Biologi C. Undervisningsvejledning for Biologi C

Biologi C Undervisningsvejledning for Biologi C Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Generelt vedrørende læreplanerne i biologi Der er en læreplan for hvert af de to niveauer (C og B). Det betyder at læreplanen for biologi på B- niveau omfatter en samlet beskrivelse af forløbet 0 B. Ved at sammenligne indholdet i de to læreplaner vil det fremgå, at man kan arbejde med de samme temaer på begge niveauer, men dybden og bredden i behandlingen af temaerne bliver forskellig alt efter, om temaet læses på C- eller B-niveau. 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel i laboratoriet som i naturen. I den gymnasiale uddannelse er biologi på C-niveau et alment orienteret fag som tager udgangspunkt i udviklingen inden for moderne biologisk og bioteknologisk forskning, som beskæftiger sig med livets oprindelse og udvikling samt livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget giver indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af effekten af menneskets aktivitet, og principperne for bæredygtig udvikling. Biologi bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk organisme og som samfundsborger og giver faglig baggrund for udvikling af ansvarlighed, stillingtagen og handling i forbindelse med egen sundhed og aktuelle samfundsforhold med biologisk indhold. Afsnittet Fagets rolle i læreplanen beskriver biologis område set i relation til den gymnasiale uddannelses overordnede målsætning, hvor især fagets almendannende, praktiske og anvendelsesorienterede aspekter er fremhævet. Fagets rolle er den samme for C- og B-niveau. Biologi er et naturvidenskabeligt fag, hvor indholdet er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Faget tager udgangspunkt i videnskabsfaget, og der lægges vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder. 2. Fagets formål Viden og færdigheder: Eleverne skal kunne forholde sig til biologiske spørgsmål, som har betydning for såvel studiekompetence som almendannelse. Eleverne skal have viden om væsentlige biologiske sammenhænge med tilknytning til dem selv og til det omgivende grønlandske og globale samfund. Formålet med biologiundervisningen på C-niveau er primært almendannende, mens biologiundervisningen på B-niveau i højere grad er studieforberedende. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen er det vigtigt, at bestemmelserne i læreplanens afsnit om læringsmål, kernestof, supplerende stof og undervisningens tilrettelæggelse tænkes sammen. Kun herved opnås en undervisning som sikrer, at eleverne opnår de faglige kompetencer, der er målet med biologiundervisningen i den gymnasiale uddannelse. Kernestoffet er en nødvendig, men ikke

tilstrækkelig forudsætning for at opnå kompetencerne. Undervisningen skal også omfatte supplerende stof og om muligt indgå i samspil med andre fag. Lærings- og arbejdskompetencer: Eleverne skal kunne udføre feltarbejde og systematisk indsamle, behandle og formidle biologisk information. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til biologisk forskning og dens anvendelse i Grønland og i det internationale samfund. Eleverne arbejder i biologi videre med forskellige naturvidenskabelige metoder, som de blev introduceret for i faget science, f.eks. planlægning og udførelse af laboratorie- og feltarbejde. Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Eleverne skal være fagligt og studiemæssigt selvstændige og skal kunne samarbejde i grupper. Gennem arbejdet med de faglige problemstillinger skal eleverne udvikle refleksion over egne læreprocesser f.eks. i forhold til brugen af forskellige arbejdsformer. Desuden skal de blive bevidste om deres styrker og svagheder i samarbejdet med andre og udvikle samarbejdsrelationerne. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer: Eleverne skal kunne anvende biologisk tankegang og metode, så de kan agere forsvarligt i forhold til den grønlandske og den globale natur. De skal desuden kunne forholde sig nuanceret og ansvarligt i forhold til individets rolle i den værende ungdomskultur og i forhold til aktuelle, biologiske problemstillinger med etiske og samfundsmæssige perspektiver. Undervisningen i biologi C bidrager til almendannelse ved blandt andet at give eleverne faglig baggrund til selvstændig stillingtagen til aktuelle problemstillinger og dermed kunne tage del i samfundsdiskussioner om disse emner. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: a) Redegøre for biologisk teori og arbejdsmetode, b) indhente biologisk information fra forskellige kilder og vurdere materialets kvalitet, c) opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter, d) udføre eksperimentelt arbejde og indsamle og analysere biologiske data såvel i laboratoriet som i naturen, e) bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser og eksperimentelt arbejde i form af journaler og rapporter, f) udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om biologiske sammenhænge med inddragelse af relevante faglige begreber og g) diskutere samfundsmæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold. I afsnittet om læringsmål beskrives de kompetencer, som eleverne skal have opnået ved afslutningen af undervisningen. Målene er beskrevet, så de kan opnås gennem arbejdet med en bred vifte at undervisningstemaer og under anvendelse af forskellige undervisningsmetoder. Målbeskrivelserne danner baggrunden for evalueringen af elevernes faglige standpunkt. Dette afspejles i, at der er nøje sammenhæng mellem læringsmålene og bedømmelseskriterierne.

3.2 Kernestof I det følgende kommenteres og præciseres betydningen af pindene i læreplanens afsnit om kernestof. a) Prokaryote og eukaryote celler Forskellen mellem dyre- og planteceller og mellem prokaryote og eukaryote celler, samt kendskab til virus. b) Cellers struktur og funktion samt udvalgte cellulære processer Overordnet beskrivelse af cellers opbygning herunder cellevæg, cellemembran, cytoplasma, ribosomer, mitokondrier samt kerne og kromosomer. Overordnet beskrivelse af celledelinger (mitose og meiose). c) DNA s opbygning og funktion Overordnet kemisk opbygning af DNA, f.eks. stigemodellen for DNA samt baseparringsprincippet i DNA og den genetiske kode. d) Simple nedarvningsmønstre, og eksempler på mutationer, samt samspillet mellem arv og miljø. Nedarvningsprincipper hos mennesket og/eller andre organismer, herunder genotype/fænotype, dominansforhold og mutationer. Betydningen af arv og miljø i forhold til udvalgte egenskaber. e) Kost og ernæring i relation til egen sundhed, herunder organiske stoffers opbygning og deres biologiske betydning. Kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Valget af organiske stoffer afhænger i øvrigt af de valgte temaer. Arbejdes der f.eks. med emnet diabetes, er det oplagt at inddrage kulhydraters opbygning og funktion. Arbejdes der derimod med emnet fedme, er det relevant at inddrage fedtstoffers opbygning og funktion. f) Forplantning og graviditet hos mennesket, prævention samt seksuelt overførte sygdomme. Menneskets kønsorganers opbygning og funktion, befrugtning og graviditet. Forebyggelse af graviditet. Kendskab til seksuelt overførte sygdomme og muligheder for forebyggelse. g) Udvalgte organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng. To eller flere organsystemer belyses, heraf skal et være forplantningssystemet (se f) i læreplanen). Betydningen af livsstil og muligheder for forebyggelse indgår i relation til de valgte problemstillinger. h) Økosystemers opbygning og funktion, herunder fødekæder, stofkredsløb og energistrømme. Økosystemets opbygning med biotiske og abiotiske faktorer, incl. fødekæder, fødenet og energistrømme. Eksempler på stofkredsløb, f.eks. kulstofkredsløbet i forbindelse med drivhuseffekt og den globale opvarmning. i) Konkrete økosystemer, i Grønland og i den globale verden.

Eksempler på konkrete økosystemer og tilpasninger hos plante- eller dyrearter i dette økosystem. j) Mikroorganismers betydning for økosystemet. Fokus på nedbrydernes rolle i et givet økosystem. k) Økosystemers påvirkning af menneskelig aktivitet. Økotoksikologiske nøglebegreber og processer. Miljøgifte i arktiske økosystemer. l) Miljøbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturen med særlig vægt på grønlandske forhold. Eksempelvis udnyttelse af levende ressourcer, olieudvinding, minedrift, naturbeskyttelse. 3.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for sundhed, medicin, miljø, biologisk produktion og bioteknologi, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne. Ligesom i kernestoffet skal der i det supplerende stof i videst muligt omfang perspektiveres til grønlandske og internationale forhold. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser: a) biologiens betydning i grønlandske og globale sammenhænge, b) biologi som videnskabsfag, c) anvendelse af bioteknologi og, d) bioetiske problemstillinger. Det er kernestoffet og det supplerende stof, som tilsammen beskriver biologiundervisningens indhold og lægger rammen for, hvilke temaer og emner der kan indgå i undervisningen. Det supplerende stof perspektiverer og uddyber kernestoffet og udvider den faglige horisont, så det sikres, at eleverne opnår de beskrevne læringsmål. Vedrørende bioteknologi kan den valgte biologiske teknik f.eks. være kloning, gensplejsning, gæringsprocesser, industriel- og medicinsk udnyttelse af enzymer, men vil afhænge af de valgte temaer. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden Undervisningen skal være kulturbaseret og tage sit udgangspunkt i den sociale og samfundsmæssige kontekst, hvori læringen foregår og eleven befinder sig. På denne måde opleves undervisningen som relevant for eleverne og grundlaget for elevernes faglige udvikling styrkes samtidig med, at man bruger elevernes kendte erfaringsverden som udgangspunkt for dannelse af ny viden og erfaring. I forbindelse med udvælgelsen af eksperimentelt arbejde er det vigtigt at være opmærksom på, at de valgte eksperimenter så vidt muligt sammenkobler teori og praksis og giver mulighed for at demonstrere anvendelsesaspekter f.eks. i tilknytning til et virksomhedsbesøg.

Der vil ofte være store forskelle i elevernes forudsætninger og baggrund. Det er vigtigt, at der vælges aktuelle biologiske problemstillinger, som tager udgangspunkt i elevernes erfaringer, og at undervisningen differentieres, så der tages højde for forskelle i elevernes forudsætninger. Det er vigtigt at tænke på anvendelsesorienterede aspekter i udvælgelsen af de forskellige biologiske problemstillinger og arbejdet med dem. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. Mange forskellige arbejds- og undervisningsformer kan anvendes i den daglige undervisning. Eleverne tages med på råd med hensyn til undervisningens indhold, organisering og gennemførelse. Det vil herved være muligt på en naturlig måde at afpasse valget af arbejdsformer, så der tages hensyn til holdets konkrete sammensætning. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. Både fagligt og pædagogisk vil det være en fordel at lade arbejdsformerne veksle mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Vekslende organisering af arbejdsformerne i undervisningen gør det muligt at tilgodese elevernes forskellige læringsstile. Hertil kommer, at valget af arbejdsform bør ske på en sådan måde, at der er en indbygget progression. De lærerstyrede undervisningsaktiviteter (klasseundervisning, gruppearbejde med konkrete spørgsmål, 'kogebogsforsøg' o.a.) kan således gradvist suppleres med undervisningsformer, der flytter initiativ og ansvar over til eleverne. Det kan f.eks. være projektarbejde af kortere eller længere varighed, selvstændig fremlæggelse af delemner eller kreativt betonede eksperimenter. Anvendelsen af forskellige undervisningsmidler som film, aktuelle artikler, avisoverskrifter, it, modeller, levende og dødt biologisk materiale kan i høj grad være med til at variere undervisningen og til at aktivere eleverne. Det samme gælder inddragelse af kreative elementer i forbindelse med formidling og produktfremstilling. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. Elevernes opmærksomhed kan f.eks. øges ved at indlede det enkelte forløb med en brainstorm, der bl.a. indeholder overvejelser om, hvorfor det aktuelle emne kan være vigtigt for den enkelte at lære noget om. Overvejelserne kan gemmes og tages frem igen ved afslutningen af forløbet. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udvikling af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. Undervejs i undervisningen synliggøres metakognitive elementer for eleverne, så de bliver mere bevidste om progressionen i deres egne læreprocesser. Dette kan bl.a. ske ved at arbejde med de taksonomiske niveauer, ved brug af typeord som beskriv, forklar, perspektivér og diskutér. f) Undervisningen tilrettelægges, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund.

I den gymnasiale uddannelse fokuseres bl.a. på biologifagets anvendelsesorienterede dimension. Det er vigtigt, at eleverne får kendskab til og forståelse for, hvorfor og hvordan forskellig biologisk viden kan have betydning for den enkelte og for samfundet, og hvordan denne viden kan anvendes. Eleverne skal gennem undervisningen have mulighed for at sætte den opnåede biologiske viden i relation til samfundsmæssige problemer med biologisk indhold, så de får faglig baggrund for stillingtagen og handling i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold. g) Undervisningen tilrettelægges, så det eksperimentelle arbejde integreres med det teoretiske stof, således at arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder stimulerer elevernes aktivitet og kreativitet. Desuden skal anvendelsesorienterede aspekter inddrages i videst muligt omfang. Biologi er et eksperimentelt naturvidenskabeligt fag, hvor der veksles mellem teori og praksis. Det eksperimentelle arbejde indgår altid som et integreret element, dvs. at der sideløbende med det eksperimentelle arbejde i laboratoriet eller i naturen arbejdes med stoffets teoretiske aspekter. I mange tilfælde kan det være en fordel, at det eksperimentelle arbejde danner udgangspunkt for arbejdet med et tema i stedet for omvendt. Det eksperimentelle arbejde kan med fordel foregå såvel i felten som i laboratoriet. Dette giver eleverne indsigt i biologiske arbejdsmetoder og lærer dem at inddrage overvejelser om sikkerhed i forbindelse med både laboratoriearbejde og feltarbejde. Det eksperimentelle arbejde udgør en central del af undervisningen og har stor betydning både for forståelsen af de behandlede temaer og for den generelle indsigt i væsentlige biologiske principper og metoder. Det eksperimentelle arbejde er med til at styrke fagets anvendelsesorienterede aspekter ligesom elevernes kreativitet kan styrkes bl.a. i forbindelse med formidling af resultater og observationer fra det eksperimentelle arbejde. Ifølge læreplanen skal det eksperimentelle arbejde have et omfang, der svarer til ca. ¼ af fagets undervisningstid. Der er både tale om den tid, eleverne bruger på at udføre det eksperimentelle arbejde i laboratoriet eller felten og om tiden til forberedelse f.eks. opstilling af hypoteser og til efterbehandling af arbejdet. Betegnelsen eksperimentelt arbejde dækker over elevernes arbejde, individuelt eller i grupper, med forskellige aktiviteter: Indøvelse af konkrete metoder og teknikker: Brug af mikroskop, måling af blodtryk, måling af puls, måling af iltindhold, tælling af gærceller, sterilteknik, podning o.l. Iagttagelser, undersøgelser og målinger i laboratoriet eller i felten: Flora- og faunaundersøgelser, vandundersøgelser, plantevækstbestemmelser, kostundersøgelser o.l. Kontrollerede eksperimenter til afprøvning af, om opstillede hypoteser kan underbygges ved forsøget eller om de skal revideres: Forskellige faktorers indflydelse på fotosyntese, næringssaltes betydning for plantevækst, arbejdsfysiologiske eksperimenter o.l. Interviews og spørgeskemaundersøgelser: Arbejdspladsinterviews, undersøgelser vedrørende rygning og alkoholforbrug, undersøgelser af elevers egen sundhedsadfærd o.l. Ved tilrettelæggelsen af det eksperimentelle arbejde skal det tilstræbes, at der indgår både kvantitative og kvalitative eksperimenter, og at der veksles mellem de forskellige typer af eksperimentelle aktiviteter.

Risiko- og sikkerhedsforhold Forud for det eksperimentelle arbejde skal læreren sammen med eleverne overveje og vurdere mulige risikomomenter. Der skal foretages de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet med apparatur, kemikalier og biologiske materialer. Bortskaffelse af affald fra det eksperimentelle arbejde skal ske efter gældende regler, og sikkerhedsovervejelserne skal omfatte såvel beskyttelse af personer som af det omgivende miljø. Ved eksperimentelt arbejde er gymnasiet omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. Oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland 60, stk. 1, jf. lovens 38 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 24. Juni 1986 for Grønland om stoffer og materialer 7, jf. 1, stk. 1. Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for produkter, der anvendes i undervisningen. Se nærmere i bekendtgørelse nr. 396 af 24. Juni 1986 om stoffer og materialer. Endvidere henvises til Atvejledning C.0.11: Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer. Denne At-vejedning og bekendtgørelse findes på Arbejdstilsynets hjemmeside, på følgende adresse www.at.gl og www.at.dk. At-vejledningen relaterer sig til den danske arbejdsmiljølovgivning, men dens indhold kan ses som udtryk for god arbejdsmiljøpraksis, også i forhold til efterlevelse af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning. Ved eksperimentelt arbejde er eleverne omfattet af den danske arbejdsmiljølovs udvidede område. Bestemmelserne i dette område retter sig mod arbejde, uanset hvem der udfører arbejdet, og hvor det udføres. De gælder også selv om arbejdet ikke udføres for en arbejdsgiver (Lovens 2 stk. 3). "Elevers praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter" er f.eks. omfattet heraf, hvorimod eleverne ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, når de modtager teoretisk undervisning. Regelsættet, der regulerer eksperimentelt arbejde i biologi, er omfattende, fordi der findes detaljerede regler for indretning og brug af laboratorier og mange regler for indkøb, opbevaring og brug af kemikalier. Ansvaret for, at reglerne overholdes, er fordelt på arbejdsgiveren, den lokale sikkerhedsgruppe og de enkelte lærere. Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og forskning (i Danmark) udgiver en hjemmeside om risikomomenter på det gymnasiale område. Hjemmesiden findes på: http://www.risikomomenter.dk. Hjemmesiden indeholder eller giver henvisninger til alle relevante regler for brug af kemikalier og indretning af undervisningslaboratorier, og den er forsynet med link til gældende bekendtgørelser, At-meddelselser mv. (i Danmark). Alle biologilærere bør have et indgående kendskab til Arbejdstilsynets At-meddelelse nr. 4.01.9 Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser.. At-meddelelsen kan også findes direkte på http://www.at.dk/regler/at-vejledninger-mv/unge/at-meddelelser-om-unge/rloia-4019- Elevers-prak-ovelser-gymnasie.aspx?sc_lang=da Eksperimenter med genetisk modificerede (transformerede) organismer kræver, at læreren har den nødvendige biologiske og genteknologiske uddannelsesbaggrund, samt at der sker anmeldelse af eksperimenterne til Undervisningsministeriet i Danmark. Se nærmere herom på uvms hjemmeside på: http://www.uvm.dk/uddannelse/gymnasiale%20uddannelser/fagenes%20sider/fag%20af/ Biologi%20-%20stx.aspx.

4.2 Arbejdsformer Der veksles mellem forskellige arbejdsformer, så der er progression fra mere bundne undervisningsaktiviteter til selvstændigt arbejde. I valget af arbejdsformer skal der tages hensyn til at udvikle elevernes erfaring med både individuelle og kollektive arbejdsformer, og der skal tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Undervisningen skal tilrettelægges, så den både tilgodeser elever, der har undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog. Der skal være fokus på det anvendelsesorienterede gennem hele forløbet. Udadrettede aktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen, hvor det er muligt. Det eksperimentelle arbejde skal integreres i den daglige undervisning og har et omfang, der svarer til ca. ¼ del af fagets undervisningstid. Der udarbejdes et antal rapporter, projektprodukter eller andre produktformer. It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til læringsmålene. Der anvendes dataopsamling, databehandling i regneark, informationssøgning, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentation. En del af arbejdsformerne er uddybet under de didaktiske principper, her suppleres med udadrettede aktiviteter, it, mundtlig og skriftlig fremstilling. Udadrettede aktiviteter Udadrettede aktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen og er relevant i forbindelse med mange forskellige emner og stofområder. Sådanne aktiviteter kan fremhæve både det praktiske og det anvendelsesorienterede element i undervisningen, styrke elevernes færdigheder i iagttagelse, dataindsamling og databearbejdning, samt give undervisningen et samfundsmæssigt perspektiv. Udadrettede aktiviteter i biologi kan f.eks. være: Feltundersøgelser med iagttagelse og indsamling af data og materiale i naturen under kortere og længerevarende ekskursioner. Studiebesøg på virksomheder, institutioner og udstillinger samt besøg hos organisationer, enkeltpersoner o.l. Inddragelse af gæstelærere. Interviews med personer uden for skolen. I forbindelse med de aktiviteter, der tager specielt sigte på kontakten med det offentlige eller private arbejds- og erhvervsliv, skal det nævnes, at der for biologi er særdeles gode samarbejdsmuligheder med institutioner og virksomheder inden for fangst og fiskeri, landbrug, fødevareindustri, drikkevandsforsyning, forbrændingsanlæg samt sundhedssektoren og forskellige miljøforvaltninger. It It integreres i undervisningen på linje med andre hjælpemidler, hvor det giver en faglig og pædagogisk fordel. It har således oplagte anvendelsesmuligheder i forbindelse med det eksperimentelle arbejde, hvor det f.eks. kan anvendes til dataopsamling eller til at øge feltudstyrets anvendelsesmuligheder. It kan også anvendes til beregning og formalisering (tabelopskrivning, kurvetegning m.m.), til informationssøgning, til simulation, til administration af viden, til styring af arbejdsprocessen og som arbejdsredskab ved udarbejdelse af opgaver, rapporter og produkter i forbindelse med projektarbejde. Internettet rummer også en række interaktive muligheder, animationer mv., som med fordel kan integreres i undervisningen. Det samme gælder hjemmesider eller cd-rommer, der er udarbejdet i direkte tilknytning til lærebøger.

Biologis fagside på EMU: www.emu.dk/gym/fag/bi/index.html Center for folkesundhed (Grønland): www.paarisa.gl Grønlands sundhedsportal: www.peqqik.gl Statens Institut for Folkesundhed: www.si-folkesundhed.dk (indeholder side om forskning i sundhed og sygdomme i Grønland) Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut: www.natur.gl Nationalt center for miljø og energi: www.dmu.au.dk (indeholder side om forskning i Grønland og Arktis). Etisk råds hjemmeside: www.etiskraad.dk (indeholder tema om etik og livet specielt for gymnasieelever). DR-undervisning: www.dr.dk/gymnasium/emner/emneoversigt.asp Mundtlig og skriftlig fremstilling Det skriftlige arbejde i biologi er en naturlig del af læreprocessen og omfatter bl.a. følgende elementer: a) Journaler over eksperimentelt arbejde og feltundersøgelser, b) Rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne, c) Produkter som resultat af projektarbejde og d) Andre typer opgaver, som f.eks. synopsis. Biologi skal på linje med andre fag bidrage til elevernes generelle evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret. Mundtlig og skriftlig fremstilling er i høj grad med til at styrke den faglige forståelse. En præcis beskrivelse og analyse af en biologisk problemstilling forudsætter en korrekt anvendelse af fagudtryk og evne til at fremhæve de væsentlige punkter. Herved opøves en kombination af faglige og formidlingsmæssige kompetencer. Den mundtlige fremstilling styrkes bl.a. ved, at den enkelte elev kommer mest muligt til orde. Det kan være gennem en aktiv dialog med læreren eller med de øvrige elever på holdet; men også selvstændig fremlæggelse eller egentlige foredrag kan overvejes. I den daglige undervisning kan også arbejde i mindre grupper være med til at stimulere den mundtlige fremstilling hos den enkelte elev. I forbindelse med undervisningen i biologi C, skal eleverne arbejde med forskellige skriftlige genrer herunder journaler, rapporter, forskellige opgavetyper og opgaver i samspil med andre fag samt andre produkter. Journaler: En journal indeholder dokumentation fra et eksperimentelt arbejde. Indholdet omfatter noter fra det eksperimentelle arbejde. Journalerne skal have en karakter, så de kan benyttes som elevens baggrundsmateriale ved den afsluttende prøve. Rapporter: En rapport indeholder elementerne: Formål, teori, materialer, fremgangsmåde, resultater, diskussion og konklusion. Rapporter over det eksperimentelle arbejde kan være mere eller mindre omfattende, men med en progression i løbet af C-niveau. Det vil være rimeligt, at der stilles forskellige, men klare og præcise krav, til vægtningen af elementerne i rapporterne afhængigt af,

hvilke eksperimenter der rapporteres over. Ved visse eksperimenter kan man lægge særlig vægt på hypotesedannelsen og efterbehandlingen af resultaterne, mens metoder måske ikke vægtes i samme detaljeringsgrad. I andre rapporter kan der i stedet stilles særlige krav om dybde og detalje vedrørende metoden, mens rapportens øvrige elementer behandles mere overfladisk. Skriftlige opgaver: Ved arbejde med skriftlige opgaver skal der ske en progression gennem forløbet. Vægten i de enkelte opgaver kan lægges på udarbejdelse af korte, faglige tekster, beregninger eller konkrete analyser og vurderinger af forelagte data. I opgavebesvarelsen bør eleverne vænnes til at inddrage forklarende tekst, reaktionsligninger og figurer i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Ligeledes bør eleverne trænes i formidling af behandling af eksperimentelle data. Andre produkter: Her kan f.eks. inddrages power point præsentationer, hjemmesider, posters, podcast mm. I tilknytning til andre produkt- og formidlingsformer kan der være behov for en skriftlig dokumentation, f.eks. en ledsagende tekst til en billedserie, en synopsis for en videooptagelse, et manuskript til en radioudsendelse, artikler i den lokale avis, pjecer eller en uddybende kommentar til en plancheudstilling. Som en del af et forløb kan der etableres en elektronisk logbog. Eleverne kan på skift referere de enkelte timer eller lave resumé af gruppens arbejde og dernæst lægge referaterne på et konferencesystem eller på en fælles hjemmeside. Logbogen er med til at træne elevernes skriftlige formuleringsevne i faget, og samtidig er eleverne medansvarlige for at skabe overblik over fag og emner, og dermed styrkes deres metakognition. Ved skriftligt arbejde er det vigtigt, at både mål for og krav til det enkelte skriftlige arbejde tydeliggøres for eleverne, så de ved, hvad der forventes i arbejdet med og besvarelsen af opgaven. Man kan eventuelt udlevere eksempler på besvarelser af skriftligt arbejde til eleverne. Arbejdet kan i mange tilfælde med fordel tilrettelægges procesorienteret. Det kan være hensigtsmæssigt, at dele opgaver op i delelementer, som eleverne f.eks. kan arbejde med i par eller grupper, og tilrettelægge det skriftlige arbejde i undervisningen, så der er mulighed for vejledning og kommentering undervejs. 4.3 Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges, således at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før-faglige begreber. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med mange fagudtryk, og der lægges vægt på at eleverne kan bruge de relevante biologiske fagudtryk. Eleverne skal derfor trænes specifikt i anvendelse af korrekt fagsprog i det mundtlige arbejde såvel som i det skriftlige. Undervisningen skal tilrettelægges så der arbejdes systematisk og med en logisk progression i udvikling af de faglige begreber, ikke mindst af hensyn til svage elever, eller elever der har undervisningssproget som andetsprog. Der skal ligeledes i undervisningen arbejdes systematisk og progressivt med at opbygge elevernes fortrolighed med før-faglige begreber både i forhold til de læste tekster, analysering af data og figurmateriale og udførelse af eksperimentelt arbejde. Det skal her påpeges, at der i denne forbindelse ikke menes de obligatoriske faglige grundbegreber, som økosystem, biotiske faktorer, genotype mm. som eleverne gennem undervisningen lærer at forstå betydningen af. Før-faglige begreber er hyppigt forekommende ord, der har en form for almen karakter (fx analysér, forklar,

redegør, tilsæt), og det er langt fra tilfældet heller ikke for elever, der undervises på deres modersmål at disse begreber er velkendte for eleverne, og de kan være bremsende for elevernes forståelse og læring. Det gælder i højere grad for elever fra familier uden studietraditioner og i endnu højere grad for elever, der undervises på et sprog, der ikke er deres modersmål. Læreren skal derfor i sin undervisning være bevidst om, hvorvidt eleverne forstår betydningen af disse før-faglige begreber, bruge tid på at afdække hvilke begreber der er tale om, og træne i brugen af disse begreber i faglige tekster, øvelsesvejledninger og i lærer-elev dialogen. 4.4 Samspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges, så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder. Der skal arbejdes med mindst et tværfagligt projekt i samarbejde med et eller flere af de øvrige fag med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i faget. Efter projektperioden afleveres en dokumentation, som er fælles for de fag, der indgår i projektet. Valget af tværfaglige projekter vil være afhængig af hvilken studieretning Bio C indgår i, men mulighederne for tværfagligt samarbejde er mange, da biologi har berøringsflader med både andre naturvidenskabelige fag, samfundsfag og humanistiske fag. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så den enkelte elev kender sit standpunkt, og så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå læringsmålene og for justering af undervisningen. Formålet med den løbende evaluering er dels at give eleverne mulighed for at vurdere eget niveau i forhold til de faglige krav og dels at give eleverne og læreren mulighed for at vurdere undervisningens form og indhold. Evalueringen skal benyttes som baggrund for justering af egen indsats og for justering af undervisningens metoder og indhold. Undervisningen kan f.eks. evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, hvor der spørges om konkrete forhold ved den afholdte undervisning. Spørgeskemaerne kan både indeholde spørgsmål om undervisningens form og indhold, om elevernes indsats og om lærerens undervisningsform. I nogle tilfælde kan det også være en fordel at give eleverne mulighed for at formulere sig mere frit om aftalte emner. Elevernes udbytte af undervisningen kan f.eks. evalueres ved prøver, der tager udgangspunkt i det faglige stof, der har været arbejdet med. Prøverne kan enten afleveres til bedømmelse eller give eleverne direkte feedback, hvis de retter dem selv - evt. ved elektronisk rettelse. Ved lærer/elevsamtaler kan der i øvrigt afdækkes forhold af betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Eleverne bør tidligt i undervisningen præsenteres for, hvilke krav der vil blive stillet til dem ved den afsluttende prøve. Senere kan der løbende trænes i arbejde med eksamensopgaver f.eks. ved at eleverne laver notater som forberedelse til eksamination i en eksamensopgave eller ved at der gennemføres en prøveeksamen.

5.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af opgaver, der skal indeholde en overskrift og præciserende underspørgsmål samt bilagsmateriale. Hver opgave vedlægges normalt såvel kendte som ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde og projekterne skal indgå i så mange opgaver som muligt. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af besvarelsen af opgaven suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Ved den mundtlige prøve i biologi C er eksaminationstiden ca. 30 minutter og forberedelsestiden ca. 60 minutter. Prøveopgaverne udformes af eksaminator. Den enkelte prøveopgave tager udgangspunkt i et eller flere af undervisningens temaer. Prøveopgaven skal indeholde en overskrift, præciserende underspørgsmål samt kendt og ukendt bilagsmateriale. Bilagsmaterialet kan f. eks. være figurer, modeller, eksperimentelt udstyr eller levende eller dødt materiale. Det eksperimentelle arbejde skal indgå i så mange af opgaverne som muligt. Opgavens formulering og omfang af bilagsmateriale skal tilsammen være udformet, så eksaminanden har mulighed for at leve op til læreplanens læringsmål og bedømmelseskriterier. Den enkelte opgave vil ikke kunne indeholde alle læringsmål, som derfor skal være dækket af det samlede opgavesæt. I tilfælde af genanvendelse af opgaveformuleringer må samme opgave højst forekomme 2 gange inden for samme prøve. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal alle opgaver lægges frem ved prøvens begyndelse, og hver eksaminand skal have mindst fire opgaver at trække lod imellem. Ifølge eksamensbekendtgørelsen sendes opgaverne med bilag til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Opgaverne uden bilag skal være kendt for eksaminanderne mindst 5 dage før prøvens afholdelse. Eksaminator aftaler med eleverne, hvor og hvornår de kan se opgaverne f.eks. på skolens hjemmeside. Det er god praksis, at eksaminator inden da har kontaktet censor og aftalt nærmere. Prøvegrundlaget er holdets undervisningsbeskrivelse, som omfatter såvel teoretisk som eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen bør udformes, så den er informativ og overskuelig for både elever og censor. Eksempler på prøveopgaver Nedenstående eksempler er på ingen måde normative, men blot nogle få ideer til, hvordan prøveopgaver kan se ud. Opgaver kan formuleres på forskellige måder, og der er ikke en bestemt måde, der er den bedste. Det er vigtigt, at eleverne inden prøven er bekendt med, hvordan en prøveopgave kan se ud, og hvad der forventes af dem både under forberedelsen og ved fremlæggelsen. Eksempel på prøveopgave med udgangspunkt i temaet Fødevareproduktion Følgende opgavetekst offentliggøres fem dage før prøven:

Tema: Fødevareproduktion Med udgangspunkt i det vedlagte bilagsmateriale og besøget på Great Greenland skal du Gøre rede for ringsælens og grønlandssælens levevis Forklare hvilken sundhedsmæssig betydning sælen har for den grønlandske kost Diskutér sælfangstens betydning for den grønlandske befolkning Følgende bilagsmateriale udleveres ved lodtrækningen: Bilag: Tabel, der viser levesteder, modervægt og ungevægt hos grønlandske sælarter. Figur, der viser grønlandssælernes udbredelse og vandringer samt et ca. antal sæler i 2010 fordelt på yngle-fælde områderne. Figur, der viser eksempler på ringsælens fødevalg. Tabel, der viser mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer som procent af total fedt i traditionel grønlandsk og dansk kost. Figur, der viser indhold af PCB og kviksølv i grønlandsk kost. Fangststatistik fra Grønland (Piniarneq 2011), der viser fangst af land- og havpattedyr 2004-2009. Eksempel på prøveopgave med udgangspunkt i temaet Sundhed og livsstil Følgende opgavetekst offentliggøres fem dage før prøven: Tema: Sundhed og livsstil Med udgangspunkt i det vedlagte bilagsmateriale og egne undersøgelser skal du Gøre rede for hjertets opbygning og funktion og forklare hvad blodtryksmålinger viser. Diskutere hvordan man kan undgå hjerte-karsygdomme og andre livsstilssygdomme. Vurdere sundheden hos den grønlandske befolkning. Følgende bilagsmateriale udleveres ved lodtrækningen:

Bilag: Figurmateriale, der viser hjertets opbygning og forskellige værdier for blodtryk. Figurmateriale, der viser sammenhæng mellem fysisk aktivitet og blodprop i hjertet. Figurmateriale, der viser energifordeling i dansk kost 1985 og 2001. Tabel, der viser udviklingen i BMI i Grønland 1993-2001. Figurmateriale, der viser forekomst af diabetes i Grønland og Danmark. Artikel: Grønlandsk kost i forandring. Nyhedsbrev fra Statens Institut for Folkesundhed 5/2009. Læreplanen i biologi C skal læses sammen med GU-bekendtgørelsens samlede paragraffer med bilag og eksamensbekendtgørelsen. 5.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til læringsmålene. Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for biologi C for karaktererne A, C og E. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens læringsmål og bedømmelseskriterier. A Fremragende Fremlæggelsen er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til det aktuelle fagområde og sætter med faglig sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden analyserer og vurderer fagligt kvalificeret resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminanden kan både forklare modeller og analysere og forklare figurer omhandlende biologiske sammenhænge med ingen eller få uvæsentlige mangler. Eksaminanden kan perspektivere sin biologiske viden og inddrage samfundsmæssige og etiske aspekter. C God Fremlæggelsen er sammenhængende og formidles med anvendelse af biologiske fagudtryk. Eksaminanden demonstrerer godt kendskab til det aktuelle fagområde og kan i rimelig grad sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden inddrager i rimelig grad biologiske metoder og resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende biologiske sammenhænge indeholder adskillige mangler. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad sin biologiske viden og inddrager samfundsmæssige og etiske aspekter. E Tilstrækkelig Fremlæggelsen er noget usammenhængende. Eksaminandens anvendelse af biologiske fagudtryk er usikker. Eksaminandens kendskab til det aktuelle fagområde er præget af adskillige væsentlige mangler og ukendt materiale sættes kun i mindre grad i relation til kendte problemstillinger. Eksaminanden kan i mindre grad analysere og vurdere resultater fra eksperimentelt arbejde. Eksaminandens forklaring af modeller samt analyse og forklaring af figurer omhandlende biologiske sammenhænge er usikker og mangler præcision og væsentlige mangler forekommer. Eksaminanden perspektiverer i begrænset omfang sin biologiske viden og inddrager samfundsmæssige og etiske aspekter.