IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri (I medfør af lov om offentlig byggevirksomhed) og dertil hørende Vejledning af 08.04.2013 Bekendtgørelse nr. 119, af 07.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri (I medfør af lov om almene boliger m.v.) og dertil hørende Vejledning af 09.04.2013 Christian Bolding Indlæg 120 minutter

NYE Krav til projekteringsmetodik i offentligt byggeri - (se openbimforum) (i privat byggeri må man anvende DDB og BIM, som man har lyst til) Overordnede indsatsområder med bygherrekrav (de 8 bygherrekrav): - udviklet af sektoren i samarbejde med de statslige bygherrer, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt Bygningsstyrelsen Lovgivningen - nye IKT bekendtgørelser, som træder i kraft den 01.04.13 Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri Gælder projektkonkurrencer, opførelse, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri, samt anlæg knyttet hertil Staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover Region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri Gælder projektkonkurrencer, opførelse, om- og tilbygning af byggeri og renovering af byggeri, samt anlæg knyttet hertil Byggerier med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover Lov om offentlig byggevirksomhed LOV nr. 623 af 14/06/2011, Økonomi- og Erhvervsministeriet Lovbekendtgørelse om Almenboligloven - LBK nr. 884 af 10/08/2011, Socialministeriet Udbudsdirektivet - bek. nr. 937 af 16.09.2004 også kaldet EU s udbudsregler

Udbredelsen af IKT-krav 1. januar 2007 1. marts 2011 1. april 2013 Statsligt byggeri + BEK nr. 1365 af 11/12/2006 + BEK nr. 1381 af 13/12/2010 Kommunalt og regionalt byggeri Alment byggeri + + + BEK nr. 118 af 6/2/2013 BEK nr. 118 af 6/2/2013 BEK nr. 119 af 7/2/2013 Kilde: bygst / mbbl

Baggrund for bekendtgørelserne (særligt IKT-alment) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har siden 2007 ønsket at gøre en lignende bekendtgørelse gældende for det almene byggeri, ligeledes for at fremme produktivitet og kvalitet i det almene byggeri og dets drift. IKT-krav til nybyggeri og renovering af almene boliger vil understøtte denne proces, og supplere den digitalisering af driften, som implementeringen af Forvaltnings Klassifikation danner grundlag for (Landsbyggefondens vejledning fra januar 2012). Kilde: bygst / mbbl

DTU Byg (2012): Kilde: bygst / mbbl Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri (uddrag): Projektet konkluderer, at der er en lang række gevinster forbundet med implementering af IKT og den modelbaserede (3D) arbejdsmetode, både i form af direkte og indirekte gevinster på projekt- og virksomhedsniveau og afledte gevinster på både virksomheds-, sektor- og samfundsniveau Alle interviewede case-deltagere som har implementeret IKT og modelbaserede arbejdsmetoder og værktøjer i deres faglige praksis, vil fortsætte med at anvende dem i kommende projekter. Der er i ingen af casene konstateret så dårlige erfaringer, at man vil vende tilbage til de tidligere arbejdsgange Casestudierne har også konstateret, at den største omkostning ikke ligger i anskaffelse af hard- og software, men i implementeringen af en ny arbejdsmetode og i kompetenceløft hos medarbejderne. Dette betyder at de parter, der anvender bygningsmodeller og modeldata senere i procesforløbet, skal være rustet til at nyttiggøre dem, og derfor er nødt til at foretage en tilsvarende implementering af metoder og kompetencer. Der er eksempelvis også gevinster for de parter, der endnu ikke har implementeret modelbaserede arbejdsmetoder og værktøjer. Gevinsterne ligger typisk i, at det modtagne projektmateriale er af en højere kvalitet end et traditionelt materiale, og at der er adgang til at viewe (se) bygningsmodellerne, hvilket udgør et supplement til tegningsmaterialet, som gør parterne bedre i stand til selv at granske projektet. Den højere kvalitet skyldes overvejende, at tegningsmateriale er bedre koordineret og konsistenskontrolleret, og dermed med færre fejl.

Hvorfor to bekendtgørelser? To selvstændige bekendtgørelser (trods ønske om én), hjemlet i hhv. Almenboligloven og Lov om offentlig byggevirksomhed Indholdsmæssigt fuldstændig enslydende ( 3-11) Uhensigtsmæssigt med forskellige krav fra det offentlige overfor byggeriets aktører, fx: Ældreboliger i en kommune er omfattet af IKT-almen, mens skoler i en kommune vil være omfattet af IKT-offentlig Lettelse af administrative byrder i kommuner og regioner og for byggeerhvervet Én fælles, generel vejledning Supplerende mere målrettet vejledningsindsats for det almene byggeri Kilde: bygst / mbbl

Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Indhøste potentielle produktivitets- og besparelsespotentialer gennem harmoniseret kravstillelse Så vidt muligt sikre kontinuitet mellem gældende og nye IKT-bekendtgørelser Sammenhæng mellem digitalisering af projektering, udførelse og drift Skubbe nænsomt på (hæve overliggeren), mens gruppen af omfattede aktører udvides (alt offentligt og alment byggeri) Fokus på behov, mål og krav ikke på løsninger Kilde: bygst / mbbl

Oversigt over bekendtgørelsernes indhold IKT-offentlig (med hjemmel i Lov om offentlig byggevirksomhed) 1 Anvendelsesområde - statsligt byggeri over 5 mio. kr. - regionalt og kommunalt byggeri over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - mulighed for at fravige ét eller flere krav i forbindelse med renovering og vedligeholdelsesprojekter. Dog ikke 8 (digitalt udbud/tilbud) 3 IKT-koordinering 3 IKT-koordinering IKT-almen (med hjemmel i Lov om almene boliger) 1 Anvendelsesområde - almen boligorganisation, kommune eller region over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - for idé- og projektkonkurrencer gælder kun 6 og 7 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 8 Digital udbud og tilbud 8 Digital udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 9 Udbud med mængder 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation 11 Digital mangelinformation 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12 Ikrafttræden Kilde: bygst / mbbl

Overblik over IKT bekendtgørelsernes anvendelsesområde: Tærskelværdi Type Byggearbejde Nybyggeri Tilbygning Ombygning Renovering Vedligehold Projektkonkurrencer Anlæg knyttet til byggearbejdet Bemærkninger: Offentligt byggeri: Statsligt byggeri = / >5 mio. kr. (ekskl. moms.) Statsstøttet byggeri = / >5 mio. kr. (ekskl. moms.) Kommunalt byggeri / Regionalt Byggeri = / >20 mio. kr. (ekskl. moms.) Kommunalt støttet byggeri - >50% Regionalt støttet byggeri - >50% = / > 20 mio. kr. (ekskl. moms.) Alment Byggeri: Alment byggeri almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre = / > 20 mio. kr. (ekskl. moms.) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X - X X Projektkonkurrence i f. m. nævnte byggearbejder

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen gælder for opførelse af byggeri, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri samt anlæg knyttet hertil ved: 1) 2) 3) Byggeri med staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten på mindst 50 pct. Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af staten, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften 4) Byggeri med region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover 5) 6) Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, på mindst 50 pct. Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af region og kommuner, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Anvendelsesområde - FORTSAT Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. 2. Bygherren kan i forbindelse med byggesager vedrørende renovering og vedligehold undlade at opfylde ét eller flere af bekendtgørelsens krav, hvis udgifterne forbundet med opfyldelse af det eller de pågældende krav ikke står mål med gevinsterne. Stk. 2. Bygherren kan dog ikke fravige reglerne i 8 om digitalt udbud og tilbud via et digitalt system.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i alment byggeri: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen gælder, jf. dog 2, for: 1) Byggerier i henhold til 115 i lov om almene boliger m.v. 2) Renoveringer i henhold til 91og 92, stk.1 og 3, i lov om almene boliger m.v. 3) Projektkonkurrencer, som bygherren afholder i forbindelse med de byggerier, der er nævnt i nr. 1. 2. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på byggerier, renoveringer eller projektkonkurrencer, hvor en almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre, og hvor byggeriets eller renoveringens samlede, anslåede entreprisesum er på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013, og finder anvendelse for byggesager der igangsættes denne dato eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1381 af 13.december 2010 om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri ophæves med virkning fra 1. april 2013. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i alment byggeri: Ikrafttræden 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013 og har virkning for de byggerier og renoveringer, der nævnt i 1, nr. 1 og 2, og som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de projektkonkurrencer, der er nævnt i 1, nr. 3, og som udbydes den 1. april 2013 eller senere.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Kravene trådte i kraft den 01.04.13. Bekendtgørelsens krav gælder for byggesager, der starter efter denne dato, dvs. ved offentliggørelse af rådgiverudbud / totalentrepriseudbud Bygherren kan således have en bygherrerådgiver til at planlægge den kommende byggesag uden at denne bygherrerådgiver på dette planlægningstidspunkt er omfattet af kravene, men de aktører der indgår i byggeriet efter rådgiverudbud / totalentrepriseudbud, herunder selvfølgelig også bygherrerådgiveren, er omfattet af kravene - afhængig af bygherrens udbudsspecifikationer. Den tidligere IKT bekendtgørelse for statslige byggerier finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april 2013 her er defineringen af byggesag, den samme som ovenstående.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i alment byggeri: Kravene trådte i kraft den 01.04.13. Bekendtgørelsens krav har virkning for de byggerier og renoveringer, der modtager kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte (skema A), herunder tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden, den 1. april 2013 eller senere. For projektkonkurrencer har reglerne virkning for de projektkonkurrencer, som bygherren udbyder den 1. april 2013 eller senere. Bygherren kan således have en bygherrerådgiver til at planlægge den kommende byggesag uden at denne bygherrerådgiver på dette planlægningstidspunkt er omfattet af kravene, men de aktører der indgår i byggeriet efter tilsagnstidspunktet, herunder selvfølgelig også bygherrerådgiveren, er omfattet af kravene - afhængig af bygherrens udbudsspecifikationer.

Bekendtgørelserne om anvendelse af IKT - 3-11 = 8 BYGHERREKRAV Bygherrekravene der skal opfyldes i de byggerier der overskrider tærskelværdierne: IKT-koordinering (se BIM Manager) Koordinering af anvendelsen af IKT gennem byggesagen (BIM Manager) m.m. Håndtering af digitale byggeobjekter (se IKT Aftale) (se www.bygherrebim.dk) (se Dokumenthåndtering) Navngivning, strukturering og klassificering af relevante og definerede informationer i byggeriets objekter m.m. Digital kommunikation og projektweb mv. (se Platform) (se ProjektWeb) (se MetaData) Digital kommunikation og arkivering, der sikrer overførsel af informationer til andre systemer m.m. Anvendelse af digitale bygningsmodeller (se IFC) (se Internationalt / Nationalt) (se Høringsudgave) Objektbaserede fagmodeller og fællesmodel i IFC, egnet til simulering, kollisionskontrol, mængde udtag m.m. Digitalt udbud og tilbud (se Digitalt Udbud & Tilbud) (se Bygningsmodel) Udbudsmaterialet skal kunne anvendes digitalt af tilbudsgiverne og tilbud skal kunne afgives digitalt m.m. Udbud med mængder (se 4 D) (se 5D) (se BMF) (se www.bygherrebim.dk) Digitale tilbudslister og digital objektbaseret IFC bygningsmodel, med læsbare mængder m.m. Digital leverance ved byggeriets aflevering (se www.bygherrebim.dk) (se Digital Aflevering) Aflevering af relevante driftsinformationer og en objektbaseret IFC bygningsmodel (driftsmodel) m.m. Digital mangelinformation (se Digitale Mangellister) Registrering af mangler i digitale mangellister baseret på digitale byggeobjekter m.m.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: IKT-koordinering 3. Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT anvendelse mellem alle involverede parter. Håndtering af digitale byggeobjekter 4. Bygherren skal stille krav om, at de digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Digital kommunikation og projektweb mv. 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Anvendelse af digitale bygningsmodeller 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.

Arkitektens model som udgangspunkt af konkurrencen: (Kilde: Exigo)

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Anvendelse af digitale bygningsmodeller - Fortsat 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format.

Informationsniveauets grundlæggende princip de første tanker!! Nærværende skitse er den principielle baggrund for systemet for informationsniveauer. Kilde: Eigil Nybo

Valgt informationsniveau igennem processen: Kilde: Eigil Nybo og Kristian Birch Pedersen

Dataindholdet i de forskellige informationsniveauer: Kilde: Eigil Nybo og Kristian Birch Pedersen

LEVERANCESPECIFIKATION OBJEKTNIVEAU CCS FASE 1 A Terrænsystem B2 Ingeniør B Vægsystem B2 Arkitekt C Dæksystem B3 Arkitekt D Tagsystem B1 Arkitekt F Vand- og afløbssystem B3 Ingeniør G Varmesystem B1 Ingeniør R Inventarsystem B1 Arkitekt B4 B4 B4 B3 B4 B4 B2 FASE 2 Ingeniør Arkitekt Ingeniør Arkitekt Ingeniør Ingeniør Arkitekt Kilde: Eigil Nybo

LEVERANCESPECIFIKATION OBJEKTNIVEAU CCS A Terrænsystem B Vægsystem %UG1 Bærende vægge %UG2 Lette vægge %UG3 Facadepartier C Dæksystem FASE 5 INFORMATIONSNIVEAU B4 B2 B3 Kilde: Eigil Nybo VÆGGE PÅ FORSKELLIGT INFORMATIONSNIVEAU

INFORMATIONSNIVEAU ALLE OBJEKTER KAN GODT VÆRE PÅ SAMME INFORMATIONSNIVEAU Kilde: Eigil Nybo

INFORMATIONSNIVEAUER OBJEKTNIVEAU A Terrænsystem B Vægsystem CCS %QQA Vinduer %UB1 Indvendige døre %UB2 Udvendige døre C Dæksystem D Tagsystem B2 B2 FASE 4 I-NIVEAU BA4 BB1 BC3 B1 B1 LEVERANCESPECIFIKATION BA4: PRODUKTET ER KENDT BB1: PLACERING ER IKKE FASTLAGT Kilde: Eigil Nybo

Objekt Vinduesparti! Objektets egenskabsdata # Oversigt # Operationel formål = Resultat: Energiberegning Kilde: Eigil Nybo og Kristian Birch Pedersen

Installationsingeniørens fagmodeller udgangspunkt er arkitektens model: (Kilde: Exigo)

Fællesmodellen: (Stakkels arkitekt / Stakkels installationsingeniør) (Kilde: Exigo)

Kollisionskontrol i fællesmodellen: (kvalitetssikring i 3 dimensioner) (Kilde: Exigo)

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Digitalt udbud og tilbud 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. 4. Udbud med mængder 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFC-formatet, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt.

Oversigt over udbud med mængder: Bygningsdels-- - beskrivelser GUID- eller anden reference mellem bygningsdelene Andre mængder Mængde udtræk Mængdelister Opmålingsregler Bygnings- -- modeller GUID- eller anden reference mellem bygningsdelene Sammenhængen mellem: Bygningsmodeller - Fagmodeller - Fællesmodel Bygningsdelsbeskrivelser - Arbejdsbeskrivelser Mængdelister (uden variable mængder) - Rå mængdelister - Beskrivende mængdefortegnelser (BMF) Tilbudslister (uden variable mængder) - Traditionelle tilbudslister - Prissatte BMF Tilbudslister Opmålingsregler: Branchestandard Individuel Sags specifik Kilde: IKT Vejledningen

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere, udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Digital mangelinformation 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4.

Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: KONKLUSION: 1. Hos alle byggeriets parter vil gennemførelsen af IKT bekendtgørelserne kræve: Ændrede aftaleforhold! Ændrede samarbejdsformer og ændrede samarbejdsrelationer! Ændrede arbejdsmetoder og massiv ændring af indarbejdede arbejdsrutiner! Ændrede kommunikationsformer! Ændrede værktøjer (end hidtil anvendt, hos de fleste aktører)! Ændrede standarder! Ændret vidensdeling (betyder det en massiv efteruddannelse blandt aktørerne?)! 2. Står vi over for en paradigmeændring, der kræver: En stor vilje til forandringer både holdningsmæssigt og fagligt? Ændringer i virksomhederne organisering, struktur og ledelse? En omfattende ændring i grunduddannelserne og en massiv efter- og videreuddannelse? Er det her mere omfattende end forventet og som vi havde troet muligt?

Tak fordi i lyttede til indlægget!! SPØRGSMÅL? Hvis i har nogle spørgsmål efterfølgende, er i velkommen til at ringe eller maile til mig