Det skal bemærkes, at der er ikke væsentlige ændringer i forhold til retningslinjerne for regnskabsaflæggelsen 2016.

NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 22. november 2017 Kulturministeriets interne vejledning om årsrapporten 2017 Dette notat indeholder departementets kommentarer til og råd om, hvordan Kulturministeriets statsinstitutioner skal forstå og anvende Moderniseringsstyrelsens Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner. Herudover omtales en enkelte forhold, som er særegne for Kulturministeriets område, og som bør behandles særskilt i årsrapporterne. Baggrund og indhold Krav til udarbejdelse af årsrapporterne for 2017 er beskrevet i Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner. (2016-udgaven, da 2017-udgaven endnu ikke foreligger på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside). Det skal bemærkes, at der er ikke væsentlige ændringer i forhold til retningslinjerne for regnskabsaflæggelsen 2016. Kulturministeriet har hidtil benyttet en tilrettet version af Moderniseringsstyrelsens disposition for årsrapporten. Denne praksis ophører for regnskabsåret 2017. Kulturministeriets vejledning følger således Moderniseringsstyrelsens disposition fuldt ud. Det betyder, at rækkefølgen af afsnittene er rettet i henhold til vejledningen og heraf følger, at numrene og navnene på tabellerne også er ændret. Ensretningen skulle gerne medvirke til en mere sammenhængende læsning af departementets og Moderniseringsstyrelsens vejledninger. I lighed med sidste år anvendes det hidtidige excel-ark til tabeller. Arket er blevet opdateret, så det i strukturen følger Moderniseringsstyrelsens Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner. Samtidig er enkelte formelfejl rettet. Det anbefales, at dette ark suppleres / afstemmes med SKS-rapportpakke (SKS-standardpakker). SKS-rapportpakken kan tilgås via SKS Rapportering Light ved at gå ind i standardpakkemenuen og trykke på Kør. Herefter kommer der et pop-up-vindue frem, og her trykker man på den ønskede institution. Årsrapportskabelonen er konsekvensændret som følge af den ændrede disposition. Kulturministeriet har i år valgt at følgende to emner i relevant omfang skal beskrives i afsnittet om anvendt regnskabspraksis (3.1. i årsrapporten): Regnskabsmæssig håndtering af tilskudsfinansieret virksomhed / tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder forvaltningen af fondsmidler i forbindelse med særudstillinger mv. Dok nr. 16/03517-13

Side 2 Indtægter fra udlejningsvirksomhed af egne lokaler. Der er fastsat en væsentlighedsgrænse på 1 mio. kr. Baggrunden er, at disse emner har været berørt i Statsrevisorernes beretning om statsregnskabet for 2016. Moderniseringsstyrelsen har i publikationen Vejledning om bevillingsafregning 2017, (endnu ikke offentliggjort), angivet yderligere opmærksomhedspunkter for årsrapporten 2017, som institutionerne skal tage hensyn til. Det bemærkes, at tal, årstal mv. indeholdt i de supplerende vejledningsskemaer mv. alene skal ses som eksempler. Årsrapporterne indledes med påtegningen, herefter kommer beretningen som også indeholder målrapporteringen. Årsrapporten afsluttes med et regnskabsafsnit efterfulgt af noter og bilag. Påtegning af det samlede regnskab årsrapportens kapitel 1 Standardteksten for påtegning uden forbehold fra Moderniseringsstyrelsens vejledning skal indsættes. Hvis der er forbehold i forbindelse med påtegningen, kan disse kun indføres efter udtrykkelig aftale med departementet. Beretningen årsrapportens kapitel 2 Beretningen skal ifølge Moderniseringsstyrelsens vejledning indeholde: Præsentation af virksomheden, evt. i form af en kort beskrivelse af vision, mission og hovedopgaver Virksomhedens omfang, dvs. såvel drift, anlæg og administrerede ordninger Generel vurdering af de overordnede faglige resultater Generel vurdering af årets økonomiske resultat, herunder særligt væsentlige begivenheder, der har haft indflydelse herpå Gennemgang af opgaver og ressourceforbrug Målrapportering Redegørelse for reserveret bevilling Vurdering og forventninger til det følgende år (B-året). Afsnit 2.1 Præsentation af virksomheden (afsnit 2.1 i vejledningen) Afsnittet forfattes helst kort og præcist og skal indeholde: Hvad hedder institutionen, og hvilket ministerium hører den under Hvad er institutionens mission og vision Hvilke hovedopgaver har institutionen (finanslovens specifikation af opgaver) Henvisning til institutionens rammeaftale Oversigt over, hvilke hovedkonti årsrapporten aflægges for. Afsnit 2.2 Ledelsesberetning Fokus i dette afsnit er at skabe et overblik over virksomhedens samlede aktiviteter. Derfor tages der udgangspunkt i en tabel, der viser bruttoudgifter og indtægter. (Tabel 1)

Side 3 I tabellen indgår institutionens administrerede ordninger mv. (det vil sige lovbunden bevilling, reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution samt anden bevilling). Hvis der er betydelige forskelle mellem bevilling og regnskab, skal forskellen kort omtales (egentlige regnskabsmæssige forklaringer afgives i regnskabsafsnittet). Under administrerede tilskud oplyses om tilskudsordninger, der forvaltes af institutionen, dvs. hvor institutionen administrerer en reservationsbevilling, lovbunden bevilling eller anden bevilling med tilskud som formål (dvs. udbetalinger til 3. part, fx borgere eller foreninger). Herudover skal institutionen oplyse om eventuelle øvrige administrerede udgifter og indtægter. Det kan her dreje sig om bevillinger af typen anden bevilling, eller anlægsbevilling. Egentlige regnskabsmæssige forklaringer vedr. ovennævnte ordninger optages i årsrapportens bilagsdel. I afsnittet indgår tillige en omtale af den samlede aktivitet (tabel 2). 2.2.1 Overført overskud Der redegøres for institutionens eventuelle overførte overskud i en note. Heri indgår en opsummering af årets resultat med en angivelse af primo- og ultimobeholdning (tabel 2A). Afsnit 2.3 Årets resultater Som nævnt ovenfor, skal beretningen indeholde en generel vurdering af de overordnede faglige resultater og generel vurdering af årets økonomiske resultat, herunder særligt væsentlige begivenheder, der har haft indflydelse herpå. I beskrivelsen indgår en sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver (tabel 3). Det aftales bilateralt med departementet, om der er væsentlige økonomiske og resultatmæssige forhold for den enkelte institution, der ikke direkte afspejles i rammeaftalen, og som er væsentlige, at afrapportere i årsrapporten. Der henvises i øvrigt til afsnittet "Resultatopfølgning" i styringspolitikken. Afsnit 2.3.1 Årets faglige resultater I afsnit 2.3.1. om årets faglige resultater indsættes en kommenteret målopfyldelse. Den indledes af en skematisk målopfyldelse: Målopfyldelse 2017: Opfyldte resultatmål Delvist opfyldte resultatmål Ikke opfyldte resultatmål Resultatmål i alt X Y Z Q

Side 4 OBS: Det handler her om resultatmål; ikke om operationelle mål. Derudover kommenteres målopfyldelsen kort med henblik på at give et nuanceret billede af de faglige resultater. Det kan især tages i betragtning, hvor ambitiøse resultatmålene har været, og hvordan rammevilkårene for målopfyldelse har udviklet sig i forhold til det forventede. Der henvises desuden til afsnittet målrapportering, hvor der gives en mere udfoldet analyse af opfyldelsen af hvert enkelt resultatmål. Kommentarerne knytter sig til målopfyldelsen, men andre væsentlige resultater, som ikke er knyttet til målene i rammeaftalen, kan evt. også nævnes kortfattet. Fokus bør være på de opnåede resultater, og lange aktivitetsbeskrivelser bør undgås. Det er dog normalt relevant at angive de mest centrale nøgletal (eksempelvis institutionernes besøgstal), gerne som tidsserier i en tabel. Det bør også fremgå, hvorledes eller i hvilket omfang årets faglige resultater medvirker til, at institutionen lever op til missionen og opfylder visionen. Der kan henvises til institutionens strategi. NB: Afsnittet om faglige resultater vedrører kun driftsvirksomhed. Det faglige resultat for tilskudsordninger eller lignende skal beskrives i bilag 4 til årsrapporten. Afsnit 2.3.2 Årets økonomiske resultat Dette afsnit anvendes til en kort sammenfatning af årets økonomiske resultat. Følgende skala anvendes ved vurderingen af det økonomiske resultat: Tilfredsstillende Ikke helt tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende. Der skal udfyldes en tabel med økonomiske hoved- og nøgletal. Tallene, der skal indgå i tabellen, vil i videst mulige omfang være automatiserede i årstabellerne. Tabellen dækker årene 2015-2017, og i nogle tilfælde vil der være behov for at hente oplysninger fra de seneste to års årsrapporter. Tabellen med økonomiske hoved- og nøgletal skal kort kommenteres, og det samlede økonomiske resultat skal vurderes. Herunder skal følgende indgå: Hvordan er det økonomiske resultat opnået, og hvilke væsentlige begivenheder har haft indflydelse herpå? Var det økonomiske resultat som forventet? Hvilke forventninger er der til det kommende år? Der indgår forskellige nøgletal i beretningens økonomitabel. Disse nøgletal skal kommenteres og vurderes som et led i den samlede vurdering af årets økonomiske resultat. Nøgletallene, der skal kommenteres, er: udnyttelsesgrad af lånerammen,

Side 5 negativ udsvingsrate, overskudsgrad, bevillingsandel, årsværkspris, og personaleomkostningsandel. Antallet af årsværk omfatter alle institutionens årsværk også dem, der finansieres ved tilskudsmidler. Tallet findes eventuelt ved at dividere det totale timeantal ved institution med årsværksnormen, der er 1.924 timer. Husk, at de egentlige regnskabsmæssige forklaringer hører til i regnskabsafsnittet og ikke i dette afsnit. Afsnit 2.3 Kerneopgaver og ressourcer Afsnittets omdrejningspunkt er en tabel, der beskriver det økonomiske resultat fordelt på institutionens opgaver (disse fremgår af finanslovens tabel 5 og 6). Tabellen skal vise indtægtsført bevilling, øvrige indtægter og det overførte overskud/den reserverede bevilling fordelt på de enkelte opgaver. Afsnit 2.3.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabellen opstilles på baggrund af institutionens opgaver, der er afspejlet på finanslovens tabel 5 og 6. Fordelingen kan ske på baggrund af skøn, hvilket der i givet fald skal oplyses om i en fodnote til tabellen. Oplysningerne i tabellen om ressourceforbruget på de enkelte opgaver skal kommenteres på en fyldestgørende måde. Der skal opgøres på Fl-formål 0 Generel ledelse og administration efter de nye retningslinjer om regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger. Kulturministeriet har i oktober måned 2015 udsendt vejledning om opdelingen af de generelle fællesomkostninger i underkategorier. Der kan være afvigelser mellem budgettet og regnskabet (regnskabsregistreringen af de generelle fællesomkostninger). Dette skal forklares. Afsnit 2.3.2 Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Departementet vil i lighed med tidligere år bede en række institutioner om at udarbejde aktivitetsoplysninger til årsrapporten. Disse aktivitetsoplysninger indsættes i dette afsnit og kommenteres eventuelt. Ellers er dette afsnit som udgangspunkt frivilligt for institutionerne og tænkes anvendt, hvis institutionen har yderligere oplysninger om årets produktion uanset rammeaftalen. Afsnit 2.4. Målrapporteringen Kapitlet inddeles i to dele med skemaopstilling af målopfyldelsen og analyse og vurdering af resultater i forhold til mål fra rammeaftalen.

Side 6 Afsnit 2.4.1 Målrapporteringens første del: Oversigt over årets resultatopfyldelse I dette afsnit opstilles afrapporteringen af resultatmål i skemaform. Der kan og skal ikke angives en nøjagtig beregnet målopfyldelse, men det skal for hvert resultatmål angives, om det er (helt) opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Følgende skema anvendes (adskiller sig fra skemaet i Moderniseringsstyrelsens vejledning): Opgave Resultatmål Målopfyldelse Opgave 1 Resultatmål 1 Opfyldt/Delvist opfyldt/ikke opfyldt Resultatmål 2 Opfyldt/Delvist opfyldt/ikke opfyldt Resultatmål 3 Opfyldt/Delvist opfyldt/ikke opfyldt Opgave 2 Resultatmål 1 Opfyldt/Delvist opfyldt/ikke opfyldt Resultatmål 2 Opfyldt/Delvist opfyldt/ikke opfyldt Resultatmål 3 Opfyldt/Delvist opfyldt/ikke opfyldt Bemærk, at det handler om resultatmål. Operationelle mål inddrages i målanalyserne i næste afsnit. Hvis der er reserveret bevilling til ikke-opfyldte resultatmål, skal der kort redegøres for dette. Afsnit 2.4.2 Målrapporteringens anden del: Uddybende analyser og vurderinger Som udgangspunkt, gives i dette afsnit en nærmere redegørelse for og analyse af resultatet (målopfyldelsen) for alle relevante (for rapporteringsåret) mål fra rammeaftalen eller FL. Hvis der er mere end 10 relevante mål, kan det overvejes kun at analysere de 7-10 væsentligste mål. Dette skal i givet fald aftales med departementet. Analysen skal begrunde og nuancere den i 2.4.1. angivne målopfyldelse. Det vil sige, at den skal sammenfatte og henvise til den foreliggende dokumentation. Alle operationelle mål og nøgletal / indikatorer, som fremgår af bilag til rammeaftalen (eller måtte være aftalt med departementet, evt. i forbindelse med senest årsrapport), skal inddrages i analysen og opdateres med regnskabstal for rapporteringsåret. I forlængelse af ændringer i politik for resultatstyring 2016 er der behov for, at analyserne belyser, hvor ambitiøse målene er og har været. Eventuelle historiske data inddrages. Er fuld målopfyldelse udtryk for, at målet har været mindre ambitiøst? Og omvendt, er delvis målopfyldelse udtryk for, at målet har været meget ambitiøst? For hvert enkelt resultatmål indsættes således en skematisk oversigt over de tilknyttede operationelle mål / nøgletal / indikatorer med angivelse af årets "budgettal", det vil sige måltal / milepæle (B-kolonnen i nedenstående skema), og med angivelse af årets regnskabstal (R-kolonnen i nedenstående skema), jf. nedenstående eksempel (lidt redigeret eksempel fra DKDMs årsrapport 2015): Resultatmål: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium styrker sin position som internationalt anerkendt eliteinstitution Operationelle mål/nøgletal/indikatorer B 2015 R 2015 B 2016 B 2017 B 2018

Side 7 Antal samarbejdsaftaler med konservatorier m.v. i USA 3-5 4 3-5 3-5 3-5 Antal samarbejdsaftaler med konservatorier m.v. i Kina 3-4 5 3-4 3-4 3-4 Nye oversøiske aftaler udenfor USA og Kina (Australien, Japan, Sydkorea etc.) 1-2 Fuldt udbygget symfoniorkester bestående af studerende på tværs af årgangene + + + + + Antal produktioner hvor DKDM's symfoniorkester, ensemble og kor indgår i direkte samarbejde med 2-4 3 2-4 2-4 2-4 musiklivets professionelle aktører Antal masterclasses med solister, komponister og gæstelærere m.v. på højt 25-30 57 40 25-30 25-30 internationalt niveau*) Indgå aftale med DRSO + Antal Distance Learning (DL) aktivitetstyper i form af masterclasses, Global Audition Training, Virtual Library, direkte sammenspil, International Minifiddlers m.v. 5 6 5 4 4 *) Efter aftale med Kulturministeriet er måltallet for 2016 justeret i forhold til rammeaftalen. [Operationelle mål med fed skrift (øvrige er nøgletal)] Skemaet skal omfatte den årrække, for hvilken der er aftalt operationelle mål / nøgletal, dvs. typisk rammeaftaleperioden. I mangel af rammeaftale skal det så vidt muligt omfatte 1 år før (R-tal), rapporteringsåret (B- og R-tal) og 2 år efter (B-tal) rapporteringsåret, altså 4 år og 5 kolonner. Afrapporteringen på operationelle mål m.v. giver således også anledning til at overveje, om måltal og indikatorer for kommende år fortsat er realistiske (i eksemplet er et operationelt måltal for 2016 hævet på grundlag af resultatet i 2015). Skemaerne for hvert resultatmål samles desuden til et samlet skema, som vedlægges årsrapporten som bilag. Dette skema, som er en opdateret udgave af bilaget til rammeaftalen, anvendes som udgangspunkt for skemaer i næste års årsrapport. Det er imidlertid ikke tilstrækkelig dokumentation for opfyldelse af resultatmålet at anføre, at alle operationelle mål m.v. er indfriet. Der skal fortsat argumenteres for målopfyldelsen på grundlag af en beskrivelse og analyse af de opnåede resultater. I den forbindelse kan det være relevant at tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: 1. Hvad er målet/effektmålet? Hvis målet handler om produktet (fx kvaliteten heraf), skal det fremgå, hvilket effektmål det sigter på (sammenhængen mellem de øverste niveauer i opgavehierarkiet / forandringsteorien). 2. Hvilke metoder skulle ifølge strategien anvendes til at realisere (effekt)målet? Det vil sige hvilken forandringsteori bygger strategien på, for så vidt angår dette mål? 3. Er disse metoder anvendt, som planlagt? 4. Hvad var resultatet i året? Var det som ønsket, bedre eller dårligere? Her kan gives en nuanceret vurdering, men den egentlige vurdering skal naturligvis svare til hvad der er angivet i skemaet i 2.4.1. Ambitionsniveauet kan også diskuteres.

Side 8 5. Gyldigheden og hensigtsmæssigheden af dokumentationen for resultaterne / målopfyldelsen bør belyses, herunder operationelle mål og øvrige nøgletal og indikatorer. 6. Anses metoderne / forandringsteorien fra strategien fortsat for velegnet? Hvad har institutionen lært? 7. Hvad betyder resultatet for institutionens samlede resultat i året og i aftaleperioden? Giver eventuel manglende (fuld) målopfyldelse i året fx problemer i forhold til opfyldelsen af rammeaftalen på sigt? 8. Kan der siges noget meningsfuldt om ressourceforbruget, og hvorledes det står i forhold til resultatet? Såfremt, der er opstillet nøgletal for produktivitet, skal disse inddrages. I analysen vil det normalt være relevant at omtale alle eller de fleste operationelle mål og øvrige nøgletal, men i kraft af at der er afrapporteret på disse i det indledende skema, er der ikke nødvendigvis i alle tilfælde behov for en detaljeret gennemgang heraf. Opfyldelsen af operationelle mål bør angives som "indfriet" eller "opnået" eller lignende, idet "opfyldt" bør forbeholdes resultatmålene (for at undgå sammenblanding). Analysen af hvert enkelt resultatmål skal afsluttes med en konklusion på opfyldelsen af resultatmålet, hvor selve formuleringen af målet bør gentages. Fx således: "Resultat-målet om at Det Kongelige Danske Musikkonservatorium styrker sin position som internationalt anerkendt eliteinstitution anses på denne baggrund for opfyldt." Hvis der er opstillet nøgletal for forvaltningsopgaver (jf. den reviderede politik for resultatstyring), skal der afrapporteres på disse i et særskilt bilag. Disse nøgletal kan også efter behov inddrages i analysen af målopfyldelsen. Afsnit 2.5 Forventninger til kommende år Dette afsnit skal rumme en helt kort redegørelse for, hvilke udfordringer institutionen står over for i det kommende år. Her kan der samtidig redegøres for nye tiltag, der forventes at præge den kommende tid og om forventninger om eventuelle væsentlige eksterne påvirkninger. Til brug herfor anvendes en oversigt (tabel 5). Det er relevant at angive, om der fortsat arbejdes efter den strategi, der ligger til grund for rammeaftalen, eller om den er ændret (væsentligt). Under alle omstændigheder skal institutionen opdatere nøgletallene, jf. ovenfor om målrapportering, og, hvis der er behov for det, revidere strategien, og indsende disse sammen med udkast til årsrapport (beretning og målrapportering). Regnskabet årsrapportens kapitel 3 Der er i Moderniseringsstyrelsens vejledning få krav til kommentering af tal og tabeller i regnskabsafsnittet i årsrapporten, men der bør afgives regnskabsmæssige forklaringer ved væsentlige afvigelser mellem de opstillede mål og de opnåede resultater, samt ved væsentlige afvigelser mellem bevillingstal og regnskabstal. De regnskabsmæssige forklaringer skal indeholde oplysninger om ændringerne i budgetteringsforudsætningerne, herunder hvilke aktivitetsændringer afvigelserne dækker

Side 9 over, baggrunden for disse ændringer, samt hvordan ændringerne relaterer sig til de realiserede udgifter og indtægter. Har man spørgsmål vedrørende regnskabsmæssige forklaringer, skal disse rettes til institutionens sagsbehandler i departementets finanslovsteam. Til regnskabet skal der knyttes en kort analyse og vurdering af årets resultat. Det skal i hvert afsnit i dette kapitel i årsrapporten opgøres, hvor institutionen har data fra. Såfremt institutionen kun anvender én kilde, kan dette anføres i starten af kapitlet. Eks: Der er i dette afsnit i årsrapporten anvendt data fra Statens Koncern System. Moderniseringsstyrelsen pointerer, at resultatdisponeringen (tabel 7) og egenkapitalforklaringen (tabel 9) skal baseres på data fra Statens Budgetsystem. Hvis der skulle være differencer mellem data i SKS og Statens Budgetsystem, der medfører uoverensstemmelser med de øvrige regnskabsafsnit, skal differencerne oplyses og forklares. Afsnit 3.1 Anvendt regnskabspraksis Afsnittet skal kortfattet beskrive den anvendte regnskabspraksis samt især fravigelser fra generelle regler. Eks: Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Moderniseringsstyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber og -bevillinger. Årsrapporten for 2016 er opstillet efter Moderniseringsstyrelsens regnskabsprincipper. Som noget nyt bemærkes, at såfremt institutionen modtager fondsmidler til fx særudstillinger, projekter mv., skal der redegøres for, hvordan disse midler håndteres regnskabsmæssigt. Institutionerne skal således redegøre for, hvordan der sker registrering og forbrug af tilskudsmidler (fx fondsmidler) i forbindelse med projekter og udstillinger mv. samt hvordan et evt. over-/ underskud disponeres i forhold til tilskudsforudsætningerne. Institutionen skal herunder også redegøre for den forholdsmæssige fordeling af indtægter til den almindelige virksomhed, som følge af indtægter genereret fra den tilskudsfinansierede aktivitet. Der skal også redegøres for den forholdsmæssige fordeling af indtægter til den almindelige virksomhed som følge af indtægter genereret fra den tilskudsfinansierede aktivitet. Herudover skal der i årsrapporten foretages en opgørelse af indtægter og udgifter, der hidrører fra udlejning af lokaler. Sker udlejning af lokaler i et større omfang, det vil sige, hvis der opnås indtægter for mere end 1 mio. kr. om året, skal der aflægges et særskilt regnskab for denne aktivitet. Beskrivelsen af aktiviteten kan være i noteform. Hvis institutionen har fået tilladelse til at afvige fra gældende regler, beskrives dispensationen også her. Sådan en dispensation kan kun ophæves efter aftale med departementet og Moderniseringsstyrelsen.

Side 10 Det skal oplyses, hvorledes gebyrer i henhold til Budgetvejledningen balancerer over en 4- årig periode. Dette er obligatorisk i forhold til resultatopgørelsen i årsrapporterne. Se mere herom i Budgetvejledningens afsnit 2.3 Særligt om indtægter samt i ØAV - Vejledning om prisfastsættelse Afsnit 2.1.2. Afsnit 3.2. Resultatopgørelse Institutionen skal fremstille supplerende noter, hvis det er nødvendigt for forståelsen af regnskabet, eller hvis der er tale om særlige, væsentlige poster. En standardskabelon til supplerende noter kan findes i årstabellerne (se fane skabelon til supplerende noter ). De supplerende noter placeres sammen med de obligatoriske noter i bilag til årsrapporten. Det er institutionen og departementet som i fællesskab vurderer, hvad der er væsentligt; det kan fx være, når et tal er skønnet eller i øvrigt er behæftet med usikkerhed. Ekstraordinære poster samt foretagne nedskrivninger på over 1 mio. kr. skal altid forklares (og i øvrigt godkendes af departementet, før de overhovedet foretages). Afsnit 3.2.1 Resultatdisponering Igen i år er der koblet en resultatdisponering til resultatopgørelsen, der viser fordelingen af årets resultat. Denne fordeling vil blive bestemt i forbindelse med udarbejdelsen af bevillingsafregningen. Tabellen skal ikke, men kan suppleres med en uddybende tekst fx henvisning til anvendelse af reserveret bevilling, forventet anvendelse af overført overskud samt begrundelse for bortfald. Vær opmærksom på, at eventuelle hensatte forpligtelser skal forklares i en obligatorisk tabel (bilag 10 under obligatoriske noter i årstabellerne). Afsnit 3.3 Balance Balanceskabelonen er identisk med de seneste års skabeloner. Det bemærkes, at klassifikationen af tilgodehavender og gæld skal ske under hensyntagen til, om der er positiv eller negativ saldo på kontoen. Problemstillingen kan fx opstå i forbindelse med mellemregning. Se mere herom i Moderniseringsstyrelsens vejledning, afsnit 3.3. Balancen. Markante ændringer i de forskellige poster på balancen skal beskrives. Vær opmærksom på, at der skal udarbejdes obligatoriske noter til de materielle og immaterielle anlægsaktiviteter. Hvis der er tale om en betydelig aktivmasse, skal principperne for aktivering samt af- og nedskrivning beskrives i afsnittet om anvendt regnskabspraksis. Det kan fx være bygninger, produktionsanlæg og udstyr. Herudover skal der også være en beskrivelse af konsekvenserne, hvis der sker ændringer i den anvendte af- og nedskrivningspraksis. Afsnit 3.4 Egenkapitalforklaring Til balancen skal udarbejdes en egenkapitalforklaring i tabelform. Hvis årets underskud ultimo 2017 er større end egenkapitalen, skal institutionen redegøre for, hvordan underskuddet er opstået, samt hvordan det søges løst fremadrettet.

Side 11 Afsnit 3.5 Likviditet og låneramme Institutionen skal kontrollere, at den overholder disponeringsreglerne, der er knyttet til de tre FF-konti. I dette afsnit skal desuden udfyldes en tabel, der viser udnyttelsen af lånerammen pr. 31. december 2017. Vær opmærksom på, at udnyttelsesgraden af lånerammen skal beregnes ved at sammenholde lånerammen med summen af virksomhedens immaterielle og materielle anlægsaktiver, undtaget donationer. Hvis lånerammen ikke er overskredet, kan institutionen nøjes med at erklære dette som kommentar til tabellen. Institutioner, der den 31. december 2017 har overskredet lånerammen, skal kortfattet beskrive, hvordan overskridelsen af lånerammen er opstået, og hvad institutionen vil gøre for at rette op på forholdet. Hvis institutionen har fået forhøjet lånerammen for at undgå en overskridelse ultimo 2017, skal det også beskrives her. Afsnit 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Institutionen skal i en tabel opgøre sit forbrug af lønmidler i 2017 i forhold til lønsumsloftet i finansloven (se finanslovens anmærkninger tabel 8). Formålet er at vise, at institutionen ved forbrug af opsparing fra tidligere års lønmidler kan dække eventuelt merforbrug i 2017. Opgørelsen foretages for hver driftsbevilling. Tabellen skal i alle tilfælde udfyldes, men har der ikke været et merforbrug af lønmidler, erklæres dette. Har der derimod været et merforbrug, og såfremt dette merforbrug ikke kan dækkes af opsparing, skal institutionen optage en regnskabsmæssig forklaring herom. Ifølge Budgetvejledningens pkt. 2.6.5. skal lønudgifter under indtægtsdækket virksomhed (underkonto 90.), tilskudsfinansierede aktiviteter (underkonto 95.-98.) samt lønudgifter til udlånte medarbejdere med lønrefusion ikke tælles med i opgørelsen af årets lønudgifter. Dog skal udgifter til anlægsløn medtages. Afsnit 3.7 Bevillingsregnskab I denne tabel præsenteres kun bevillingsregnskab for institutionens indtægter og udgifter på hovedkontoniveau. Der er også her, man præsenterer de regnskabsmæssige forklaringer, der ikke naturligt finder plads andre steder i regnskabet jf. i øvrigt retningslinjerne i Rigsrevisionen indkaldelsescirkulære. Til tabellen skal der knyttes en kort analyse og vurdering af årets nettoudgifter, herunder afvigelser imellem budget og regnskab. Analysen bør ikke fylde mere end en halv side, hvorfor det bør prioriteres, hvilke poster der analyseres. Dvs. institutionen bør i analysen tage udgangspunkt i tal i Regnskab 2016 - nettoudgiftsbevilling samt tallene i Differencekolonnen og i generelle træk forklare, hvordan forskel mellem budget og regnskab er opstået.

Side 12 Bilag til årsrapporten årsrapportens kapitel 4 De fleste af bilagene er relativt uproblematiske at udarbejde, og der er i forbindelse med opstillingen af de enkelte bilag hjælp at finde i årstabellerne. I dette afsnit gennemgås derfor kun de bilag, der forventes at volde vanskeligheder. Hvis vi i løbet af processen med årsrapporter konstaterer problemer ved de bilag, der ikke nævnes her, vil vi naturligvis tage hånd om det enten ved at sende supplerende retningslinjer ud, eller ved at rådgive de enkelte institutioner individuelt. Afsnit 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance Der er ikke nogen obligatorisk note til resultatopgørelsen, men der skal udarbejdes supplerende noter, hvis der er noget relevant for læserens forståelse af årsrapporten, der ikke er behandlet andetsteds i årsrapporten. Til balancen er knyttet obligatoriske noter om materielle og immaterielle anlægsaktiver. Afsnit 4.4 Tilskudsfinansieret forskningsaktiviteter og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Tilskudsregnskabet udarbejdes for de tilskudsaktiviteter, som institutionen har, herunder tilskudsfinansieret forskningsaktiviteter. Moderniseringsstyrelsens tabel skal anvendes i årsrapporten (ny tabel udarbejdet). Der skal i tabellen fremgå, oplyses om tilskudsgiver, ordning, samt modtagne tilskud i året. Årets udgifter er de regnskabsførte udgifter i året pr. ordning. God arbejdslyst! Med venlig hilsen Kulturministeriet