c: c R E T T E N I Å R H U S U D S K R F T af dombogen for borgerlige sager D O M : afsagt den 13. januar 1993 af Retten i Århus, 4. afdeling, i sag BS 92 02413-4 Galten Vandværk v/f mod S Under denne sag har sagsøgeren, Galten Vandværk v/f, påstået sagsøgte, S, dømt til at betale 46.701,60 kr. med procesrenter fra sagens anlæg den 3. april 1992, til betaling sker. Det påstævnte beløb skyldes som tilslutningsafgift i forbindelse med sagsøgtes opførelse af en tilbygning til virksomheden i Galten. Sagsøgte har påstået frifindelse, bl.a. fordi sagsøgeren har undladt at opkræve tilslutningsbidrag med to lagerhaller, der er opført i 1985 og 1987, ligesom der ikke er hjemmel til at opkræve tilslutningsafgift i takstbladet for vand -værker, når tilbygningen er uden vandinstallationer m.v.
Sagens baggrund er i hovedtræk følgende: Sagsøgeren Galten Vandværk er et andelsselskab, hvori sagsøgte er andelshaver. I vedtægterne for det sagsøgende vandværk hedder det i 4: "Ejendommens eje er pligti g at give vandværket de oplysninger, der er af betydning for bestemmelse at tilslutningsafgiftens beregning. Såfremt der senere opstår ændringer, der har betydning for tilslutningsafgiftens størrelse, er ejendommens ejer pligtig at give andelsselskabet meddelelse herom." I regulativet for vandværket pkt. 3.4. hedder det følgende: "Hvis forudsætningerne for de fastsatte og betalte anlægsbidrag ændres, ved senere om- eller tilbygning, eller ændret anvendelse af ejendomme, kan Galten Vandværk forlange, at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidragene, der svarer til ændringen." Takstbladet for Vandværket for 1991, der er godkendt af Galten Kommune, er sålydende: Takstblad for 1991 Galten Vandværk (j.nr. 13.02.00Ø29/Galten) Galten vandværk fremsender takstblad for perioden 1.1. til den 31.12.1991 til godkendelse: Tilslutningsafgifter: Eenfamiliehuse indtil 200 m2 kr. 8.600,00 + depositum pr. m2 ud over 200 m2 kr. 11,60 Boligbebyggelse med mere end 1 lejlighed betales for første lejlighed pr. stophane kr. 8.600,00 + depositum.
Ud over første lejlighed betales 90 % for de følgende lejligheder. Erhverv indtil 200 m2 kr. 8. 6 00,00 + depositum pr. m 2 ud over 200 m 2 kr. 11,80 Vandmåler kr. 300,00 Tilslutningsafgifter skal være betalt inden tilslutning foretages." Ved skrivelse af 8. januar 1991 har sagsøgeren til sagsøgte opkrævet tilslutningsafgiften på 46.701,60 kr. svarende til det påstævnte beløb, som sagsøgte har nægtet at betale. Under domsforhandlingen er afgivet forklaring af F, B og V. F forklarede, at han siden har været formand for bestyrelsen i Vandværket. Takstpolitikken for Vandværk var indrettet således, at tilslutningsafgiften reguleres efter et byggeindeks, som modtages fra Dansk Vandteknisk Forening, derefter sendes taksterne til godkendelse hos kommunen. Der er tidligere foretaget forhøjelse af m 3 afgiften, ligesom de taste afgifter er blevet forhøjet. Vandværket tilstræber at få regnskabet til at balancere, men det er nødvendigt med en vis konsolidering, bl.a. fordi lednings-nettet er lavet i 1929, og derfor regelmæssigt skal udskiftes. Der er endvidere bygget et nyt vandværk i 1990 til 3,5 mill. kr. Vidnet oplyser, at han har siddet i bestyrelsen siden 1981. Han husker ikke de nærmere omstændigheder i forbindelse med den tinglyste deklaration fra 1986, så vidt han erindrer, var det noget den tidligere formand havde sat i gang, og han husker, at der blev foretaget en vis ekspedition af deklarationen. De 11,60 kr. pr. m 2 er anlægsbi-drag. Når det drejer sig om større virksomheder, vil der ofte være forskellige udgifter, der er højere, end når det drejer sig om et parcelhus, f.eks. længere rørføring m.v. Vandværket bliver regelmæssigt underrettet af kommunen, om hvilke
byggetilladelser der bliver givet, det er en slags service, og kommunen fremsender oplysninger herom hvert kvartal. Så vidt vidnet husker, har sagsøgeren ikke fået besked om sagsøgtes tilbygninger i 1985 og 1987 hverken fra kommunen eller sagsøgte. Sagsøgeren blander sig ikke i hvilke installationer, der bliver foretaget med hensyn til vandforsyning i bygningerne, når vandværket ikke har ret til at gå længere ind and til stophanen. I andre tilfælde
hvor virksomheder har bygget til, har sagsøger sendt regningen, og den er blevet betalt. Det er rigtigt, at sagsøgte har tilbudt at underskrive en deklaration til tinglysning, der minder om den i sagen fremlagte. Vidnet oplyser også, at der ikke umiddelbart er nogen udgifter forbundet med de af sagsøgte opførte haller for sagsøgeren. B forklarede, at han blev ansat hos sagsøgte i 1987, og fra 1989 har han været driftschef i den sagsøgte virksomhed. Vidnet var ikke bekendt med, at der skulle gi-ves meddelelse til vandværket i forbindelse med tilbygning, og han har derfor ikke foretaget nogen sådan anmeldelse. Han gik nemlig ud fra, at der ikke skulle betales vandafgift, når der blev bygget en såkaldt "kold hal", det vil sige en hal uden vandinstallationer. De pågældende haller bliver anvendt til opbevaring af korn, korntørring og som lagerhal. Vidnet har talt med en ansat hos kommunen, der har forklaret, at det gennem adskillige år har været fast praksis, at der blev sendt underretning til vandværket om byggetilladelserne. Når den i bilag 5 nævnte regning er blevet betalt af sagsøgte, skyldes det, at det er en til-bygning med vandinstallationer. Først efter at denne sag er blevet rejst, er vidnet blevet gjort bekendt med sagsøge-rens takstblad. I 1988 var han ansat som kørselsleder hos sagsøgte. Driftsleder V forklarede, at han har været an-sat hos sagsøgeren siden 1983, der er også ansat en kontor-dame. Det var først på et sent tidspunkt, at vidnet blev inddraget i kontorarbejdet, og vidnet redegjorde for den praksis, der føres af sagsøgeren i forbindelse med byggeri. Når det drejer sig om erhvervsbyggeri, er det meget otte en arkitekt, der henvender sig med spørgsmål om tilslutning, og hvert kvartal får sagsøgeren meddelelse fra kommunen om byggetilladelserne dog uden nærmere specifikation. Vidnet kender ikke noget nærmere til den i 1986 tinglyste deklaration, idet han ikke var inddraget i forhandlingerne. Der har senere været tale om den i bestyrelsen, og de vidnet blev gjort bekendt med den, sagde han, at en sådan ville
man ikke anvende i fremtiden. Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det pågældende takstblad er godkendt af kommunen i med-før af vandforsyningslovens 53, ligesom miljøstyrelsens vejledning nr. 1 i 1986 har fundet anvendelse. I betragtning af at der er opført en ny vandværksbygning, og at rørføringsanlægget er meget nedslidt, er det nødvendigt med opkrævning, således at vandværket kan blive konsolideret i tilfælde af udvidelser og udskiftninger m.v. Sagsøgte har ikke på noget tidspunkt gjort indsigelser mod vandværkets takstpolitik og har heller ikke givet møde på generalforsamlingen med forslag til ændringer herom, end ikke efter at denne sag har været anlagt. Den tinglyste deklaration er uden betydning i denne sag, og det er tvivlsomt, om den overhovedet er gyldig, bl.a. fordi den ikke er tiltrådt af vandværket, idet det alene er sagsøgtes bestyrelse, der har underskrevet deklarationen. I øvrigt forudsætter deklarati - onen, at sagsøgte har anerkendt takstpolitikken, men der savnes i det hele nærmere oplysninger om baggrunden for denne deklaration. Når der ikke er opkrævet tilslutningsaf - gifter i 1985 og 1987 i forbindelse med sagsøgtes tilbygninger, skyldes det, at sagsøgte har forsømt at give sagsøgeren underretning om tilbygningerne, idet der er pligt hertil. Sagsøgerens folk kan ikke gå rundt og foretage inspektion far at se, hvad der bygges i forsyningsområdet, og man har ingen ret til at gå ind på grundene. Der står ikke noget i takstbladet om, at der ikke skal betales tilslutningsafgift, når der ikke er vandinstallationer i tilbygningerne, og aftalelovens 36 kan ikke anvendes i denne sag, da det ikke er rimeligt, at sagsøgte skal slippe far at betale. Sagsøgte er en stor virksomhed med et vandfor-brug på ca. 10.000 m 3 svarende til 75 parcelhuse, og det er ganske rimeligt, at sagsøgte deltager i anlægsudgifterne. Vil sagsøgte finde anledning eller at kritisere takstpolitikken, har der været mulighed for at gå til kommunen herom. De takster, der er anvendt over for sagsøgte er særdeles rimelige, når man sammenligner med, hvad der er tilfældet andetsteds, og sagsøgeren tilstræber ikke. at der skal være
overskud på regnskabet. Sagen vedrører alene fordelingen at udgifterne mellem andelshaverne. Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at sagen drejer sig om en bygning uden vandinstallationer, dem er der ikke mange af, så sagen får ikke større betydning for sagsøgeren i øvrigt. Det må lægges til grund, at der er en aftale mellem sagsøgeren og sagsøgte om, at der ikke skal betales tilslutningsafgift i et sådan tilfælde, i betragtning af at man ikke har krævet betaling ved opførelsen af tilbygningerne i 1985 og 87. Det må lægges til grund, at sagsøgeren har fået besked om samtlige tilbygninger fra kommunen, således som driftslederen har forklaret i retten. Det må endvidere lægges til grund, at der har været admini - streret lemfældigt tidligere, og man har ikke gået strengt efter vedtægter og regulativer. Efter bevisførelsen må det antages, at der har været en kontakt mellem sagsøgte og sagsøgerens bestyrelse om hallen, der gav anledning til den tinglyste deklaration, og det er forkert, at deklarationen er ugyldig. Det kan betvivles, at sagsøgte har fået regula - tiv m.v. fra vandværket, idet man ikke har kvitteret for modtagelsen af dette. Desuden må der lægges vægt på pkt. 3.4. i regulativet, og efter takstbladet skal tilslutnings - afgifter være betalt, inden tilslutning foretages, hvoraf må sluttes, at der ikke skal betales afgift, når man ikke foretager tilslutning. Aftalelovens 36, stk. 1, må medføre, at det vil være urimeligt, hvis sagsøgte skulle betale. Som nævnt i Gomars almindelige kontraktsret side 134 er der i denne sag tale om standardbestemmelser, som sagsøgte er nødt til at underkaste sig, og sagsøgeren har monopol i forsyningsområdet. Rettens bemærkninger og afgørelse: Retten lægger til grund, et de takster, der er gældende for sagsøgeren er godkendt af kommunen i overensstemmelse med vandforsyningslovens regler. For erhvervsvirksomheder fastsættes tilslutningsafgiften
efter arealets størrelse, hvilket efter regulativet også må gælde for tilbygninger, og der findes ikke tilstrækkelige holdepunkter for at fastslå, at taksterne ikke gælder for bygninger uden vandinstallationer. Bestemmelsen i takstbladet om, at tilslutningsafgifter skal være betalt, inden tilslutning foretages, kan ikke føre til et andet resultat, da den må opfattes som en administrativ bestemmelse af ordensmæssig karakter. Efter de foreliggende oplysninger er der ved sagsøgtes til - bygninger i 1985 og 1987 ikke betalt tilslutningsafgift, men i det ene tilfælde tinglyst den i sagen fremlagte deklaration. Baggrunden for denne fremgangsmåde er ikke nærmere oplyst under sagen. Retten finder, at der har været tale om et enkeltstående tilfælde, som ikke kan føre til, at sagsøgte nu fritages tor at betale tilslutningsafgift. Retten tinder ikke, at aftalelovens 36 kan finde anvendelse på dette retsforhold. Herefter og efter det i øvrigt foreliggende tages sagsøgerens påstand, der ikke størrelsesmæssigt er bestridt til følge. T h i k e n d e s _ f o r r e t Inden 14 dage betaler sagsøgte, S, til sagsøgeren, Galten Vandværk, 46.701,60 kr. med procesrenter fra den 8. april 1992, til betaling sker, samt i sagsomkostninger 9.000 kr.