Erhvervslivets inderkreds en kortlægning Figur 1: Erhvervslivets inderkreds Inderkredsens netværk forbindelser til hinanden gennem poster i de største danske virksomheder. Farvet efter størrelsen af egne forbindelsers netværk blandt de forbudne i erhvervseliten (jo mere blå desto større netværk indenfor erhvervseliten). Hvem sidder i toppen af dansk erhvervsliv? Og hvad betyder forbindelserne blandt erhvervsfolk for hvordan erhvervslivets bliver repræsenteret politisk? Findes der en inderkreds, der tegner dansk erhvervsliv? Disse spørgsmål blev stillet til en række studerende på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, i forbindelse med et fag om netværksanalyse. Sammen med deres undervisere, Ph.d.- studerende Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard, satte de sig for at undersøge erhvervslivets netværk nærmere. De studerende undersøgte henholdsvis kvindernes og advokaternes positioner i netværket samt betydningen af social baggrund. Endelig undersøgte to grupper af studerende også erhvervslivets inderkreds forbindelser til centrale dele af to andre netværk: netværket af erhvervs- og
brancheorganisationer og netværket af større kommissioner. Deres resultater er præsenteret i de øvrige dokumenter. Vi fandt en lille, tæt integreret inderkreds på 170 erhvervsfolk. Heraf var der kun 14 kvinder, mange havde en privilegeret social baggrund, advokaterne var overraskende fraværende. Endelig var inderkredsens medlemmer ofte kaldt i aktion, når centrale kommissioner skulle sammensættes og stærk repræsenteret på de vigtigste positioner indenfor brancheorganisationerne. Hvad gjorde vi? Gennem analysevirksomheden BIQ fik vi adgang til direktionen og bestyrelsen i de 1000 største danske virksomheder pr. marts 2012, lige fra erhvervsgiganter som Carlsberg og Novo til mellemstore virksomheder som fx Danepork eller Intego. Herefter supplerende vi med en række af de vigtigste selvstændige datterselskaber, så som Dansk Supermarked (ejet af A.P. Møller-Mærsk). Desuden tog vi de vigtigste kapitalfonde og venturekapitalselskaber med i. I alt var der 1037 virksomheder og 6092 erhvervsfolk, der i alt havde 7065 poster i virksomhederne. To den måde lavede vi to netværk: Et mellem virksomheder, hvor virksomheder ses som forbudne, hvis samme person sidder i begge virksomheders bestyrelse eller ledelse. Det andet netværk, erhvervselitens netværk, ser på forbindelser mellem erhvervsfolk, gennem delte bestyrelser. Sidder man i samme bestyrelse er man forbudne. Netværkets forgreninger skabes af erhvervsfolk, der sidder i mere end en bestyrelse og derigennem forbinder de enkelte bestyrelsesnetværk. For at finde inderkredsen så vi på de erhvervsfolk, der delte flest netværkskontakter med hinanden. Helt konkret så vi på, hvem dem med mere end en post kendte i tredje led. De erhvervsfolk, hvis egne forbindelser havde det største overlap blev fundet ved hjælp af den statistiske metode klyngeanalyse og den største, bedst integrerede og mest centrale klynge, inderkredsen, blev fundet. Den bestod af 170 erhvervsfolk. Hvordan ser virksomhedsnetværket og erhvervseliten netværk ud? Store dele af den danske erhvervsliv er forbundet gennem bestyrelser og ledelser. 550 af de 1037 virksomheder er forbundet på en eller anden måde. Derudover ca. 100 virksomheder forbundet i mindre grupper, mens 440 slet ikke var forbudne til andre af virksomhederne. Næsten alle de største virksomheder del af det større netværk. Men især store udenlandsk ejede virksomheder, så som IBM eller Nordic Sugar (tidligere Danisco) er ikke med, mens det tyder på at de familie- og fondsejede virksomheder er særligt velintegrerede. Det peger på, at det ikke kun er virksomhedens økonomiske muskler, mens også dens renommé, der betyder noget for deres forbindelse og som vi skal se senere dermed deres indflydelse. Det er ca. halvdelen af erhvervsfolkene, 3350 i alt, der er forbundet gennem det store netværk. Her har erhvervsfolkene i gennemsnit 11,4 forbindelser til andre og skal i gennemsnit gå gennem 5,4 andre direktører for at kontakte hinanden. Der er dermed meget usandsynligt at tilfældige direktører i dette netværk kender hinanden. Men mange i dette netværk udgår, i netværksanalytiske termer, bare vedhæng, fordi de ikke selv forbinder nogen. Vi kan også se, at alle netværksressourcer; hvor mange man sidder i bestyrelse med, hvor tæt med er på de andre i netværket, hvor mange, der må gå gennem en for at møde andre i netværket er ekstremt koncentrerede. En lille gruppe sidder på voldsomt mange af disse ressourcer i forhold til alle øvrige i netværket, se figur 2.
Figur 2: Forbindelse og central placering i erhvervfolksnetværket Derfor så vi nærmere på de 559 erhvervsfolk, der udgør forbindelsesleddene ved at have mindst to poster i bestyrelser og direktioner. Men netværket af forbindelsesled er stadig meget løst, selvom den gennemsnitlige afstand mellem erhvervsfolk falder til 4,9, skal man stadig gå gennem 13 led for at nå fra den ene yderpunkt i netværket til den anden. Blandt inderkredsen, derimod, har hvert medlem i gennemsnit forbindelser til 30,3 andre direktører og bestyrelsesmedlemmer. Normalt er de kun 2,9 led fra hinanden. Det betyder, at erhvervsfolkene i inderkredsen som udgangspunkt hver især kender nogen, der kender hinanden, alene gennem poster i bestyrelser og direktioner. Den maksimale afstand er 5 led, så ingen er meget langt fra de hinanden. Tabel 1: Erhvervslivets forskellige netværk Netværk Antal Gennemsnitlig antal forbindelser til andre erhvervsfolk Gennemsnitlig afstand til andre indenfor netværket Maksimal afstand til andre indenfor netværket De Forbundne 3350 11,4 5,4 15 De Forbindende 559 21,7 4,9 13 Inderkredsen 170 30,3 2,9 5
Figur 3: Inderkredsen blandt de forbindende i erhvervseliten Inderkredsen (blå) indenfor netværket af alle med mere end en post i de største virksomheder Hvem er inderkredsen? Inderkredsens netværk er så tæt, at man kan forvente, de faktisk kender finder hinanden af navn og at det interne renommé eller ry er kendt i langt størstedelen af gruppen. Hermed får gruppen ind til flere interessante egenskaber, som beskrives af den amerikanske erhvervsforsker Michael Useem, der står bag begrebet om inderkredsen, baseret på hans undersøgelser af amerikansk og britisk erhvervsliv i starten af firserne. Ifølge Useem danner et så tæt netværk grundlaget for at finde ud, hvilke personer, der i politiske sammenhænge kan tale på hele erhvervslivets vegne frem for kun ud fra enten egen virksomheds position eller egne kapitalinteresser. Dermed bliver inderkredsen også et fællesskab, man tilpasser sig og forsøger at stå godt indenfor. Hvem sidder så i Inderkredsen? Ikke overraskende er det direktører og bestyrelsesformænd i de største virksomheder, der udgør flertallet. Men, noget mere overraskende finder vi også en række
fagforeningsformænd, fx Thorkild E. Jensen (tidligere Dansk Metal), Harald Børsting (LO), Hans Jensen (tidligere LO) og Poul Erik Skov Christensen (3F) samt Lars Andersen fra AE-rådet. Det skyldes, at fagforeningsbosserne selv et tæt forbudne (gennem Arbejdernes Landsbanks bestyrelse) og samtidig deler poster i pensionsselskabet med erhvervslivet ledere eller har poster i fx DSB eller Femern-forbindelsen, som binder dem til erhvervslivets inderkreds. Det er et tegn på, at den danske model skaber stor integration også udenom overenskomstforhandlingerne mellem fagbevægelse og erhvervsliv. En integration, der også ses i ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Desuden indeholder inderkredsen to professorer, Majken Schultz fra CBS, der sidder i bestyrelsen med tunge folk i såvel Danske Bank som i Danske Spil og Thomas Stig Plenborg, organisationsfolk som blandt andre Peter Gæmelke (tidligere Landbrug og Fødevarer), folk fra statsadministrationen som Michael Christiansen (tidligere departementschef og direktør for de kongelige teater) og Torben Henning Nielsen en enkelt borgmester, Poul Arne Nielsen (V) fra Stevns, samt 7 advokater. Næsten to tredjedele af inderkredsen har en lang videregående uddannelse. Der er altså på samme tid tale om en meget veluddannet gruppe, men samtidig ikke tale om, at en universitetsuddannelse er så godt som et krav for at komme ind i inderkredsen, som uddannelse er for at blive del af de økonomiske eliter i fx Tyskland og Frankrig. Der er dog stadig tegn på, at det er særlige uddannelser, der gør en til værdig kandidat til inderkredsen. 85 er uddannet i hovedstadsområdet mod kun 25 på Fyn og i Jylland. Aalborg og Syddansk Universitet er kun uddannet ét inderkredsmedlem hver, mens der ikke findes nogen tidligere RUC ere i inderkredsen. Der er heller ikke mange humanister eller kandidater fra de uddannelser, der såvel i dag som historisk, har ligget i toppen, hvad angår krav til karaktergennemsnit for optagelse. Ud over at inderkredsens position i kommissioner og brancheorganisationer, som andre behandler, kan vi også se, at inderkredsen er velrepræsenteret i både den akademiske verden, gennem universitetsbestyrelser, i kunstverdenen gennem bestyrelsesposter i fonde, museer og teatre og i det sociale netværk omkring kongehuset. Toppen af inderkredsen Nogle af de bedst forbudne i inderkredsen er kendte navne, såsom Niels Bjørn Christiansen, administrerende direktør i Danfoss eller Peter Schütze, tidligere topchef i Nordea. I tabel 2 er de tredive mest centrale erhvervsfolk rangeret efter styrken af deres netværk, målt gennem rækkevidden af deres egne forbindelsers netværk. Derfor kommer erhvervsfolk med bestyrelseseller ledelsesposter i mange centrale bestyrelser, så som Lego, Novozymes, DONG, men også i investeringsselskaber som Maj Invest og Axcel. Inderkredsen politiske integration ses blandt andet ved, at det allerbedste netværk tilhører Henning Kruse Pedersen, der tidligere har været formand for den konsertive erhvervsstøtteklub C-business. Nr. 22, Fritz Schur, hvis netværk især er båret af politisk udpegede poster i SAS, DONG og Post Norden, har ligeledes de politiske forbindelser i orden som tidligere formand for Venstres Den Liberale Erhvervsklub. Det er tankevækkende at nogle af de mest prominente administrerende direktører såsom A.P. Møller - Mærsks Niels Smedegaard Andersen eller DONGs (dengang TDC) Henrik Poulsen ikke er blandt dem i inderkredsen med de bedste netværk er således ikke er placeret højt på listen, mens Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk og Legos Jørgen Vig Knudstorp slet ikke er med i inderkredsen, fordi de alene besidder en post, nemlig deres direktionspost. Det skyldes, at de måske på grund af nye krav om corporate governance fra investorer fokuserer deres kræfter i egen virksomhed. Dog tyder noget på, at de gennem andre netværk, fx VL-grupper, fonde eller offentlige råd, nævn og kommissioner har et tætte forbindelser til resten af den økonomiske elite. Forbindelser vi er i gang med at afdække nærmere.
Tabel 2: Top 30 i inderkredsen, efter størrelsen af deres netværk indenfor erhvervseliten Navn Stilling og poster i de vigtigste virksomheder 1 Henning Kruse Pedersen 2 Niels Bjørn Christiansen 3 Søren Thorup Sørensen 4 Niels Jacobsen 5 Jeppe Christiansen 6 Lars Nørby Johansen Tidligere direktør, Nykredit, Bestyrelsesformand ØK, C.W Obel, Sund og Bælt, Finansiel stabilitet (nu fratrådt), bestyrelsesmedlem i Scandinavian Tobacco Adm. direktør, Danfoss, Besytrelsen i Danske Bank, William Demant (Oticon), Axcel Direktør, Kirkbi (Lego-familiens invessteringsselskab), Bestyrelsen i Falck, TDC, Topdanmark Adm. direktør, William Demant (Oticon), bestyrelsesformand, Lego, næstformand i bestyrelsen for Mærsk Tidligere adm. direktør i LD og Danske Bank, bestyrelsen i Kirkbi, Haldor Topsøe, Maj Invest Tidligere adm. Direktør i Falck, Bestyrelsesformand Falck, William Demant, bestyrelsen i DONG og Codan 7 Peter Schütze Tidligere adm. direktør, Nordea, bestyrelsesformand DSB, bestyrelsen i Axcel 8 Jakob Brogaard Tidligere direktør, Danske Bank, Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet, DONG 9 Anders Jørn Knutsen Tidligere direktør, B&O, Bestyrelsen i Topdanmark, Fritz Hansen, KK-group 10 Agnete Raaschou-Nielsen Tidligere direktør Aalborg Portland, bestyrelsen i Novozymes, Solar, Schouw & Co og Arkil 11 Kåre Schultz Økonomidirektør, Novo Nordisk, Bestyrelsen i Lego og Royal Unibrew 12 Steen Riisgaard Adm. direktør, Novozymes, bestyrelsen i Egmont, Rockwool 13 Jens Peter Due Olsen Bestyrelsesformand, Auriga (Cheminova) og Kompan 14 Erik Preben Holm Adm. direktør, Maj Invest, bestyrelsesmedlem KK-group 15 Torben Ballegaard Sørensen Tidligere adm. direktør i B&O, bestyrelsen i Egmont, Lego, Pandora 16 Anders Christen Obel Adm. direktør i C.W. Obel Bestyrelsesmedlem i Scandiavian Tobacco og Nykredit 17 Jens Maaløe Adm. direktør i Terma, bestyrelsen i NKT, Grundfos, Topdanmark 18 Peter Gæmelke Tidligere formand for Landbrug og Fødevarer, nu bl.a. Danske Spil og Kirkbi 19 Henrik Gürtler Bestyrelsesformand for Novozymes, COWI og København Lufthavne 20 Benny Dalgaard Loft Direktør i Novozymes, bestyrelsen i DONG 21 Ulrik Bülow Bestyrelsesmedlem i TOMS og Royal Unibrew 22 Fritz Henrik Schur Bestyrelsesformand for SAS, DONG, Post Norden samt ejer af Fritz Schur A/S 23 Peter Damgaard Jensen Bestyrelsesmedlem i PKA, Maj Invest og Axcel 24 Annette Sadolin Bestyrelsesmedlem i DSB, DSV og Topdanmark 25 Poul Arne Nielsen Borgmester (V), Stevns, Bestyrelsesmedlem i DONG, Sjællandske Medier, Sampension 26 Michael Pram Rasmussen Bestyrelsesformand i Mærsk, Coloplast, Topdanmark, Semler 27 Lars Henrik Munch Adm. direktør, JP/Politikens hus, bestyrelsen i Axcel, BRF kredit 28 Steffen Kragh Adm. direktør i Egmont, bestyrelsen i Nykredit 29 Birgitte Nielsen Bestyrelsesmedlem i Finansiel stabilitet, Arkil, Energinet.dk 30 Tommy Pedersen Direktør i Augustinusfonden. Bestyrelsesmedlem, Maj Invest, Scandinavian Tobacco Group, Tivoli, Jeudan
Fakta om Inderkredsen Køn: 8 % kvinder (14 ud af 170) Uddannelse: Typisk lang videregående (65 %), 27 % cand.merc er mest almindeligt