MILJØREDEGØRELSE 211
Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger, som virksomhederne er ansvarlige for. På den baggrund blev forbruget i Aalborg Zoo kortlagt i efteråret 1998. Kortlægningen viste bl.a et forbrug på 4. m3 vand, 8. kwh el og 35. m3 fjernvarme. I marts 1999 blev Aalborg Zoo således miljøcertificeret efter DS/EN ISO 141, som den første zoologiske have i verden. Efter 12 år med et velfungerende miljøledelsessystem, kan det nu konstateres, at der er opnået betydelige reduktioner i forbruget og dermed også en stor økonomisk gevinst. Det skal også nævnes at der til stadighed kommer nye forslag fra medarbejdere fra alle faggrupper og det beviser at systemet fungerer og det skyldes netop det engagement, der er fra alle ansatte. Facts om Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev indviet i 1935 og er i dag én af provinsens største helårsåbne turistattraktioner med et besøgstal på 376.526 i 211 Zoo s areal udgør 8½ ha, som stilles vederlagsfrit til rådighed af Aalborg Kommune. Zoo er en selvejende institution, der årligt modtager tilskud fra stat og kommune. Aalborg Zoo har mere end 1.547 dyr fordelt på 14 arter. På årsbasis er der beskæftiget ca. 5 medarbejdere. Aalborg Zoo Mølleparkvej 63 9 Aalborg www.aalborgzoo.dk Formål Aalborg Zoo s vigtigste formål er naturbevarelse, direkte gennem internationalt samarbejde omkring avl, forskning og genudsætning i naturen og indirekte gennem formidling af viden om truede dyr. Miljøledelse i Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev i 1999, som den første zoologiske have i verden, miljøcertificeret efter DS/EN ISO 141. Miljøledelsessystemet er certificeret af Dansk Standard. Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver Aalborg Zoo's miljøpolitik, målsætninger og mål for det eksterne miljø. Håndbogen er med virkning fra den 1. marts 1999 gældende for alle medarbejdere i Aalborg Zoo. I håndbogen er retningslinierne for Aalborg Zoo's miljøaktiviteter og miljøledelsessystemet beskrevet. Miljøledelse er den ledelsesform, hvor arbejdet med alle havens væsentlige miljøpåvirkninger bliver inddraget i den daglige ledelse og de daglige arbejdsrutiner i form af overvågning af miljøforhold og løbende miljøforbedrende aktiviteter. Et miljøledelsessystem udstikker rammerne for, hvordan man styrer de aktiviteter, der kan resultere i miljømæssige belastninger. Systemet giver en systematisk kontrol af Aalborg Zoo's miljøforhold. Miljøledelsessystemet skal sikre, at Aalborg Zoo virkeliggør miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål for derigennem til stadighed at forbedre sig på miljøområdet. 1
Denne miljøredegørelse samt miljøpolitik, -mål og -målsætninger kan downloades på www.aalborgzoo.dk Miljøpolitik Formålet med Aalborg Zoo s miljøpolitik er at sikre, at ansatte i Aalborg Zoo motiveres til stedse at have det eksterne miljø for øje, således at arbejdet tilrettelægges på en måde, så miljøet tilgodeses i videst mulig omfang til glæde for Aalborg Zoo, for det omliggende samfund og den danske natur. Aalborg Zoo ønsker at medvirke til, at alle forhold, der har relation til driften af zoologisk have, udføres til størst mulig gavn for miljøet. Aalborg Zoo ønsker derfor en kontinuert forbedring af miljøforholdene og som minimum at overholde alle gældende love, som Aalborg Zoo er omfattet af. Aalborg Zoo ønsker at fokusere på den miljømæssige belastning primært i forbindelse med forbruget af el, vand og varme, således at Zoo s samlede belastning af miljøet reduceres mest muligt. Endvidere ønsker Aalborg Zoo at fokusere på affaldssortering, således at den gennemføres til størst mulig gavn for miljøet. Miljøforholdene vil løbende blive forbedret under hensyntagen til økonomisk formåen og den til enhver tid værende teknologiske udvikling. Aalborg Zoo vil ligeledes aktivt kommunikere vedrørende havens miljøforhold og opfordre underleverandører til at arbejde mod minimal miljøbelastning. Aalborg Zoo ønsker, som en naturlig del af den formidling, der sker mod publikum og skoleelever, at øge informationsadgangen for eksterne grupper til at følge med i målinger og resultater. Aalborg Zoo s miljøpolitik gennemgåes hvert andet år i marts måned næste gang i år 212 og formidles til medarbejderne via intranettet af. Politikken er offentlig tilgængelig, og kan rekvireres ved henvendelse til zoologisk have eller kan downloades på www.aalborgzoo.dk. Miljømålsætning Aalborg Zoo vil, hvor det er teknisk og økonomisk forsvarligt: Fokusere på miljøemnerne energi, vand og affaldssortering. Minimere forbrug af el, varme og vand ved optimering af nuværende anlæg, anvendelse af vedvarende energi samt tillige (gen)anvendelse af regn og procesvand. Anvendelse af energibesparende køretøjer og arbejdsredskaber i den interne arbejdsgang. I videst muligt omfang forsøge at anvende produkter, der har mindst mulig miljøpåvirkning i arbejdsprocesser for derved at mindske omfanget af miljøbelastningen. Herunder anvende Svanemærket papir til PR og markedsføringsmateriale. Hvor muligt anvende FSC mærket træ, der sikrer bæredygtig skovdrift, bæredygtig økonomi og social bæredygtighed. For andre materialers vedkommende bør det sikres, at de på tilsvarende måde er fremstillet efter de mest miljørigtige metoder, hvilket i begge tilfælde kan ske efter forudgående henvendelse til leverandører. Generelt tilstræbe, at leverandører motiveres til at anvende miljørigtig indpakning og emballage af de varer Aalborg Zoo modtager, og i det hele taget begrænse indpakning og emballage til det mest nødvendige materiale. Ved fremtidige ny og tilbygninger tilsikre, at nærværende målsætning opfyldes, således at såvel rådgivere som entreprenører gøres bekendte med de krav, der opstår som følge af miljøpolitikken for Aalborg Zoo. 2
Miljømål 211 Det forsøges at nedsætte forbruget af vand i indendørs flamingobassin med 2 % eller 138 m3 Pladsen ved romneyhal og kølecontainer overdækkes og bruges primært til affaldshåndtering/sortering. Vandforbruget ved bjørnemanden nedbringes med 5 % fra de i 29 1477 m3 til 738 m3 i 21, dette sker ved at etablere recirkuleringaf vand i springvandet. Der konverteres fra elvarmelegemer til fjernvarme som opbevaring af bassiner i tropehus. Der oprettes en miljøgruppe, der bl.a. skal munde ud i langsigtede mål på miljøområdet. Miljøredegørelse Ved gennemgangen af Zoo s miljøpolitik blev der ikke fundet anledning til ændringer for nuværende. I 211er der i henhold til miljøhandlingsplanerne og ved opfyldelse af diverse opstillede miljømål, gennemført en række miljøtiltag. Vandforbrug ved flamingoer. Det er et lidt besværligt at regne dette mål ud nøjagtigt, da det har været nødvendigt og også forudsigeligt at fylde ekstra vand på flamingosøen 6 gange i løbet af sæsonen, som så skal trækkes fra i det samlede regnskab, det skyldes at vandet fra Bjørnemanden altid er blevet ledt til flamingosøen, men da vi har sat recirkulering på bjørnemanden, så vil der komme til at mangle vand, til bl.a. rengøring af flamingosøen nogle gange hen over sommeren. Men det bedste skøn vi kan komme med er at der en nedbringelse af vandforbruget på ca. 149 m3 Overdækning af plads ved romneyhal og kølecontainer Alle fundamenter er støbte og jernsøjler er klar til galvanisering og resten af taget laves i foråret/sommeren 212 Vandforbrug ved Bjørnemand I 29, som er det år vi går ud fra, på grund af at det er det eneste år, hvor vi har en aflæsning der løber i tidsrummet 1-1 til 31-12, som er udgangspunkt for alle vore aflæsninger, var forbruget ved Bjørnemanden på 1477 m3 og i 211 var forbruget, takket være recirkulering nedbragt til 168 m3, hvilket er et fald på 88 % Konvertering til fjernvarme ved bassiner i tropehus. I tropehusets tre akvarier er opvarmningen siden anlæggenes opførelse sket med el. Elvarme er billigt at etablere, men meget dyrt i drift. I foråret 211 konverterede vi derfor til fjernvarme disse tre steder. En simpel spiral af rustfrit stålrør neddykket i vandet i filteranlægget + en magnetventil og en returtermostat for alle tre akvarier. Konverteringsomkostningen lød på cirka 25. kr. og den årlige besparelse på cirka 66. kr. jfr. nedenstående beregning: Eludgift: 3363 kwh/år => 75.454 kr/år Fjernvarmeudgift ved Δt= 4 o C => 936 kr./år Differens: 75.454 936 = 66.93 kr. altså over 4. kr. i besparelse allerede det første år, og over 3. kr. i besparelse over 5 år. Oprettelse af miljøgruppe. På grund af div. rokeringer/omstruktureringer i Zoo, var det først sidst på året, at sammensætning af medlemmer i gruppen lå fast og derfor kommer arbejdet først rigtigt i gang i foråret 212. 3
. Elforbrug 14 12 1 Elforbrug 1225818 1212957 12342 1183299 1197726 13996 178494 196635 875781 922912 93412 959383 982116 92796 Forbrug i kwh 8 6 4 Elfor brug 2 I forhold til 21 er der sket et fald på 1191 kwh. Elforbruget har vi meget focus på hele tiden i alle afdelinger og det er fint at vi kan fastholde og endda præstere et fald. Faldet skyldes bl.a. at vi har konverteret fra elopvarmning af bassiner i tropehus til fjernvarme og så er dele af rovdyranlægget lukket ned pga. ombygning. Vandforbrug 45 4 39339 Vandforbrug 35 3 25 2 33182 28355 26426 23885 26293 29924 29312 2812 29399 26627 22492 27636 359 Vandfor brug 15 1 5 Forbrug i m3
Forbruget af vand er steget med 2554 m3 i 211. Stigningen skyldes for en dels vedkommende at vi har haft et defekt rør og måske bassin ved isbjørnene. Dette forhold rettes der op på i foråret 212. Desuden er der et vandspild ved /i vores pingvinanlæg, som skal undersøges nærmere. Fjernvarme 4 Forbrug i m3 45 4 35 3 25 2 15 1 5 38748 34319 3431 3946 Fjernvarmeforbrug 29894 26641 25496 2675 34743 36998 34579 35438 426 35515 Fjernvarme Fjernvarmeforbruget viser et fald på 6545 m3 i 211, det skyldes for størstedelens vedkommende at vi er tilbage ved en alm. mild Dansk vinter. Affald 14 12 1 Kg 8 6 11337 9287 8999 9637 Affald 1518 9528 8517 818 7636 1168 1299129 9192 95568 Affald 4 2 Mængden af affald varierer meget fra år til år, da det bl.a. afhænger af, mængden af de gratisvarer vi får, men en stigning / eller fald af gæster har også indflydelse.
Affald i forhold til besøgende 45 4 35 347745 385857 38582 363858 363871 365265 38656 36795 389461 391363 372391 398 326245 376526 3 Antal kg og besøgende 25 2 15 Affald Besøgende 1 11337 9287 8999 9637 8517 818 7636 9528 1518 1168 1299 129 9192 95568 5 Årstal Aalborg Zoo sorterer affald i følgende fraktioner: Industriaffald; Papir/pap, jern og metal, frugt og grønt, betonaffald, have- og parkaffald samt kødaffald. Farligt affald; Maling, trykimprægneret træ, pærer og lysstofrør, glas, kanyler og medicinrester, batterier, spildolie, elektronikaffald. Den resterende mængde affald, der ikke kan sorteres i ovenstående fraktioner, køres til forbrænding. Der er sket en stigning på 3648 kg i forhold 21 og som sidste år, hvor faldet nok kunne henvises til et meget dårligt besøgstal, så kan stigningen i 211 nok henføres til at vi fik en del flere besøgende i Zoo. Gødning fra dyrene bliver fra 1. januar 211 sendt til kompostering/jordforbedring hos RGS 9 det skyldes et EU direktiv kaldet BALAI og det foranledige at vi skulle bortskaffe vores gødning anderledes end hidtil og det resulterede i ovennævnte løsning. Dog bliver gødning fra rovdyr og aber stadig sendt til forbrænding af veterinære hensyn. Recertificering I 211 blev Zoo igen recertificeret uden nogle former for anmærkninger eller afvigelser og det er jo en god vane vi har fået, men viser også at miljøarbejdet er noget folk tager seriøst. Uddannelse og træning Miljøkoordinatoren har deltager i mødeaktiviteter i miljøgruppen i DAZA regi, Nyansatte får en grundig gennemgang af miljøledelsessystemet og får desuden udleveret en folder, der i korte træk fortæller om miljøet og arbejdsmiljøet i Aalborg Zoo. Der vil i forbindelse med en nedsat arbejdsgruppe om uddannelse og træning blive indført en eller anden form for materiale, som skal udleveres ved ansættelse i Zoo, som erstatning for de indtil nu anvendte materialer, den endelige udformning er ikke helt på plads, men det sker i løbet af 212. Desuden bliver der hvert år afholdt et møde for at det samlede personale kan få en orientering om hvorledes det er gået med miljøarbejdet det pågældende år. Eksterne henvendelser Der er stadig stor interesse for at høre mere om, hvorledes miljøledelse praktiseres i Zoo og desuden er der 6
en del elever fra både folkeskolen, gymnasier og studerende fra universitetet der bruger os i forbindelse med forskellige opgaver, som de bliver stillet i forbindelse med deres uddannelse. Formidling Skoletjenesten tilbyder som en del af undervisningstilbudene undervisning i emnet Miljøet i Aalborg Zoo. Desuden har Skoletjenesten et klimaoplæg Dyrelivet- formet af vind og vejr? til gymnasieelever, som er meget benyttet af de lokale gymnasier. Dette oplæg kommer bl.a. ind på en diskussion af global opvarmning og i den forbindelse bliver Aalborg Zoos miljøcertificering og miljøpolitik omkring affaldssortering, el, vand og varme også inddraget. Generelt kan man sige, at i al formidlingen til Zoos gæster, så er miljø en del af dagsordnen. Zooshoppen I 211 har vi videreført salget af tapir fra et projekt beskrevet sidste år om FSC træ og i år er sortimentet udvidet med træ-puslespil udelukkende lavet af FSC mærket træ. Der er brugt en del tid på at finde et grønt produkt til indpakningspapir og poser til kunderne, Hvilket er lykkedes, således at vi i 212 udelukkende giver turisterne deres varer med hjem i co2 frit materiale fra et Tysk firma, som hedder Insegno. Man kan se dokumentationen herfor på deres hjemmeside. Desuden forhandles bl.a. t-shirts, der er lavet af økologisk bomuld, farvet med kemikaliefri farver og hvor der igennem hele systemet bliver sørget for skolegang, sygeforsikring og mange andre ting til medarbejderne. Dokumentation: The Mountain t-shirts, hvilket er et amerikansk firma. Desuden er alle skilte og prismærker der er i Zooshoppen fra Papyrus miljømærkede papir og kartonkvaliteter og som følger har Zooshoppens skilte og mærker følgende mærkninger, Svanemærket, EU blomsten, ISO 141, EMAS, FSC C15594, og PEFC. Vandbehandling i Aalborg Zoo I Aalborg Zoo findes forskellige vandanlæg med forskellige behov. Der findes søløvevand, pingvinvand, gavialvand, isbjørnevand, dværgflodhestevand og andet rundt omkring. Lige fra koldt saltvand ved isbjørnene, til varmt ferskvand ved dværgflodhestene. Der er mange forskellige teknologier i vandbehandlingsanlæggene. Dyrene stiller store krav til vandets beskaffenhed, og det er noget Aalborg Zoo tager alvorligt. Vi deltager både i nationale og internationale konferencer om vandbehandling, energiforbrug og dyrevelfærd, med det formål at kunne gøre tingene bedst muligt. Både dyrepassere og driftpersonale udfører hver dag de pligter der skal til for at anlæggene drives så optimalt som muligt. Det er sådan i Aalborg Zoo, at driften af disse tekniske anlæg udføres i samarbejde mellem forskellige faggrupper. Det giver indsigt i hinandens opgaver, en større ejerskabsfornemmelse og en mindre afhængighed en én persons viden. Alle holder et vågent øje med det hele. Naturbevaring/det eksterne miljø Det eksterne miljøarbejde i de zoologiske haver er overordentligt vigtigt. WAZA (World Association of Zoos and Aquarias) anbefaler alle verdens zoos at integrere miljø og naturbevaring i alle områder af zoos arbejde. Aalborg Zoo har i 1 år samarbejdet med Payamino stammen i Projekt Payamino, et arbejde, som i korte træk går ud på at bevare stammens territorium, som et levested for dyr og mennesker. Territoriet ligger i et af verdens mest artsrige områder, og i samarbejde med universiteterne i Glasgow og Manchester, arbejder vi på at dokumentere, hvilke arter der lever i området. Der er fortsat et stort pres udefra for at udnytte de naturlige ressourcer i området i form af tømmer, guld og olie, et pres som er øget og som i 211 betød at stammen gav efter og lod det statslige Olieselskab få adgang over Payamino territoriet. Det falder sammen med at de 1 år som Aalborg zoo lovede projektet er udløbet, og derfor kan vi trække os tilbage. I 25 oprettede Aalborg Zoo en forskningsstation i Payamino, for at styrke forskningen og samarbejdet med Glasgow og Manchester universiteter. Universiteterne viderefører stationen, og Aalborg Zoo støtter den i form af midler, som kan inddrage Payamino stamme i driften af stationen. 7
Der arbejdes nu på at stationen bliver den instans som overvåger området, hvis der findes olie og under en evt. udvinding af samme. Med 1 års forskning inden et sådant arbejde går i gang, har man gode forudsætninger for at følge konsekvenserne af olieselskabernes arbejde. Projektet har ikke stoppet olieindvindingen, men udskudt den i 1 år. Disse 1 år har været brugt til at sætte fokus på områdets natur og Payamino folkets vilkår. Samtidig har projektet gjort Payamino samfundet mere bevidst om deres egne værdier, og om ikke andet rustet dem til at få en bedre kompensation for brugen og evt. ødelæggelse af deres territorium. Projektet kan også tage æren for at forskningen er blevet mere etableret i området, og at der nu via Manchester og Glasgow Universiteter er skabt kontakt til lokale universiteter og forskningsinstitutioner. Læs mere på www.payamino.org 8