1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B



Relaterede dokumenter
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

In-situ testprogram for fællesvaskerier. 1. Indledning. 2. Vaskemaskiner med varmtvandstilslutning

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1-22 Bispeparken Bispeparken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Ressourceregnskab 2013

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

25_013. Vaskemaskiner

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret Periode 1. januar 31.

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

LINE 5000 TØRRETUMBLER TÆNKER NÅR DEN TØRRER

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st København Ø

Kommunens grønne regnskab 2012

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energi i Hjarbæk. Rapport

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Rapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Krav til virkningsgrad og forbrænding i mindre anlæg

Ann Vikkelsø 40% Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?

Ressourceregnskab 2016

torsdag den 3. januar 2002 kl hos Fællesadm. 3B Drøftelse af vandkvaliteten i det grønne vaskeri

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

A/B Tvegaardens Regulativer for fælleslokale, hobbyrum, cykelværksted og fællesvaskeri samt brugsanvisning for brug af vaskemaskiner

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

FarmTest - Kvæg nr CIP-vaskeanlæg

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

3041 Remisevænget Nord. Vaskerimaskiner. Spørgsmål og svar til udbudsmaterialet. 29. marts 2012 rwh. Spørgsmål

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Leif Larsen Firma: Arkitekt & ByggeService

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

UDBUDSANNONCE. Vandpris pr. m³, inkl. moms kr. 46,56 Brøndby Kommune Elpris pr. kwh, inkl. moms og afgifter kr. 2,5171 DONG Energy

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Kommunens grønne regnskab 2011

Supplement CSR. redegørelse

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønne regnskaber 2003

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge Tlf.

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Transkript:

Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre. For hvert punkt er angivet, hvordan den pågældende post er beregnet. Der er udt målinger på følgende: forbrug af vandværksvand forbrug af vand fra opsamlingstank 1 Maskinstarter og tøjmængder 1.1 Vaskemaskinstarter 1.1.1 Vaskemaskiner s 1.1.2 Vaskemaskiner forventet 1.1.3 Vaskemaskiner 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B 1) Kilde: ing.fa. Torben Wormslev Skøn 1) Målt tal i ét år (16.11.0009.11.01, oplyst af Vascandia) Kapacitet oplyst af 3B små maskiner store maskiner i alt små maskiner store maskiner i alt 32.512 13.468 45.980 50.000 31.103 6.013 37.116 1) De nye maskiner rummer mere end de gamle de små 25% mere og de store 30% mere. Nedgangen i antal maskinstarter dækker derfor delvis over, at der vaskes mere tøj pr. maskinstart i det nye vaskeri. Målt i tøjmængde vaskes der 6% mindre i det nye vaskeri. Der var regnet med en stigning i brugen af vaskeriet på 89%, målt i antal maskinstarter og formentlig også i tøjmængde (fordi der på tidspunktet for beregningen blev regnet med, at de nye maskine ville have samme størrelse som de gamle). Dvs. at brugen af vaskeriet var forventet til at ligge ca. 15% højere end det faktiske niveau er. Det skal nævnes, at prisen pr. maskinstart er uændret, og at der således er tale om en indtægtsnedgang på ca. 20%, hvor der var forventet en stigning på ca. 89%. 1.2 Tøjmængder 1.2.1 Tøjmængde ialt 1.2.2 Forventet tøjmængde 1.2.3 Tøjmængde i alt 1.2.4 Tøjmængde pr maskinstart 1.2.4 Tøjmængde pr maskinstart 1.1.1 Maskinstarter små maskiner 6 kg (oplyst af 3B) store maskiner 10 kg (do.) Alle maskiner fyldes helt 1.1.2 Skønnet antal maskinstarter 1.2.4 Gns. mængde pr. maskine Alle maskiner fyldes helt 1.1.3 Maskinstarter små maskiner 7½ kg (oplyst af 3B) store maskiner 13 kg (do.) Alle maskiner fyldes helt 1.2.1 Samlet tøjmængde 1.1.1 Maskinstarter 1.1.3 1.2.2 32.512 x 6 kg + 13.468 x 10 kg = 329.752 kg, afrundet 50.000 x 7,17 kg = 358.500 kg, afrundet 31.103 x 7,5 kg + 6.013 x 13 kg = 311.441,5 kg, afrundet 329.752 kg / 45.980 maskinstarter = 7,17 kg 311.442 kg : 37.116 maskinstarter = 8,39 kg 330 t 359 t 311 t 7,2 kg 8,4 kg

1.3 Tørretumblere og strygeruller 1.3.1 Tørretumblerstarter 1.3.2 Strygerulle 1.3.3 Tørretumblerstarter, forventet 1.3.4 Strygerulle,, forventet 1.3.5 Tørretumblerstarter, målt Skøn oplyst af 3Bs driftsfolk 2) Der foreligger ingen tal. 1.1.2 Forventet tøjmængde Torben Wormslev erfaringsmæssigt skøn: 2/3 af vaskene tørretumbles 2) Der foreligger ingen tal. 3) Mål tal i ét år (16.11.0009.11.01, oplyst af Vascandia) 30.000 50.000 x 2/3 = 33.333 OBS! Tallet tager ikke højde for at der kræves mere end én tumblerstart for at tørre tøjet fra én maskinvask, og at de nye vaskemaskiner er større. 33.000 2) Den gamle strygerulle havde blev opvarmet med varme fra et oliefyr, som kun leverede varme til rullen. Dvs. at anlægget var nødt til at være tændt hele tiden, og der var derfor et enormt spildforbrug. Derfor gør antallet af maskinstarter ingen forskel i relation til energiforbrug m.v. 3) De nye maskiner rummer mere end de gamle. La+k antager, at det tidligere har været nødvendigt med gennemsnitligt to tørretumblerstarter til at tørre tøjet fra en lille vaskemaskine, mens det nu er nødvendigt med tre (jf. oplysninger fra 3B). Dvs. at stigningen i antallet af maskinstarter stort set svarer til vaskemaskinernes øgede kapacitet. 47.317 2 Vandforbrug 2.1 Vandforbrug, målt og beregnet 30x365 m 3 2.1.1 Samlet årligt forbrug 2.1.2 Forbrug pr maskinstart budget 2.1.3 Forbrug pr maskinstart målt 2.1.4 Forbrug pr. kg vasketøj vandforbrug 30 m 3 /dag (på baggrund af måling af forbrug én dag) jf. Wormslev 4) 1.1.2 50.000 vaskemaskinstarter/år 1.1.1 45.980 vaskemaskinstarter / år 10.950:50.000 = 219 l/maskinstart 10.950 : 45.980 =238 l/maskinstart 1.2.1 og 2.1.1 10.950 : 330.000 = 4) Der er i budgettet for besparelserne taget udgangspunkt i et tal på 50.000 vaskemaskinstarter og et vandforbrug på 30 m 3 /dag. 10.950 m 3 /år 219 l 238 l 33,2 l

2.2 Vandforbrug, beregnet 2.2.1 Forbrug pr maskinstart gns. 2.2.2 Årligt forbrug beregnet 2.2.3 Forbrug pr. kg vasketøj, 5) 6) 1.1.3 Målt tal for maskinstarter 1.2.3 Mængde tøj pr. maskine Det forudsættes at alle maskiner er med forvask Ca. 1/6 store maskiner, 5/6 små 1.1.3 Målt tal for maskinstarter 2.2.1 Beregnet forbrug pr. maskinstart 1.2.3 311.442 kg vasketøj Stor maskine: 13 kgx11,2 l + 20% = 174,72 l Lille maskine: 7½ kgx11,2 l + 20% = 100,8 l I alt: 1/6x174,72 + 5/6x100,8 = 113,12 37.116 x 113 l = 4.194.108 l 4.194.000 : 311.000 = 113 l 4.194 m 3 13,49 l 5) Torben Wormslev: 11,2 l vand / kg tørt tøj (målt jf. rapport Testrapport, Renovering af vaskeri sag : 2001. Folehaven). Dette tal benyttes som udgangspunkt for beregningerne, fordi Vascandia kun oplyser vandmængde for vaskemaskinerne uden tøj. 6) Vascandia oplyser ekstra vandforbrug ved forvask 20% 2.3 Vandforbrug, konstateret 2.3.1 Samlet vandforbrug målt 2.3.2 Uforklaret vandforbrug 2.3.3 Vandværksvand forbrug målt 7) Målt forbrug fra opsamlingstank + målt forbrug direkte til maskiner målt forbrug til toiletter i perioden 01.09.0031.08.01 8) 2.3.1 Målt vandforbrug 2.2.1 Beregnet vandforbrug Målt vandværksspædevand + målt forbrug direkte til maskiner målt forbrug toiletter 2.3.4 Grønt vand 9) 2.3.1 Samlet vandforbrug 2.3.3 Vandværksvandforbrug 3.174 m 3 + 1.623 m 3 101 m 3 4.696 m 3 4.696 m 3 4.194 m 3 502 m 3 1.438 m 3 + 1.623 m 3 101 m 3 2.960 m 3 4.696 m 3 2.960 m 3 1.736 m 3 7) Samlet mængde af recirkuleret vand, regnvand og vandværksvand. 8) Det uforklarede vandforbrug kan enten skyldes at maskinerne rent faktisk bruger mere vand end beregnet, eller en utæthed i systemet. Derfor har La+k valgt at holde det uforklarede vandforbrug uden for beregningerne. 9) Recirkuleret vand + regnvand

2.4 Vandbesparelser 2.4.1 Besparelse på totalt vandforbrug 7) 2.1.1 samlet årligt forbrug 2.3.1 total målt vandforbrug 10.950 m 3 4.696 m 3 6.254 m 3 2.4.2 Besparelse på vandværksvand 2.1.1 samlet årligt forbrug 2.3.3 målt forbrug af vandværksvand 10.950 m 3 2.960 m 3 7.990 m 3 2.4.3 Besparelse som følge af reduceret forbrug 2.4.4 Besparelse som følge af vandbesparende maskiner 2.4.5 Grønt renseanlæg, vandbesparelse 6% jf. note 1) af 2.1.1 Samlet årligt forbrug 2.4.1 Besparelse på totalt vandforbrug 2.4.3 Besparelse som følge af reduceret forbrug Beregning 1: mål forbrug fra opsamlingstank målt spædevand fra vandværk Beregning 2: 2.4.2 Besparelse på vandværksvand 2.4.1 Besparelse på totalt vandforbrug 6% af 10.950 m 3 6.254 m 3 657 m 3 3.174 m 3 1.438 m 3 7.990 m 3 6.254 m 3 657 m 3 5.597 m 3 1.736 m 3 2.5 Grønt vand, fremtidigt forbrug (= besparelse som følge af grønt anlæg), jf... 2.5.1 Estimat 1 10) Beregnet ud fra målt besparelse i 250 m3 x 12 juni, juli, aug. + sept. 2001 på gns. knap 250 m 3 de måneder, hvor anlægget har kørt stabilt 3.000 m 3 2.5.2 Estimat 2 Beregnet ud fra målt besparelse i 320 m3 x 12 én måned (medio oktobermedio november 2001) 3.840 m 3 2.4.7 Estimat 3 11) Beregnet ud fra flow (dvs. max. gennemstrømning i anlægget) jf. Ebo Consult. 560 l/t x 24 t x 365 dage = kapacitet pr. år 10) Besparelsen er målt som totalt vandforbrug fratrukket forbruget af vandværksvand. 4.900 m 3 11) Tallet er højere end det samlede årlige forbrug. Såfremt dette estimat viser sig at holde vil det grønne anlæg således dække hele vaskeriets vandforbrug.

3 Energiforbrug 3.1 Energiforbrug, målt / beregnet, 3.1.1 Energiforbrug fjernvarme, Intet fjernvarmeforbrug til vaskerimaskiner 3.1.2 Energiforbrug gas, Intet gasforbrug til vaskerimaskiner 3.1.3 Elforbrug, Målt samlet forbrug til fællesformål, dvs. vaskeri + fællesarealer (kontorer, fælleslokale, trapper, udearealer etc.) 3.1.4 Olieforbrug, (til strygerulle) 12) Samlet udgift til olie er kendt (3B), udgift pr. 1.000 l estimeret. Effekt pr. l olie er normtal: 1 kg olie yder 10.000 kcal 1 l olie vejer 0,85 kg, dvs. at 1 l olie yder 8.500 kcal 10.000 kcal = 12 KWh, og dermed 1 l olie = 0,85x12KWh dvs. 1 l olie = 10,2 KWh Udgift kr 82.638 Pris pr. 1000 l ca. 4.875 kr. Forbrug 82.638/4.875 = 16.950 l 16.950 l á 10,2 KWh = 172.890 KWh 0 MWh 0 MWh 626 MWh 173 MWh 12) Den gamle strygerulle fik varme fra et separat oliefyr, der kun leverede varme til strygerullen. Det gav et enormt uproduktivt energiforbrug, fordi fyret nødvendigvis måtte være tændt hele tiden så rullen var klar når nogen skulle bruge den. 3.2 Energiforbrug, målt Hvad Forudsætninger Beregning Resultat 3.2.1 Energiforbrug fjernvarme, 3.2.2 Energiforbrug gas, Målt forbrug til opvarmning af vaskevand Målt gasforbrug til tørretumblere og strygeruller 46.320 m 3 Energi indhold i 1 m 3 bygas = 4,2 MWh 3.2.3 Elforbrug, 13) Målt samlet forbrug til fællesformål, dvs. vaskeri + fællesarealer (kontorer, fælleslokale, trapper, udearealer etc.) 46.320 m3 x 4,2 = 194.544 MWh 23,4 MWh 194 MWh 569 MWh 13) Der er et CTSanlæg i Folehaven, men der er desværre ikke udt separate målinger på vaskeriets elforbrug.

3.3 Elforbrug, ændringer som følge af omlægninger (besparelser / merforbrug) Hvad Forudsætninger Beregning Resultat 3.3.1 Opvarmning af vaskevand fra 20ºC40ºC 3.3.2 Opvarmning vaskevand 8ºC 20ºC 3.3.3 Elbesparelse p.g.a. vandbesparende maskiner 3.3.4 Elbesparelse tørretumblere Omlagt til fjernvarme 3.2.1 Målt fjernvarmeforbrug modsvarer et tilsvarende tidligere elforbrug Opvarmes ikke, fordi vandet i opsamlingstanken har stuetemperatur og ikke er 8ºC som vandværksvand. Besparelse beregnes udfra energiforbruget i 3.3.1 14) Der er mindre vand at varme op. Forbruget til at opvarme en kendt vandmængde fra 8ºC til 40ºC jf. 2.1 og 3.2 Vandforbrug til vask jf. 2.4.4= 4.194 m 3, sparet vand jf. 2.4.4 = 5.597 m 3 15) Det er oplyst, at gas kun bruges til tumblere og strygeruller, samt et tal for maskinstarter. Derfor må elbesparelsen for tørretumblere i princippet være = gasforbruget forbruget til strygeruller. Det er svært at få dette tal til at passe sammen med beregninger over forbruget i forhold til tøjmængder og maskinstarter, jf. note. 23,4 MWh Hvis der bruges 23,4 MWh til at opvarme vand 20ºC, så bruges der tilsvarende til opvarme samme mængde vand 12ºC: 23,4 MWh/20 x12 = 14,04MWh 14 MWh 23,4 + 14 MWh = 37,4 MWh 37,4 MWh / 4.194 m 3 = 0,0089 MWh / m 3 Energiforbrug for sparet vand 5.597x0,0089 MWh= 49,81 MWh 50 MWh Ansat tal 14) Det er kun vaskevand der opvarmes. Der er taget udgangspunkt i, at forholdet mellem vaskevand og skyllevand er uændret, og at man derfor godt kan bruge det samlede vandforbrug som beregningsgrundlag (der er tale om forholdstal). 100 MWh 15) Beregning 1: Antagelse: 2 starter tørrer 6 kg, dvs. at 7½ kg kræver 3 starter og 13 kg 5 starter (jf. 1.3.1 og 1.3.5 samt note 3)). Herudfra kan man beregne, at der i snit bruges 3,33 maskinstart til at tørre tøjet fra en gennemsnitsvaskemaskine på 8,4 kg. Testrapport fra Torben Wormslev jf. note 5 angiver et forbrug på 0,568 KWh/kg tøj dvs. at 3,33 maskinstarter bruger 4,8 KWh, og altså 1 maskinstart 1,44 KWh. 47.317 maskinstarter jf. 1.3.5 bruger således 1,44 x 47.317 = 68.205 KW dvs. 68 MW. Beregning 2: Oplyst effekt på tumblere 2000 W. Tid pr. maskinstart 5 min., dvs. forbrug pr. maskinstart 2 KW/12 = 1,67 KW. 47.317 maskinstarter á 1,67 KW = 7.886 KW dvs. 79 MW Ovennævnte ville få som konsekvens, at der til strygning blev brugt henholdsvis 126 MWh beregning 1 eller 115 MWh beregning 2 (det samlede gasforbrug fratrukket forbrug til tørring). Ingen af tallene virker sandsynlige. Der skal samtidig kun små udsving til for at rykke billedet. Hvis timeren (i beregning 2) viser sig ikke at være helt præcis, så maskinen kører i 7 min. i stedet for i 5., vil det samlede forbrug blive på 111 MWh. Eller (i beregning1), hvis der tørres flere store maskiner end små, fordi de store måske i højere grad bruges til koge og kulørtvask, mens de små er finvask. Endelig bygger Torben Wormslevs tal på en testkørsel, der kan afvige fra forbruget i lang tids drift. Tallet bruges til at få et overblik over, om det samlede elforbrug også svarer til de gennemte omlægninger og ændringer. Derfor ansættes et forbrug på 100 MWh.

3.3 Elforbrug, ændringer som følge af omlægninger (besparelser / merforbrug) fortsat Hvad Forudsætninger Beregning Resultat 3.3.6 Beregnet elbesparelse, jf. ovennævnte 3.3.7 Grønt rensningsanlæg, beregnet elforbrug 3.3.8 Beregnet samlet elbesparelse, i alt 3.3.9 Konstateret elbesparelse 3.10 Øvrigt elforbrug 16) 17) 3.3.1 Omlagt fjernvarme 3.3.2 Vand har stuetemperatur 3.3.3 Nye maskiner (mindre vandmængde) 3.3.4 Tørretumblere, elmotorer 3.3.4 Gas omlagt fra el (OBS! skøn!) Se bilag F Jf. 3.3.6 og 3.3.7 16) 3.1.3 Målt elforbrug 3.2.3 målt elforbrug 3.3.8 Beregnet besparelse 3.3.9 Konstateret besparelse 23,4 MWh + 14 MWh + 50 MWh + 100 MWh =187,4 MWh 187 MWh Se bilag F (merforbrug = negativ besparelse) 52 MWh 187,4 MWh 52 MWh 135 MWh 626 MWh 569 MWh 57 MWh 135 MWh 57 MWh 78 MWh 16) Efter det oplyste er den eneste egentlige ændring i det fælles forbrug det nye vaskeri det antages derfor, at ændringerne i elforbruget alene skyldes vaskeriet. 17) Øvrigt elforbrug dækker over følgende: ventilation i vaskeriet (excl. forbrug til ventilation af tanke etc. i det grønne rensningsanlæg) automater til vaskebestillinger (computere) sæbedosseringsautomater drikkevareautomater (kaffe, sodavand m.v.) kalkspaltere Der er ikke opgivet tal på ovennævnte forbrug samt evt. uforklaret elforbrug og usikkerhed i beregningerne