ETABLERING AF WIRELESS LAN

ETABLERING AF WIRELESS LAN Anders Ørskov Christensen Kongens Lyngby, februar 2009 IMM-B.Eng-2008-45

Technical University of Denmark Informatics and Mathematical Modelling Building 321, DK-2800 Kongens Lyngby, Denmark Phone +45 45253351, Fax +45 45882673 reception@imm.dtu.dk www.imm.dtu.dk IMM-B.Eng-2008-45

Summary This report treats the establishment of a Wireless Local Area Network (WLAN), which was conducted at the company Maconomy A/S. The basis is taken in Maconomy s existing network infrastructure, and by analysis, a series of possible solutions are proposed. An unbiased external consultant helped by sharing his knowledge on wireless solutions, and previously implemented solutions. The report also focuses on how project work elapses in a company. The book Aktiv Projektledelse is used to obtain insight into the processes that is involved when carrying out project work and hereby realise, which potential problems lie ahead. By doing this, some errors may be counteracted, and the project will stand a better chance of being completed in due time. By following the project model and the analysis a WLAN solution from HP ProCurve is choosen, implemented, tested and finally moved into operation.

Resumé Dette projekt omhandler etableringen af et Wireless Local Area Network (WLAN) hos virksomheden Maconomy A/S. Udgangspunktet tages i Maconomys eksisterende netværks infrastruktur, og ud fra denne dannes en række mulige løsninger. Det sker igennem en analysefase, hvor en uvildig ekstern konsulent rådgiver ud fra kendskab til trådløse løsninger, og erfaringer med installationer i andre virksomheder. Desuden har projektet fokus på hvorledes projektarbejde og et projekt forløber i en virksomhed. Bogen Aktiv Projektledelse (2001) anvendes for at opnå indsigt i hvordan processerne er omkring et projektforløb, og dermed indse hvilke problemstillinger der kan opstå. På denne måde er det muligt til en hvis grad at undgå fejl, som potentielt kan føre til at et projekt ikke bliver gennemført i forhold til tidsperspektivet. Via projektplanen og analysen er der valgt en løsning fra HP ProCurve, som er implementeret, testet og sat i drift.

Forord Dette eksamensprojekt er skrevet hos Institut for Informatik og Matematisk Modellering ved Danmarks Tekniske Universitet som et led i den afsluttende del af IT-diplom uddannelsen. Projektet omhandler, hvorledes et wireless local area network kan implementeres, efter at en passende løsning er blevet udvalgt. Dette sker gennem kendskab til det eksisterende setup, sammenholdt med hvilke løsninger, der er aktuelle på det trådløse marked. Projektet følger en projektplan, som formaliserer arbejdsgangen med projektet, så det får en organisatorisk struktur der passer ind hos Maconomy A/S, hvor projektet er udført. Kongens Lyngby, februar 2009 Anders Ørskov Christensen

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Virksomhedspræsentation, Maconomy A/S... 1 1.2 Motivation... 1 1.3 Vision... 1 1.4 Rapportoversigt... 2 1.5 Tidsplan... 3 1.6 Projektplan... 3 2 Analyse...12 2.1 Aktivitetsplan...12 2.2 Foranalyse...12 2.3 Møde med konsulent...16 2.4 Kravspecifikation...19 2.5 Beslutning 1 afslutning af fase 1...19 3 Design...20 3.1 Aktivitetsplan...20 3.2 Trådløs analyse...20 3.3 Møde med leverandører...20 3.4 Beslutning 2 afslutning af fase 2...21 4 Implementering...23 4.1 Aktivitetsplan...23 4.2 Fysisk installation...23 4.3 VLAN-opsætning...25 4.4 WES-modul implementering...27 4.5 IAS, RADIUS og Certifikatserver...36 4.6 Udrulning til brugere...38 5 Test...39 5.1 WLAN1 tilslutning....39 5.2 Group Policy Wireless Maconomy...40 5.3 Group Policies - Autoenroll computer certificates og Trusted Root Authority...41 5.4 Gæsteregistrering og tilkobling...42 5.5 VLAN segmentering...43

7 Indledning 5.6 Neighbor discovery...43 5.7 Interference avoidance...44 5.8 Neighbor-recovery (self-healing)...45 5.9 Automatisk adoptering af radio port (og tilbagevending til normal tilstand)...46 5.10 Roaming mellem radio porte...47 5.11 Beslutning 3 - afslutning af fase 3...48 6 Konklusion...49 7 Appendiks...50 7.1 Litteraturliste/Kilder...50 7.2 Wireless.vbs...51 7.3 Nokia WLAN setup (S60 3 rd Edition)...52 7.4 Windows Mobile setup...53 7.5 Udrulningsmail...54 7.6 Trådløs analyse...55

1 Indledning I kapitel 1 beskrives motivationen bag projektet, hvilke visioner der er for projektet og der opstilles en problemformulering. Der er desuden en beskrivelse af det firma, Maconomy A/S, hvor projektet blev udført. 1.1 Virksomhedspræsentation, Maconomy A/S Maconomy er en dansk software virksomhed, som leverer enterprise ressource planning (ERP) løsninger til firmaer i mere end 50 lande. Mere end 100.000 brugere anvender i dag løsningen, hvis primære målgruppe er virksomheder, hvis produkt er vidensdeling som f.eks. reklame-, marketing- og rådgivende ingeniørfirmaer. Maconomy har kontorer i England, Norge, USA, Sverige, Holland og hovedkvarteret på Østerbro i København. I hvert af disse lande har Maconomy egne konsulenter og sælgere som distribuerer løsningen. Udviklingen af produkterne finder sted i hovedkvarteret, i samarbejde med en ukrainsk afdeling af programmører. Maconomy har ca. 250 ansatte, og heraf arbejder halvdelen på Østerbro. Projektet er gennemført hos Maconomys interne it-afdeling, kaldet Intern IT (IIT) på Østerbro. IIT står for driften af hele itinfrastrukturen i Danmark, men bistår også med it hjælp til de lande som har egne kontorer. IIT er også med til understøtte virksomheden med valg og implementering af nye løsninger og tiltag, som kan forbedre det endelige Maconomy produkt. Ligeledes står afdelingen for it-supporten, og det er i denne sammenhæng at jeg er blevet ansat i virksomheden. Til dagligt er jeg supporter på deltid, men jeg har også gennemført min ingeniørpraktik i virksomheden og gennem denne fået kendskab til hvordan arbejdet med nye projekter og løsninger foregår. 1.2 Motivation En grundlæggende del af den interne it afdelings rolle er at hjælpe kollegaerne i hverdagen og gøre det daglige arbejde lidt nemmere, ved at sørge for at fokus er på det egentlige arbejde og ikke på software/hardware problemer. En del af medarbejderne oplever at det er besværligt at flytte rundt til kollegaer, eller udnytte ledige mødelokaler og sofagrupper til at arbejde. Dette kan være aktuelt hvis det ønskes at arbejde i rolige omgivelser i en periode, eller at arbejde i projektgrupper. Det er ligeledes besværligt for brugere at de i forbindelse med møder skal finde et fungerende netværksstik. Lykkedes det ikke med det samme, kan det give forsinkelser og desuden føre til frustration over manglende mobilitet. Internetadgang for gæster er begrænset til stueetagen, og til et enkelt access punkt designet til hjemmebrug. Gæster er ofte ude i afdelinger, og for at gøre adgangen til internettet mere fleksibel og sikre at der ikke forbindes til LAN via et netværksstik, ønskes der nye muligheder. 1.3 Vision Det er visionen at projektet vil indfri følgende: Tilgængelighed Brugere vil altid være online, og vil derfor altid være opdateret og tilgængelige via mail og instant-messaging værktøjet Office Communicator. På samme måde vil netværksresourcer altid være tilgængelige for brugere, så de ikke skal huske at overføre alle dokumenter eller præsentationer til den lokale harddisk ved møder.

1.4 Rapportoversigt 2 Frihed brugere af bærbare computere vil spare tid og besvær ved ikke at skulle finde et netværksstik, der virker. Det frigør ligeledes ressourcer fra it-afdelingen, eftersom der ikke behøves at blive åbnet op for nye stik. Fleksibilitet - Ved projektarbejde er det muligt at udnytte andre lokaler og områder i virksomheden, og det vil være muligt at improvisere et møde overalt. Gæsteadgang Gæster vil blive afskåret fra LAN, men vil have adgang til internettet overalt i bygningen. 1.4 Rapportoversigt Rapporten er bygget op på følgende måde: Kapitel 1: Indledning Giver en introduktion til projektet, gennemgår motivationen for hvorfor projektet skal gennemføres, og beskriver hvad visionen er for projektet. Desuden findes og beskrives en model, der skal fungerer som styring for projektet. Forløbet for hele projektet fastlægges overordnet, og der identificeres mål og succeskriterier for hele projektet. Kapitel 2: Analyse Her analyseres det nuværende setup hos Maconomy A/S, med baggrund for at kunne vælge en løsningsmodel. Det afdækkes hvilke trådløse teknologier, der er aktuelle, og hvordan de kan bruges. Ligeledes tages der stilling til sikkerhed, og hvilken grundlæggende teknologi der ønskes benyttet til dette formål. Kapitel 3: Design I design-fasen tages der kontakt til de forskellige leverandører som hver vil komme med deres bud på en løsning ud fra de i analysen stillede krav. Dette fører til en diskussion af de opstillede løsningsmodeller. En trådløs analyse foretages i hele virksomheden for at afdække hvorledes den fysiske installation egner sig til et WLAN, og for at få skaleret løsningen korrekt. Design afsluttes med valg af leverandør og endelig løsning. Kapitel 4: Implementering I implementeringskapitlet beskrives det, hvordan hele WLAN opsætningen er gennemført. Det gælder installation af radio porte, den centrale styring på det trådløse modul, samt certifikat og radiusserver. Kapitel 5: Test Dette kapitel dækker de forskellige tests, der er udført på systemet. Kapitel 6: Konklusion Konklusion opsummerer de opnåede resultater, og hvordan de lever op til forventningerne.

3 Indledning 1.5 Tidsplan Figur 1 Tidsplan 1.6 Projektplan For at ligge en god plan for det pågældende projekt, skulle en projektmodel tages i brug. Igennem de forudgående semestre på DTU, var de benyttede projektmodeller relevante for egentlig programudvikling. Gennem et praktikophold hos Maconomy, blev det klart at en anden form for model ville blive nødvendig at tage i brug, for at tilpasse projektet den arbejdsgang som eksisterer hos den interne it-afdeling i virksomheden. Dette skulle være en model, som både var et værktøj til at komme sikkert i mål med projektet, men også til at tage hensyn til de faktorer og dagsordener, som der er i enhver virksomhed. Virksomhedsvejleder, Kell Møller, hjalp via møder i opstartsfasen, med at finde frem til en model eller teori, således at projektet ville kunne lykkes i virksomheden. På en vurdering ud fra projektets omfang, sammenholdt med det faktum, at det var første gang jeg skulle skrive et rapport omhandlende bl.a. projektstyring, vurderede Kell Møller og jeg, at enkel indgangsvinkel til hele projektstyringsdelen ville være at foretrække frem for mere stringente og omfattende modeller. Kell anbefalede Aktiv Projektledelse, (Andersen, Ahrengot og Olsson : 2001), en bog, som han havde godt kendskab til, og derfor kunne bistå med hjælp projektet igennem. Aktiv Projektledelse (AP) giver et overblik over et projektforløbs gang og styring. Dette bliver i bogen beskrevet med talrige eksempler, som er taget fra forfatternes erfaringer i det virkelige erhvervsliv. Der er ligeledes mange værktøjer til identificering af roller, opstilling af spørgeskemaer og interviews. Kort skematisering af det som AP præsenterer som vejen mod det succesfulde projekt: Klare og fælles mål Engagement og motivation i projektgruppen Accept fra brugere/målgrupper Klar ansvars- og rollefordeling God styring God planlægning Intelligent ledelse af flere dagsordner og projekter Evaluering og læring (Andersen et al. : 2001)

1.6 Projektplan 4 I analysen vil hvert af disse otte emner blive berørt og uddybet, i den grad de er relevante for det pågældende projekt. Der vil blive gjort rede for bogens fremstilling af de 8 ovennævnte punkter, og herefter vil relevansen og brugen af disse otte punkter blive diskuteret i forhold til projektets opbygning og omfang. 1.6.1 Klare og fælles mål Specifikke mål er en selvfølge, for at få et projekt til at lykkes, og derfor skal der arbejdes med disse fra start af. Målene danner en række succeskriterier, som berettiger projektets udførelse, og som samtidig skaber en rød tråd igennem opgaven. Disse kriterier skal holde de involverede personers interesse fanget, således at de føler ansvar for projektet. (Andersen et al. : 2001) Uden interesse eller ansvar risikerer projektet at blive negligeret og aldrig blive færdigt. Når et projekt påbegyndes, kan det være vanskeligt, eller ligefrem umuligt at definere en række specifikke mål, som kan holde igennem hele projektet. Det er dog stadig vigtigt, at få dannet en overordnet målbeskrivelse for at sikre fortsat støtte og interesse for projektet. Den første målbeskrivelse er ikke endegyldig, men kan tages op til revidering som projektet skrider frem, og mål og midler i højere grad bliver kortlagt gennem analysefasen. En god målbeskrivelse indeholder ifølge AP tre elementer Formål Projektmål Succeskriterier (Andersen et al. : 2001) Formåls kriteriet er med til at skabe en sammenhæng imellem virksomheden og projektet. Formålet definerer projektets berettigelse, og hvordan det pågældende projekt kan bidrage til virksomhedens optimering. Ligeledes bestemmes de relevante interessenter, og igennem en behovserkendelse fastslås motivationen for igangsættelsen af projektet. Formålet har typisk en overordnet karakter, som beskriver en langsigtet gevinst for virksomheden, hvor projektmålet er de mål som kan og skal nås inden for den udlagte tidshorisont for projektet. Målene skal være målbare og definere konkrete resultater, som kan være opfyldt eller ej. AP beskriver ligeledes koblingen mellem mål og interessenter i forhold til projektet projektmålene afspejler interessenters krav og ønsker, samtidig med at målene realistisk kan opfyldes inden for tids- og ressourcerammen, (Andersen et al. : 2001, s. 47). For at et projekt skal betragtes som at være succesfuldt, skal de involverede interessenter føle at det har en optimerende effekt på virksomheden som helhed. Interessenter vil arbejde for projektet, hvis de kan forholde sig til målene og se deres relevans. De skal kunne forholde sig til målene og se en mening med dem, for at de arbejder positivt for projektet og ikke imod. En god definition af succeskriterier kræver derfor, et indgående kendskab til interessenternes involvering og placering i forhold til projektet. Succeskriterier har altid en tidsbestemt frist. Målene kan samles i målhierarkiet, så de sammen definerer formål, projektmål og succeskriterier. Målhierarkiet er en model, hvor man bevæger sig ned igennem skemaet ved at spørge hvordan, og opad ved at spørge hvorfor. Således opstår der en hierarkisk opbygning, hvor formålet er defineret i toppen, og de forskellige projektmål og succeskriterier forgrener sig nedefter. Ved at spørge hvordan og hvorfor, fremstår alle målenes berettigelse klart, og det ses ligeledes hvordan de understøtter formålet.

5 Indledning Målhierarkiet er ikke en statisk model, men en model der kan ændres alt efter hvilke nye oplysninger frembringes som følge af f.eks. analysefasen. Motivationen for WLAN projektet er, at flere og flere ansatte bruger bærbare computere og telefoner med indbygget trådløst netkort. For at udnytte de muligheder som disse bærbare enheder åbner op for, ønsker Maconomy at indføre et WLAN. Behovet er til stede da det vil kunne udbedre flere problemer: De ansatte oplever at det er besværligt at medbringe bærbare til møder og samtidig tilgå relevante ressourcer, intranet og filservere, som kræver at man har netforbindelse. Der er ikke mulighed for at være online ved decentrale pladser som f.eks. i sofagrupper, uden at der kables igennem. Dette tager tid og gør hele processen statisk ved da brugeren stadig er bundet til et kablet netværk. I virksomhedens udviklingsafdelingen, er der et behov for at kunne programmere eller fejlsøge sammen. Dette ønskes muliggjort ved bevæge sig rundt med en bærbar frem for at skulle sende kode frem og tilbage. Ligeledes er der i udviklingsafdelingen et ønske om at kunne programmere in the zone som er en tilstand, hvor programmørerne er mest effektive, men en sammenhængende uforstyrret periode er påkrævet for at komme dertil. Problemet er at afbrydelser ofte forekommer med den nuværende åbne kontorstruktur, et WLAN åbner for muligheden for at kunne udnytte de decentrale pladser for eksempel ledige mødelokaler, hvor man kan sidde uforstyrret. Ved konsulentbesøg er der ikke adgang til nettet via deres egen bærbare computer, hvilket i nogle tilfælde kan formindske deres effektivitet, og dermed gøre besøget dyrere. Et gennemgående problem er, at der ikke er kablet igennem på alle stik i væggen i hele virksomheden. Grunden hertil er manglende switch kapacitet, og desuden at det ville medføre en masse overflødige kabler i krydsfeltet. I stedet for at købe en masse nye switche, som ville skulle huse en masse inaktivitet, blev det besluttet at et WLAN skulle adressere de ovennævnte problemer allerede i 2007 s projektplan for 2008, og dette blev godkendt på budgettet af ledelsen. Det forventes at en implementering af et WLAN vil afhjælpe problemerne, og medføre øget medarbejdertilfredshed og produktivitet. Ovenstående var motivationen set overordnet for virksomhedens synspunkt, men initiativet til at gennemføre projektet kommer fra den interne It-afdeling. Det er en central del af netop den interne IT afdelings subsistensgrundlag, at understøtte virksomhedens drift. IIT står for indkøb, og hel eller delvis implementering af nye IT tiltag. I dette tilfælde er det et nyt WLAN, som igennem øget mobilitet er en investering, som gør nogle daglige rutiner lettere, men også åbner op for nogle helt nye muligheder. Overordnet set kan man derfor sige at projektets formål er at øge Maconomys indtjening, men set fra IIT s synspunkt er formålet at øge medarbejdertilfredshed og produktivitet, og derved opfylde den rolle som IIT har. Øverst i målhierarkiet er formålet, altså at øge medarbejdertilfredsheden/produktiviteten. Der spørges: hvordan vil dette kunne lade sig gøre? Det vil det gennem bedre vidensdeling, bedre udnyttelse af lokaler, bedre muligheder for projektarbejde, bedre IIT service og forbedret internetadgang for gæster. Hvordan vil virksomheden kunne opnå bedre udnyttelse af de forskellige lokaler? Det kan ske ved at indføre WLAN, eller måske mindske afstanden mellem forskellige afdelinger.

1.6 Projektplan 6 Figur 2, Målhierarkiet WLAN-projektet Ligeledes kan delformålene nu gøres konkrete ved at definere målepunkter, som fortæller hvordan det måles og ved at definere succeskriterier afklares hvad, der afgør om delformålene opfyldes. Delformål Målepunkt Succeskriterier Bedre internetadgang for gæster Mindre rekabling Muligheder før/efter Flytning af kabler i krydsfelt før/efter WLAN gæste adgang overalt Ingen omkabling ved brug af decentrale arbejdspladser Bedre IIT service Kundetilfredshed Survey viser tilfredshed med WLAN på 75% Bedre muligheder for Projektarbejde Muligheder før/efter Projektarbejde muligt overalt med WLAN opkobling.

7 Indledning Bedre videndeling Gennemført interviews Interviews afdækker om WLAN bliver brugt til videndeling. Bedre udnyttelse af lokaler Muligheder før/efter WLAN dækning ved decentrale arbejdspladser det være sofaer Dette er hvad der kan realiseres med hensyn til mål, inden analysefasen er gennemført. Når analysefasen er afsluttet, skal målene være defineret og aftalt mellem projektgruppe og styregruppe (se afsnit 1.6.4). 1.6.2 Engagement og motivation i projektgruppen Engagerede og motiverede deltager i en projektgruppe, er med til at få et projekt til at blive en succes. Et projekt er typisk en ekstra arbejdsbyrde for en deltager, hvorfor den personlige vinding skal tilgodeses. For at en deltager skal blive engageret i et projekt, skal det derfor være tydeligt for deltageren; What s in it for me (Andersen et al. : 2001, s. 66). Projektet kan have nok så megen værdi for virksomheden, men prestige og personlig udvikling hos deltagerne skal også prioriteres. I det pågældende projekt er der tale om en mindre projektgruppe, som følge af projektets størrelse og generelle karakter af at være et IIT-serviceprojekt. Projektet er et internt IIT-projekt, og kræver derfor ikke en bred sammensætning af deltagere fra hele organisationen. Det er ikke et nødvendigt tiltag at gennemføre en gruppesammensætningsanalyse for at identificere de enkelte deltageres teamroller, idet gruppestørrelsen er for minimal til dette giver mening. Hele IIT er ansvarlig for gennemførelsen af de projekter, som bliver godkendt og budgetteret af ledelsen, men typisk er der udvalgt en projektleder til at styre projektet, og som inddrager andre ansatte såfremt dette findes nødvendigt. I dette projekt er jeg projektansvarlig fra IIT hos Maconomy. For andre projekter i IIT, er projektgruppen normalt hele IIT, og styregruppen er ledelsen eller økonomichefen, men i WLAN projektet er styregruppen min virksomhedsvejleder, og it-chef Kell Møller, hvor projektgruppen består af IT-arkitekt/sikkerhedsansvarlig Martin Larsen og mig selv. Min primære motivation er at udvide mine personlige kompetencer inden for projektarbejde og arbejde med indkøb og implementering af IT-systemer, med henblik på fastansættelse i en virksomhed efter endt uddannelse. For deltager Martin Larsen, er den personlige gevinst ligeledes den kompetenceudviklende del af projektet, som giver ham et bedre kendskab til de produkter som er inden for det trådløse marked, men også hvilke teknologier der bliver taget i brug i dag, og hvordan de anvendes. Ligeledes skal it-sikkerheden sikres i forbindelse med implementeringen, og dette berør netop en del af Martin Larsens jobbeskrivelse. For begge deltagere kan projektet være med til at give anerkendelse, såfremt den endelige løsning er skaleret og implementeret korrekt. mv. Det er en god ide at få afklaret hvorfor medlemmerne i projektgruppen ønsker at deltage i netop dette udvalgte projekt, og hvilket bidrag det forventes af de enkelte deltagere. Endvidere skal det afklares hvordan medlemmerne kan passe projektet ind i forhold til deres andre arbejdsopgaver. Baggrunden for min deltagelse i netop WLAN-projektet blev lagt fast allerede i min praktik periode i foråret, da det på et møde med virksomhedsvejlederen stod klart at dette projekt havde et passende omfang og karakter til at udgøre eksamensprojektet. Det er en klar forventning fra virksomhedens side, at jeg bidrager og yder den indsats, der er nødvendig for at projektet bliver gjort færdig indenfor den fastsatte tidsramme og

1.6 Projektplan 8 budget. Mit ansvarsområde er at have det overordnede ansvar for afviklingen af WLAN-projektet i virksomheden, og at de forskellige faser bliver gennemført til tiden. Martin Larsen er med sit mangeårige kendskab til it-infrastrukturen hos Maconomy, og med sin stilling som it-arkitekt og sikkerhedsansvarlig, velegnet til at bistå med hjælp til tekniske problemstillinger og formuleringer. Samarbejdet er tidligere afprøvet i praktikperioden, og vi har derfor på forhånd kendskab til hvordan en opgave løses. For at projekt skal blive succesfuldt, er det essentielt at alle delmål af projektet er dækket ind. Det vil bl.a. sige, at der ikke er delmål som ingen af de involverede deltager ikke føler ansvar for. I større projekter kan det blive nødvendigt at finde en deltager, som er ansvarlig for hvert delmål færdiggøres og afleveres til tiden. I dette projekt er det dog mit ansvar at det lykkedes. Metoden som bruges til at nå målene skal desuden afklares, eksempelvis ved at hvert medlem får mulighed for at komme med deres bidrag til, hvordan projektet skal gribes an. Igen spiller projektets omfang ind. Da projektet ikke er tværorganisatorisk, og projektgruppen tidligere har arbejdet sammen, blev arbejdsmetoden hurtigt fastlagt til at følge den normale proces for projekter i IIT. Det vil sige at få lavet en foranalyse for at specificere grundlæggende krav, og få afdække den nuværende infrastrukturs kompatibilitet i forhold til nyindkøb. Næste trin ville være at få et indledende møde med en eller flere leverandører, som medbringer en ekspert inden for trådløse netværk (WLAN) og dermed få afklaret, hvor omfattende hele projektet vil blive, og hvilke løsninger der kan komme på tale. Herefter skal tilbud fra forskellige leverandører indhentes. Til sidst valg af leverandør og selvstændig implementering i det omfang det kan lade sig gøre. Gruppesammenspillet er ifølge AP også en faktor, som bør tages i betragtning. Følelsen af at være et team er værdifuldt på flere måder. Det kan være sjovt og således motiverende for deltagerne at være en del af teamet, men også givende for projektet og virksomheden, eftersom nye netværk dannes og derved fremmer kommunikationen. I starten af nye projektgruppedannelser er det en god ide at afklare, hvilken rolle hvert medlem har, f.eks. arbejder R. Meredith Belbin med otte typiske grupperoller som f.eks. Analytiker, Netværker og Igangsætter(Andersen et al. : 2001). Til dette formål foreslår AP brugen af et spørgeskema. I dette projekt begrænser deltagerne sig dog til at være to personer fra samme afdeling, og de skal i fællesskab dække alle roller ind, for at sikre at projektet lykkedes i alle dets faser. En decideret opdeling i roller er her udeladt. Det er mit mål med projektet, at jeg, så vidt det er muligt, skal dække så meget som muligt. Til sidst beskriver AP de ydre rammer og statussymboler, som midlet til at give det sidste løft til projektdeltagernes engagement. Det kan ske gennem synliggørelse af projektet i virksomheden bl.a. ved nyhedsbreve. Formålet er at det bliver gjort attraktivt at deltage i projektet. I kraft af WLAN løsningen kan betragtes som et serviceprojekt, som vil give alle brugere af bærbare pc er nye muligheder, er det med til at give IIT prestige i virksomheden. Løsningen vil blive meget synlig i dagligdagen, og vil ramme bredt mellem IIT s kunder. En succesfuld implementering vil give en positiv stemning, og generel anerkendelse af IIT s arbejde. Som ansat i IIT, er man dagligt en del af et team, og når ovenstående mål kan øge interessen eller den almindelige anerkendelse af det arbejde IIT yder, er det med til

9 Indledning at drive projektet frem, og sikre at den endelige løsning fungerer tilfredsstillende. Det vil blive annonceret internt i organiseringen når projektet er endeligt implementeret og klar til brug. 1.6.3 Accept fra brugere/målgrupper Brugere der har en interesse i et projekt kaldes interessenter(andersen et al. : 2001). Det er vigtigt at identificere interessenter for at sikre formål, projektmål og succeskriterier får en karakter, som gør at de interesserenter, som berøres mest af projektet, oplever det som attraktivt for dem. Igennem analysen afklares det også hvem der skal involveres i projektet, og i hvor høj grad. Disse interessenter kan sidde i styregruppen, projektgruppe, eller referencegruppen. Endelig vil analysen afsløre vigtige ressourcepersoner der vil støtte projektet og hvor der kan opstå konflikter(andersen et al. : 2001). Interessenter kan bl.a. findes igennem en brainstorm, hvor de forskellige holdninger og grader af involvering også kan bestemmes. Interessent Type Rolle Medvirken Indflydelse Leverandører Ekstern Komme med forslag og levere Lille Lille hardware Uvildig Ekstern Rådgivning Lille Høj konsulent Gæster og Ekstern Ekstern målgruppe Ingen Ingen kursister Ansatte med Intern Målgruppen for hele projektet Lille Lille mulighed for at bruge WLAN Martin Larsen Intern Teknologi ekspert, deltager i Høj Høj projektgruppen Kell Møller Intern Opgavestiller Mellem Høj Table 1, Interessenter 1.6.4 Klar ansvars- og rollefordeling I et projektforløb har man normalt en klar opdeling af grupper. Styregruppen, også kaldet opgavestiller, er projektet bestyrelse, som har magt og kontrol over de resourcer der er nødvendige for at projektet lykkes. Opgavestiller står blandt andet for udvælgelse af projektledelse, synlig opbakning til projektet over for interessenter, efterspørgsel af delresultater og levering af overordnede beslutninger(andersen et al. : 2001). Ligesom alle andre involverede deltagere, er det vigtigt at opgavestilleren selv har en vision om hvordan projektet vil gavne virksomheden. Projektlederen er udvalgt af opgavestilleren, og skal motivere projektets involverede medarbejdere. Projektlederen har nødvendigvis ikke et fast defineret ansvar udover projektet, og behøver ikke at være leder på anden måde i forvejen. Der skal være respekt omkring personen for at denne bliver taget seriøst i organisationen. Projektlederen skal have overblik over opgaven, og sikre sig at det hele tiden er i bevægelse og ikke går i stå. Projektlederen står også for kontakten til opgavestiller og interessenter.( Andersen et al. : 2001) Projektlederen behøver ikke at være ekspert i det område projektet omhandler, men snarere besidde de evner der skal til for at overholde de nævnte punkter.

1.6 Projektplan 10 Det er i projektgruppen at arbejdet udføres, og det er her at de egentlige eksperter bør findes. Medlemmerne af denne gruppe skal have frigjort den nødvendige tid, og i mindre grupper kan det være en fordel at gruppen kan være fysisk sammen. I det konkrete projekt er opgavestiller, Kell Møller, i besiddelse af de økonomiske resourcer der skal til for at projektet kan blive til noget. Ligeledes styrer han de faglige resourcer som skal frigives, som i dette projekt er Martin Larsen. Det er også Kell som har godkendt mig som projektleder, og eftersom han selv har været med til at få WLAN-projektet på budget, og dermed godkendt i ledelsen, står han inde for projektet, og har en klar forventning til hvad det vil tilføre virksomheden. Min egen rolle som projektleder er mulig, selvom min status i virksomheden er begrænset, fordi projektet ikke er større end at det er et internt IIT projekt. Internt i afdelingen kender vi hinanden godt, og ved hvad vi hver især står for. Kell kender rollen som projektleder, og kan hjælpe mig undervejs hvis der skulle opstå problemer med at overholde kravene til projektlederen. Med rollen følger det klare ansvar, at jeg skal sørge for projektet kommer i mål inden for tid og budget. Projektgruppen består som nævnt af Martin Larsen og mig selv. Det er klart, at for at få udført et projekt af denne størrelse, er det en fordel at være flere pga. muligheden for at kunne sparre med en der kender itinfrastrukturen i virksomheden. Ligeledes kan vi diskutere de forskellige løsninger, som der måtte være på et sådant projekt. Det vigtigste i projektgruppen er, at de involverede har den fornødne tid til at kunne bistå projektet. 1.6.5 God styring En af de største trusler mod projekter er, at de involverede projektgruppemedlemmer ikke kan frigive de resourcer som er nødvendige. Det sker ifølge (Andersen et al. : 2001) ofte pga. at driftsopgaver stiller sig i vejen. Driftsopgaver er typisk vigtige for virksomheden her og nu, mens projektarbejde er en del af en proces hvis resultater ikke er klare fra starten af. Det er nemmere at løse opgaver som opstår her og nu, end at fokusere på mål som ligger et sted ude i fremtiden og i den forstand er uhåndgribelige. Projektet skal altså sikres mod at blive nedprioriteret, pga. de andre driftsopgaver som projektgruppens deltagere har. Denne trussel er aktuel i pågældende projekt, da de daglige supportopgaver for mit vedkommende fylder meget i hverdagen. I Martin Larsen tilfælde, vil det være at hans rutiner med at styre VPN og firewalls, som kommer til at fylde. Som forberedelse mod disse problemer, kan der udarbejdes en projektbeskrivelse, der kan fungere som kontrakt mellem opgavestiller og projektleder og projektgruppe.( Andersen et al. : 2001) Et projekt kan også lide under konkurrence fra andre samtidige projekter, dette vil dog ikke være tilfældet i det her projekt, da der ikke er andre større projekter som bliver afviklet i samme periode med de samme personer. Det blev aftalt med Kell Møller, at jeg for at definere en klar linje mellem support og projekt, skal skrive i min Outlook-kalender når jeg er support, og hvornår jeg arbejder på projekt. 1.6.6 God planlægning God planlægning kræver at følgende fire grundelementer er defineret: - Indsatsområder - Milepæle - Faser og beslutningspunkter - Aktiviteter (Andersen et al. : 2001)

11 Indledning Indsatsområderne hænger sammen med de tidligere defineret mål, og kan ses som de midler der kan føre til et af delmålene. I målhiearkiet er målene fire projekter, der kan gennemføres parallelt, og som hver især kan opfylde et eller flere delmål. Indenfor dette projekts rammer, er implementering af WLAN indsatsområdet, men f.eks. er et nyt intranet site på vej, som skal være med til at forbedre videndeling fra IIT og til brugerne, men også give en generelt bedre service. Hvor indsatsområde er den overordnede vej til målet, så er milepælene delmål af denne vej. Selv om det i starten ikke altid er klart hvad et projekt vil indeholde, kan der alligevel godt defineres konkrete mål der skal føre til det overordnede projektmål. Konkret kan der opstilles følgende milepæle: - Milepæl 1: Løsningsmodeller identificeret - Milepæl 2: Leverandør og løsning valgt - Milepæl 3: Løsning i drift Faser afsluttes med overgange f.eks. mellem analyse og design, og mellem implementering og test. Ved en sådan overgang, skal det vurderes i samarbejde med styregruppen om projektet skal fortsætte, og i hvilken retning. Følgende faser er blevet identificeret: - Fase 1: Analyse Afsluttes med en præsentation af mulige løsningsmodeller. Disse skal godkendes inden projektet fortsætter. - Fase 2: Design Afsluttes med en vurdering af de forskellige leverandører, deres tilbud og en præsentation af den trådløse analyse (Site Survey). Det skal besluttes hvilken leverandør og løsningsmodel, der skal bruges. - Fase 3: Implementering og test Systemet sættes op og testes. Resultaterne fremlægges, og de afgør hvorvidt systemet er klart til at blive anvendt af brugerne. - Fase 4: Drift og evaluering. Projektet er slut og systemet er i drift af IIT. Projektet evalueres efter en periode i drift. Aktiviteter er de midler, der bruges til at nå milepælene. Aktivitetsplanlægningen finder typisk sted i starten af hver fase. Det sker da aktiviteterne er afhængige af de resultater, som frembringes i hver fase. 1.6.7 Intelligent ledelse af flere dagsordner og projekter Dette kapitel er henvendt mod ledelsen i en virksomhed. Det omhandler hvordan flere samtidige projekter skal prioriteres, og passes ind i virksomheden strategiske mål. I denne sammenhæng finder jeg det ikke relevant at inddrage dette kapitel yderligere, men blot konstatere at projektet er godkendt på budgettet af ledelsen. 1.6.8 Evaluering og læring For at sikre sig at de fejl der laves, ikke skal forekomme igen, er det vigtigt at evaluere projektets forløb og resultat efter det har været i drift i en kortere periode. Det er blevet besluttet mellem projektgruppe og styregruppe, at evaluere projektet en måned efter det er sat i drift.

2 Analyse 2.1 Aktivitetsplan Foranalyse her vil det eksisterende netværks setup blive gennemgået. Der vil gennem en brainstorm blive identificeret overordnede krav til et WLAN setup. Møde med konsulent - Gennem et møde med en uvildig konsulent vil det blive klart hvilke ideer, som kan overføres til kravspecifikationen. Kravspecifikation Den endelig kravspecifikation baseres på ovenstående 2 punkter og vil fungere som forhandlingsgrundlag med leverandørerne i design fasen. 2.2 Foranalyse Denne aktivet indledtes med en brainstorm i projektgruppen og herefter blev de valgte emner uddybet. Et grundlæggende ønske til det kommende setup er, at det integrerer så vidt muligt med den nuværende infrastruktur. Den mest udbredte platform hos Maconomy er det Microsoft baseret operativ system Windows XP. Derfor skal løsningen selvfølgelig fungere 100 % med denne platform, men også andre styresystemer som MAC OS og linux ønskes understøttet. Udover dette er der mange mobiltelefoner, som er WLAN forberedt og også disse ønskes at kunne tilgå nettet. Især de trafiktunge Iphones skal kunne anvende det trådløse netværk, men også de 2 andre standarder, som er baseret på henholdsvis Symbian 60 3rd Edition (Nokia E71, E66) og Windows Mobile 6.0 (HTC s710 og nyere) skal fungere. Det trådløse setup skal tillade ansatte at få samme adgang som de har via det kablede netværk. Det vil sige, at det skal være gennemsigtigt for brugere at skifte fra LAN til WLAN, og her er det et krav, at det er samme login-oplysninger, der anvendes. Der ønskes ikke nogen form klientbaseret løsning, og hvis det kan undgås at der spørges om login-oplysninger ved tilkobling til WLAN er det langt at foretrække. Brugere skal have muligheden for at føle sig mobile uden at være tvunget til at gennemføre rutinemæssige skift, hver gang de er i bevægelse. Gæsteadgangen skal være begrænset til internettet, og det skal sikres, at der ikke er nogen adgang til LAN for gæster. Der ønskes en løsning, som ligner den mange cafeer benytter med at tilbyde adgang i en begrænset periode til deres internet hotspot via såkaldte tickets, som udskrives på bon en til betalende kunder. Hos Maconomy vil tickets blive udstedt i receptionen når gæster alligevel registreres i starten af deres besøg. Ansatte skal sikres med højest mulig sikkerhed før end det tillades, at der gives adgang til at de kan komme på LAN. Det skal ske med sikker autentificering af brugere og pc er og med kryptering af deres trafik. Til