ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1, 5874 Hesselager Tirsdag og torsdag 10.00-18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
Hjemmekompostering - nemt og billigt 3 Hvad er kompostering? 4 Placering af kompostbeholderen 5 Hvordan passer man komposten? 6 Hvad kan komposten bruges til? 9 Se på bagsiden hvad der kan komposteres - og hvad der ikke kan
Du kan selv være med til at forvandle dit grønne affald til jord. Grønt affald er for eksempel frugter, grøntsager, kaffegrums og blomster. Put det grønne affald i en kompostbeholder, så hjælper orm og andre smådyr med til at lave affaldet til kompostjord. Det kræver ikke noget særligt at kompostere sit grønne affald. Du skal have en kompostbeholder, og så skal du sortere dit grønne køkkenaffald fra og lægge det i beholderen. Så passer det næsten sig selv. Kompostbeholderen kan du købe ved henvendelse på genbrugsstationerne i Svendborg eller Hesselager. Kompostbeholderen rummer 325 liter 3
Op mod 1/3 af det almindelige husholdningsaffald er vegetabilsk, dvs. at det stammer fra planteriget. Vegetabilsk affald kan nedbrydes ved hjælp af kompostering. Det belaster ikke miljøet i modsætning til afbrænding. Der går cirka et år, inden komposten er omsat. Så kan du bruge den i haven som jordforbedring. Kompostering er en nedbrydning af materiale ved hjælp af naturligt forekommende mikroorganismer, bakterier og smådyr. Processen foregår overalt i naturen. Det er den samme proces, du sætter i gang i kompostbeholderen. Komposten er en slags muld, som giver næring og struktur i jorden samt øger jordens vandindhold. 4
Afstanden fra køkkenet til kompostbeholderen bør ikke være for stor, og det vil være praktisk at finde en plads i nærheden af renovationsstativet, så du kan tage de forskellige typer af affald med på én gang. Husk også at tage hensyn til naboerne når du placerer din kompostbeholder! Hvis du placerer kompostbeholderen længere væk, kan det være praktisk at have en lille opsamlingsspand i køkkenet. Samtidig bør du vælge et sted hvor der både er læ og skygge. Du skal tænke på, at der skal være plads til at stikke komposten om. Stil kompostbeholderen på et jævnt og fast underlag. Kompostering lugter under tiden lidt. Eksempelvis afgiver kål, der rådner, en ubehagelig lugt, hvorimod f.eks. æbler, der rådner, lugter godt. Undgå derfor at placere beholderen alt for tæt ved havens opholdsarealer eller lige under et af husets vinduer. 5
Køkken- og haveaffald bør tilføres med ca. halvdelen af hver slags. I praksis vil man dog have mest haveaffald om sommeren og mest køkkenaffald om vinteren. Sørg for at blande det godt sammen, brug evt. en greb til at grave og rode de øverste lag sammen med. Hvis du tilfører kompostbeholderen meget syreholdigt affald på en gang, f.eks. Rabarberblade eller nedfaldsæbler tilsættes en spiseskefuld dolomitkalk. Hvis du hakker og neddeler det grovere haveaffald, vil komposteringen forløbe hurtigere, fordi mikroorganismerne bedre kan komme til at nedbryde materialet i brudfladerne. Beluftning Du bør røre rundt i kompostbeholderen mindst hver eller hver anden uge. Komposteringsprocessen går langsommere eller helt i stå, hvis komposten ikke beluftes. Beholderen kan ikke beluftes for meget. Derfor er det godt at gøre det til en vane at røre rundt i beholderen, hver gang du kommer affald i. 6
Fugtighed Det er vigtigt for komposteringsprocessen, at vandindholdet i beholderen er rigtigt. Både for tør og for våd kompost vil nemlig hindre omsætningen af affaldet. Er komposten for tør, kan du vande den lidt. Er den for våd, kan du fjerne låget et par dage, indtil komposten er blevet mere tør. Kompostorme Komposteringen går hurtigere, hvis du tilsætter nogle kompostorme. Ormenes gange sikrer, at komposten bliver beluftet og forbliver porøs. Derfor er det ikke nødvendigt at komme haveaffald i kompostbeholderen, når du bruger kompostorme. Ormene kan købes i de fleste byggemarkeder og på planteskoler, eller du kan måske få en håndfuld fra naboens kompostbeholder. Ormene formerer sig hurtigt, og der går ikke lang tid, før der er mange flere orme i beholderen. Ormene kan ikke overleve ved temperaturer under 0 grader og ved over 30 grader, men de kan tilpasse sig ved at trække ned i jorden, når der enten er for varmt eller koldt. 7 Når forholdene er bedre, trækker de op igen. I tilfælde af kraftigt og længerevarende frostvejr dør ormene måske, men deres æg vil overleve i komposten. Derfor vil der igen komme orme til foråret.
Omstikning Omstikning betyder, at man blander komposten, så det nyere kompost bliver blandet med det ældre. Om komposten har behov for at blive omstukket, afhænger meget af, hvad du har kommet i kompostbeholderen, og hvilke forhold der har været i beholderen. Omstikning tilfører nyt ilt til omsætningsprocesserne, og blandingen sætter gang i kom- Ligesom ved beluftningen kan komposten ikke omstikkes for meget. Dog går der længere tid, inden du kan anvende komposten, hvis du hele tiden blander den med nyt affald. Du omstikker komposten ved at komme komposten op i en trillebør eller lignende, blande den og hælde den tilbage i beholderen. Du kan også omstikke komposten ved at rode rundt i den med en greb. 8
Komposten kan du bruge mange steder i din have, hvor den er med til at forbedre jordkvaliteten. Jorden bliver let og porøs og bedre til at holde på vand. Desuden indeholder komposten næring, der langsomt frigives til havens planter. Især køkkenhaven kan nyde godt af komposten. Når du høster afgrøderne i køkkenhaven, fjerner du nemlig samtidig en masse næringsstoffer. I det tidlige forår kan du sprede et 2-3 cm lag færdig kompost ud oven på jorden. Det skal helst ske nogle uger før såning eller plantning. Du kan også vente med at sprede komposten, til afgrøderne er kommet op. Læg så et tyndt lag mellem rækkerne. Om foråret når græsplænen er revet godt igennem, har den godt af et lag topdressing. Bland kompost med fint sand eller grus og strø maks en cm. på græsplænen. I alle bede og under buske kan du også lægge et tyndt lag kompost oven på jorden. Det vil holde jorden fugtig og give næring til planterne. 9
Grønt affald til kompost Blomster Brødrester (små stykker) Frugt Grøntsager (også kogte) Kaffegrums med filter Kagerester Kartoffelskræller Kerner og kornprodukter Køkkenrulle Nøddeskaller Papbakker (uden tryk) Pasta Potteplanter Ris Strøelse fra kæledyr Teblade med filter Æggeskaller (knuste) Må ikke komme i komposten Aske Ben Fedt Fisk Kattegrus Kød Mælkeprodukter Osteskorper Pålægsrester Sovs Støvsugerposer Syge planter Undgå store mængder skræller fra citrusfrugter. De er ofte sprøjtet med et stof, der hæmmer mug og er derfor svære at kompostere.