ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET

ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE RAPPORT APRIL 2012

INDHOLD 1 2 3 4 5 EXECUTIVE SUMMARY Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 6 VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING Side 11 VURDERING AF KOMMUNENS ERHVERVSSERVICE Side 21 VURDERING AF KOMMUNENS SERVICE I ØVRIGT Side 27 6 VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL FREMADRETTET FOKUS Side 32 2

1 EXECUTIVE SUMMARY I dette afsnit præsenteres analysens formål, datagrundlag og metode samt udvalgte hovedresultater. 3

Executive summary Om undersøgelsen BAGGRUND OG FORMÅL Syddjurs Kommune ønsker til stadighed at udvikle kommunen som en erhvervsvenlig kommune. Dette skal bl.a. ske gennem den nye erhvervspolitik, som skal udarbejdes i 2012. I denne forbindelse har kommunen ønsket at tage temperaturen på erhvervsklimaet set fra virksomhedernes perspektiv for at inddrage det lokale erhvervsliv i processen. Epinion har derfor gennemført en undersøgelse blandt kommunens virksomheder. Undersøgelsen har et bredt fokus på virksomhedernes vilkår og samspillet mellem virksomhederne og kommunen. Det er planen, at der i de kommende år skal gennemføres opfølgende målinger. Denne rapport indeholder resultaterne af undersøgelsen. God læselyst! Læsevejledning: Figurerne viser resultaterne som procenttal, dvs. andele af virksomhederne eller undergrupper (eksempelvis større og mindre virksomheder) eller som gennemsnit. Overskrifter og underoverskrifter opsummerer de vigtigste resultater og delkonklusioner. UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af virksomhederne i kommunen. Dataindsamlingen er gennemført i ugerne 8 til 10 i 2012. Der er i alt gennemført interview med ejer/ledere i 156 af kommunens virksomheder med mindst én medarbejder. Der er præstratificeret disproportionalt således at både små og store virksomheder samt alle hovedbrancher er repræsenteret. Data er efterfølgende vejet, så resultaterne er repræsentative for kommunens virksomheder samlet set. I tillæg til den kvantitative dataindsamling er der gennemført en fokusgruppe med udvalgte repræsentanter for kommunens erhvervsliv. Resultaterne fra fokusgruppen anvendes løbende i rapporten til at kvalificere og perspektivere de kvantitative resultater. Resultaterne perspektiveres enkelte steder til Dansk Industris Lokale Erhvervsklimamåling, der benchmarker alle landets kommuner på en række parametre. Se www.di.dk/le 4

Executive summary Hovedkonklusioner og anbefalinger HOVEDKONKLUSIONER Undersøgelsen viser, at lige knap halvdelen af kommunens virksomheder er tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Omregnet til en score mellem 1 og 5 opnås 3,3, hvilket er et bedre resultat end i Dansk Industris erhvervsklimamåling fra 2011, hvor Syddjurs ca. opnår en score på 3,0. Omvendt bekræfter undersøgelsen på flere områder billedet fra DI s måling. Virksomhederne sætter således også i den nye undersøgelse særligt fokus på sagsbehandling og infrastruktur de to områder, hvor Syddjurs Kommune scorer lavest i DI s måling. Når der dykkes længere ned bag dette resultat, viser det sig, at virksomheder særligt ønsker et øget fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden ifm. bygge- og miljøsagsbehandling. Ift. infrastrukturdimensionen handler det primært om fokus på vejnettet øst-vest og nord-syd. Der er forståelse for, at kommunens handlemuligheder er begrænsede, men det er et vigtigt parameter for mange virksomheder. Der er et udbredt ønske om bedre dialog og samarbejde mellem kommunens politikere og embedsmænd og det lokale erhvervsliv. ANBEFALINGER På baggrund af resultaterne kan følgende generelle anbefalinger opstilles. Det anbefales: At der sættes fokus på at styrke sagsbehandlingen på bygge- og miljøområdet, således at sagsbehandlingstiden evt. kan nedsættes. Desuden bør dialogen med virksomhederne styrkes, så sagsbehandlingstiden ikke opleves som uforståelig lang. At der sættes fokus på kommunens arbejde for at forbedre infrastrukturen. Det kan både kommunikeres, at kommunen har begrænsede handlemuligheder, men også hvilke konkrete ambitioner kommunen har. At der sættes fokus på at styrke dialog og samarbejde med erhvervslivet bl.a. omkring den konkrete udformning af erhvervspolitikkens initiativer og indsatsområder. At der satses målrettet på iværksætteri fremfor tiltrækning af etablerede virksomheder samt at dette sammentænkes med bosætningspolitikkens ambition om at tiltrække nye borgere til kommunen 5

2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden behandles spørgsmålet om ambassadører, der anbefaler kommunen, samt hvorvidt virksomhederne overvejer at flytte og deres bevæggrunde for placering. 6

De fleste virksomheder er tilfredse, men ca. 16 % af virksomhederne er decideret utilfredse med kommunens erhvervsvenlighed Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed?* 45% 4 41% 35% 3 31% 25% 2 15% 11% 1 5% 6% 5% 5% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke n=156 Lige knap 50 % af virksomheder er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Omvendt er ca. 16 % enten utilfredse eller meget utilfredse. Omregnes denne tilfredshed til en score mellem 1 og 5, som den anvendes i DI-analysen, opnås ca. 3,3, hvilket indikerer en højere tilfredshed end DI s 2011 resultat på ca. 3,0. * Formuleringen er hentet fra DI s måling for at sikre sammenlignelighed 7

Syddjurs Kommune har få ambassadører blandt virksomhederne, som vil anbefale kommunen til andre virksomheder Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Syddjurs Kommune som placeringskommune til andre virksomheder, hvis du blev spurgt? 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 41% 49% Ambassadører De loyale og entusiastiske Svar 9 og 10 Passive De loyale men uentusiastiske Svar 7 og 8 Illoyale De utilfredse Svar 6 eller under Hvad er NPS? Virksomheden er stillet spørgsmålet: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Syddjurs Kommune som placeringskommune til andre virksomheder, hvis du blev spurgt? De har svaret på en skala mellem 0 og 10, hvor 0 betyder Slet ikke sandsynligt og 10 betyder Meget sandsynligt. Virksomhederne opdeles herefter i ambassadører, passive og illoyale, som bekskrevet til venstre. Den såkaldte Net Promotor Score udregnes så som forskellen mellem andelen af ambassadører og andelen af illoyale. VIP opnår en NPS på -39, hvilket er lavt og vidner om få ambassadører blandt virksomhederne. NPS: 10 49 = -39 n=146 8

95 % af virksomhederne forventer, at de fortsat ligger i Syddjurs Kommune om tre år Forventer du, at virksomheden også om tre år ligger i Syddjurs Kommune? Nej 3% Ved ikke 2% Ja 95% n=156 Virksomhedernes generelle tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed afspejler sig også i, at meget få forventer, at virksomheden ikke fortsat ligger i Syddjurs Kommune om tre år. De virksomheder, som svarer, at de ikke forventer det, begrunder det enten i mangler i kommunen særligt ift. uddannet arbejdskraft eller dårlige samarbejdsrelationer med kommunen om en konkret sag eller generelt. 9

Ejerens bopæl er den helt naturlige årsagsforklaring bag virksomhedernes placering, dog også spin-off effekter fra ansatte Hvad var de vigtigste grunde til, at det oprindeligt blev besluttet at placere virksomheden i Syddjurs Kommune? Selvom det kan ligge langt tilbage, vil vi gerne have dit bedste bud på de vigtigste grunde til placeringen. Virksomhedens ejers bopæl 7 Virksomhedens ejers tidligere arbejdsplads 9% Kundernes geografiske placering 5% Nærheden til Aarhus Nærhed til øvrige virksomheder (klynge) Kommunens erhvervsservice God infrastruktur Særlige medarbejderkompetencer i området 2% 2% 1% 1% 1% Andet 14% Ved ikke 3% 1 2 3 4 5 6 7 8 n=156 Virksomhederne startes i vidt omfang af personer, der allerede bor i kommunen. 7 ud af 10 angiver dette som en af de vigtigste grunde til placeringen. Dog er knapt hver tiende også et følge af, at ejeren har været ansat på en virksomhed i kommunen altså spin-off virksomheder. Dette viser vigtigheden af fokus på iværksætteri og illustrerer den centrale kobling med bosætningspolitik og tiltrækning af nye borgere. 10

3 VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på en række forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde fokuseres både på sagsbehandlingstid og sagsbehandlingskvalitet. Kun virksomheder, som har benyttet sig af kommunens sagsbehandling indgår. 11

Byggesagsbehandling: Mere end halvdelen er utilfredse med sagsbehandlingstiden, mens færre er utilfredse med kvaliteten Hvornår har virksomheden senest haft kontakt med kommunen i forbindelse med en eller flere byggesager?* Aldrig 42% 6% Tilfredshed med sagsbehandlingstid 5 25% 23% 9% 24% 34% 3% Gns. tilfredshed over tid Tilfreds Utilfreds Før 2008 12% 2008 3% n=91 n=88 2009 3% Tilfredshed med kvalitet af sagsbehandling Gns. tilfredshed over tid 2010 7% 5 4 Tilfreds 2011 14% 25% 7% 13% 19% 16% 5% 2012 19% Utilfreds 2 4 6 n=156 n=91 n=86 * Det store antal virksomheder, som svarer, at de har haft kontakt med kommunen I forbindelse med en byggesag, indikerer, at nogle af virksomhederne svarer ud fra erfaringer, som er fremkommet i privat regi eller fordi virksomheden har søgt på vegne af kunder o.l. 12

Miljøsager: Halvdelen er tilfredse med sagsbehandlingstiden, mens endnu flere er tilfredse med kvaliteten af sagsbehandlingen Hvornår har virksomheden senest haft kontakt med kommunen i forbindelse med en eller flere miljøsager? Aldrig Før 2008 3% 81% Tilfredshed med sagsbehandlingstid 6 48% 4 25% 21% 2 2% 4% Gns. tilfredshed over tid Tilfreds Utilfreds 2008 n=28 n=28 2009 2% Tilfredshed med kvalitet af sagsbehandling Gns. tilfredshed over tid 2010 2% 8 6 61% Tilfreds 2011 1 4 2 2% 1 11% 16% Utilfreds 2012 2% 5 10 n=151 n=28 n=28 13

Jobcenter arbejdskraft, jobopslag eller lignende: Tilfredsheden er over 6 med både sagsbehandlingstiden og kvaliteten af sagsbehandlingen Hvornår har virksomheden senest haft kontakt med kommunens Jobcenter om formidling af arbejdskraft, jobopslag eller lignende? Tilfredshed med sagsbehandlingstid 75% 59% 5 Gns. tilfredshed over tid Tilfreds Aldrig 62% 25% 12% Før 2008 4% 7% 12% 6% 4% 2012 2011 2010 2009 Før 2008 Utilfreds 2009 n=59 n=57 Tilfredshed med kvalitet af sagsbehandling Gns. tilfredshed over tid 2010 5% 75% 61% Tilfreds 5 2011 2012 5% 24% 25% 2% 1 11% 16% 2012 2011 2010 2009 Før 2008 Utilfreds 5 10 n=156 n=59 n=57 14

Jobcenter sygedagpenge: Tilfredsheden er over 8 med både sagsbehandlingstiden og kvaliteten af sagsbehandlingen Hvornår har virksomheden senest haft kontakt med kommunens Jobcenter omkring en sygedagpengesag? Tilfredshed med sagsbehandlingstid 75% 63% 5 Gns. tilfredshed over tid Tilfreds Aldrig 59% 25% 18% Før 2008 1% 4% 9% 1% 5% Utilfreds 2008 2% n=64 n=61 2009 1% Tilfredshed med kvalitet af sagsbehandling Gns. tilfredshed over tid 2010 6% 75% 5 63% Tilfreds 2011 2012 19% 13% 25% 19% 6% 6% 1% 6% Utilfreds 5 10 n=154 n=64 n=61 15

Sammenlignes på tværs er der størst utilfredshed med sagsbehandlingstiden ved byggesager og miljøsager Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kommunens sagsbehandling mht. sagsbehandlingstid? Alle områder. 7 6 5 48% 63% 59% 4 3 2 1 34% 24% 24% 21% 12% 12% 9% 6% 6% 6% 7% 6% 6% 3% 4% 4% 1% 2% Ved ikke Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 23% Tilfreds 19% Meget tilfreds Sygedagpenge Kontakt jobcenter Miljøsager Byggesager n=156 Det er et klart resultat, at virksomhederne fortsat er meget utilfredse med sagsbehandlingstiden, når det gælder byggesager og i næsten lige så høj grad miljøsager. Det fremstår som en central konklusion, at der er store muligheder for at forbedre servicen på dette punkt. Billedet af jobcenterets sagsbehandlingstid er markant anerledes. Her er kun en mindre del utilfredse. 16

Ift. kvaliteten er der tillige størst utilfredshed med miljøsager og byggesager, men billedet er langt mere homogent Hvor tilfreds eller utilfreds er du med kommunens sagsbehandling mht. kvaliteten af sagsbehandlingen? 7 6 5 4 61% 63% 52% 4 3 2 1 5% 6% 4% Ved ikke 19% 16% 16% 12% 13% 11% 1 11% 7% 6% 6% 1% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller Tilfreds utilfreds Sygedagpenge Kontakt med jobcenter Miljøsager Byggesager 19% 15% 7% 2% Meget tilfreds n=156 Når blikket vendes mod kvaliteten af sagsbehandlingen, er der langt mindre forskel mellem virksomhedernes vurdering af de fire områder. Dog er der fortsat størst utilfredshed med bygge- og miljøsagsbehandling. Det må også forventes, at stor utilfredshed med sagsbehandlingstiden, kan smitte af på vurderingen af kvaliteten. 17

De utilfredse virksomheder er kun i mindre grad utilfredse med fagligheden, men føler sig dårligt behandlet eller at sagsbehandlingstiden var for lang Vil du uddybe, hvad du var utilfreds med? (Åbne svar kodet i kategorier). 8 7 7 68% Sygedagpenge (n=7) 6 5 4 3 2 1 45% 29% 5 39% For lang behandlingstid Dårlig behandling Manglende faglighed hos kommunen 17% 21% 4% 12% 13% 4% 19% Andet 8% Kontakt med jobcenter (n=12) Miljøsager (n=13) Byggesager (n=52) Virksomheder har kunnet uddybe deres utilfredshed med sagsbehandlingen. De åbne svar er kodet i fire tværgående kategorier. Disse svar bekræfter, at sagsbehandlingstiden er den primære udfordring, men en række virksomheder føler sig også dårligt behandlet eller mener ikke, at fagligheden har været i orden. Se konkrete udsagn på næste side. 18

Virksomhederne fortæller: Eksempler på konkrete udsagn fra virksomhederne, når de skal uddybe deres utilfredshed Kilde: Åbne besvarelser I spørgeskemaundersøgelsen 19

Fokusgruppedeltagerne satte også fokus på kommunens sagsbehandling Resultater fra fokusgruppen Virksomhederne på fokusgruppen satte stor fokus på sagsbehandling herunder særligt sagsbehandlingstiden ift. både byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling. Det er tydeligt, at netop dette opleves som et hovedkontaktpunkt mellem virksomheder og kommune. Derfor har det stor betydning for virksomhedernes opfattelse af kommunen. Virksomhederne har meget varierende erfaringer med kommunens sagsbehandlingstid. Nogle har oplevet hurtig og effektiv sagsbehandling, mens andre har måtte vente meget længe og oplevet tilbageløb, som de mente var unødvendige. Én har eksempelvis ventet 2,5 år på en miljøgodkendelse og har samtidig måttet betale en stor regning for forløbet. Der er også varierende erfaringer med kvaliteten af sagsbehandling. Generelt er virksomhederne mere tilfredse med kvaliteten af sagsbehandlingen. Der er dog også eksempler på det modsatte: Én fortæller om hvordan kommunen insisterede på at gennemføre et miljøtilsyn, selvom virksomheden påpegede, at produktionsarealet var for småt. Efterfølgende blev betalingskravet droppet, men virksomheden var efterladt med indtrykket af, at kommunens medarbejder blot skulle have tiden til at gå og opfandt arbejde for at retfærdiggøre sig selv. 20

4 VURDERING AF KOMMUNENS ERHVERVSSERVICE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes vurdering af forskellige elementer af kommunens erhvervsservice. 21

Få kender til erhvervskoordinatoren, men dem som gør, tillægger denne stor betydning Syddjurs Kommune har en erhvervskoordinator (Bo Kristensen), der bl.a. tilbyder at være erhvervslivets indgang til kommunen. Kender du til denne ordning? Opdelt efter: Hvor stor betydning har det for din virksomhed, at kommunen har et tilbud om ''Én indgang for erhvervslivet? Meget stor betydning 8% 17% 4 Stor betydning En vis betydning Begrænset betydning Ingen betydning 11% 8% 21% 21% 17% 25% 21% 33% 6 Jeg kender ikke ordningen Jeg har hørt om ordningen, men min virksomhed har ikke benyttet den Jeg kender ordningen og min virksomhed har benyttet den 18% Ved ikke 1 2 3 4 5 6 7 n=157 Virksomhederne der benytter sig af erhvervskoordinatoren ser det som en stor eller meget stor betydning for deres virksomhed, at kommunen har én indgang for erhvervslivet. Omvendt vurderer de virksomheder, der ikke kender til ordningen ikke, at det har den samme betydning. Dette tyder på at Syddjurs Kommune med fordel kunne gøre mere opmærksom på ordningen hos virksomhederne. 22

Umiddelbart opfattelse af de servicetilbud, som Syddjurs Kommune udbyder til kommunens virksomheder igennem Syddjurs Erhvervsforening Uanset om din virksomhed har benyttet de servicetilbud, som Syddjurs Kommune udbyder til kommunens virksomheder igennem Syddjurs Erhvervsforening, vil vi gerne høre lidt om din umiddelbare opfattelse af erhvervsforeningens tilbud? Meget positiv 7% Positiv 29% Meget positiv Hverken/eller Positiv Negativ Hverken/eller Meget negativ Negativ 4% 4% 7% 14% 14% 29% Ved ikke Ved ikke 45% 45% n=156 Samlet set er virksomhederne overvejende positive overfor de servicetilbud, Syddjurs Kommune udbyder igennem erhvervsforeningen, uanset om de har benyttet dem. Den store andel, der svarer ved ikke, indikerer, at en stor andel af virksomhederne ikke kender til Syddjurs Kommunes servicetilbud. Dette er en indikation på, at kendskabet til de tilbud, som er relevant for en bredere kreds, med fordel kan udbredes til flere virksomheder. 23

En mindre del af virksomheder har benyttet tilbuddene fra erhvervsforeningen, men de der har, er meget tilfredse Samlet andel, der har benyttet sig af tilbuddene: Benyttet 13% Hvor tilfreds eller utilfreds var du med de servicetilbud, som du har benyttet? (Gennemsnit). Gå-Hjem-Møder om virksomhedsudvikling, eksport etc (n=6) 3,8 Erfaringsnetværk (n=5) 3,6 Vækstambassadøren (gratis HRressource) (n=4) 4,0 Mentorordningen (n=2) 4,5 Ikke benyttet 87% n=156 Iværksætterafklaring - 6 ugers kursus for ledige (n=1) Iværksætterkursus (n=1) 4,0 4,0 1 2 3 4 5 Meget Meget utilfreds tilfreds Kun en mindre del af virksomheder har benyttet erhvervsforeningens tilbud. Dette indikerer igen, at der i nogle tilfælde med fordel kan arbejdes på at udbrede kendskabet til de tilbud, der er relevant for en bredere kreds af virksomheder. Som det fremgår, er de virksomheder, som har deltaget, meget tilfredse med de servicetilbud de har benyttet. 24

Kendskab til og brug af regionale servicetilbud: Marginalt kendskab og brug blandt kommunens virksomheder Syddjurs Kommune medfinansierer driften af Væksthus Midtjylland/Central Denmark EU Office. Hvilke af følgende muligheder beskriver bedst dit kendskab til Væksthus Midtjylland/Central Denmark EU Office? Kender det og virksomheden har benyttet sig af det 1% 8% Hørt om det, men ikke benyttet det 12% 38% Central Denmark EU Office Væksthus Midtjylland Kender det ikke 53% 87% 2 4 6 8 10 n=156 Væksthuset har størst kendskab og ca. halvdelen af virksomhederne har kendskab til det. Dette er kun tilfældet for ca. 13 % af virksomhederne, når det gælder Central Denmarks EU Office. Ganske få virksomheder har benyttet Central Denmark EU Office, mens lige knap hver tiende virksomhed i en eller anden udstrækning har benyttet Væksthuset. 25

Erhvervsservice forbindes ikke med kommunen Resultater fra fokusgruppen Virksomhederne på fokusgruppen forbinder ikke umiddelbart noget konkret med begrebet erhvervsservice. Når indholdet af begrebet forklares, er det ikke noget der forbindes med kommunen. Flere kender og er medlem af erhvervsforeningen, men forbinder ikke foreningen med kommunen. Flere kender også Væksthuset. Enkelte kender og har talt med erhvervskoordinatoren. Virksomhederne er generelt positive over for de tilbud der er, men det er tydeligt, at de ikke tillægger det stor betydning for deres virksomhed. De virksomheder, der har benyttet sig af erhvervskoordinatoren, har gode erfaringer. Virksomhederne synes i det hele taget, at det er en god ide med én indgang til kommunen, men efterlyser større synlighed. Fx gennem en folder eller endnu større synlighed på hjemmesiden. Der er dog delte meninger om, hvorvidt skriftlig information vil have nogen effekt. Virksomhederne har hverken hørt om Central Denmark EU Office eller Business Region Aarhus. De er dog positive ift. samarbejde mellem kommunerne og fokus på Aarhus som det naturlige sted at tiltrække arbejdskraft og nye borgere fra. 26

5 VURDERING AF KOMMUNENS SERVICE I ØVRIGT I dette afsnit præsenteres virksomhederne holdning til service på områder, som mere eller mindre direkte påvirker virksomhederne. Der ses både på tilfredsheden med kommunens indsats, men også på i hvilken grad virksomhederne tillægger det betydning, at kommunen fokuserer på det enkelte område. 27

Særligt et velfungerende kommunalt vejnet er af høj betydning for virksomhederne Gennemsnitlig tilfredshed med og betydning for virksomheden af kommunens service på områderne: Det kommunale vejnet Kommunens indkøbs - og udbudspolitik Den kommunale kollektive trafik Kommunens planlægning af by - og erhvervsudvikling Kommunens indsat for at synliggøre og markedsføre sig i forhold til at tiltrække nye borgere Tilfredshed Betydning Kommunens udbud af erhvervsjord Kommunens indsats for at synliggøre og markedsfører sig i forhold til at tiltrække nye virksomheder Kommunens velfærdsservice fx børnepasning, folkeskole og ældreomsorg n=93-156 I ovenstående figur er den gennemsnitlige tilfredshed og betydning sammenlignet direkte på de forskellige parametre. Figuren illustrerer, at det på tværs af de forskellige parametre særligt er det kommunale vejnet, som skiller sig ud som et område, der har stor betydning, men hvor tilfredsheden kun er gennemsnitlig. Tallene uddybes på de næste to sider. 28

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/ eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke Virksomhederne sætter fokus på planlægning og markedsføring: Mere end hver tredje er utilfreds Hvor tilfredse er virksomhederne? Hvor stor betydning har det? Virksomhedens holdning til: 2% 2 13% 29% 4% 31% Kommunens indsats for at synliggøre og markedsfører sig i forhold til at tiltrække nye virksomheder 12% 24% 24% 9% 29% 2% 28% 19% 1 3% 4 Kommunens udbud af erhvervsjord 4% 12% 2 12% 47% 5% 1% 3 19% 28% 6% 17% Kommunens planlægning af by - og erhvervsudvikling 16% 28% 25% 9% 16% 6% 1% 18% 13% 1 7% 5 Kommunens indkøbs - og udbudspolitik 9% 18% 14% 14% 32% 13% n=156 På flere områder, er der flere utilfredse end tilfredse virksomheder. Det gælder både ift. kommunens indsats for at markedsføre sig ift. at tiltrække nye virksomheder og kommunens planlægning af by- og erhvervsudvikling. Ser vi på, hvad der har stor betydning for virksomheder, er disse to parametre også områder, som virksomhederne tillægger betydning. Omvendt tillægger færre udbuddet af erhvervsjord betydning. 29

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/ eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke Virksomhederne sætter fokus på vejnettet: Knap halvdelen er utilfredse og hele 6 ud af 10 tillægger det stor betydning Hvor tilfredse er virksomhederne? Hvor stor betydning har det? 2% 37% 15% 32% 15% Virksomhedens holdning til: Det kommunale vejnet 17% 41% 23% 5% 13% 3% 26% 14% 28% 1 19% Den kommunale kollektive trafik 8% 23% 18% 13% 34% 3% 3% 35% 13% 22% 4% 23% Kommunens indsats for at synliggøre og markedsføre sig i forhold til at tiltrække nye borgere 19% 3 14% 14% 19% 4% 6% 43% 1 13% 5% 23% Kommunens velfærdsservice fx børnepasning, folkeskole og ældreomsorg 11% 28% 18% 13% 28% 2% n=156 Der er bl.a. stor tilfredshed med kommunens velfærdsservice. Færre er tilfredse med det kommunale vejnet og med indsatsen for at tiltrække nye borgere. Disse er omvendt områder, som virksomhederne tillægger større betydning. Særligt det kommunale vejnet er vigtigt for virksomhederne. Næsten 6 ud af 10 svarer, at det har stor eller meget stor betydning for virksomheden. 30

Stor fokus på infrastruktur blandt virksomhederne på fokusgruppen Resultater fra fokusgruppen Fokusgruppen bekræftede det store fokus på kommunens infrastruktur særligt vejnettet. Uanset beliggenhed i kommunen og uanset hvor direkte afhængig virksomheden var af vejnettet, så var der blandt alle virksomhederne en klar opfattelse af videreudvikling af vejnettet som en klar prioritet. Både øst-vest og nord-syd efterlyses bedre vejforhold og kortere transporttider. Der var forståelse for kommunens begrænsede handlemuligheder ift. større vejprojekter, men flere lagde vægt på, at de kommunale politikere arbejdede for at sætte behovet på dagsordenen nationalt. Fokusgruppedeltagerne ønskede desuden at kommunen gjorde en større indsats for at markedsføre sig og forbedre sit image. Flere fremhævede behovet for at fortælle de gode historier, så det ikke kun var de negative, der fik plads. 31

6 VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL FREMADRETTET FOKUS I dette afsnit præsenteres input fra virksomheder til, hvad kommunen konkret bør fokusere på i sin fremtidige indsats på erhvervsområdet. 32

Barrierer for den fremtidige udvikling af virksomheden: konjunkturer og kommunens dialog og samarbejde med de lokale virksomheder Hvad er efter din mening de største barrierer for den fremtidige udvikling af virksomheden? (Åbne svar kodet i kategorier) Markedet/konjunkturer (n=29) 21% Kommunens dialog og samarbejde med de lokale virksomheder (n=18) 13% Regler og bureaukrati (n=12) Sagsbehandling (n=11) Infrastruktur (n=11) Begrænset udbud af arbejdskraft (n=10) 9% 8% 8% 8% Ingen barrierer (n=6) Virksomheden selv (n=5) 4% 4% Placeringen i Syddjurs Kommune (n=3) 2% Andet (n=31) 23% 5% 1 15% 2 25% Virksomhederne peger på et bredt udsnit af parametre, når de skal angive de vigtigste barrierer for at udvikle deres virksomhed. Den mest markante er ikke overraskende markedet og konjunkturerne. En række virksomheder angiver dog også barrierer mere direkte knyttet til kommunen herunder sagsbehandling, dialog, bureaukrati og infrastruktur. 33

Virksomhederne sætter fokus på sagsbehandlingstiden, men også bedre infrastruktur og kommunens image rangerer højt Nu vil vi bede dig tage stilling til, i hvilken grad du mener, at Syddjurs Kommune bør fokusere på følgende områder i sin ambition om at være en erhvervsvenlig kommune (gennemsnit): Kortere sagsbehandling (n=147) 4,4 Bedre infrastruktur (n=153) Forbedre kommunens image (n=148) 3,8 3,9 Mere information og dialog med virksomhederne (n=152) Fysisk planlægning - arealer til erhvervsudvikling (n=140) Fysisk planlægning - Udvikling af boligområder (n=151) Formidling af arbejdskraft (n=144) Bedre velfærdsservice fx børnepasning (n=145) 3,6 3,6 3,5 3,3 3,3 1 2 3 4 5 Slet I meget ikke høj grad Direkte adspurgt om, hvad kommunen bør prioritere, er det særligt ønsket om kortere sagsbehandling, der træder frem som en markant nummer et. Der er dog også her fokus på bedre infrastruktur og et ønske om at kommunen arbejder på at forbedre sit image. I bunden som de områder virksomhederne mener bør prioriteres lavest i ambitionen om at blive mere erhvervsvenlig er bedre velfærdsservice og formidling af arbejdskraft. 34

Når virksomhedernes åbne forslag til fokus kodes i kategorier, bekræftes billedet af ønsket om fokus på sagsbehandling og infrastruktur Har du ønsker eller forslag til, hvad Syddjurs Kommune skal fokusere på fremadrettet i forhold til at sikre, at kommunen er en attraktiv erhvervskommune? (Åbne svar er kodet i kategorier) Infrastruktur (n=24) Sagsbehandling (n=23) 23% 23% Dialog og samarbejde (n=17) 17% Tiltrække flere virksomheder og borgere (n=10) 1 Bruge lokale virksomheder (n=5) Forbedre kommunens image (n=4) 4% 5% Gøre mere for borgerne (n=3) Understøtte netværk (n=2) 2% 3% Andet (n=13) 13% 5% 1 15% 2 25% For at undersøge, om virksomhederne kunne have alternative ønsker til det fremadrettede fokus, har virksomhederne desuden haft mulighed for helt åbent at angive deres ønsker og forslag. Disse er kodet i kategorier og bekræfter billedet. Virksomhederne ønsker særligt øget fokus på infrastruktur og sagsbehandling. Dog er der også mange, der ønsker mere dialog og samarbejde med kommunen, og en mindre del af virksomhederne sætter fokus på tiltrækning af borgere og virksomheder. 35

Klart ønske om mere dialog fra virksomhederne på fokusgruppen Resultater fra fokusgruppen Fokusgruppens virksomheder er generelt meget positive ift. kommunens initiativ med aktivt at involvere erhvervslivet i forberedelsen af den nye erhvervspolitik. Flere opfordrer direkte til øget dialog fx gennem flere virksomhedsbesøg og gennem større dialogmøder eller workshops, hvor erhvervslivet for mulighed for at give detaljeret input til de forskellige indsatsområder og til erhvervspolitikken helt generelt. Der er desuden et generelt ønske om bedre service specielt når det handler om sagsbehandling. Flere mener, at kommunen i højere grad skal se virksomhederne som kunder i butikken, der skal serviceres hurtigt. Flere fremhæver at en højere grad af personlig kontakt og dialog vil være fremmende for samarbejdet og skabe færre misforståelser og tilbageløb i sagsbehandlingen. Som nævnt bekræfter fokusgruppen også, at virksomhederne ønsker fokus på udvikling af vejnettet og forbedring af kommunens image. 36

EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS TOLDKAMMERET NORDHAVNSGADE 1-3 8000 AARHUS C DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK EPINION SAIGON 11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING 1 DINH LE STREET, DISTRICT 4, HO CHI MINH CITY VIETNAM T: +84 (08) 38 26 89 89 E: OFFICE@EPINION.VN 3 7