Lone Gadegaard er født 1957, uddannet cand.comm. fra RUC med speciale inden for kvindeforskningen. Har undervist i mange år og arbejdet skabende med billeder, digte og dokumentarfilm. Har arbejdet med det kvindelige med udgangspunkt i menstruation, cyklus, kreativitet og spiritualitet i mere end 20 år. Bred baggrund inden for selvudvikling, hvor jeg gennem ca. 20 år har deltaget i kurser og andre aktiviteter inden for krop, kreativitet og spiritualitet. Har endvidere været igennem flere års jungiansk analyse og supervision. Lone Gadegaard Mobil 22 81 07 14 mail: loneg@pc.dk www.lonegadegaard.com Krop Kreativitet Spiritualitet
Filmseminar lørdag d.6.april Bagdad Café Den svenske filminstruktør og jungianske analytiker Ingela Romare introducerer og viser Bagdad Cafe. Se nærmere på www.lonegadegaard.com Kalender forår 2013: Gratis intro - Menstruation Kreativ vækst Glæden ved at menstruere Gratis Woodman intro m. film Woodman-workshop Filmseminar Gratis intro - Menstruation Krise og spirituel længsel tirsd 12/2 kl.19-21.00 start d.19/2 start d.23/2 d.2.marts kl.13-17 fred+lørd 15-16 marts lørd d.6.april kl.10-17 tirsd 23/4 kl.19-21 weekend 13-14 april Kropsmeditation Selvmassage er en måde at nærme sig det spirituelle i tæt dialog med kroppen. - Man masserer sin egen krop med olie og guides roligt gennem hvert enkelt kropsområde. Massagen foregår i meditativ fordybelse og giver en god træning i at lytte til kroppens signaler. En sådan massageform kan støtte den enkeltes grounding og centrering - og det er en fin metode til at nære sig selv med den omsorg, som berøring kan give. Da metoden også er meditativ, er den meget helende og en god vej til kontakten med den indre vejleder. Forløbet er bygget op, så man først over flere dage gennemgår kroppen del for del. Herefter gennemføres en hel kropsmassage på ca. 75 minutter. Selvmassagen kan bruges som et redskab, der integreres i det daglige arbejde - og kan i nogen grad erstatte de former for kropsarbejde, som kræver en behandler. - Kurset giver derfor adgang til en metode, som på længere sigt giver mulighed for selvhealing uden udgift. I forlængelse af massagen udtrykkes de indre oplevelser kreativt. Tid: 5 dage Sted: København Pris: 3200 kr. Medbring 2 lagner, tæppe og tøj, der må få olie Kurset er udviklet på baggrund af den massageform, der kaldes karmamassage - som jeg har lært på Nordlys Centret for 20 år siden.
Kreativ Vækst I de kreative øvelser arbejder man intuitivt. Det giver mulighed for en indre dialog undervejs i processen. Der kan dukke ukendte ressourcer op, man kan pludselig mærke sin krop på en ny måde, eller et billede begynder nærmest af sig selv at fortælle en historie. At arbejde på denne måde kræver ingen andre forudsætninger end lyst til at arbejde legende med forskellige kreative udtryk. Målet for forløbet er at arbejde med balance. Vi vil arbejde med at få en bedre balance mellem krop, følelse, tanke og tro. Ofte har man tankerne et sted, mens følelserne eller de aktiviteter, man er i gang med er et andet sted. Når man arbejder på at få disse fire til at svinge sammen, arbejder man på at blive hel, at blive sig selv, finde sandhed og mening. En anden måde at arbejde med balance er at se på det mandlige og det kvindelige i det enkelte menneske. Når man bruger kreativiteten, vil der spontant komme et samarbejde mellem de to, som man kan buge til at blive klogere på, hvordan det mandlige og det kvindelige forholder sig til hinanden. Som optakt til de kreative øvelser kan der fx være oplæg, meditation, kropsarbejde eller arbejde med symboler. De kreative opgaver løses individuelt, i samarbejde to og to eller i fællesskab i hele gruppen. Tid: Tirsdage d. 19/2, 5/3, 19/3 og 2/4 kl.16.30-21.30 Pris: 2150 kr. incl materialer Gratis intro - Menstruation - Tirsdage d.12/2 og d.23/4 kl.19.00-21.00 se kursusbeskrivelse inde i folderen Ud over kurserne, som beskrives i denne folder, arbejder jeg med billeder. - Billederne sælges som plakater eller printet på lærred. Endvidere sælger jeg kalendere og postkort. Se nærmere på www.lonegadegaard.com Jeg tilbyder også kurser tilrettelagt til særlige grupper - fx på arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner. Kontakt mig for nærmere aftale. Er du interesseret i mit nyhedsbrev, er du velkommen til at sende en mail med dit navn og mailadresse. Du er altid velkommen til at ringe eller maile for nærmere information. ~ Lone Gadegaard Mobil 22 81 07 14 mail: loneg@pc.dk www.lonegadegaard.com
Tanken bag Film og Dialog er at skabe en ramme, hvor eksistentielle temaer kan diskuteres i fællesskab. Det er tanken at fokusere på temaer som liv-død-genfødsel og at sætte det kvindelige og det spirituelle i fokus på forskellige måder. Lørdag d. 2. marts kl. 13.00-17.00 Marion Woodman Indledning v/ Lone Gadegård Marion Woodman, canadisk jungiansk analytiker, er en kvinde, som forholder sig dybt til det kvindelige og det spirituelle. - Se omtalen af Woodman under workshop om Woodman og det kvindelige 15. og 16.marts Sted: Den Gule Villa, Finsensvej, Frederiksberg Arrangementet er gratis Lørdag d.6 april kl.10.00-17.00 Bagdad Café - en dag med Ingela Romare Den svenske filminstruktør og jungianske analytiker Ingela Romare introducerer og samtaler om filmen. Filmen berører mange af de temaer, man møder på individuationens vej. En humoristisk film med overraskende fortolkningsmuligheder. Sted: Frederiksberg Pris - 500 kr. incl frokost FILM OG DIALOG Tilmelding nødvendig Krise og spirituel længsel Enhver selvudviklingsproces handler om at få tro, tanke, følelse og handling til at hænge sammen sådan at det, man tror på, svarer til det liv, man faktisk lever. I en dybere krise kan man opleve en åbning til det spirituelle, som medfører at indre og ydre liv pludseligt hænger meget dårligt sammen. Der kan være mange symptomer. Det, der før gav mening, har måske ikke længere nogen særlig betydning. De gamle relationer kan synes uden mening uden at nye etableres. Man kan opleve at blive ude af stand til at sætte ord på sin situation, eller at man trækker sig mere tilbage, end man egentlig har lyst til. - Men hvad er det egentlig, der sker? Og hvad skal der til for at finde en ny balance? Er den spirituelle længsel vågnet, vil man være trukket mod selvudvikling og meditation, men er krisen dyb nok, vil der ikke komme nogen videre vækst. De kræfter, der er på spil, er uden for ego ets vilje. - Der er behov for struktur og samvær med andre med lignende behov. Kurset er henvendt til mennesker, der har erfaring med terapi og selvudvikling gennem flere år. Der arbejdes ikke med terapi, men der vil blive introduceret til freudiansk og jungiansk teori med relevans for krise og spirituel længsel. Der vil være oplæg samt arbejde med krop, kreativitet og spiritualitet. Tid: Lørdag d.13.april kl.11-17 og søndag d.14.april kl.11-16 Pris: 1200 kr.
Det kvindelige - Inspireret af Marion Woodman s tanker Jungianeren Marion Woodman lægger et spirituelt fokus i sit arbejde med det kvin delige. Det betyder, at hun ser på sammenhængen mellem krop, sjæl og ånd. I sit arbejde med at åbne for en dybere kontakt med det kvindelige, trækker Woodman på kraften fra Den sorte Madon na. - Fra den kristne kultur kender vi det idealiserede kvindebillede i Jomfru Maria - som den kyske og renhjertede kvinde. Den Sorte Madonna er hendes modsætning. Hun repræsenterer de sider af det kvindelige, som knytter sig til kraften i kroppen. Som billede på en kvindelig guddom kan hun hjælpe os til at finde en tidssvarende kvindelig vej til det spirituelle. ~ Den svenske filminstruktør og jungianske analytiker Ingela Romare har interviewet Marion Woodman om hendes arbejde med det kvindelige. På denne workshop vil vi se interviewet med Woodman og udveksle tanker og erfaringer om det kvindelige. Vi vil også arbejde med krop og kreativitet - og her tage Den Sorte Madonna til hjælp. En workshop for alle, der har lyst til at beskæftige sig med det kvindelige. Tid: Fredag d.15/3, kl.17.30-21.00 og Lørdag d.16/3, kl.11.00-17.00 Pris: 500 kr. Individuelle sessioner Udviklingssamtale I en udviklingsproces kan det være godt at have individuel støtte sammen med deltagelse i selvudviklingskurser og meditationspraksis. Individuelle sessioner kan tage udgangspunkt i ethvert spørgsmål fra den enkeltes liv. Det kan fx handle om forholdet til tro, relationer eller et ønske om at finde nye veje i livet. Jeg arbejder ud fra det perspektiv at skabe større sammenhæng og balance mellem tro, tanke, følelse og handling i den enkeltes liv Krisevejledning Jeg ser, at der er en gruppe mennesker, for hvem længslen mod det spirituelle samtidig bliver en farlig rejse væk fra kroppen. Når dette er tilfældet, vil meditation og selvudvikling ikke flytte så meget. Her er der et behov for at se på det spirituelle uden at idealisere - med et realistisk fokus på, hvordan der skabes en god balance mellem krop og spiritualitet. Der kan også være behov for at se kroppen og mørket i et større perspektiv. Der kan være en stor ressource i også at se den historie, som kroppen fortæller, som et udtryk for den kollektive historie. De individuelle sessioner kan forme sig alene som samtale eller der kan indgå enkle kreative øvelser. Varighed 1-1½ time Pris: 500 kr.
Glæden ved at menstruere Gratis intro - tirsdage d.12/2 og d.23/4 kl.19.00-21.00 Menstruationen fører de fleste kvinder ind i en mere sårbar og følsom tilstand, end ellers. Det kan være svært at finde plads til en sådan tilstand i en travl hverdag. Så sker det for mange, at man mister kontakten med fine kvindelige dybder og den rasende furie i stedet kommer på banen. Det er min oplevelse at furien - den kraftfulde vrede - både skygger for og beskytter kvaliteter som lever bortgemt og glemt i dybet af det kvindelige univers. Hvis man gerne vil lære sin egen kvindelighed at kende, kan menstruationen og den kvindelige cyklus være en vej. For mig er dagene med blodet og oplevelsen af at flyde ind i rytmen blevet åbningen til en kvindelig understrøm fuld af kunstnerisk inspiration og intuitiv klarhed. Mit ønske med kurset er at vise en kvindelig vej i mødet med det spirituelle. Vi vil arbejde på - at rense ud i negative forestillinger om menstruationen - at skabe rum til det kvindelige - at finde udtryk Der vil være øvelser med krop, tegning/maling, ord og fordybelse. Tid: lørdage d.23.februar, 20. april og 25.maj Pris: 2000 kr. incl materialer Fortsatte kurser Selve livskilden - den evige flod - strømmer gennem ægløsning og menstruation, æg efter æg..videre, videre, videre. Det at arbejde med menstruationen er en indgang til det cykliske princip. Vi vil derfor fortsat arbejde med at flyde bevidst ind i strømmen af æg og arbejde med rytmen som holdepunkt. Det vil styrke den enkelte kvinde til at finde plads til fordybelsen og åbne til de skjulte ressourcer i det kvindelige, som ellers er utilgængelige. Det vækker glæde og selvbevidsthed ved det at være kvinde. Min erfaring er, at der i den kvindelige cyklus er flere indgange til mødet med det spirituelle. Samtidig har jeg erfaret menstruationen som det sted i cyklussen, det er lettest at starte. Det gælder om at komme i kontakt med den særlige tilstand, som kvindeblodet åbner til. Jeg kalder det tilstanden menstruation, og denne tilstand er et dybt nærvær, som åbner til et møde med sider af det kvindelige, som er fortrængt i kulturen. Efter en vis træning vil der blive mulighed for at arbejde ind i de udfordringer, som det præmenstruelle felt byder på. Endelig kan man også arbejde med energien i ægløsningen som en åbning til en særlig subtil oplevelse af den spirituelle vibration. Fortsætterhold kommer efterår 2013 Forudsætter deltagelse på kurset Glæden ved at menstruere