Butikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse
|
|
- Freja Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse
2 Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet viden om energibesparelser til den bredere befolkning med stor effekt. Bomuldsprojektet i Vanløse er et godt eksempel på, hvordan detailhandelsvirksomheder kan være formidlere af energispareråd til deres kunder. I projektet formidlede en række tøj- og stofbutikker gode råd til deres kunder omkring vask og tørring af tøj. Projektets resultater peger på, at man kan opnå store forandringer ved at udnytte butikkernes faglige tyngde til at formidle råd og vejledning om energibesparelser i købsøjeblikket samtidig med, at det styrker butikkernes forhold til deres kunder, da de får noget at snakke med deres kunder om. Tekstilprojektet er en del af Carbon 20-projektet, der er finansieret af EU-LIFE midler. Carbon 20 har blandt andet som mål at få 100 virksomheder til at nedsætte deres CO2-udledninger med 20 % og udarbejde retningslinjer for hvordan kommuner og virksomheder kan samarbejde om klimatiltag i virksomhederne. 1. Fremgangsmåde Projektet har taget udgangspunkt i en livscyklusanalyse udarbejdet af Miljøstyrelsen (se bilag 1), omhandlende CO 2 -udledning fra bomuldstøj. Bomuldsprojektets fokus har været at nedbringe CO 2 -udledningen fra især tørretumbling og vask, der tilsammen udgør 73 % af CO 2 - udledningen i en bomulds T-shirts levetid (se bilag 1). Fem butikker i Vanløse, Børnekompagniet, Frk. Svendsen, Kit s Modestoffer, Nørkleriet og Stella og Pedro, har deltaget i projektet og har fungeret som formidlere af budskabet om de mulige CO 2 - og økonomiske besparelser ved at vaske tøj i koldt vand og reducere brugen af tørretumbler. Kunderne i de deltagende butikkerne har kunnet deltage i en spørgeskemaundersøgelse og en efterfølgende evaluering af kampagnens effekt på kundernes handlemønster ved tøjvask og tørring 1. De frem butikker blev valgt ud, da de allerede havde et eksisterende netværk og var vant til at dele erfaringer med hinanden. Det kan anbefales din kommune, at vælge at udnytte eksisterende netværk, da det opgaven med at få butikkerne til at vidensdele meget lettere. Projektet brugte en direkte formidling af budskabet til forbrugerne via ekspedienter/butiksejerne i de deltagende butikker. Budskaberne er altså videregivet i en rådgivnings- eller handelssituation, hvor det kan formodes, at forbrugeren er i en situation, hvor de søger viden om den vare, de er interesserede i at købe. 1 Projektet fik 338 besvarelser på spørgeskemaet og 66 besvarelser på den efterfølgende evaluering. CARBON 20 // BOMULDSPROJEKTET I VANLØSE BUTIKKER SOM FORMIDLERE AF ENERGISPARERÅD SIDE 2/5
3 Erfaringerne høstet ved den nye formidlingsform brugt i projektet har været positive. Dog har de deltagende butikker fremhævet vigtigheden af, at budskabet serveres let spiseligt, handlingsorienteret og fagrelevant. De deltagende butikker drives af selvstændige, som tidsmæssigt er meget engagerede i deres virksomhedsdrift. Det er derfor nødvendigt, at den kommunale projektansvarlige løbende opdaterer og nurser de deltagende virksomheder for at sikre en vedvarende interesse for projektet. Det er i Bomuldsprojektet blevet gjort ved at gøre butikkerne meget involverede i kampagnen. Butikkerne har været med til at bestemme kampagnens fokus på vask og tørring af tøj og har været med til at udarbejde informationsmaterialet, der skulle ligge i butikkerne. Dette har skabt en ejerskabsfornemmelse over for materialet og sikret opbakning til kampagnen i butikkerne. Samtidig bakkede kommunen op om projektet ved at afholde en event, hvor de delte koldtvandsvaskepulver ud, for at gøre opmærksom på problemstillingen. Det var også med til at understrege over for butikkerne, at kommunen synes, det var en vigtig opgave, butikkerne udførte. 2. Effekt af kampagnen Projektets effekt blev målt ud fra et evalueringsskema, der fulgte op på, i hvor høj grad rådene fra kampagnen var blevet fulgt. Ud fra evalueringerne svarede 56 %, at de havde anvendt rådene om brug af tørretumbler og reducering af vaskevandstemperaturen. Af dem, der havde tilkendegivet, at de havde tørretumbler, svarede 42 %, at de havde anvendt rådene. Ud af disse svarede 83 % endvidere, at rådene havde fået dem til at bruge tumbleren mindre om vinteren. Dette tyder på, at oplysning om mulige besparelser til ejere af tørretumblere har en relativt stor effekt. Deltagernes svar vedrørende reducering af temperaturen på vaskevand viser et stort potentiale for yderligere udbredelse af budskabet, om mulige energimæssige besparelser ved samtidig opnåelse af et godt vaskeresultat. Der ligger dog også en udfordring i, at mange har givet udtrykt for, at det ikke er teknisk muligt med deres vaskemaskine at vælge de anbefalede lave temperaturer. Bomuldsprojektet i Vanløse demonstrerer, at det kan have en stor effekt, hvis en kommune kan motivere sine butikker til at videregive gode råd om klima og energibesparelser. 3. Materiale Denne folder er vedlagt det materiale Københavns Kommune udarbejdede til projektet. Informationsfolderen med de gode vaske- og tørreråd er blevet rettet til, så den er klar til at bruge i din kommune du skal bare indsætte kommunens logo og evt. en lille tekst om, CARBON 20 // BOMULDSPROJEKTET I VANLØSE BUTIKKER SOM FORMIDLERE AF ENERGISPARERÅD SIDE 3/5
4 hvorfor I har valgt at gennemføre sådan en kampagne. Spørge- og evalueringsskemaerne fra projektet i Københavns Kommune er også vedlagt til inspiration. Det er som nævnt vigtigt for projektets succes, at de udvalgte butikker har en indflydelse på materialet, så det kan være en god idé at diskutere materialets endelige udseende og indhold med dem, inden materialet kommer i trykken. CARBON 20 // BOMULDSPROJEKTET I VANLØSE BUTIKKER SOM FORMIDLERE AF ENERGISPARERÅD SIDE 4/5
5 4. Bilag Bilag 1. Livscyklusanalyse Livscyklusanalyse (LCA) fra Miljøstyrelsen I nedenstående skema ses det relative energiforbrug ved fremstilling, brug og bortskaffelse af en bomulds T-shirt. Fase Materialefasen Fiberfremstilling Produktionsfasen Garnfremstilling Strikning Forbehandling Farvning Efterbehandling Forbrug af primær energi /MJ 10 % af det totale primære energiforbrug Ca. 70 % af fasens bidrag stammer fra transport af fibrene, mens fremstilling af N-kunstgødning og pesticider udgør 13% af fasens energiforbrug. 12 % af det totale primære energiforbrug Ca. 55 % af produktionsfasens forbrug af primær energi stammer fra elforbruget ved garnfremstilling. Forbruget i denne proces stammer fra forbrug af dansk elektricitet svarende til 10% af fasens forbrug. Konfektion Godskrivning af energi fra genbrug af afskåret tekstil ca. 1 %. Brugsfasen 78 % af det totale primære energiforbrug Vask (husholdning) Tørring i tumbler Strygning Bortskaffelsen Afbrænding Transportfasen Transport 24 % af fasens forbrug stammer fra elforbrug til opvarmning af vand i vaskemaskinen 68 % af fasens forbrug skyldes brug af dansk el til drift af tørretumbleren 8 % af fasens forbrug stammer fra forbruget af dansk el -2 % af det totale primære energiforbrug Godskrivning af den energi der vindes ved forbrændingen af T-shirten 2 % af det totale primære energiforbrug Forbrug af fossile brændsler til benzin og diesel til div. køretøjer. Kilde: Miljøstyrelsen (2006): UMIPTEX - Miljøvurdering af tekstiler. CARBON 20 // BOMULDSPROJEKTET I VANLØSE BUTIKKER SOM FORMIDLERE AF ENERGISPARERÅD SIDE 5/5
LIFE09/ENV/DK/000366. Carbon 20, Climate Partnerships Aktion 4: Innovation
LIFE09/ENV/DK/000366 Carbon 20, Climate Partnerships Aktion 4: Innovation Indhold 1. Indledning... 3 1. 1 Ansøgning... 3 2. Metode... 4 2. 1 Afgrænsning... 5 2.2 Identifikation... 6 3. Forløb... 6 3.1.
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereElectrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner
strøm 19 % mindre strøm vand 35% mindre vand Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner På opdrag af Dansk Energi, er professionelle vaskemaskiner fra fem forskellige leverandører
Læs mereMiljøvurdering af en arbejdsjakke af 65% polyester og 35% bomuld
Miljøvurdering af en arbejdsjakke af 5% polyester og 35% bomuld ingen giftige carriers og ved at farve i en højtryksmaskine forbedres farveriets miljøprofil væsentligt. at acceptere en reduceret farve-
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereEnergiaftalen 2012 en faglig vurdering
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål
Læs mereI dette dokument beskrives Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøbsmål for tekstiler og tekstilservice.
INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med
Læs mereBASISPAKKE Dit valg, din service
BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereKvalitet og mangfoldighed
Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200
Læs mereGrøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Læs merePRIORITETSPAKKE Dit valg, din service
PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at
Læs mereOpstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune
Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune Carbon20 projektet har til formål at udbygge samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med henblik på, at flere virksomheder vil reducere deres udledning
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereOpgave 1. Inden hæftet Materialelære: Fibre og fiberidentifikation udleveres! Gruppeopgave.
December 2008 Opgaver Opgave 1 Inden hæftet Materialelære: Fibre og fiberidentifikation udleveres! Gruppeopgave. Boligtekstiler Hvilke materialer anvendes til fremstilling af tæpper, møbelstoffer og forhæng?
Læs mereSådan udarbejder du en CO2-indsatsplan
CO2 - indsatsplan Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan Følgende vejledning beskriver hvordan du kan udarbejde en CO2-indsatsplan for sin virksomhed. Ved en indsatsplan forstås en proces, hvor der sættes
Læs mereUdarbejd en klimastrategi og tjen penge
Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs merePLUSPAKKE Dit valg, din service
PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM
Læs mereGør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling
Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases
Læs mereDer er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.
Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.
Læs mereGør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.
Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.
Læs mereKLIMAPAKKE Dit valg, din service
KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereLedelsesguide til klimaindsatser
Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning
Læs mereSluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne
Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereafsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed
Læs mereJAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning
JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereØkonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013
Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet
Læs mere1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B
Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereVejledning til Bæredygtig Bundlinje Må leværktøj
Vejledning til Bæredygtig Bundlinje Må leværktøj Energi- og Ressourceeffektive SMV er Regionalfonden 2014-2020 Indhold Om Bæredygtig Bundlinje Måleværktøj... 2 Grønne indikatorer... 2 Overblik over måleværktøjet...
Læs mereIntelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereLCA eksempel / Kaffemaskine
Dette dokument er et udpluk fra dokumentet: Fra Håndbog til miljøvurdering af produkter. Hvor der er gennemgået et eksempel på LCA på en kaffemaskine. Sidst i dokumentet er der en række datatabeller, der
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereSparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb
SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger
Læs mereRessourcebevidst byggeri i Ørestad
Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereGOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER
GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER ENERGIOPTIMERING START MED DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER 40% af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning af varme og varmt brugsvand,
Læs mereHvorfor tage bilen!...
Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereEnergy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011
Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereZEROBUTIK.DK. ZERObutik
TÆNK, AT VI HAR SPARET NÆSTEN HALVDELEN AF BUTIKKENS CO2-UDLEDNING! HELSAM I JERNBANEGADE OMTANKE OG UDSKIFTNINGER HAR SPARET OVER 30% HOME I SØNDERBORG ZEROBUTIKKER ER FRONTLØBERE... PROFILÉR DIG OVER
Læs mereBygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv
Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv
Læs mereI prefer Vær med i en klimakampagne for vaskemidler. Et initiativ fra vaskemiddelindustrien for at fremme vask ved lavere temperaturer
I prefer 30 - Vær med i en klimakampagne for vaskemidler Et initiativ fra vaskemiddelindustrien for at fremme vask ved lavere temperaturer Hvad går kampagnen ud på? I prefer 30 er et bidrag til Europakommissionens
Læs mereCARBON20 PARTNERSKABSAFTALE
CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereVand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?
Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereKlima- og miljøregnskab 2015
Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne
Læs mereGRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 285 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Ref. ann Side 1/5 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF
Læs merePolitik for fremtidens kommunale byggeri
Politik for fremtidens kommunale byggeri Nybyggeri Nybyggeri skal overholde kravet til energiforbrug og tæthed svarende til lavenergiklasse 2020 Energiforbruget produktion og til transport af byggematerialer
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereAnn Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?
Energibesparelser i boligen Ann Vikkelsø, energirådgiver. Energitjenesten København Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energirådgiver Energitjek i lejligheder mm. av@energitjenesten.dk
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mere