km) Gregers Frank 1666 25

Rostatistik for 2004 RONING I ROBÅD Km RONING I ROBÅD Km 1 Anita Post 1549 43 Christian Henriksen 155 2 Lone Frandsen 1481 44 Jacob Furdal *) 154 3 Willi Remuss 1138 45 Knud Krenzen 152 4 Erik Schultz 1123 46 Anne Marie Schultz 150 5 Andreas Aage Petersen 751 47 Carsten Frosch Brik 142 6 Egon Dahl 745 48 Kirsten Holm Wolf 131 7 Norbert Ottens 525 49 Carl Nielsen 127 8 Kid Petersen 516 50 Bente Nørrekjær Hansen 119 9 Herluf Andsager 510 51 Louise Hagerup *) 119 10 Niels Henning Christensen 509 52 Petrea Krag Burba *) 117 11 Carsten Yndigegn 490 53 Anne Marie Andresen *) 115 12 Bente Christensen 463 54 Jesper Sten Hansen 113 13 Marianne Hoffmann 445 55 Torben Nielsen 113 14 Henrik Hoffmann 440 56 Bente Sjø-Rasmussen 102 15 Jens Holm-Pedersen 438 57 Uwe Carstens 101 16 Kim Furdal 424 58 Knud Nilsen 92 17 Hans Jürgensen 422 59 Morten Nissen 88 18 Bent Blaagaard Gryning 372 60 Pernille Steppat *) 87 19 Steen Christensen 361 61 Finn Pedersen 83 20 Christian Geerthsen 358 62 Unni Graae 80 21 Ulla Jensen 312 63 Peter Thygesen 76 22 Bent Skjønnemann 296 64 Børge Bang 70 23 Svend Christensen 263 65 Hans Henrik Mau 67 24 Kaj Westphal 262 66 Ruth Wollesen 66 25 Kjeld Møbjerg 252 67 Rune Hell 63 26 Erik Lildholdt 250 68 Annelise Furdal 62 27 Melo Rusotti 242 69 Jytte Nielsen 61 28 Ole Steffensen 221 70 Gunnar Jepsen 60 29 Holger Ulderup 215 71 Helga Gaedt 60 30 Britta Evers 208 72 Jørgen Hattens 58 31 Bent Brink 206 73 Ronny Moshage 58 32 Gynther Behrens 206 74 Karen Luscombe *) 55 33 Søren Geerthsen *) 200 75 Gregers Frank 54 34 Hans Jørgen Ulderup 194 76 Ruth Roust 54 35 Helga Klüwer Petersen 192 77 Søren Kaas *) 53 36 André Nadolny *) 185 78 Finn Hansen *) 48 37 Ulrick Hansen 177 79 Helga Petersen 47 38 Esther Schultz 166 80 Jette Kaas *) 46 39 Lilli Hansen 166 81 Else Bach *) 44 40 Freddy Christiansen 165 82 Josefine Lindberg *) 42 41 Torkil Pedersen 162 83 Jesper Lycke *) 41 42 Mie Kjær Høhne *) 160 84 Kresten Krenzen *) 41 26

RONING I ROBÅD Km RONING I ROBÅD Km 85 Martin Sørensen 40 100 Karen Christiansen 20 86 Bent Christiansen 39 101 Anette Krenzen 19 87 Didde Bønneland 39 102 Thomas Hansen *) 17 88 Gitte Bønneland *) 39 103 Edelgard Nissen 12 89 Karin Melchior *) 35 104 Lars Hansen 9 90 Benthe Christensen 33 105 Torben Esk *) 8 91 Kristian Hansen 33 106 Erik Evers 7 92 Jens Hansen 32 107 Ines Hansen 7 93 Søren Kring 32 108 Linette Hermansen *) 7 94 Iver Lindegaard 30 109 Svend Melchior 7 95 Hanne Hermansen 29 110 Pernille Mortensen *) 6 96 Rene Kaas *) 27 111 Preben Jacobsen 6 97 Karin Hansen *) 26 Gæsteroere 1201 98 Gunhild Madsen 21 99 Kaj Lindgren Christiansen 20 I alt 23127 *) Kanin RONING I KAJAK Km RONING I KAJAK Km 1 Gregers Frank 1666 24 Johanne Sjø-Rasmussen 37 2 Henrik Hoffmann 641 25 Linette Hermansen *) 30 3 Marianne Hoffmann 610 26 Jesper Magnussen 29 4 Mogens Lind 407 27 André Nadolny *) 26 5 Jesper Wael Duus 337 28 Didde Bønneland 21 6 Erik Evers 225 29 Gitte Bønneland *) 21 7 Claus Abraham 145 30 Merete Lind 20 8 Lone Frandsen 141 31 Søren Geerthsen *) 19 9 Simon Laust Kristensen 133 32 Jette Kaas * 17 10 Anne Marie Andresen *) 122 33 Bente Christensen 16 11 Ruth Wollesen 117 34 Kristian Hansen 15 12 Ann Merete Mortensen 104 35 Jacob Furdal *) 12 13 Knud Krenzen 95 36 Petrea Krag Burba *) 12 14 Rune Hell 95 37 Mie Kjær Høhne *) 10 15 Kaj Lindgren Christiansen 92 38 Louise Hagerup *) 10 16 Karen Christiansen 92 39 Else Bach *) 7 17 Benthe Christensen 77 40 Børge Bang 6 18 Ole Bang 75 41 Mads Bjørnsen 6 19 Ulla Jensen 59 42 Sanne J Iversen 6 20 Anita Post 58 43 Pernille Steppat *) 3 21 Anette Krenzen 47 44 Lars Hansen 3 22 Ibrahim Yetkin 37 45 Karen Luscombe *) 1 23 Jan J 37 I alt 5739 *) Kanin 27

Kurser i 2005: Kan vi blive bedre? Selv om det er vintertide her i januar måned, og vinden rusker i træerne, ja så er der faktisk kun 3 måneder til, at vi atter skal på vandet. Nogle vedligeholder deres roning ved at bruge roergometrene, svømmefærdighederne får en ekstra tand fredag aften og bådene slibes og repareres. Så er vi nemlig klar Men kan vi blive bedre???? Eller som vores borgmester spørger (godt nok i en anden sammenhæng) Tør vi blive større? Tør vi lade være? For at medlemmerne i klubben skal kunne udvikle sig inden for roningens facetter er det vigtig at have gode instuktørere/trænere/styrmænd/ledere m.v. Kunne du tænke dig at være med til at udvikle Aabenraa Roklub, var det værd at tage med på et kursus arrangeret af DFfR. Se nedenfor. Flg. Beskrivelse er hentet fra DFfF s hjemmeside: Klubtræneruddannelsen Klubtræneruddannelsen består af 4 moduler - A B C D - som tilsammen udgør den komplette klubtræneruddannelse i Dansk Forening for Rosport. Hver modul har sit eget emne som er beskrevet herunder. Efter at have gennemført klubtræneruddannelsen kan man fortsætte en overbygning. Overbygningen er under udarbejdelse, og interesserede kan kontakte uddannelsesudvalget. Vi anbefaler at tage modulerne i klubtræneruddannelsen i rækkefølgen A-B og C-D, og afslutte hele uddannelsen indenfor en kort årrække. 28

Modul A - Roteknik giver sammen med Modul B - Aktivering/undervisning klubtræneren værktøjer til at varetage instruktion og fejlretning af kaniner og til at lave tekniktræning med roere på motionsniveau. Desuden er Modul A velegnet som "brush up" kursus for erfarne roere og instruktører som ny inspiration og genopfriskning af den allerede velkendte, men måske lidt glemte viden. Efter at have taget Modul A og Modul B og gerne efter at have fået noget erfaring med instruktionen, kan man fortsætte på Modul C - Fysisk træning & Modul D - Rotræning som giver klubtræneren viden til at tilrettelægge målrettet træning for klubbens kaproere i klubben samt for motionsroere der gerne vil have sved på panden når de er på vandet. Herudover tilbydes: Outriggertrænerkursus, motionstrænerkursus, ungdomslederkursus, langtursstyrmandskursus, materialekursus I og II. Har et af kurserne din interesse så kontakt et bestyrelsesmedlem for nærmere oplysning og tilmelding. BLIV BEDRE TIL DET DU ER GOD TIL, TA PÅ KURSUS. Også Dansk Kano og Kajak Forbund udbyder kurser, som udelukkende er rettet mod roere, der ønsker at virke som instruktører eller trænere under DKF. Ønsker du at blive instruktør/træner i kajak, så kontakt et bestyrelsesmedlem for nærmere oplysning og tilmelding. For både roere og kajakroere gælder, at man skal være fritroet. Roere skal have korttursstyrmandskursus. Annelise Furdal Spinning Hvis du har overvejet at komme i gang med spinning, men ikke har fået taget dig sammen, så er der ledige pladser på de to klubhold der kører. Det er Mandag kl. 19 Torsdag kl. 17 Nærmere oplysninger kan fås hos Lone Frandsen (Tlf. 74 62 64 26). 29

Fastelavnstøndeslagning Torsdag den 10. februar 2005 kl. 17.30 i roklubben Alle er velkomne, børn, unge og voksne Du må gerne komme udklædt. Ingen tilmelding. Ca. kl. 18.30 er der fællesspisning, hvor tilmelding er nødvendig. Se opslag i klubben. Klubaften kaffe som sædvanlig kl. 21.00. Vinterarrangementsudvalget. Yderligere oplysninger kan fås hos Annelise (Tlf. 74 62 50 26). Vil du være med til at lave Tagåren? Vil du være med til at lave klubbladet? Der er plads til flere i redaktionen. Kontakt Lone (Tlf. 74 63 14 06) eller Carsten (Tlf. 74 62 03 44). Vi vil også gerne modtage bidrag til bladet. Vi vil helst have dem pr. mail. Adressen er tagaaren@aabenraaroklub.dk. Men det er ingen betingelse. Vi tager imod alle indlæg, også håndskrevne.. 30

Kvinder og roning Der er i klubben nogle, der har mere eller mindre faste traditioner for, hvornår og med hvem de ror, og det er fint. Det kan imidlertid godt se ud som om, det mest er mændene, der har forstået at lave sådanne traditioner, og at nogle kvinder falder fra med årene. Selvom der bliver sat hold mandag og onsdag er det ikke sikkert, man har lyst til at være kaninroer, og torsdag har det heller ikke ligefrem vrimlet med kvinder i bådene. Vi har tænkt, om der er brug for, at unge/gamle/øvede/mindre øvede kvindelige medlemmer snakker sammen om eventuelle fælles interesser/behov for roning. Nogle er måske mest til Åbæk og andre mere ambitiøse, men det kunne også være, at man gerne ville aftale mere faste ro-mødedage i en større gruppe. Hvis du er mand og har det samme behov, er du selvfølgelig også velkommen! Vi foreslår at mødes inden sæsonstarten Mandag den 21. februar 2005 kl. 19.30. i Roklubben Hilsen Ulla Jensen, Marianne Hoffmann og Anette Krenzen 24-timers Ergocup i Slesvig Den 19. og 20. februar afholder vi vores 24 timers ergometerkaproning i Slesvig. Vi vil meget gerne invitere jer til dette arrangement. Det eneste I har brug for, er 12 motiverede roere!!! Kaproningen: Hvert hold (12 roere) deler sig de 24 timer i 48x30 min. Dvs., at hver roer skal ro 4x 30 min. Starten går lørdag d. 19. feb. kl. 12:00. Vi tager ikke hensyn til alder og køn, og ser gerne blandede hold. (Gerne også på tværs af klubberne). Vigtige informationer: Vi mødes lørdag d. 19. feb. kl. 10:00 i roklubben (adr. S.o.). Holdene skal selv sørge for forplejning. Vi sørger for sovepladser. (Husk selv sovepose mm.). Startgebyr 450 kr. Sidste tilmelding er d. 13.2.2005 kl. 18:00. Er du interesseret i at deltage, så kontakt Lone Frandsen (Tlf. 74 62 64 26). 31

32