Kontorudstyr Energieffektivisering og energibevidst indkøb

Kontorudstyr Energieffektivisering og energibevidst indkøb Indholdsfortegnelse Kontorudstyr... 2 Energieffektivisering... 2 PC er... 2 Printere...3 Telefax...4 Kopimaskiner... 5 Energibevidst indkøb... 5 Mærkningsordninger for kontorelektronik... 6

Kontorudstyr I dette afsnit om kontorudstyr kan du læse om mulighederne for energieffektiviseringer af det eksisterende udstyr samt finde anbefalinger til energibevidste nyindkøb. Energieffektivisering Der findes et betydeligt besparelsespotentiale i energirigtig valg og brug af kontorapparater, herunder anvendelse af kontorapparaters sparefunktioner. I de senere år er der indført mange nye elforbrugende apparater på kontorarbejdspladser. Disse apparater bruger ikke alene el, når de er i funktion, men også når de står stand-by. Elforbruget i den inaktive periode kan nemt nedbringes, enten ved at slukke for apparaterne, eller ved at bruge apparaternes indbyggede sparefunktion. Det er forholdsvist enkelt at måle sine kontorapparaters energiforbrug med udstyr, som kan lånes hos de lokale elselskaber. Mange vil utvivlsomt blive overrasket, når de finder ud af, hvor stor en del af elregningen, der går til at dække kontorapparaternes elforbrug, ikke mindst i de perioder, hvor apparaterne ikke er i funktion. Benyt altid de sparefunktioner der er indbygget i apparaterne. Kortlæg brugsmønstre og indstil apparaternes sparefunktioner herefter PC er Det er en ret udbredt opfattelse, at energiforbruget i nye centralenheder stiger i takt med lager og arbejdshukommelse samt med en ekstra hurtig processor. Men det er ikke rigtigt. De nye centralenheder er lange mere energieffektive end modeller, der blot er et par år gamle. Det betyder, at energiforbruget som regel kan reduceres betydeligt ved at udskifte en ældre med en ny og større. Nye kraftige PC er bruger mindre el end ældre I nyere pc er med farveskærm vil skærmens energiforbrug som regel overstige centralenhedens. Skærmen bliver funktionsklar på få sekunder, og man kan derfor reducere pc ens energiforbrug væsentligt ved at slukke skærmen når man ikke bruger tastaturet. Mange skærme er forbundet med centralenheden, men kan udmærket slukkes særskilt, uden at skærmen slides ned, eller at data går tabt. Side 2

Er farveskærmen udstyret med en facilitet, der automatisk bringer skærmen til autosluk, når tastaturet ikke har været brugt i en bestemt periode, reduceres skærmens energiforbrug med 80-90%. Autosluk-funktionen reducerer skærmens energiforbrug med 80-90% Mange programmer er udstyret med såkaldte screensavers, som beskytter den fluorscerende belægning i billedrøret mod nedslidning. Disse screen savers kan reducere skærmens energiforbrug med 10-20%, men kun hvis skærmen bliver helt sort. Det sparer imidlertid langt mere el at slukke skærmen manuelt eller bruge en evt. auto-sluk funktion. Screensavers reducerer skærmens energiforbrug med 10-20%, men kun hvis skærmen bliver helt sort Printere De printere, der findes på markedet i dag, kan opdeles i tre hovedgrupper: 1. Matrix-printere 2. Inkjet-printere 3. Laserprintere Vælg printer efter virksomhedens behov Matrix-printere er generelt de billigste, både i anskaffelse og i drift. Denne type printer er særlig velegnet til kladdeudskrift, til gennemslag og især til udprintning på endeløse papirbaner. Nye matrixprintere kan udskrive i en relativt god kvalitet, med højere hastighed og mindre støjende end ældre modeller. Inkjet-printere (eller bubblejet-printere) har en god udskriftkvalitet, de er små, støjsvage og ozonfri og derfor velegnede som personlige printere. Energiforbruget er lavt, især i forhold til laserpritere. Men inkjet-printere har lav udskrifts-hastighed og ca. dobbelt så høje udgifter til forbrugsstoffer som laserprintere. Laserprintere har en god udskriftskvalitet og foretrækkes derfor ofte til grafiske opgaver. Laserprintere bruger ligesom kopimaskiner et meget energiforbrugende varmeelement, Side 3

som benyttes i fixerenheden under udprintning, og har derfor et relativt stort elforbrug under drift. Men også i stand-by tilstanden må temperaturen opretholdes i fixer-enheden, og elforbruget bliver derfor relativt stort, hvis maskinen skal holdes klar til udprintning. Printere står i stand-by i langt den største den af døgnet op til 90% af tiden. Printerens elforbrug i stand-by tilstand er derfor generelt vigtigere end elforbruget under drift. Printerens elforbrug i stand-by er vigtigere end el-forbruget under drift, da printeren står stand-by op til 90% af tiden Udfra et energimæssigt synspunkt er inkjet-printeren klart at foretrække. I sammenligning med laserprinteren bruger inkjet-printeren op til 90% mindre energi under udprintning og op til 75% mindre i stand-by tilstand. Disse klare energimæssige fordele må i den konkrete valgsituation afvejes med en forholdsvis lav udprintnings-hastighed og større udgifter til forbrugsstoffer. Matrixprinteren har endnu lavere energiforbrug ved stand-by end inkjet-printeren, men bruger normalt mere under udprintning. Udgiften til forbrugsstoffer er væsentlig mindre for matrix-printeren end for de to andre. Disse fordele må afvejes med støjgener, en lav udprintnings-hastighed og en forholdsvis ringere udskrivningskvalitet. Hvis laserprinteren foretrækkes af hensyn til udprintningshastighed og kvalitet, kan der spares op til to tredjedele af elforbruget, hvis laserprinteren kan slukke for varmeenheden i maskinen efter hver opgave. De fleste nye laserprintere er klar til at printe efter højst 30 sekunder, og printeren tager ikke skade af hyppige tænd og sluk. Telefax I løbet af en normal arbejdsdag veksler telefaxen mellem 3 driftstilstande: 1. Modtagelse og udprintning af fax: 2-3% af en arbejdsdag. 2. Afsendelse af fax: 2-3% af en arbejdsdag. 3. Stand-by: ca. 95% af døgnets timer. Stand-by forbruget er derfor afgørende for et energirigtigt indkøb af telefax. Stand-by forbruget er afgørende for et energirigtigt indkøb af telefax Side 4

Kopimaskiner De fleste kopimaskiner er tændt hele arbejdsdagen, men slukkes om natten og i weekenderne. Slukkes kopimaskinen ikke udenfor arbejdstiden, vil energiforbruget tredobles En energimæssig forsvarlig drift forudsætter, at energiforbruget kan reduceres væsentligt i de 90% af en normal arbejdsdag, hvor der ikke kopieres på maskinen. Langt den største del af kopimaskinens energiforbrug går normalt til at holde fixer-enheden på en bestemt temperatur, så den er klar til at kopiere uden ventetid. Stand-by tilstanden betyder, at brugeren umiddelbart kan gå i gang med at kopiere. Maskinens fixer-enhed holdes ved en konstant temperatur på ca. 200 C. Sleep tilstanden betyder, at kopimaskinen har reduceret temperaturen i fixer-enheden, så energiforbruget er begrænset, men det betyder også, at maskinen først er kopieringsklar efter 3-10 sekunder. Man kan normalt regne med, at elforbruget under sleep er ca. 25% mindre end under stand-by. Energispare-automatik indebærer, at varmen i fixer-enheden er slået fra, mens styringselektronikken fortsat er tilsluttet. Elforbruget i en stor kopimaskine kan i denne tilstand reduceres til 30-50 W i sammenligning med ca. 335 W under sleep. Hvis kopimaskinen kan slå over til denne energispare-automatik i halvdelen af den tid, hvor den ellers ville stå i sleep, kan elforbruget reduceres med 39%. Det medfører dog, at brugeren må vente 3-5 minutter for at kunne kopiere. Denne funktion er derfor bedst egnet til arbejdspladser, hvor kopiering kan planlægges lidt i forvejen. Selv om mange nye kopimaskiner er udstyret med energispare-automatik, bliver den sjældent gjort aktiv af leverandøren, fordi denne vil undgå de brugergener, der er forbundet med automatikken. Men da energispare-automatikken er det væsentligste middel til at reducere elforbruget til kopiering, bør en sådan automatik udnyttes bedre, f.eks. ved at indstille den efter behov på den enkelte arbejdsplads. Energibevidst indkøb De mest fordelagtige energibesparelser kan gennemføres, når kontorudstyret alligevel skal udskiftes eller udvides. Energibevidst indkøb betyder, at kontorapparaternes elforbrug indgår som et vigtigt argument i den endelige afgørelse. Side 5

Energieffektivt udstyr og apparater er normalt ikke meget dyrere end mindre energieffektive modeller. Det vil derfor næsten altid være økonomisk fordelagtigt at vælge en mere energirigtig model, når udgifterne til både anskaffelse og drift vurderes samlet over nogle år. Erfaringer fra mange kontorarbejdspladser viser, at elforbruget kan nedsættes betydeligt ved at indarbejde energibevidste vaner og ændre rutiner, så tomgangstabet på kontorudstyret bliver reduceret. Den elbesparelse, der kan opnås ved at udskifte et enkelt apparat, kan forekomme beskeden. Men på arbejdspladser med mange apparater kan en elbesparelse ved energirigtigt indkøb godt mærkes på budgettet. Først og fremmest gælder det om at afklare virksomhedens behov. Mærkningsordninger for kontorelektronik I de sidste år er der udarbejdet kriterier for tildeling af både energimærker og miljømærker til forskellige former for kontorelektronik. Det er nærliggende at anvende disse kriterier som udgangspunkt for det energibevidste indkøb. 1. Hvis maskinen har fået tildelt Energy Star mærket eller GEA mærket er den blandt de mest energibesparende. 2. Hvis maskinen har fået tildelt et officielt miljømærke (det nordiske Svane mærket, EU's blomst, det tyske Blå Engel eller det svenske TCO mærke ), er der taget højde for mange af de væsentligste miljøforhold. 3. Hvis producenten har indført miljø- og eller energiledelse (for eksempel Emas, ISO 14001 eller Energiledelse) kan man forvente, at der arbejdes seriøst med at nedsætte miljøbelastningen ved produktionen af selve maskinen. Af de nævnte mærkninger er kun GEA-mærket og Energy Star egentlige energimærker, hvor de resterende er miljømærker og derfor kun tager højde for energiforbruget som en del af en total miljøbedømmelse. Her er en komplet liste over mærkningsordninger: GEA-mærket (Group for Efficient Appliances) er afløseren for Energie 2000. Energieffektive TV- og videoapparater kan mærkes med et frivilligt mærke etableret at et internationalt samarbejde mellem energimyndigheder. Mærket er tiltænkt den mest energieffektive fjerdedel af markeder for produkterne, og kriterierne vil blive revideret løbende. Ordningen forventes udvidet til også at omfatte andre produkter, bl.a. indenfor området forbrugselektronik. www.gealabel.org Side 6

Energy Star er det amerikanske energimærke, der udarbejdes af den amerikanske miljøstyrelse. Energy Star mærket er symbolet for effektiv energi udnyttelse. I Danmark ses det mest på computere og computerskærme, men i USA gives Energy Star mærket til flere forskellige elektroniske produkter. Energy Star mærkede produkter sparer energi ved at gå i spare-funktion, eller helt slukker, hvis produktet ikke bliver brugt. Ordningen er en frivillig aftale mellem Energiministeriet i USA, den amerikanske Miljøstyrelse, producenter og forhandlere. Den amerikanske Miljøstyrelse administrerer ordningen. Kravene for at opnå Energy Star mærket er generelt lidt slappere end kravene i Energie 2000 og GEA. www.energystar.gov Svanemærket er det nordiske miljømærke. Finland, Sverige, Norge og Island har været medlemmer af ordningen, siden den blev vedtaget af Nordisk Ministerråd i 1989, mens Danmark først blev medlem i 1997. Mærket viser, ligesom EU-blomsten, at produktet er et af de mindst miljøbelastende indenfor en produktgruppe. Produktet skal leve op til kriterier for miljøbelastning, kvalitet, funktion m.m. Kriterierne fastsættes af medlemslandene i Nordisk Miljømærkenævn på baggrund af en livscyklusvurdering og udfra, at den miljømæssigt bedste tredjedel af produkterne på markedet kan opnå mærket. Kriterierne vedtages af de fem medlemslande i Nordisk Miljømærkenævn og revideres hvert tredje år. Ordningen administreres af Miljømærkesekretariatet i Danmark. www.ecolabel.dk Blomsten er EU's miljømærke. Mærket viser, at produktet på et eller flere områder er mindre miljøbelastende end andre produkter indenfor samme produktgruppe. Produktet skal leve op til bestemte kriterier for miljøbelastning, kvalitet, funktion m.m. Kriterierne bliver fastlagt af EU s medlemslande. Det sker på baggrund af undersøgelser af miljøbelastningerne i hele produktets livscyklus, det vil sige helt fra udvinding af råvarer, til produktion, anvendelse og endelig bortskaffelse. Udgangspunktet er, at den miljømæssigt bedste tredjedel af produkterne på markedet kan opnå mærket. Kriterierne revideres hvert 3 år. Ordningen administreres i Danmark af Miljømærkesekretariatet. www.europa.eu.int/comm/environment/ecolabel/index.htm TCO er en forkortelse for tjenestemændenes centralorganisation, som samler 1,2 millioner tjenestemænd fra 18 fagforeninger i Sverige. TCO har i mange år arbejdet for at udvikle arbejdsmiljøbegrebet, hvilket har resulteret i udvikling af en mærkningsordning for IT-udstyr. Mærkningsordningen stiller krav til arbejdsmiljø, miljø, energi og kvalitet. Kriterierne for tildeling af TCO-mærket revideres med jævne mellemrum. Der er udviklet kriterier for tildeling af mærket i 1992, 1995 og 1999. Det fremgår altså tydeligt af mærket efter hvilke kriterier et produkt, som har opnået mærket, er godkendt. Det er frit for en producent/forhandler at vælge efter hvilket af mærkerne, han ønsker et produkt testet. Tidligere kriterier udgår ikke, fordi der kommer nye. TCO 95 er et miljømærke til computere. Mærkets kriterier er udviklet af den svenske fagforening Tjännestemännens Centralorganisation. Mærket stiller krav til både produktion og produkt. Side 7

TCO 99 er et miljømærke til computere. I forhold til TCO 95 er miljøkravene for TCO 99 skærpet. Der stilles bl.a. krav om at der ikke er anvendt miljøbelastende stoffer som klorerede opløsningsmidler eller ozonnedbrydende stoffer i produktion. Der må heller ikke anvendes klorerede eller bromerede flammehæmmere i produkterne (i komponenter større end 25 g). Endeligt er der krav om at produkterne skal kunne indgå i genbrugsordninger. Krav vedrørende det ydre miljø har fået en stadig støtte vægt, dvs. der er langt flere ydre miljøkrav ved opnåelse af TCO 99 end ved TCO 92. Med TCO 99 er der for første gang udviklet kriterier for tildeling af mærket til kopimaskiner, fax og printere Der Blaue Engel (Den Blå Engel) er et officielt tysk miljømærke, som ejes af det tyske Miljøministerium. De krav, der skal opfyldes for at få lov at bruge mærket, er ikke altid så omfattende som kravene for Blomsten og Svanen. Ordningen er baseret på livscyklusanalyser, men i mange tilfælde bliver mærket tildelt på baggrund af en enkelt miljøegenskab, som er relevant for det pågældende produkt. Denne egenskab er oplyst på mærket, f.eks. "lavt indhold af skadelige stoffer" eller "fremstillet af 100% genbrugspapir". Mærket er tredjepartskontrolleret. www.blauer-engel.de Miljøvejledninger med grønne råd udgives af Miljøstyrelsen. Disse er udarbejdet til indkøbere i den offentlige sektor, men kan også benyttes at private virksomheder som gode råd ved indkøb. Ved vurderingen af miljøbelastningen bruges en vugge-til-grav tankegang. Det sikrer, at der stilles krav til de vigtigste miljøbelastninger i produktets vej fra råvare over produktion og forbrug til bortskaffelse. Miljøvejledningerne kan hentes på miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/fagomr/(læs:offentlige grønne indkøb) EMAS, Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision", er en frivillig EU-ordning for virksomheder, der har indført miljøstyring på højt niveau. I Danmark er Miljøstyrelsen ansvarlig for registrering, og DANAK under Erhvervsfremmestyrelsen er ansvarlig for akkreditering af verifikatorer. Formålet med EMAS er at fremme en fortsat forbedring af indsatsen på miljøområdet i industrivirksomheder. Dette sker dels gennem indføring af miljøpolitikker, miljøprogrammer og styringssystemer og dels gennem den systematiske, objektive og regelmæssige bedømmelse af indsatsen på miljøområdet. Et formål er også at sikre offentlig tilgængelig dokumentation, der viser de deltagende virksomheders indsats på miljøområdet. ISO 14001 er en international miljøcertificeringsordning. Virksomheder der er certificeret i henhold til ISO 14001 skal indføre miljøpolitik, miljømæssig redegørelse og miljøgennemgang. Udfra miljøgennemgangen laves der miljøprogrammer, som så skal overholdes. Hvis en virksomhed er ISO 14001-certificeret, skal den vise en forbedring i sin miljøpræstation, men den skal hverken offentliggøres eller verificeres. Side 8

Forskellen på ISO 14001 og EMAS fremgår af følgende tegning: Energiledelse er et ledelsessystem, der er opbygget efter samme principper som kvalitetsstyring og miljøledelse. I energiledelse arbejdes der systematisk med at effektivisere virksomhedens energiforbrug. Energiledelse skal således sikre den bedst mulige energiøkonomiske drift. Den omfatter driftsjournaler, energiregnskab, budgetlægning, opfølgning på energiforbruget, planlægning af energisparetiltag, indkøb samt drift og vedligeholdelse af teknisk udstyr, herunder sikring af lovpligtige serviceaftaler og energibesparelser, evt. gennem udskiftning eller modernisering af udstyr. Side 9