AUGUST 2014 Region Hovedstaden Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
NY PSYKIATRI BISPEBJERG BYGGEPROGRAM
FORORD I Danmark rammes hver femte af os på et tidspunkt af psykisk sygdom, og op i mod 700.000 mennesker oplever her og nu psykiske problemer. Patienter i psykiatrien er derfor en mangfoldig skare af mennesker, med stor variation i alder og diagnoser; Fra personer, der kommer til ambulatorierne med depression, der midlertidigt har givet deres liv en anden farve, til personer med skizofreni, der ser og oplever verden på en anden vis end andre og gør det hele eller i perioder af livet. Målet for Ny Psykiatri Bispebjerg er at lade arkitekturen bidrage til at skabe håb, værdighed, ligeværdighed og respekt for alle patienter i psykiatrien. Patienter i psykiatrien kan opleve en øget sensibilitet og opmærksomhed i forhold til de fysiske omgivelser. Detaljer, som andre vil overse eller finde ubetydelige, kan skabe utryghed og blive altoverskyggende. Derfor er enkelhed, entydighed og genkendelighed i de fysiske rammer afgørende. Dermed kan arkitekturen gennem et arketypisk formsprog skabe ro og tryghed. Arkitekturen skal skabe trygge og imødekommende rammer om psykiatriens mangfoldige behandlingsformer, varierende fra social træning i en dagligdagsramme, over fysiske aktiviteter, til egentlige kliniske behandlinger. Nogle områder kan stemningsmæssigt være mere hjemlige - uden at fremstå som private - mens andre rum skal have en klinisk karakter, hvilket netop i den konkrete situation kan være det tryghedsskabende element. Det betyder, at der er behov for en høj grad af tydelighed i psykiatriens arkitektur. Nærhed, udsyn og kontakt til naturen kan også være en måde at skabe genkendelighed og ro for psykiatriens patienter. Jord, sten, planter og vand er elementer, som er genkendelige for alle og som møder den enkelte med harmoni og uden krav til koncentration eller afkodning. Træning og genvinding af tabte praktiske og sociale kompetencer er vigtig. Derfor skal der etableres aktivitetstilbud, der kan opretholde et dagligliv, så der på afsnittene kan leves et almindeligt liv. Målet om at nedbringe tvang skal i høj grad understøttes af arkitekturen. Patienter på lukkede afsnit kan ikke frit vælge at gå andre steder hen. De deltager i hinandens liv på godt og ondt. Derfor er der behov for, at man på enkel vis kan trække sig tilbage og let kan glide ind og ud af sociale sammenhænge på et sengeafsnit. For nogle patienter er troen på en bedre fremtid begrænset eller helt forsvundet. De fysiske rammer for Ny Psykiatri Bispebjerg skal derfor medvirke til at skabe håb og styrke troen på, at et meningsfuldt liv er muligt. Også med de begrænsninger, der kan følge med psykisk sygdom.
Fortid, nutid og fremtid Nornerne er en gruppe gudinder i nordisk mytologi. De bedst kendte er Urðr, Verðandi og Skuld, hvis navne traditionelt oversættes til det, som har været, det værende og det kommende, dvs. fortiden, nutiden og fremtiden. Nornerne er de skæbnemagter, der bestemmer over et menneskes livsforløb og længde. De optræder ved et barns fødsel, hvor de som på en væv udmåler skæbnens tråde. Linjer og hænder i nærværende konkurrenceprogram er inspireret af disse spundne skæbnetråde og er et billede på, hvordan vores livsbane kan ændres af hændelser eller i mødet med andre mennesker. Hænderne udtrykker omsorg og vejledning. Linjerne eller skæbnetrådene optræder tre ad gangen for at symbolisere et menneskes fortid, nutid og fremtid, men de relaterer sig også til stedet og dets historie: det gamle, det nuværende og det fremtidige.
INDHOLD s. 8 s. 8 s. 9 s. 9 s. 10 s. 11 1.0 INDLEDNING 1.1 Baggrund 1.2 Overblik 1.3 Arealkrav 1.4 Vision for Ny Psykiatri Bispebjerg 1.5 Dilemmaer 1.6 Signaturforklaring s. 49 s. 49 s. 50 s. 50 s. 50 s. 51 s. 51 s. 51 2.10 Bæredygtighed Indeklima herunder lys, lyd og luft Arbejdsmiljø 2.11 Bygge- og installationsteknik Tekniske løsninger Rengøringsvenlige bygninger Brandstrategi 2.12 Inventar og udstyr 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER s. 15 s. 16 s. 16 s. 17 s. 17 s. 18 s. 18 s. 19 s. 20 s. 23 s. 24 s. 25 s. 28 s. 29 s. 37 s. 38 s. 39 s. 40 s. 42 s. 42 s. 43 s. 44 s. 44 s. 44 s. 44 s. 44 s. 45 s. 46 s. 46 s. 46 s. 46 s. 48 2.1 Bebyggelsesplan og disponering Afgrænsning af projektet 2.2 Arkitektur Helende arkitektur Materialer Bygningsintegreret kunst 2.3 Robusthed 2.4 Funktionalitet 2.5 Hovedfunktioner og flow Flow i nybyggeriet Hovedindgang og forhal Akutmodtagelsen ECT-enhed Sengeenheder Patientfaciliteter Kontorfaciliteter Undervisnings- og personalefaciliteter Logistikfunktioner 2.6 Udearealer Ydre haverum Indre haverum Skærmede haverum Udeophold til besøgsområde Udeophold i akutmodtagelsen 2.7 Plads, veje, stier og parkering Psykiatritorvet Veje Stier Parkering for biler Cykelparkering 2.8 Sikkerhed 2.9 Etaper s. 56 s. 56 s. 56 s. 56 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 s. 57 s. 58 s. 59 s. 60 s. 60 s. 60 s. 61 3.1 Helhedsplanen 3.2 Myndighedsforhold Kommuneplan og VVM-redegørelse Lokalplan Fredninger 3.3 Forundersøgelser Terrænforhold Jordbundsforhold og forurening Arkæologi Trafikstøj 3.4 Ekstern logistikforsyning 3.5 Teknisk forsyning 3.6 Grænseflader Nedrivninger Tunneller Relationer til omgivende bebyggelser 4.0 BRUGERPROCESSER 5.0 AKTØRER OG ORGANISATION 6.0 RISIKOSTYRING 7.0 ØKONOMI 8.0 AREALER 9.0 TIDSPLAN 10.0 ORDFORKLARING 11.0 BILAGSOVERSIGT
1.0 INDLEDNING
Ny Psykiatri Bispebjerg er en del af Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som blev vedtaget i 2010. Som en del af denne plan udvides og ombygges somatik* (se ordforklaring) og psykiatri på Bispebjerg Bakke under navnet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. 1.1 BAGGRUND Region Hovedstadens Psykiatri varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden og har status som universitetshospital. Psykiatrien er ét hospital med 11 psykiatriske centre geografisk spredt i hele Region Hovedstaden. Ny Psykiatri Bispebjerg omhandler Psykiatrisk Center København (efterfølgende forkortet PC København) og afdeling Bispebjerg i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (efterfølgende forkortet BUC), som begge i dag er spredt på flere adresser i København. PC København samles på Bispebjerg i nybyggeri og i eksisterende bygninger, som ombygges. BUC forbliver i deres nuværende bygninger på Bispebjerg, og vil skulle anvende dele af de ombyggede bygninger sammen med PC København. Psykiatrisk Center København PC København behandler patienter med psykiatriske diagnoser som depression, skizofreni og angst. Optageområdet dækker store dele af København og udgør et område med ca. 275.000 borgere. PC København har i år 2020 forventeligt 80.000 ambulante besøg årligt og beskæftiger ca. 850 medarbejdere.der forventes ca. 9.000 henvendelser årligt i akutmodtagelsen i 2020, hvoraf halvdelen fører til indlæggelse. De fleste indlæggelser sker via akutmodtagelsen, hvor patienter selv henvender sig eller i få tilfælde ankommer med politi eller ambulance. Patienten undersøges og bliver efterfølgende enten indlagt eller sendt videre til behandling i ambulant regi. Behandlingen omfatter bl.a. medicinsk behandling, psykoterapi*, miljøterapi* og psykoedukation*. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 25 dage og varierer fra et par dage til flere uger og måneder. 1.2 OVERBLIK Ny Psykiatri Bispebjerg er et delprojekt under det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Ny Psykiatri Bispebjerg er igen opdelt i delprojekter, hvoraf de to primære delprojekter er et nybyggeri samt ombygning af eksisterende bygninger (bygning 20 og bygning 60, 61, 62 og 64 (i Lersø Komplekset). Derudover etableres dyrestalde og procedurerum i den nye Laboratorie- og Logistikbygning. Dette projekt omhandler alene nybyggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg, som er et byggeprojekt for Region Hovedstadens Psykiatri. I nybyggeriet samles PC Københavns 200 senge på 26.900 brutto-m² i tidssvarende, attraktive rammer. Projektkonkurrencen varer fra medio 2014 til primo 2016, hvorefter projektet færdigprojekteres. Byggeriet påbegyndes 2018 og forventes at stå færdigopført i 2022. Den samlede økonomiske ramme for Ny Psykiatri Bispebjerg er 1,03 mia. kr. (Pris- og Lønudviklingsindeks for 2009, PL-indeks 120,5), hvoraf der er afsat 680 mio. kr. til nybyggeriet (nærværende projektkonkurrence). De 680 mio. er det fremskrevne beløb efter Pris og Lønindeks 2014, PL-indeks 130,6. Det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Til orientering gives her information om samtlige delprojekter, der gennemføres under det samlede projekt for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Delprojekterne vedrørende opførelse af nye bygninger: Parkeringshus opførelse af 600 parkeringspladser i konstruktion opføres i totalentreprise. Forventet byggestart november 2014 og færdiggørelse november 2015. Herudover etableres ca. 100 parkeringspladser på terræn i Bispebjerg matriklens sydvestlige hjørne. Laboratorie- og Logistikbygningen nybyggeri af ca. 11.000 m² laboratorier og varemodtagelse- og varehåndteringsfunktion 8 1.0 INDLEDNING
projektering pågår. Forventet byggestart maj 2015 og færdiggørelse oktober 2016. Akuthuset (det somatiske hospital) nybyggeri af ca. 70.500 m² samt forplads og parkeringskælder. Forventes projekteret og opført i perioden primo 2017-2023. Ny Psykiatri Bispebjerg nybyggeri af ca. 26.900 m² samt parkeringskælder forventes projekteret og opført i perioden 2016-2022. Øvrige delprojekter omfatter: Renovering af eksisterende bygninger ca. 57.500 m ² forventes udført løbende i etaper fra 2015-2024. Nedrivning af eksisterende bygninger ca. 47.000 m² forventes udført løbende i etaper i perioden 2014-2023. Infrastruktur, hovedforsyninger og diverse anlægsarbejder forventes udført løbende i etaper i perioden 2014-2024. Med henblik på at sikre en velkoordineret planlægning og styring af byggeplads- og logistikforhold er der defineret følgende delprojekt: Fælles Byggeplads som udføres løbende i hele perioden 2014-2024. 1.3 AREALKRAV Projektet er dimensioneret efter Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri, november 2012. I arealstandarden er nettoarealer defineret ved det indvendige areal af rum til patient- og personalefunktioner og birum. Bruttoarealer er defineret ved bygningens samlede areal inkl. fordelingsarealer, teknikarealer og konstruktionsarealer. Forholdet mellem bruttoarealer og nettoarealer (b/n-faktor) for psykiatrisk nybyggeri er i arealstandarden fastsat til 1,8. I alt indeholder nybyggeriet 26.900 brutto-m² (eksklusiv parkeringskælder) og dermed ca. 15.000 netto-m². I bilag 1.3 Areal- og økonomiskema findes en vejledning samt et areal- og økonomiskema til indtastning af arealer. 1.4 VISION FOR NY PSYKIATRI BISPEBJERG PC København har udarbejdet en vision for Ny Psykiatri Bispebjerg, som understøtter de overordnede visioner for psykiatrien om åbenhed, tilgængelighed og valgmuligheder Ny Psykiatri Bispebjerg skal inddrage resten af hospitalet og byen. Når man ankommer til psykiatrien på Bispebjerg skal man føle sig ventet og velkommen, hvad enten man er patient, pårørende, medarbejder, besøgende eller studerende. Arkitekturen og indretningen skal signalere åbenhed over for patienter og besøgende, samtidig med at patienters og pårørendes integritet og privatsfære respekteres. Indretningen af centret skal understøtte en respektfuld og ligeværdig relation mellem patient og behandler. Arkitekturen og indretningen skal understøtte effektive arbejdsgange, så PC København kan tilbyde et sammenhængende patientforløb med høj kvalitet og tiltrække de bedste medarbejdere. Byggeriet skal give optimale rammer for forskning og uddannelse, vidensdeling og anvendelse af moderne teknologi i behandlingsforløbene. Ny Psykiatri Bispebjerg skal give patienten valgmuligheder i dagligdagen, selvom patienten er indlagt på et lukket sengeafsnit. Byggeriet skal invitere til aktivitet og sociale fællesskaber og samtidig skabe mulighed for ro og tilbagetrækning. Der skal skabes en differentiering i aktivitets- og oplevelsesmuligheder. Patienten skal kunne vælge til og fra blandt disse tilbud. Ny Psykiatri Bispebjerg skal være bæredygtig i social, miljømæssig og økonomisk henseende. 1.0 INDLEDNING 9
1.5 DILEMMAER Opgaven i forbindelse med planlægning af nybyggeriet indeholder en række modsætningsforhold, som skal afvejes mod hinanden for at finde den bedste løsning set i relation til en samlet helhed for projektet. Disse modsætningsforhold er beskrevet som en række dilemmaer, og når der undervejs i byggeprogrammet gives beskrivelser af et modsætningsforhold henvises til dilemmaernes bogstaver f.eks. (dilemma A). PATIENTERNES RET TIL DISKRETION DILEMMAER > A < > B < PLACERING AF FLEST MULIGE SENGESTUER I STUEPLAN FOR AT SKABE DIREKTE UDGANG TIL HAVERUM > C < PATIENTERNES BEHOV FOR TRYGHED OG DISKRETION > D < PATIENTERS FØLSOMHED OVER FOR SPEJLINGER I GLAS OG NOGLE PATIENTERS FRYGT FOR OVERVÅGNING > E < PATIENTERNES MULIGHED FOR AT REGULERE LYS OG TEMPERATUR PÅ SENGESTUERNE > F < GRØNNE, SANSELIGE OG INSPIRERENDE HAVERUM IMPLEMENTERING AF LOKALPLANENS KRAV OM EN AKTIV FACADE MED ØGET GLASAREAL BYGGEGRUNDENS PLACERING, UDFORMNING OG AREAL, DER NØDVENDIGGØR BEBYGGELSE I FLERE ETAGER BEHOVET FOR UDSYN OG DAGSLYSINDFALD PERSONALETS ØNSKE OM OVERSKUELIGHED I SENGEENHEDERNE SIKKERHEDSKRAV TIL BYGNINGSDELE OG INSTALLATIONER, HERUNDER AT VINDUER IKKE KAN ÅBNES SIKKERHEDSKRAV OG BEHOV FOR VEDLIGEHOLDELSE OG OVERSKUELIGHED 10 1.0 INDLEDNING
1.6 SIGNATURFORKLARING Byggeprogrammet og bilag 1.1 Rumbeskrivelser indeholder en række cirkeldiagrammer, der udgør en abstrakt illustration af kravene til sammenhænge, nærheder og i visse områder også flowet mellem hovedfunktioner, funktionsområder og rum. Diagrammerne skal ikke tolkes som konkrete plandiagrammer, ligesom de enkelte cirklers størrelse ikke er udtryk for krav til arealer eller vægtning i forhold til funktionaliteten. Bilag 1.2 Arealskema præsenterer en oversigt over samtlige rum i hvert funktionsområde. I tilfælde af divergens mellem diagrammer og bilag 1.2, er bilag 1.2 gældende. SIGNATURFORKLARING - DIAGRAMMER INDGANG ADGANG NÆRHEDSRELATIONER FUNKTIONS- OMRÅDE HOVED- FUNKTION RUM FUNKTIONSOMRÅDE OMRÅDE NÆRLIGGENDE FUNKTIONSOMRÅDE 1. RUM/OMRÅDE PLACERET I ET FUNKTIONSOMRÅDE 1 2 3 2. RUM/OMRÅDE DELT MELLEM TO FUNKTIONSOMRÅDER 3. RUM/OMRÅDE PLACERET UDENFOR, MEN I NÆRHED TIL ET FUNKTIONSOMRÅDE 1.0 INDLEDNING 11
2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET
TK S UNGDOMS- GÅRD LIONS KOLLEGIET VUGGESTUE ETAPE 2 ETAPE 1 S-TOG TUBORGVEJ / RING 2 LILLE TUBORGVEJ 19 61 63 64 60 62 RINGVEJ 16 17 18 Diagrammet viser placering af konkurrenceområde, byggeområder, område for placering af etapeafgrænsning, nye vejforløb samt eksisterende bygninger, der bevares eller er fredede. Eksisterende bygninger og veje, der nedrives/- lægges, er ikke illustreret. P-HUS AKUTHUSET 39 ØSTRE LÆNGDEVEJ KONKURRENCEOMRÅDE LABORATORIE- OG LOGISTIKBYGNING VESTRE LÆNGDEVEJ BYGGEOMRÅDER PSYKIATRIEN ETAPE 1 OG 2 OMRÅDE FOR PLACERING AF ETAPEAFGRÆNSNING BYGGEOMRÅDE, SOMATIK BISPEBJERG MATRIKLEN OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET FREDEDE BYGNINGER EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES LERSØ KOMPLEKSET 20 BISPEBJERG BAKKE BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSET, MATRIKELNR. 1438 ØVRIGE BYGNINGER 14 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING
Overordnet omhandler projektet etablering af 26.900 brutto-m² nybyggeri med 200 senge til voksne, psykiatriske patienter. Nybyggeriet placeres i det nordøstlige hjørne af Bispebjerg-matriklen. 2.1 BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING Nybyggeriet skal udformes, så det tager afsæt i visionen, matriklens særlige karakter og giver et ambitiøst bud på fremtidens psykiatri. Samtidig skal det skabe sammenhæng med de eksisterende bygninger, så resultatet bliver et velfungerende Ny Psykiatri Bispebjerg. Nybyggeriet skal på en naturlig måde forholde sig til konteksten, og udnytte de potentialer variationerne i terrænet giver. Der skal således arbejdes bevidst med niveauforskellen på ca. to meter mellem byggeområdets nordlige halvdel og den lavest liggende sydlige halvdel. kan fungere selvstændigt uden etape 2. Placering af byggepladser for de to etaper fastlægges først endeligt når projekterne for Akuthuset og nybyggeriet til Ny Psykiatri Bispebjerg er kendt. Den overordnede disponering skal ligeledes skabe sammenhæng mellem funktionerne i nybyggeriet og funktionerne i eksisterende bygninger der tilsammen udgør Ny Psykiatri Bispebjerg. Primært ønskes sammenhæng til det øvrige PC København, der efter etape 2 vil flytte ind i bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset). Et væsentligt element i opnåelse af denne sammenhæng vil være etablering af Psykiatritorvet mellem nybyggeriet og bygning 60, 61, 62 og 64 (i Lersø Komplekset). Bebyggelse skal disponeres som klynger af gårdhavebebyggelser, der omslutter lukkede haverum, så der opnås en rumlig variation og indpasning i forhold til omgivende bebyggelser og landskab (dilemma F). NYBYGGERI Bebyggelsen må maksimalt have en bygningshøjde på 16 m. Desuden gælder for bebyggelsen, at højden ikke må overstige 1,5 x afstanden til syd-/vest-skellet af matr. nr. 1438 (vuggestuen Væksthuset). Bebyggelsen skal af sikkerhedsmæssige grunde have en facadehøjde på minimum 4,0 m mod de ydre omgivelser. AKUTMODTAGELSEN SENGEENHEDER INDRE HAVERUM PATIENT- FACILITETER Nybyggeriet skal opføres inden for byggeområderne, som er anvist på diagrammet. Inden for det anviste konkurrenceområde skal pladsdannelser, vej- og udearealer etableres, herunder adgangsvej til vuggestuen Væksthuset på nabomatriklen nr. 1438. HOVEDINDGANG OG FORHAL ECT-ENHED LOGISTIK- FUNKTIONER P-KÆLDER ETAPE 1 ETAPE 2 KONTORFACILITETER Nybyggeriet gennemføres i to etaper. Den etapevise opdeling af byggeriet er fremkommet ud fra et behov for en rokade af sengeafsnit placeret i eksisterende bygninger på byggeområdet til nybyggeriet. EKSISTERENDE BYGGERI SAMMENHÆNG NYBYGGERI OG EKSISTERENDE BYGGERI PSYKIATRITORVET UNDERVISNINGS- OG PERSONALE- FACILITETER Efter rokaden er gennemført, igangsættes etape 2. Nybyggeriet i etape 1, ca. 10.000-13.000 brutto-m², skal disponeres, så etape 1 Diagrammet illustrerer overordnet indplacering af funktionerne i etape 1 og etape 2. BEBYGGELSESPLAN OG DISPONERING 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 15
I den samlede plan for Psykiatritorvet skal etablering af en ny adgang fra Psykiatritorvet til bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset) indgå. Der kan endvidere anvises mulighed for at etablere en forbindelse mellem nybyggeriet og bygning 64 (ilersø Komplekset). Håndtering af disse elementer er nærmere beskrevet under Psykiatritorvet i afsnit 2.7. I kælder skal den eksisterende tunnel mellem bygning 60, 61 og 62 (Lersø Komplekset) og nuværende bebyggelse (bygning 15) på konkurrenceområdet bevares. Der skal etableres et fælles modtageområde for Ny Psykiatri Bispebjerg, hvortil al vareforsyning leveres fra Laboratorie- og Logistikbygningen. Fra modtageområdet etableres en tunnel videre til bygning 16, så der skabes forbindelse for varelogistik m.m. AFGRÆNSNING AF PROJEKTET Konkurrenceområdet (vist på diagrammet side 14) angiver den fysiske afgrænsning af projektet en mere nøjagtig placering fremgår på vedlagte kortbilag 4.1 Konkurrenceområde og etapeplan. Overordnet medtages alle ydelser omkring nyanlæg over og under terræn inden for konkurrenceområdet i projektet og skal afholdes inden for den økonomiske ramme. Ny tunnel til bygning 16 medtages dog kun inden for nybyggeriets bygningsafgrænsning. Der indgår ingen arbejder i eksisterende bygninger. Nedrivning af bygninger inden for konkurrenceområdet varetages af bygherren eneste undtagelse er eksisterende kælder under bygning 15, der skal håndteres som en del af projektet. TUBORGVEJ / RING 2 19 TK S UNGDOMS- GÅRD LILLE TUBORGVEJ FORBINDELSE TIL NYBYGGERI 63 64 61 LIONS KOLLEGIET 60 62 VUGGESTUE MATRIKEL NR 1438 16 RINGVEJ 17 18 S-TOG Nybyggeriet til Ny Psykiatri Bispebjerg er som nævnt et delprojekt under det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Der må forventes en vis afhængighed mellem nybyggeriet og det samlede projekts øvrige delprojekter. Og der vil være behov for koordinering i forhold til fælles grænseflader og retningslinjer, herunder f.eks. den samlede forsyningsplan samt fremtidig belysningsplan, der udarbejdes for det samlede projekt. Særligt i udførelsesperioden vil der være behov for koordinering og samarbejde med den fælles byggeplads. 2.2 ARKITEKTUR ØSTRE LÆNGDEVEJ ADGANG TIL BYGN. 60, 61 OG 62 NY TUNNEL TIL BYGNING 16 PSYKIATRIENS FÆLLES MODTAGEOMRÅDE OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET KONKURRENCEOMRÅDE BISPEBJERG MATRIKLEN EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES Diagrammet viser område for placering af eventuel forbindelse fra bygning 64 (i Lersø Komplekset) til nybyggeriet, placering af adgang til bygning 60, 61 og 62 fra Psykiatritorvet samt ny tunnelforbindelse fra psykiatriens fælles modtageområde i nybyggeriet til bygning 16 (BUC) i kælderniveau. 39 Bebyggelsen skal udføres som et moderne byggeri med en høj arkitektonisk kvalitet og inden for en stærk og samlet arkitektonisk hovedidé. Bebyggelsen skal fremstå med sin egen identitet i et nutidigt formsprog der understøtter visionerne for psykiatrien og skaber et visionært og imødekommende psykiatrisk center, hvor mennesket er i centrum. Der ønskes et markant arkitektoniske udtryk, som gerne må markere sig med sin tilstedeværelse, så længe det ikke sker på bekostning af funktionaliteten. 16 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET ARKITEKTUR
Bebyggelsens arkitektoniske karakter skal med hensyn til materialevalg, detaljering, proportionering og patineringsevne understøtte en menneskelig skala og variation, f.eks. med underdeling af facaden og bygningen. Der skal være mulighed for åbenhed og nærhed i relation til udearealer samt nødvendig afskærmning for at sikre privathed integreret i det arkitektoniske udtryk (dilemma C). Hovedindgangen skal udformes med en særlig arkitektonisk karakter, der synliggør indgangsfunktionen, og i øvrigt i henhold til bestemmelsen om aktive facader jf. lokalplanen (dilemma A). Arkitekturen skal medvirke til at skabe ro, sikkerhed, tryghed og overblik for patienter, pårørende og personale og dermed fjerne overraskelser i det fysiske miljø. Derudover skal arkitekturen medvirke til at give patienterne en oplevelse af genkendelighed, tryghed og struktur. Det gøres blandt andet ved at skabe en god og tydelig wayfinding. Der kan med fordel arbejdes med overskuelige rum med mulighed for zoneinddeling, brede gangarealer (der tager hensyn til de psykiatriske patienters ofte udvidede personlige rum), udsyn og varieret kunstig belysning, herunder dynamisk belysning. Endelig bør personalets synlighed og tilgængelighed prioriteres højt, så patienterne i vid udstrækning fornemmer personalets nærvær, selvom patienterne er alene. Sengeafsnit bør som udgangspunkt placeres på terræn. Grundens udstrækning og placering kan vanskeliggøre dette, det skal dog tilstræbes, at minimum halvdelen og helst to tredjedele af sengestuerne etableres i terrænniveau (dilemma B). Der skal etableres adgang til sikrede indre haverum fra sengeafsnit på terræn såvel som på etager. Placering af sengestuer bør ske under hensyntagen til patienternes ret til diskretion og privatliv, og så mulighed for indkig til sengestuer fra andre sengestuer, patientarealer og udearealer minimeres. Sengestuer udformes som ensengsstuer. HELENDE ARKITEKTUR Helende arkitektur handler om, hvordan lys, lyd, duft, kunst, natur, stemning, farver og andre sanselige og rumlige forhold har en afgørende betydning for menneskers velvære, sundhed, overskud og evne til restitution og heling. Helende arkitektur repræsenterer et designkoncept, hvis ambition er, at lade den arkitektoniske udformning understøtte og fremme det enkelte menneskes fysiske og psykiske helingsproces. Overordnet stiles der mod muligheden for opretholdelsen at et hverdagsliv, når man er indlagt. I denne forbindelse ses også et behov for at sikre tilknytning til det omkringliggende samfund, så færdigheder kan testes og afprøves løbende under indlæggelsen. Det kan dog være et dilemma både at skabe positive, helende rammer og imødekomme de sikkerhedskrav, der generelt stilles til lukkede sengeafsnit. MATERIALER Materialer, der indgår i nybyggeriet, skal understøtte det arkitektoniske koncept samt give varierede og sanselige oplevelser. Herudover skal der vælges materialer, der medvirker til optimering af drift- og vedligeholdelsesindsatsen. Materialevalget til byggeri for psykiatriske patienter stiller endvidere særlige krav. Der skal vælges materialer, der er robuste overfor slitage, hård fysisk påvirkning og forsøg på destruktion eller demontering. Anvendelse af glas giver god overskuelighed i patientområderne og mellem patientområderne og udearealerne. Men anvendelsen af meget glas kan samtidig virke uhensigtsmæssigt på patienterne, der kan være følsomme over for spejlinger af dem selv og have en frygt for overvågning (dilemma D). Materialer må ikke kunne bearbejdes, så de kan anvendes til selvskadende handlinger eller udgøre risiko for personalets sikkerhed. Herudover skal det have høj prioritet, at patienterne har en positiv oplevelse af materialevalget. Oplevelsen skal være varm og imødekommende uden kontrol og institutionalisering. ARKITEKTUR 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 17
BYGNINGSINTEGRERET KUNST Som grundlag for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er der udarbejdet en fælles kunststrategi, bilag 2.12 Kunststrategi for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Kunst skal integreres i Ny Psykiatri Bispebjerg både i og på eksisterende bygninger, i nybyggeri og i udearealerne, så historie, arkitektur, landskab og kunst går op i en højere enhed. For Ny Psykiatri Bispebjerg udpeger kunststrategien følgende fokusområder: Fællesarealer på sengeafsnit i nybyggeriet Akutmodtagelsen i nybyggeriet Psykiatritorvet (pladsen/området mellem Lersø Komplekset og nybyggeriet) Kunstnerisk udsmykning skal have pædagogiske og terapeutiske egenskaber. Den skal stimulere patienternes forskellige sanser og appellere til fysisk udfoldelse, medvirke til at gøre hverdagen mere oplevelsesrig for patienter, pårørende og personale samt nedbryde institutionspræget. Den må gerne være både visuelt appellerende og invitere til berøring eller anden form for aktivitet/deltagelse. Ved valg af bygningsintegreret kunst skal totalrådgiver være opmærksom på, at patienter og personale kommer til at leve sammen med kunsten uden mulighed for at kunne vælge til eller fra. På baggrund af dette skal anvendelsen af kradse statements, som kan virke dominerende, forstyrrende og tidsrelaterede, undgås. Kunsten skal kunne tåle fysisk belastning og skal kunne udbedres/ oprettes, hvis den bliver udsat for utilsigtede hændelser. Den skal kunne tåle vedvarende berøring og være skabt af robuste materialer. Det må ikke være muligt at demontere eller ødelægge dele af kunstværket for at bruge det til utilsigtede formål. Proces Der er nedsat et tværfagligt kunstudvalg, som fungerer som rådgivende instans over for de forskellige delprojekter på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Region Hovedstadens Psykiatri vil i samarbejde med dette kunstudvalg og med udgangspunkt i vinderforslaget udarbejde en bruttoliste med forslag til kunstnere, som vil være egnede til at indgå i projektet. Efterfølgende vil bygherre i samarbejde med det vindende team udvælge, hvilke kunstnere der i dispositionsforslagsfasen skal indgå i totalrådgiverteamet under ledelse af totalrådgiveren og i tæt sparring med bygherre. Det er intentionen, at kunstnere så vidt muligt skal arbejde på lige fod med arkitekten. 2.3 ROBUSTHED Nybyggeriet skal danne rammen om psykiatriens fremtidige behov, som er fastlagt i Region Hovedstadens Psykiatriplan. Samtidig er det afgørende, at projektet er robust, så det løbende kan tilpasses både budgetmæssige og anvendelsesmæssige ændringer og deraf nye behov. Begrebet robusthed dækker over tre nøglebegreber: generalitet, fleksibilitet og elasticitet. Hovedfokus bør lægges på at indarbejde generalitet i projektet. Generalitet brede anvendelsesmuligheder Generalitet dækker over bygningens evne til at rumme forskellige anvendelser og tilpasse sig ændringer i rumanvendelse over tid. Det skal ske på en måde, så der ikke bliver behov for ændringer i de grundlæggende og standardiserede løsninger inden for bærende konstruktioner, transportveje og installationer som eksempelvis elevatorer og trapper. At indbygge generalitet i projektet handler om at udnytte rammerne optimalt og sikre, at rummene kan anvendes multifunktionelt. Eksempler kan være fokus på variation i anvendelsesmuligheder for fællesrum i sengeafsnit/enheder, så anvendelsen kan ændres efter behov og over tid. 18 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET ROBUSTHED
Fleksibilitet mulighed for ændring af bygningsindretning, vægge m.m. Fleksibilitet i byggeriet vil skabe mulighed for at udføre større funktionsændringer/ombygninger på en enkel måde og uden gene for den daglige drift. Fleksibilitet handler om, at projektet er tilpasningsdygtigt for ændringer, herunder valg af bygningsstruktur, materialer, forsyningsfaciliteter og installationer. Eksempler på funktionsændringer/ombygninger kan være muligheden for at anvende sengeenheder til ambulatoriefunktioner eller at kontorer kan konverteres fra enkeltpersonskontorer til flerpersonskontorer og omvendt. Der bør være særligt fokus på fleksibilitet i sengeenheder og de tilknyttede fællesfunktioner, idet de udgør langt størstedelen af arealet for nybyggeriet. Desuden vil der i den løbende drift være behov for udskiftning af nedslidt og forældet teknisk udstyr, og det skal kunne ske uden større gener for centrets drift. Elasticitet mulighed for udbygning Elasticitet i byggeriet vil betyde, at konceptet for byggeriet kan fastholdes, hvis der opstår behov for arealudvidelse eller -reduktion. Elasticitet handler om at vælge en fornuftig overordnet disponering af byggeriet på grunden samt funktionsplanlægning generelt. Et eksempel på en sandsynlig udvidelse er tilbygning af en ekstra sengeenhed på nabomatriklen, hvor vuggestuen Væksthuset er placeret. Derudover er elasticitet i byggeriet vigtig i forbindelse med den etapeopdelte opførelse af byggeriet. 2.4 FUNKTIONALITET Ved disponering og planlægning af nybyggeriet skal der fokuseres på funktionalitet, herunder at: skabe optimalt flow for patienter, pårørende, personale og vareforsyninger sikre robusthed i forhold til fremtidige ændringer i bygningens anvendelse skabe sammenhæng med alle funktioner i Ny Psykiatri Bispebjerg for at understøtte velfungerende relationer Funktionernes optimale organisering og indbyrdes sammenhænge er afgørende for patienternes positive oplevelse af behandlingsforløbet, den daglige drift og vidensdeling på tværs af faggrupper. En veldisponeret bygning kan dermed både skabe meningsfulde og tydelige sammenhænge for patienter og pårørende, optimere driften, samt understøtte et naturligt arbejdsflow og et godt arbejdsmiljø for personalet. Nøglebegreber for de funktionelle krav til Ny Psykiatri Bispebjerg er derfor: klare og overskuelige adgangsveje enkel og overskuelig adgang til akutmodtagelsen enkel og logisk adgang til de forskellige funktionsområder fysiske rammer, der inviterer til bevægelse for både patienter og personale gode transportveje for vareforsyninger ind og ud af funktionsområder logiske og enkle fordelings-/adgangsveje til og mellem nye og eksisterende bygninger den enkelte sengeenhed skal placeres på ét niveau i stueplan eller på 1. sal Byggeprogrammets målsætning er, at den optimale drift skal fremmes, uden at dette sker på bekostning af sikkerheden for patienter og personale. For at optimere driften samdriftes to sengeafsnit med hver 16 senge, i alt 32 senge, svarende til én sengeenhed. Alle sengeenheder etableres som lukkede enheder, hvilket stiller krav til FUNKTIONALITET 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 19
sikkerhedsniveauet. Hver enhed skal også kunne fungere som åbne enheder, hvilket stiller krav til udformningen af adgangsvejen gennem slusen*. Herudover skal funktionaliteten i nybyggeriet understøtte følgende tre overordnede ambitioner for Ny Psykiatri Bispebjerg: at patienter, pårørende, medarbejdere, besøgende og studerende føler sig ventet og velkommen, når de ankommer til psykiatrien nærhed og øget kontakt mellem patienter og personale balancegang mellem patienternes ret til diskretion og ønsket om åbenhed og udsyn (dilemma C) 2.5 HOVEDFUNKTIONER OG FLOW Ny Psykiatri Bispebjerg består af en række hovedfunktioner, der skal understøtte psykiatriens udvikling fremadrettet. For at skabe en velfungerende psykiatri er det essentielt, at de enkelte hovedfunktioner er placeret optimalt i forhold til hinanden. Hovedfunktionerne indplaceres i nybyggeri, eksisterende bygninger, der ombygges, samt i Laboratorie- og Logistikbygningen. I nybyggeri placeres: Hovedindgang og forhal Akutmodtagelse ECT*-enhed Sengeenheder Patientfaciliteter Kontorfaciliteter Undervisnings- og personalefaciliteter Logistikfunktioner De hovedfunktioner, der fremtidigt placeres i eksisterende byggeri, indgår ikke i denne opgave, men deres placering skal ses i sammenhæng med nærværende opgave. Ved disponering af nybyggeriet skal der tages hensyn til adgangsforhold, flow og sammenhænge mellem funktioner i nybyggeri og eksisterende byggeri. I bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset) placeres: Sekundært indgangs- og venteområde for patienter til ambulatorier og forskning samt for personale til kantine, undervisnings-, møde- og kontorfaciliteter. Ankomstområdet etableres i stueetagen og skal være enkelt og overskueligt at orientere sig i, idet der vil være et relativt stort flow af patienter og personale til disse funktioner. Der etableres desuden en café for patienter og pårørende. Kontorfaciliteter, undervisnings- og personalefaciliteter til ledelse, forskning, og øvrige personalegrupper, der vil have deres daglige arbejdsplads i denne del. Ambulatorier, som yder psykiatrisk behandling til patienter, der ikke er indlagt. Forskning og neuropsykiatrisk laboratorium, der har behov for et tæt samarbejde med patientfunktionerne i nybyggeriet for at opnå de bedste muligheder for at forske og etablere ny viden om psykiatriske problemstillinger. Fælles personalekantine for det somatiske og det psykiatriske hospital. I ny Laboratorie- og Logistikbygning placeres: Dyrestalde og procedurerum til forskningsaktiviteter I bygning 20 placeres: Kontorfaciliteter (administration) I bygning 16, 17 og 18: BUC, afdeling Bispebjerg Ovenfor er samtlige hovedfunktioner i Ny Psykiatri Bispebjerg beskrevet. I de efterfølgende afsnit beskrives udelukkende de hovedfunktioner, der placeres i nybyggeriet. 20 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW
Diagrammet viser den overordnede indplacering af Ny Psykiatri Bispebjerg i nybyggeri og eksisterende bygninger. HOVEDFUNKTIONER I NYBYGGERIET HOVEDINDGANG OG FORHAL AKUTMODTAGELSE ECT ENHED TK S UNGDOMS- GÅRD LIONS KOLLEGIET HOVEDFUNKTIONER I BYGN. 60, 61 OG 62 KONTORFACILITETER UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER SENGEENHEDER PATIENTFACILITETER KONTORFACILITETER UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER LOGISTIKFUNKTIONER UDEAREALER TUBORGVEJ / RING 2 LILLE TUBORGVEJ 19 63 64 60 61 62 16 VUGGESTUE 17 BUC 18 S-TOG FORSKNING OG NEURO- PSYKIATRISK LABORATORIUM AMBULATORIER RINGVEJ HOVEDFUNKTIONER I LABORATORIE- OG LOGISTIKBYGNING DYRESTALD OG PROCEDURERRUM P-HUS LABORATORIE- OG LOGISTIKBYGNING AKUTHUSET ØSTRE LÆNGDEVEJ 39 HOVEDFUNKTIONER I BYGN. 20 KONTORFACILITETER VESTRE LÆNGDEVEJ BYGGEOMRÅDE, PSYKIATRIEN KONKURRENCEOMRÅDE OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET GRUNDEN BYGGEOMRÅDE, SOMATIK 20 BISPEBJERG BAKKE EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES: LERSØ KOMPLEKSET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSET, MATRIKELNR. 1438 ØVRIGE BYGNINGER HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 21
NYBYGGERI SÆRLIG ANKOMST AMBULANCE/ POLITI AKUTMODTAGELSEN SENGEENHEDER ANKOMST HOVED- INDGANG FORHAL TAND- KLINIK ECT-ENHED MULTISAL ETAPE 1 ETAPE 2 ENKELT- PERSONS KONTORER P-KÆLDER FLER- PERSONS- KONTORER KONFERENCE- RUM/ FLEXRUM KONTORFACILITETER PSYKIATRITORVET SAMMENHÆNG NYBYGGERI OG EKSISTERENDE BYGGERI LOGISTIK- FUNKTIONER AUDITO- RIUM GARDEROBE, OMKLÆDNING OG BAD MØDE OG UNDERVIS- NING UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER EKSISTERENDE BYGGERI 22 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW
FLOW I NYBYGGERIET Fra Psykiatritorvet skal der være adgang til forhallen i nybyggeriet, der er hovedindgangen til Ny Psykiatri Bispebjerg. Forhallen skal skabe gode orienteringsmuligheder, og en naturlig wayfinding skal sikre et godt overblik, der bidrager til at skabe ro og tryghed i ankomstsituationen. I forhallen modtages patienter, pårørende og gæster i en bemandet reception, og herfra er der direkte adgang til en tandklinik og ECTenheden. Fra forhallen skal der være let adgang til sengeenhederne, auditorium og andre undervisnings- og personalefaciliteter, samt for besøgende til akutmodtagelsens sengeenhed. Forhallen skal fremstå imødekommende og som et område, der skaber sammenhæng og overskuelighed for centrets forskellige funktioner. Derudover skal der være visuel og fysisk forbindelse mellem ude og inde. Akutmodtagelsen skal have en selvstændig ankomstområde, der kan placeres ud til Psykiatritorvet. Ankomstområdet skal fremstå tydeligt, så det ikke forveksles med hovedindgang/forhal. Alle sengeenheder skal placeres, så der opnås smidig, uhindret og tryg adgang fra forhallen. Bygningsafsnittene skal disponeres, så der opnås en gradvis overgang fra det offentlige miljø til de lukkede og mere private områder i sengeenhederne. I sengeenhederne skal funktionerne placeres, så der er god overskuelighed for personalet og kortest mulige afstande (dilemma D). Da alle sengeenheder som udgangspunkt skal kunne fungere som lukkede enheder, betyder det, at der skal etableres sluser ind til sengeenheder og sengeafsnit. Der etableres patientfaciliteter, så de er tilgængelige i hvert sengeafsnit og i hver sengeenhed. Desuden skal der etableres patientfaciliteter, der er fælles for to sengeenheder med adgang fra sengeenhederne via sluser. Centralt placeres de patientfaciliteter, der er fælles for alle. Kontorfaciliteter til afsnit- og enhedsledelserne skal placeres i sengeenhederne for at sikre nærhed mellem patienter, plejepersonale og ledelse. Øvrige kontorfaciliteter til det tværgående behandlingspersonale skal placeres i klynger, så der dels opnås størst mulig nærhed og sammenhæng med sengeenhederne og dels skabes et tværfagligt miljø for personalet. Ankomstområdet skal være let tilgængelig og samtidig værne om patienters ret til diskretion. Der skal etableres to nærtliggende, men klart adskilte ankomstområder: et for patienter, der selv henvender sig, og et for patienter, der ankommer med politi eller ambulance. Ankomstområdet skal signalere ro og tryghed og være let overskuelig for personalet ude såvel som inde. I akutmodtagelsen modtages og ledes patienter via en ankomst videre til undersøgelses- og samtalerum. Herfra kan patienten sendes hjem eller indlægges på et sengeafsnit, der er placeret i en integreret sengeenhed i akutmodtagelsen. Diagrammet viser hovedfunktioner og de tre adgangsveje til nybyggeriet, hovedindgangen og akutmodtagelsens to indgange. Diagrammet viser derudover, hvilke hovedfunktioner, der har primære nærhedsrelationer, samt i hvilke etaper de bygges. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 23
HOVEDINDGANG OG FORHAL Forhallen skal fungere som velkomst til psykiatrien, og have en tydeligt markeret hovedindgang fra Psykiatritorvet. Det er her, man ankommer som ambulant patient, gæst, pårørende eller personale. Derfor skal det være nemt at orientere sig herfra. Overskueligheden er særlig vigtig, da nogle psykiatriske patientgrupper har kognitive vanskeligheder, og mange kan føle det som en udfordring overhovedet at møde op. Forhallen er et offentligt rum, som via sin funktion fremstår som grænseflade mellem psykiatrien og det omkringliggende samfund. Forhallen skal også kunne fungere som undervisnings- og træningssted for patienter, der skal genvinde sociale kompetencer. Forhallen giver direkte adgang til fælles opholdsområder, en tandklinik samt ECT-enheden. Herudover skal her være adgang til et auditorium. Det er afgørende for oplevelsen af forhallen, at der etableres god akustik og et velbearbejdet lysindfald, så det er et rart sted at opholde sig. Forhallen må dog ikke fremstå som et imposant rum, men skal kunne fungere som både fordelings- og opholdsareal. Forhallen skal være et imødekommende, inviterende og professionelt område. Forhallen er knudepunktet, der skaber sammenhæng for patienter, besøgende, personale m.fl. til de forskellige funktioner. Al henvendelse til centret går gennem forhallen med undtagelse af henvendelser til akutmodtagelsen, der skal have sin egen indgang. For besøgende, der kommer første gang, vil forhallen være et første henvendelsessted, og det skal derfor være nemt og enkelt at bevæge sig fra forhallen til centrets sekundære indgang, der indrettes i eksisterende bygning 60, 61 og 62 (i Lersø Komplekset). AKUTMODTAGELSEN PSYKIATRITORVET TANDKLINIK UDEAREAL VENTE- OMRÅDE PERSONALE- FACILITETER BACK OFFICE ECT-ENHED HOVED- INDGANG FORHAL RECEPTION VENTE- OMRÅDE PATIENT- INFORMATION OPHOLDSOMRÅDE CAFÉOMRÅDE, SELVBETJENING GÆSTE- TOILETTER BIRUM/ DEPOTRUM SENGEENHEDER AUDITORIUM MØDERUM UNDERVISNING Diagrammet viser forhallens funktionsområder, deres indbyrdes sammenhænge og relationer til øvrige hovedfunktioner. 24 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. HOVEDINDGANG OG FORHAL
AKUTMODTAGELSEN Akutmodtagelsen består af en døgnåben modtagelse, et åbent modtage sengeafsnit med 10 senge og en lukket modtage sengeenhed med to sengeafsnit med hver 16 senge, i alt 42 senge. Akutmodtagelsen er kompleks, da der her modtages en stor bredde af patienttyper, og der er et stort flow af patienter igennem både modtagelse og sengeafsnit. Der etableres fire personalebaser for at understøtte de daglige arbejdsrutiner. Der skal sikres mulighed for tætte samarbejdsrelationer på tværs af alle fire personalebaser. Det skal være enkelt for personalet at sparre, koordinere og videndele for at opnå det bedst mulige patientforløb. Indgangen til modtagelsen kan placeres ud til Psykiatritorvet, hvor det vil være afgørende at markere en tydelig forskel mellem hovedindgangen til forhallen og indgangen til modtagelsen. Herudover skal indgangen til modtagelsen tage hensyn til de indkomne patienters tilstand og deres ret til diskretion. God wayfinding til modtagelsen er af stor betydning. Modtagelsen skal udformes på en sådan måde, at den skaber ro, overskuelighed og tryghed for både personale og de patienter, der henvender sig, og som oftest vil befinde sig i en uvant, kritisk og sårbar situation. Patienter, der henvender sig i modtagelsen, kan have svære psykiske lidelser, og nogle kan være påvirket af rusmidler i forskellige grader. Der kræves derfor et højt sikkerhedsniveau af hensyn til personalet og øvrige patienter. I modtagelsen er det personalets hovedopgave at vurdere den enkelte patienthenvendelse og tage stilling til behovet og karakteren af det videre udrednings- og patientforløb. Patienterne henvender sig enten alene, ledsaget af pårørende eller kommer med ambulance/politi. Endvidere kan patienter overflyttes fra det somatiske hospitals akutmodtagelse til akutmodtagelsen i psykiatrien. SÆRLIG ANKOMST AMBULANCE / PSYKIATRITORVET FORHAL ÅBENT MODTAGE SENGEAFSNIT AKUTMODTAGELSEN POLITI OMRÅDE BP_3.3.2_Akutmodtagelsens funktionsområder_overordnet 25x25 OLD LUKKET MODTAGE MODTAGELSEN SENGEENHED ANKOMST SÆRLIG ANKOMST- AFSNITS- ADGANG PERSONALE / VAREADGANG PERSONALE/ VAREADGANG ENHEDS- SLUSE AFSNITS- SLUSE LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT PERSONALE/ VARESLUSE AFSNITS- SLUSE LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT DEPOT, PATIENTEFFEKTER VAGTVÆRELSER SENGE- ENHEDER Diagrammet viser akutmodtagelsens funktionsområder og de to adgangsveje udefra til akutmodtagelsen: Ankomst samt særlig ankomst for ambulance/politi. Diagrammet redegør derudover for de interne adgange, der skal være til akutmodtagelsens funktionsområder, personale-/vareadgang og -sluse samt enhedssluse. Derudover vises sammenhænge til øvrige hovedfunktioner. AKUTMODTAGELSEN. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 25
PATIENT- FACILITETER I AFSNIT SERVERINGS- KØKKEN BIRUM/ DEPOTRUM PERSONALE / VAREADGANG GARDE- ROBE SÆRLIG ANKOMST AMBULANCE/ POLITI ANKOMST OMRÅDE ANKOMST SÆRLIG ANKOMST- OMRÅDE RECEPTION TRIAGERUM MODTAGELSEN PERSONALE / VAREADGANG GARDE- ROBE AFSNITS- ADGANG MEDICIN- RUM PERSONALEBASE VENTEOMRÅDE UDEOPHOLD PERSONALE- BASE PERSONALE- FACILITETER SAMTALE - / UNDERSØG- ELSESRUM INDRE HAVERUM ENHEDSSLUSE ÅBENT MODTAGE SENGEAFSNIT KONTOR- FACILTETER BESØGSRUM MED TEKØKKEN VISITATIONS- OMRÅDE SENGESTUER PATIENT- FACILITETER I ENHED LUKKET UDEOPHOLD MODTAGE SENGEENHED AFSNITS- SLUSE BIRUM/ DEPOTRUM ANRETTER- KØKKEN AFSNITS- SLUSE KONTOR- FACILITETER PERSONALE- BASE INDRE HAVERUM LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT BIRUM/ DEPOTRUM PERSONALE- BASE MEDICIN- RUM PATIENT- FACILITETER I AFSNIT SERVERINGS- KØKKEN GARDE- ROBE PERSONALE / VARESLUSE LUKKET MODTAGE SENGEAFSNIT INDRE HAVERUM SENGESTUER SERVERINGS- KØKKEN PATIENT- FACILITETER I AFSNIT AKTIVTETS-/ TRÆNINGSRUM AKTIVITETS-/ TRÆNINGSRUM SENGESTUER AKUTMODTAGELSEN 26 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. AKUTMODTAGELSEN
Ankomsten og receptionen ligger i åben forbindelse med hinanden. Personalet i receptionen har til opgave at modtage patienter samt at vurdere det akutte behov. Ankomst og reception skal kunne fungere som en sikret sluse, men skal for patienten fremstå imødekommende og venlig med mulighed for tæt kontakt til personalet. Reception og personalebase skal placeres i direkte sammenhæng, da der er behov for løbende koordinering på tværs af personalet tilknyttet de to områder. Det er således væsentligt, at der er visuelle og auditive sammenhænge mellem reception og personalebasen. Fra receptionen skal der være direkte adgang til et triagerum, hvor der udføres triagering*. Der skal være visuel kontakt fra både reception og personalebasen til triagerummet. Samtidig skal patientens ret til diskretion sikres i triagerummet. Efter triagering henvises patienten til venteområdet, medmindre der er behov for en akut indsats, som vil betyde, at patienten følges direkte til et samtalerum. Venteområdet skal placeres med nærhed til personalebasen, så personalet har mulighed for at observere, hvad der sker i venteområdet. Fra venteområdet skal der være adgang til flere samtalerum samt et udeopholdsområde et udendørs lukket miljø. Der skal være en let adgang fra forhallen for pårørende til patienter indlagt i akutmodtagelsens sengeafsnit. Nogle patienter ankommer til modtagelsen med ambulance eller politi, hvorfor der skal etableres et særligt lukket og afskærmet ankomstområde med plads til ambulancer og politibiler. Disse patienter modtages af sikkerheds- og diskretionshensyn af personalet i en særlig ankomst. Triagering og samtale foregår i den særlige ankomst, så flowet for disse patienter er helt adskilt fra patienter, der selv henvender sig. Der skal være direkte forbindelse mellem den særlige modtagelse og den lukkede modtage sengeenhed i akutmodtagelsen. Endelig skal der placeres personalefaciliteter i form af vagtværelser indrettet til overnatning for personale tæt på akutmodtagelsen. Efter en samtale med læge/sygeplejerske vurderes det, om patienten skal sendes hjem eller indlægges på et sengeafsnit i akutmodtagelsen. Diagrammet viser akutmodtagelsens forskellige funktionsområder, interne relationer og bindinger. Herudover viser diagrammet, hvilket patientflow der knytter sig til akutmodtagelsens to forskellige ankomstsituationer: Ankomst via reception og ankomst med ambulance/politi via den særlige ankomst. Diagrammet belyser områdets kompleksitet, idet der er behov for nærhed mellem personalebaser i modtagelsen og det åbne sengeafsnit som vist på diagrammet. Samtidig viser diagrammet behov for nærhed mellem modtagelsens personalebase og den særlige ankomst. Derudover er der behov for nærhed mellem særlig ankomst og enhedsslusen, dette fremgår af diagram i bilag 1.1 Rumbeskrivelser. AKUTMODTAGELSEN. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 27
ECT-ENHED Enheden er det kliniske afsnit, hvor der gives ECT-behandling. Behandlingen gives til både ambulante og indlagte patienter. Personalet tilknyttet enheden omfatter læger, anæstesilæger, sygeplejersker og portører. ECT-enheden skal placeres, så den er direkte tilgængelig fra forhallen for patienter i ambulant behandling. Der skal endvidere skabes nærhed til sengeenhederne. Ambulante patienter modtages i forhallens reception/modtagelse og henvises derfra til et mindre venteområde, der knytter sig særligt til ECT-enheden. I tilknytning hertil skal der være adgang til et samtale-/undersøgelsesrum, der er det første led i den behandling, der gives. Fra venteområdet skal der være adgang til et klargøringsrum, hvor patienten lægges i seng og transporteres til forberedelsesrummet, hvor der er et kortere ophold for påsætning af udstyr. Selve behandlingen gennemføres i ECT-rummet. Efter behandlingen transporteres patienterne først til et overvåget og dernæst et uovervåget opvågnings-/påklædningsområde. Der skal være direkte adgang mellem forberedelsesrummet og den overvågede opvågning af hensyn til personalets arbejdsopgaver. Herudover skal der være direkte sammenhæng mellem klargøringsrummet og opvågningen, så patienterne vender tilbage til deres personlige effekter. Pårørende skal have mulighed for at følge patienten frem til, men ikke ind i, selve ECT-rummet. Indlagte patienter, der transporteres i seng, ankommer direkte til forberedelsesrummet fra sengeafsnittet, og skal således ikke igennem hverken venteområde eller klargøring. Efter behandling køres patienten til den overvågede opvågning og herfra direkte tilbage til sengeafsnittet. Specielt for ECT-enheden er gode pladsforhold altafgørende. ECTbehandlingen kan være angstudløsende for patienten, og dermed øges behovet for et større personligt rum. AMBULANTE PATIENTER PÅRØRENDE BACK OFFICE RECEPTION PERSONALE- FACILITETER OPVÅGNING / PÅKLÆDNING OVERVÅGET OPVÅGNING ECT-RUM FORHAL VENTE- OMRÅDE KLARGØRING / OMKLÆDNING SAMTALERUM/ UNDERSØG- ELSESRUM FORBEREDEL- SESRUM PATIENT- TOILET ECT- ENHED BIRUM/ DEPOTRUM SENGEENHED INDLAGTE SENGELIGGENDE PATIENTER Diagrammet viser, hvilke funktioner der knytter sig til ECT-enheden, samt sammenhængen mellem de enkelte funktioner og hovedfunktioner uden for ECTenheden (forhal og sengeenheder). Endelig illustrerer diagrammet patienters og pårørendes flow gennem enheden. 28 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. ECT-ENHED
SENGEENHEDER Der skal etableres fire almene sengeenheder á 32 senge og en specialsengeenhed á 30 senge, som indeholder et geronto* sengeafsnit med 15 senge samt et alment sengeafsnit med 15 senge. Tilsammen med de 42 senge i akutmodtagelsen giver dette i alt 200 senge i nybyggeriet. Alle sengeenheder skal ved hjælp af sluser etableres som lukkede enheder, men de skal også kunne fungere som åbne enheder uden sluser. Når en sengeenhed er lukket, betyder det, at patienten ikke frit kan forlade enheden eller afsnittet. Adgang til sengeenheder og afsnit foregår udelukkende gennem slusefunktionen. En sengeenhed er underinddelt i to sengeafsnit, og hvert sengeafsnit kan igen underinddeles i undergrupper á to til seks sengestuer. Minimum to sengestuer skal kunne skærmes*, og en sengestue skal kunne fungere som isolationsstue. De indlagte patienter opholder sig i det daglige i sengeafsnittet, og her skal patienten have mulighed for uledsaget adgang til rum for fysiske og rekreative aktiviteter (patientfaciliteter) samt direkte og uledsaget adgang til et lukket indre haverum. I sengeenhederne skal der etableres ensengsstuer med eget bad og toilet. Dette skal sikre patientens ret til privatliv og egenkontrol, understøtte en bedre kommunikation med plejepersonalet, samt mindske stressfaktorer, infektionsrisici og patientflytninger. Sengestuerne skal have karakter af et gæsteværelse, så sengestuen opfattes som et imødekommende og rart, midlertidigt opholdssted. Det er væsentligt, at sengestuen ikke får karakter af hverken bolig eller klinisk institution. Sengestuen anvendes også til lettere behandlingsformål, og skal som sådan understøtte muligheden for ligeværdige samtaler. Indretningen af sengeenhederne skal understøtte patientens muligheder for gradvist at udvide den personlige sfære og genvinde sociale kompetencer. Derudover skal der gives mulighed for selv at vælge graden af socialt samvær. Sengeenhedernes gange og fællesarealer skal udformes, så de skaber trygge og sikre rammer for både patienter og personale. Gangarealerne skal være minimum tre meter brede og indrettes med høj grad af overskuelighed og varierede forløb, da dette modvirker konflikter. Et institutionspræget og lukket udtryk skal undgås, eksempelvis ved at supplere kunstig belysning med side- eller ovenlys. Gangarealerne skal være aktive opholdsområder, der appellerer til fysisk aktivitet og fremmer lysten til social kontakt og uformelle samtaler, hvilket bl.a. stiller krav til gangarealernes akustiske miljø. For mange patienter på lukkede enheder kan det være svært at overskue faciliteter uden for sengestuen. Der skal derfor skabes let adgang og plads til aktiviteter, såsom bordfodbold, bordtennis, spillekonsol og styrketræning/pilates på og nær sengestuen. Det er afgørende, at der stilles attraktive og let tilgængelige beskæftigelses- og aktivitetsmuligheder til rådighed for patienterne. Ved at skabe let adgang sikres en mere naturlig integration af aktiviteterne i patienternes dagligdag. Det er en forudsætning, at faciliteterne kan anvendes uden personaleledsagelse, det vil sige også uden at personalet følger patienten. Personalet tilrettelægger løbende aktiviteter, der tager udgangspunkt i den enkelte patients diagnose, ligesom der gennemføres daglige fællesaktiviteter. Nogle patienter deltager kun i aktiviteter, hvis de ledsages af personale, mens andre selv vil kunne benytte afsnittets faciliteter. Patientfaciliteter i sengeafsnit og -enheder danner ligeledes rammen om behandlinger som f.eks. fysio- eller ergoterapi. Disse faciliteter vil typisk blive anvendt med personaleledsagelse. En række af disse faciliteter placeres derfor i sengeenheden, så der skabes adgang hertil fra to afsnit. Der er stor interaktion mellem personalets forskellige faggrupper om de enkelte patienter. Ud over den faglige sparring varetages også undervisning og oplæring af studerende/elever. Personalet arbejder i vagtskifte fordelt over hele døgnet med den laveste bemanding i aften- og nattetimerne. Placering og disponering af personalefaciliteterne skal sikre en velfungerende ramme både ved høj og lav bemanding. SENGEENHEDER. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 29
DEPOT, PATIENTEFFEKTER PATIENTFACILITETER, MELLEM 2 SENGEENHEDER FÆLLES PATIENTFACILITETER, ALLE SENGEENHEDER ENHEDSSLUSE VISITATIONS- OMRÅDE UDEOPHOLD BESØGSRUM MED TEKØKKEN GARDE- ROBE SENGEENHED BIRUM/ DEPOTRUM ERGOTERAPI, VÆRKSTED SAMTALE- / BEHANDLINGS- RUM FYSIOTERAPI, INDIVIDUEL BEHANDLING BADERUM- WELLNESS PERSONALE / VARESLUSE ANRETTER- KØKKEN KOLONIAL- DEPOT AFSNITS- SLUSE AFSNITS- SLUSE BIRUM/ DEPOTRUM KONTOR- FACILITETER BIRUM/ DEPOTRUM SENGEAFSNIT INDRE HAVERUM PERSONALE- BASE MEDICIN- RUM PERSONALE- BASE INDRE HAVERUM SENGEAFSNIT SERVERINGS- KØKKEN SERVERINGS- KØKKEN SENGESTUER PATIENT- FACILITETER I AFSNIT PATIENT- FACILITETER I AFSNIT SENGESTUER AKTIVTETS-/ TRÆNINGSRUM AKTIVITETS-/ TRÆNINGSRUM 30 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. SENGEENHEDER
Nøglebegreber for sengeenheden er: differentierede områder med forskellig grad af offentlige, halvprivate og private zoner. intime og trygge siddepladser i kanten af offentlige områder, der giver mulighed for at betragte aktiviteter uden at deltage aktivt. små opholdsnicher placeret i varierede gangforløb, der giver patienter mulighed for at trække sig tilbage uden at trække sig helt ind på sengestuen. struktureret adgang til fællesområder, så der både kan være direkte adgang for den enkelte patient, og så personalet har mulighed for at styre adgangen til de enkelte områder. rummelighed i både fællesrum og gangarealer. overskuelighed og synslinjer, så personalet på afstand kan følge med i, hvad der foregår. varieret farvevalg og inddragelse af kunst, der understøtter orientering og way-finding. I forbindelse med udformningen af sengestuen er der en række helt specifikke områder, som der i særlig grad skal tages hensyn til. Dette er: dagslysindfald af høj kvalitet, det vil sige med fokus på orientering i forhold til verdenshjørner og mulighed for at variere dagslysindfaldet. udsyn skal kunne varieres, og der skal kunne afskærmes efter behov. direkte indblik i sengestuer både fra fortov og fra andre sengeenheder skal i videst mulig udstrækning undgås. møbleringsmuligheder af sengestuen, placering af fast inventar, fokus på mulighed for forskellige opholdssteder i rummet samt mulighed for bæltefiksering. placering af toilet- og baderum i forhold til sikkerhed for personale, herunder overskuelighed af og flugtveje fra sengestuen. adgang til servicering og afbrydelse af sengestuens tekniske installationer fra gangareal og fra evt. kælder. Diagrammet viser funktioner knyttet til en sengeenhed. En sengeenhed består af to sengeafsnit, patientfaciliteter i hvert afsnit, samt en række patientfaciliteter og funktioner, der deles af de to sengeafsnit. Diagrammet illustrerer ligeledes, at adgang til både enhed og afsnit går gennem sluser. SENGEENHEDER. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 31
PATIENTFACILITETER, I SENGEENHEDEN MULIGHED FOR SKÆRMNING SENGESTUE SKÆRMET OPHOLDS- OG SPISEOMRÅDE SENGESTUE SENGESTUE SENGESTUE OPHOLDS- NICHER SENGESTUE BIRUM/ DEPOTRUM SAMTALE-/ BEHANDLINGS- RUM AFSNITS- SLUSE ANRETTER- KØKKEN SENGESTUE INDRE SKÆRMET HAVERUM SKABE TIL OPBEVARING AF PATIENT- EFFEKTER TASKE- SKABE FLEX- RUM MØDE- RUM BACK OFFICE SEKRETÆRER KOPI / PRINT KONTOR- FACILITETER SANSERUM INDRE HAVERUM ON-STAGE OFF-STAGE PERSONALEBASE PERSONALERUM/ TEKØKKEN MEDICIN- RUM SENGESTUE SERVERINGS- KØKKEN OVERVÅG NING AKUTRUM SENGE- AFSNIT SENGESTUE OPHOLDS- NICHER OPHOLDS- OG SPISEOMRÅDE SENGESTUE SENGESTUE SENGESTUE OPHOLDS- NICHER SENGESTUE SENGEAFSNIT FORDYBELSES- RUM SENGESTUE PATIENT- KØKKEN SENGESTUE SENGESTUE BRYGGERS SENGESTUE, BARIATRI/ HANDICAP AKTIVITETS- / TRÆNINGSRUM 32 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. SENGEENHEDER
Idet alle sengeenheder skal kunne fungere som lukkede enheder, stilles der krav til sikkerhedsniveauet. Det betyder, at der skal være sluseadgang til en sengeenhed (enhedsslusen) og sluseadgang til de enkelte sengeafsnit i enheden (afsnitsslusen). Der er to adgange til sengeenheden: En enhedssluse til patienter og besøgende samt en personale- og varesluse. Fra enhedsslusen skal der være direkte adgang til et integreret visitationsområde*. Derudover skal der være nærhed til sengeenhedens besøgsrum, hvorfra der skal etableres udgang til et mindre udeopholdsområde. Fra personale- og vareslusen skal der være adgang til anretterkøkkenet med enkel adgang videre til serveringskøkkenerne i sengeafsnittene. Personalebasen skal placeres i tilknytning til afsnitsslusen, og der skal være visuel kontakt mellem de to funktioner. Fra personalebasen skal der være overblik over afsnittet, så der opnås en god fornemmelse af stemningen og aktiviteterne på afsnittet. De to afsnit deler et medicinrum, der placeres, så der er adgang fra de to afsnits personalebase. I hvert afsnit med 16 senge skal det være muligt at etablere skærmning* af ét sammenhængende område med to senge samt adgang til skærmet spise- og opholdsareal og skærmet indre haverum. I sengeenheden skal samtalerum placeres nær enhedsslusen, og i sengeafsnittene skal samtalerum placeres nær afsnitsslusen og personalebasen. Fra samtalerummene skal der af sikkerhedsmæssige årsager og for at berolige patienten etableres to udgangsmuligheder/flugtveje ud i enheden/afsnittet. Depot og andre birum skal placeres nær respektive sluser for at optimere dagligt flow af varer mm. Personalebasen skal placeres, så der er ligeværdig kontakt til alle områder, dog så der er direkte kontakt til opholds- og spiseområde, samt det tilknyttede indre haverum. Fra opholds- og spiseområdet skal der etableres direkte adgang til et indre haverum, hvor der kan spises, når vejret tillader det. Serveringskøkkenet placeres i tilknytning til opholds- og spiseområdet. Akutrummet placeres, så der er nærhed mellem det tilknyttede overvågningsrum og personalebasen. Diagrammet viser sengeafsnittets funktionssammenhænge samt nærheds- og grupperingsbehov i et sengeafsnit: Afsnittets i alt 16 sengestuer inddeles i grupper af to til seks sengestuer, hvoraf en gruppe med to senge kan skærmes. SENGEENHEDER. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 33
Illustrationen af den nye seng (1 m x 2,2 m), som skal anvendes i Ny Psykiatri Bispebjerg. 34 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. SENGEENHEDER
SENGEENHEDER. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 35
MULTISAL MOTIONSRUM/ TERAPIRUM FYSISKE AKTIVITER / WELLNESS BADERUM - WELLNESS ERGOTERAPI, VÆRKSTED FYSIOTERAPI, INDIVIDUELT BEHANDLINGS- RUM AKTIVITETS- / TRÆNINGS- RUM FÆLLES FOR ALLE MELLEM TO ENHEDER I EN ENHED SERVERINGS- KØKKEN BRYGGERS I AFSNITTET OPHOLDS -OMRÅDE FORHAL TRÆNINGS- KØKKEN BESØGSRUM MED TEKØKKEN OPHOLDS- OG SPISEOMRÅDE FORDYBELSES- RUM KØKKEN FACILITETER PATIENT- KØKKEN SANSERUM SAMTALE- / BEHANDLINGS RUM UNDER- VISNINGSRUM/ GRUPPE- TERAPIRUM SAMTALE- / BEHANDLINGS- RUM SAMTALE / TERAPI 36 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. PATIENTFACILITETER
PATIENTFACILITETER Aktivitet og beskæftigelse har en gavnlig effekt på opretholdelsen af patienternes fysiske og psykiske funktionsniveau. Rummene skal invitere til aktivitet og sociale fællesskaber og samtidig skabe mulighed for ro og tilbagetrækning. Det skal være muligt for personalet at tilbyde patienterne en graduering af stimuli afhængig af den enkelte patients recovery*-forløb. Det er derfor vigtigt, at der er variation i aktivitetsmulighederne for at imødekomme patienternes forskellige behov. Fra lukkede afsnit vil adgang til patientfaciliteter uden for afsnittet altid ske med personaleledsagelse. Patientfaciliteter omfatter både rum til aktiviteter og behandling. Faciliteterne er inddelt i fire niveauer: Faciliteter i afsnittet Faciliteter i enheden Faciliteter, der deles mellem to sengeenheder. Disse skal placeres tættest muligt på sengeenhederne for at sikre patienter en så direkte adgang som mulig Faciliteter fælles for alle. Disse skal placeres, så der sikres en ligeværdig adgang fra alle sengeenheder Diagrammet illustrerer fordelingen af patientfaciliteter i alle fire niveauer (i afsnit, i enhed, mellem to enheder, centralt for alle). Samme typer af aktivitets- og behandlingsrum findes på flere forskellige niveauer (vist med den grå markering), dette giver mulighed for progressiv færdighedstræning* af patienter, det vil sige en bevidst øgning i mængden af stimuli. PATIENTFACILITETER. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 37
KONTORFACILITETER Kontorfaciliteter skal understøtte vidensdeling, sidemandsoplæring, synlig ledelse og socialt sammenhold. Disponering af faciliteterne skal sikre mulighed for at understøtte organisatoriske forandringer. Der er tre primære personalegrupper, der har behov for adgang til kontorplads eller arbejdsstation: administrativt personale (herunder forskere, teknisk- og servicepersonale) behandlingsfagligt personale plejepersonale Fælles for alle grupperne er en stor variation i arbejdsopgaver og -steder. Der skal derfor implementeres et aktivitetsbaseret arbejdsmiljø, der giver mulighed for at løse arbejdsopgaver mange forskellige steder, gerne i nær tilknytning til steder hvor den primære kerneydelse leveres. Det betyder, at der er behov for at indarbejde kontorfaciliteter i nær tilknytning til de funktionsområder, hvor de forskellige personalegrupper løser deres opgaver. Kontorfaciliteter for enheds- og afsnitsledelser samt plejepersonale indgår i sengeenhederne og er en del af det samlede areal for disse.. Kontorfaciliteter for tværfagligt behandlingspersonale tilknyttet sengeenhederne kan placeres på anden etage end enheden, men dog med størst mulig nærhed. Behandlingsfagligt personale skal placeres i arbejdsfællesskaber på tværs af faggrupper, så den fælles arbejdsopgave løses bedst muligt. Der skal være mulighed for at understøtte både mono- og tværfaglige opgaver, og det er væsentligt, at der er en ligeværdig adgang til alle støttefunktioner for at opnå velfungerende kontorfaciliteter. ENKELTPERSONS- KONTORER UDEAREAL BIRUM/ DEPOTRUM FÆLLES PATIENTFACILITETER FLERPERSONSKONTORER UFORMELLE MØDESTEDER TASKESKABE FLEXRUM TEKØKKEN / PERSONALERUM BIBLIOTEK/ DEPOT KOPI / PRINT KONFERENCERUM 25 PLADSER SENGEENHEDER KONTORFACILITETER, TVÆRFAGLIGT PERSONALE KONFERENCE- RUM, 6 PLADSER KONFERENCERUM 10 PLADSER Diagrammet viser funktioner tilknyttet kontorfaciliteter til tværfagligt personale, samt flow og sammenhænge funktionerne imellem. 38 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER OG FLOW. KONTORFACILITETER
UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER Undervisnings- og personalefaciliteter er rum og områder, som understøtter den samlede personalegruppe i det daglige arbejde. Faciliteterne skal bidrage til at skabe gode fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljøer og understøtte, at psykiatrien er et uddannelsessted for både præ- og postgraduate, hvorfor der skal være integrerede faciliteter til studerende. Øvrige møderum kan placeres i flere lettilgængelige klynger, der etableres i tilknytning til kontorfaciliteterne. I forbindelse med disse klynger, skal der indarbejdes pausearealer samt tekøkkener, der kan betjene møderummene. Omklædningsfaciliteter bør så vidt mulig placeres i kælderarealer med størst mulig nærhed for personale tilknyttet sengeenhederne. AUDITORIUM DEMONSTRA- TIONSSTUE KONTOR- FACILITETER, SENGEENHEDER MØDERUM, 16P/20P/ 25P/30P/40P LÆRINGSMILJØ PAUSEOMRÅDE / STUDENTERFACILITETER GARDE- ROBE BIRUM/ DEPOTRUM TEKØKKEN UDEAREAL KOPI/ PRINT KONTOR- FACILITETER, TVÆRFAGLIGT PERSONALE Diagrammet viser funktioner, der med fordel kan placeres samlet for at skabe et læringsmiljø for de studerende, der er tilknyttet centret. Auditorium og større møde-/undervisningsrum skal placeres med adgang fra forhal. Der skal etableres pauseområder, som understøtter mødeafholdelse og uformel faglig sparring også med studerende. Demonstrationsstue, hvor arbejdsprocedurer demonstreres, skal placeres, så der skabes nem adgang for alle og gerne i tilknytning til undervisnings- og mødefaciliteter, så der kan etableres et læringsmiljø og socialt mødested for de studerende. UNDERVISNINGS- OG PERSONALEFACILITETER. HOVEDFUNTIONER OG FLOW 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 39
LOGISTIKFUNKTIONER Vareforsyninger til og fra Ny Psykiatri Bispebjerg leveres fra Laboratorieog Logistikbygningen via tunnelsystemet til psykiatriens fælles modtageområde, hvorfra personalet transporterer forsyningerne videre til de forskellige enheder/afsnit. Undtaget er dog store emner odd size (såsom møbler mm.), der leveres direkte til modtageområdet. Psykiatriens fælles modtageområde skal placeres i kælderniveau i nybyggeriet med optimal tilgængelighed fra tunnelsystemet samt med mulighed for levering af odd size -varer, som kan ske via parkeringskælder eller tilkørsel til parkeringskælder. AKUTMODTAGELSE Madvognene køres til psykiatriens fælles modtageområde, hvorfra de videretransporteres til anretterkøkkenet i sengeenhederne. Madvognene tilsluttes elforsyningen i modtageområdet samt i anretterkøkken for at fastholde temperaturen i vognene. Ved hver leverance medtages tilsvarende returgods i madvognene via psykiatriens fælles modtageområde til centralkøkkenet. Leverancer sker tre gange dagligt med forsyninger til morgenmad, frokost og aftensmad. I anretterkøkkenet modtages og arrangeres maden på rulleborde og buffetvogne og køres videre til serveringskøkkenerne i afsnittene, hvor personalet serverer for patienterne. Personale og pårørende er ikke omfattet af madforsyningen til enhederne. Personalet spiser i personalekantine i bygning 62 (i Lersø Komplekset), og pårørende kan spise i caféen i foyeren i bygning 60 (i Lersø Komplekset). PERSONALE / VAREADGANG PERSONALE / VARESLUSER SENGEENHEDER Sengevask Senge rengøres og vaskes i afsnittet på patienstuen. Undtagelsesvist køres senge til hospitalets centrale sengevask. Sengenes mål er 1 m x 2,2 m. ECT- ENHED FORHAL PSYKIATRIENS FÆLLES MODTAGEOMRÅDE KONTOR- FACILITETER UNDERVISNINGS- OG PERSONALE- FACILITETER Diagrammet viser overordnet vareforsyningskoncept for nybyggeriet. Forbrugsvarer Vareforsyninger leveres i trådvogne pakket til hver enkelt enhed/ afsnit. Madforsyning Centralkøkkenet på Bispebjerg fremstiller og leverer kold og varm mad til afsnittene. Madleverancerne er færdigproducerede, pakket i madvogne og skal ikke tilberedes yderligere. Linned Rent linned (sengelinned, tæpper, klude, håndklæder) leveres til det fælles modtageområde, og herfra videre til enhederne/afsnittene. I sengeafsnit placeres linnedvogne i depotrum, hvorfra det afhentes af personalet. Brugt linned samles i sække, der placeres i affaldsrum i sengeafsnittet, hvorfra det indsamles i linnedvogne og bringes til enhedens personale-/varesluse og videre herfra til afhentning i psykiatriens fælles modtageområde. Logistisk løsning for transport, som f.eks. skakt til transport af urent linned fra enheden til kælder, kan implementeres af driftsmæssige årsager såfremt det er optimalt i forhold til den valgte bygningsdisponering. Patientens eget tøj vaskes i afsnittets bryggers med hjælp fra patienten. Affald Det overordnede princip for affaldshåndtering er mindst mulig manuel håndtering af affaldet. Desuden må affald ikke dobbelthånd- 40 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDFUNTIONER. LOGISTIKFUNKTIONER
teres (ompakkes). Affaldet skal overordnet kildesorteres i minimum 17 fraktioner: Dagrenovation, klinisk risikoaffald, pap, papir, papir til sikkerhedsmakulering, elektronik, apoteks-/medicinrester, metal, skår (i fire underfraktioner: klart glas, farvet glas, klare skår, farvede skår), stort brændbart, plast (i fire underfraktioner: hård klar plast, hård farvet plast, blød klar plast, blød farvet plast). Husholdningsaffald og papemballage udgør den største del af affaldet. Affald transporteres til afsnittets affaldsrum, hvorfra det indsamles i trådvogne, og bringes til enhedens personale-/varesluse og videre herfra til afhentning i psykiatriens fælles modtageområde i kælder. Logistisk løsning, som f.eks. skakt til transport af affald fra enheden til kælder, kan implementeres af driftsmæssige årsager såfremt det er optimalt i forhold til den valgte bygningsdisponering. Hovedparten af affaldet køres via tunnelsystemet retur til Laboratorie- og Logistikbygningen bortset fra store affaldsemner odd size (såsom møbler og stort brandbart), der transporteres fra afsnittene til et afhentningsområde ved psykiatriens fælles modtageområde i kælder, hvorfra det afhentes direkte af ekstern part. Rengøring Der etableres rengøringsrum i hvert afsnit suppleret med et centralt depot- og personaleområde, hvor personale og arbejdsledere mødes ved arbejdsdagens start og fordeler arbejdsplaner og henter materiel, rengøringsvogne og forbrugsvarer. Det centrale depot skal endvidere have plads til specialmaskiner og andet udstyr for rengøringspersonalet. Patienttransport Sengeliggende patienttransport til og fra Akuthuset (det somatiske hospital) vil have et begrænset omfang og hovedsageligt ske, såfremt en patient akut skal til somatisk behandling. Denne transport kan ske med ambulance eller i tunnelsystemet. Intern transport af indlagte patienter skal ske via rummelige gangveje med respekt for patientens integritet og må ikke ske via områder, der er offentlige (herunder primært forhal) eller via kældre og tunneler. Den interne patienttransport vil foregå mellem ECT-behandling og sengeenhed, mellem akutmodtagelse og sengeenhed eller sengeenheder imellem. Medicin Medicin leveres som burpakkede vareforsendelser fra Region Hovedstadens Apotek via Laboratorie- og Logistikbygningen. Sterilvarer Sterilvarer leveres og opbevares sammen med medicin i medicinrummene eller i et særligt skab i det rene depot. Sterilvarer vil overvejende være engangsartikler, der efter brug håndteres som affald. Laboratorieprøver Prøvetagning (blodprøver) har et begrænset omfang og varetages af bioanalytikere og sygeplejersker. Prøver transporteres til laboratoriet enten af bioanalytikere eller piccoliner. Rørpost til laboratorieprøvetransport kan etableres fra Laboratorie- og Logistikbygningen til psykiatriens fælles modtageområde i fremtiden, men er ikke en del af nærværende projekt. LOGISTIKFUNKTIONER 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 41
2.6 UDEAREALER Det er intentionen, at de landskabelige kvaliteter, der findes på det oprindelige Bispebjerg Hospital, skal videreføres i de løsninger, der indgår i projektet til Ny Psykiatri Bispebjerg. Udearealer skal etableres som en integreret del af bygningsanlæggets funktion i form af indre og ydre haverum. Indre haverum anvendes specifikt som betegnelse for de aflukkede udearealer, der ligger inden for bygningsperimeteren, som patienter har direkte adgang til. Indre haverum kan også etableres på tagflader over andre bygninger/parkeringskælder. Inden for bygningsperimeteren etableres desuden skærmede haverum samt udeophold til besøgsområde og akutmodtagelsen. Ydre haverum betegner centrets øvrige udearealer uden for bygningsperimeteren. Derudover kan der etableres lysgårde eller andre udearealer afhængigt af det aktuelle projekts udformning. Udearealer, såvel indre som ydre haverum, skal indrettes som attraktive og oplevelsesrige, hvor der blandt andet inviteres til fysisk aktivitet, fordybelse og rekreativt ophold i sanselige omgivelser. Den fysiske aktivitet skal kunne ske impulsivt f.eks. ad stier og i mindre opholdsnicher snarer end egentlige organiserede aktiviteter som f.eks. boldspil i hold. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes, så de er tilgængelige for alle og tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel. Udearealerne indrettes efter en samlet landskabsplan med varierede landskabsbånd, der på skift optræder i en struktur, der løber på tværs af området fra sydvest mod nordøst i princippet som vist i lokalplanen. De enkelte landskabsbånd skal etableres med beplantninger med en diversitet, der bl.a. kommer til udtryk i de enkelte plantearters struktur, størrelse, volumen, rumdannende effekt, form, farver, dufte osv., så de i deres landskabelige karakter hver især fremstår med visuelt og rumligt tydelige forskelle. Udearealer kan etableres som en blanding af tilplantede arealer og befæstede arealer, og de skal fremstå med et overvejende grønt udtryk. Udearealer skal indrettes efter et samlet koncept, der integrerer forskellige byrumsmæssige/parkmæssige funktioner sammen med varierede og forskelligartede belægninger, beplantninger og møblering. LANDSKAB HAVER PARK HAVER FORMELLE HAVER Illustration af landskabsstruktur med formelle haver mod syd, et centralt parkområde og land-skabsbånd mod nord/vest (Illustration fra lokalplan). Konkurrenceområdet er markeret med orange omrids. Udearealer skal være imødekommende og velfungerende hele døgnet og gennem alle fire årstider. Det har stor betydning, at patienter kan følge årstidernes og dagens skiften. I forbindelse med behandling af terrænet og beplantning tæt på bygningens perimeter skal der sikres overskuelighed, og samtidig skal mulighed for indkig til sengestuer undgås. YDRE HAVERUM De ydre haverum uden for bygningsperimeteren udgør et semi-offentligt udeareal. Udformning skal skabe opholdsområder, der henvender sig dels til besøgende og andre brugere af området og dels til personalet. Patienter, der er i bedring, vil også kunne benytte disse områder ledsaget af pårørende eller personalet. På den måde kan 42 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDEAREALER
udearealerne benyttes i et forløb, hvor patienterne langsomt kan komme til at indgå i hverdagsaktiviteter i det offentlige rum og opnå bedre social kontakt til andre mennesker. De ydre haverum skal tilbyde mulighed for fordybelse, sanselige oplevelser samt socialt samvær. Opholds- og siddepladser skal placeres, så der er læ, ingen trækgener samt mulighed for at sidde i både sol og i skygge. Herudover skal opholdsområder placeres, så der ikke er indkig til patientområder af hensyn til patienternes diskretion og privatliv. Ligeledes skal beplantning, belægninger og belysning skabe smukke og anvendelige udearealer under hensyn til drift- og vedligeholdelsesindsatsen og til sikkerheden. I lokalplanen er en mindre del af facaden udpeget som aktiv facade i forbindelse med hovedindgangens forventede placering ved Psykiatritorvet. En aktiv facade betyder, at der skal være visuel og fysisk forbindelse mellem ude og inde. En sådan forbindelse betyder desuden, at udearealet foran bygningen skal indrettes med beplantning, belægninger, møblering m.v., der giver mulighed for udeophold og eventuelle udendørs aktiviteter, som kan supplere de funktioner, der placeres bag facaden. INDRE HAVERUM Fra hvert sengeafsnit etableres adgang til indre haverum inden for bygningsperimeteren. Udearealerne i de indre haverum skal motivere patienterne til at bevæge sig udenfor ved at være et sted for aktiviteter, positive sanseindtryk og rekreation. Udformningen skal have særligt fokus på fysisk aktivitet, meditation og fordybelse. Patienterne skal kunne anvende de indre haverum uden personaleledsagelse, og de indre haverum skal kunne overvåges af personalet fra sengeafsnittet (dilemma D). Adgang til indre haverum skal ske fra opholds- og spiseområde. Adgangen kan ske via trappe til andet niveau, dog skal der tages tilstrækkeligt hensyn til gangbesværedes adgangs- og bevægelsesmuligheder. Placering af trappen og haverummet må ikke skabe mulighed for uhensigtsmæssigt indkig, eksempelvis til sengestuer. Kravene til indretning og tilgængelighed i de indre haverum er de samme uanset placering på terræn eller på tagflader over andre bygninger/parkeringskælder. Det skal sikres, at indre haverum har en passende størrelse og geometri, så de er attraktive at opholde sig i, med passende læ og gerne med områder med direkte sollys størstedelen af året. Der skal være mulighed for, at flere personer ugeneret kan opholde sig samtidig i haven, og den ønskes udformet med henblik på, at konflikter minimeres. Indre haverum skal indrettes med et overdækket område, hvor der etableres siddepladser med god plads, så forskellige aktiviteter kan være i gang samtidigt. Det overdækkede område skal placeres på en sådan måde, at der er bedst mulig overskuelighed inde fra opholds- og spiseområdet, så personalet har mulighed for at bevare FÆLLES FOR ALLE MELLEM ENHEDER YDRE HAVERUM ENHED UDE- OPHOLD AFSNIT INDRE SKÆRMET HAVERUM INDRE HAVERUM Diagrammet viser hierarkiet af udearealer, der er tilgængelige for indlagte patienter. Indre haverum ligger i tilknytning til de enkelte afsnit, og fra enhedsniveau skal der udelukkende være adgang til udeophold for besøgende. Matriklen og byens udearealer bruges til genoptræning af sociale kompetencer. UDEAREALER 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 43
overblik over flere patienter samtidig. Det overdækkede område og andre opholds- og aktivitetsområder placeres, så man ikke skal passere igennem dem for at komme ud til det indre haverum. Belægningerne skal være differentierede, så der dels er faste belægninger, der kan anvendes til boldspil, bordtennis og lignende, og dels er græs- og beplantede arealer. Der skal etableres opholdsområder, hvor patienter kan sidde i læ i solen, og hvor der evt. er mulighed for grill. Det skal sikres, at inventar, idrætsredskaber, planter, træer og lignende ikke kan anvendes ved rømning eller til utilsigtede formål. Havemøbler skal være fastmonterede og områderne velbelyste. I indre haverum skal der vælges plante- og trætyper, der ikke kan benyttes til selvskadelig adfærd og selvmordsforsøg. Giftige bær, blomster med torne og planter med kraftig pollenafgivelse skal undgås. Disponering af de indre haverum skal desuden tilgodese optimering af drift- og vedligeholdelse og adgang for servicepersonalets maskiner (dilemma F). SKÆRMEDE HAVERUM De to skærmede sengestuer i hvert afsnit skal have adgang til eget afskærmet område med mulighed for udeophold. Patienter i den skærmede have må ikke have mulighed for at komme i direkte fysisk kontakt med de øvrige patienter. Patienterne skal kunne opholde sig i haven, uden at plejepersonalet nødvendigvis er til stede. Personalet skal i stedet kunne overskue det skærmede haverum inde fra afsnittet. De skærmede haverum skal være placeret inden for bygningsperimeteren og opfylde samme sikkerhedskrav som indre haverum. UDEOPHOLD TIL BESØGSOMRÅDE Fra sengeenhedens besøgsområde skal der være adgang til udeophold med de samme muligheder for at kunne sidde i læ, spise sammen og lignende. Desuden skal området indrettes, så patienternes børn, som er på besøg, kan lege. Udeopholdsområdet skal være afskærmet mod øvrige indre haverum og kan evt. etableres som altan, på tagflade over andre bygninger/parkeringskælder eller lignende. Udeopholdsområdet skal være placeret inden for bygningsperimeteren og opfylde samme sikkerhedskrav som indre haverum. UDEOPHOLD I AKUTMODTAGELSEN Fra modtagelsens venteområde skal der være adgang til et indeliggende, mindre udeopholdsområde, så der er mulighed for at vente udenfor. Der skal udelukkende være adgang til dette område fra venteområdet. 2.7 PLADS, VEJE, STIER OG PARKERING PSYKIATRITORVET Der etableres et nyt, centralt ankomst- og landskabsrum Psykiatritorvet mellem nybyggeriet, bygning 16 (BUC) og bygning 60,61, 62 og 64 (i Lersø Komplekset). Pladsen skal være imødekommende, venlig og indbydende. Psykiatritorvet bliver den centrale ankomstplads for bilister, cyklister samt gående. Psykiatritorvet skal samle området og skal sikre gode forbindelser imellem bygningerne for patienter og personale. Endvidere skal Psykiatritorvet sikre god trafikal sammenhæng til det øvrige hospitalsområde. Der kan endvidere anvises mulighed for at etablere en forbindelse mellem nybyggeriet og bygning 64 (i Lersø Komplekset), der udformes som et bygningselement eksempelvis en lukket gangbro eller en forbindelsesbygning med auditorium eller andet. Hvis der vælges en fysisk forbindelse, skal den have tilstrækkelig frirumsprofil, så lastbiler og udrykningskøretøjer kan passere uhindret. Formålet med at skabe en forbindelsen er at understøtte samarbejdet mellem personalet i de to bygningskomplekser. Ligeledes skal der anvises en attraktiv løsning på en ny indgang fra Psykiatritorvet til bygning 60, 61 og 62 (Lersø Komplekset). Adgang til bygning 61 og 62 fra Psykiatritorvet kan foreslås udformet som et bygningselement eksempelvis en trappe, bygning eller andet. Den anviste løsning skal forbinde Psykiatritorvets niveau med indgangsniveauet fra vest i bygning 60, 61 og 62, der ligger en etage over Psykiatritorvet. Der skal fortsat være adgang til de funktioner i bygningerne, der ligger i terrænniveau mod Psykiatritorvet. 44 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET PLADS, VEJE, STIER OG PARKERING
Psykiatritorvet og arealerne mellem bygninger skal indrettes med henholdsvis landskabszoner, befæstede arealer, færdselsareal og parkeringszone. Ved hovedindgangen til Ny Psykiatri Bispebjerg (forhallen), skal der etableres særlige kantzoner, som indrettes med beplantning, belægninger, møblering m.v., der arkitektonisk og rumligt er med til at markere adgangsforhold, som inviterer til udeophold og giver mulighed for eventuelle udendørs aktiviteter/funktioner. Indgangen til akutmodtagelsen kan placeres ud til Psykiatritorvet, og det er afgørende, at der markeres en tydelig forskel mellem denne og hovedindgangen til centret. Placering og udformning af indgangen til akutmodtagelsen skal tage hensyn til patienternes ret til diskretion. VEJE Indgangen til Ny Psykiatri Bispebjerg vil ske via den nordøstlige indkørsel fra Tuborgvej/Ring 2 og sekundært fra syd ad Ringvej. Derudover kan etableres ny ambulanceadgang direkte fra forlængelsen af vejen Bispebjerg Bakke. Under etape 1 skal der etableres en ny vejføring, her benævnt lille Tuborgvej, der følger byggeområdets vestlige afgrænsning ned til det nye Psykiatritorv ved nybyggeriet, bygning 16 (BUC), bygning 60, 61, 62 og 64 (i Lersø Komplekset). Fra den nye vej skal der etableres: adgang til afsætningsmulighed ved hovedindgang/forhallen adgang til afsætningsmulighed ved indgangen til akutmodtagelsen indkørsel til parkeringskælderen i nybyggeriet adgang for ambulancer og politi til den særlige ankomst i akutmodtagelsen adgang til tilkørselsvej til vuggestuen Væksthuset vendemulighed for bilister, så de kan køre retur samme vej, som de kom forbindelse til forlængelsen af vejen Bispebjerg Bakke (kun for ambulance/politi) TK S UNGDOMS- GÅRD LIONS KOLLEGIET TK S UNGDOMS- GÅRD LIONS KOLLEGIET TUBORGVEJ / RING 2 LILLE TUBORGVEJ 19 63 64 60 16 VUGGESTUE MATRIKEL NR 1438 17 S-TOG TUBORGVEJ / RING 2 LILLE TUBORGVEJ 19 63 64 60 16 VUGGESTUE MATRIKEL NR 1438 17 S-TOG 61 62 18 61 62 18 RINGVEJ RINGVEJ BILTRAFIK, PRIMÆR BISPEBJERG BAKKE BISPEBJERG BAKKE BILTRAFIK, SEKUNDÆR CYKELTRAFIK ØSTRE LÆNGDEVEJ ØSTRE LÆNGDEVEJ AMBULANCE/POLITI 39 FODGÆNGERE 39 OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET OMRÅDE FOR PSYKIATRITORVET KONKURRENCEOMRÅDE KONKURRENCEOMRÅDE BISPEBJERG MATRIKLEN EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES Trafikale forhold for biltrafikken og placering af Psykiatritorvet. BISPEBJERG MATRIKLEN EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES Trafikale forhold for de bløde trafikanter cyklister og gående. PLADS, VEJE, STIER OG PARKERING 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 45
STIER Fra Psykiatritorvet er der forbindelser til det øvrige Bispebjerg Hospital og de rekreative udearealer. Stier og udearealer skal udformes, så de er tilgængelige for alle. Psykiatritorvet, cykel- og gangstier anlægges iht. lokalplanens bestemmelser. PARKERING FOR BILER Der skal etableres en parkeringskælder med minimum 150 pladser placeret i byggeriets etape 1. Parkeringskælderen skal udføres, så psykiatrifunktionerne over og ved siden af ikke generes af lyd, vibrationer og lugt. Ligeledes skal der kunne etableres forskellige typer af beplantninger og belægninger i de indre og ydre haverum, der evt. placeres over parkeringskælderen. Parkering på terræn skal ske i henhold til de principper, der er beskrevet i lokalplanen. På Psykiatritorvet skal der etableres 20 parkeringspladser fordelt på områder tæt på hovedindgange. De 20 parkeringspladser opdeles i mindre grupper á maks. fire pladser. CYKELPARKERING I alt skal der etableres parkering til ca. 400 cykler i forbindelse med nybyggeriet. Heraf skal ca. halvdelen stå i tørvejr over eller under terræn. Cykelparkeringen skal ske så tæt som muligt på indgangene til psykiatrien (hovedindgang og akutmodtagelse), og minimum 150 af de ca. 400 pladser skal placeres i tæt tilknytning til hovedindgang og akutmodtagelse. Placeringen skal have en høj grad af tilgængelighed og sikre tryghed ved anvendelsen af cykelparkeringen. 2.8 SIKKERHED De fysiske rammer for Ny Psykiatri Bispebjerg skal skabe sikre behandlingsforhold for både patienter og personale. Sikkerhed er et komplekst anliggende grundet de mange forskellige hensyn og behov. For at belyse sikkerhedsbegrebets mange forskellige aspekter, hensyn og dilemmaer, opdeles begrebet traditionelt i tre kategorier: fysisk, proceduremæssig og relationel sikkerhed. I projektet er der størst fokus på den fysiske sikkerhed. Den proceduremæssige sikkerhed og den relationelle sikkerhed er indarbejdet i personalets arbejdsgange, som dog påvirkes af de fysiske rammer. Derfor er forståelsen af disse kategorier også vigtig. Fysisk sikkerhed Omhandler de bygningsmæssige rammer såsom den alleryderste sikring af bygningen (perimetersikring), overskuelighed, mulighed for afskærmning, patientens ret til privatliv, materialer og inventar, flugtveje, låsesystemer og infrastruktur samt sikring mod selvmordsforsøg herunder fastgørelse af ligatur* eller lignende. Der er identificeret en række generelle fokuspunkter for at opnå god fysisk sikkerhed: Overskuelighed og rumlighed både patienter og personale skal kunne danne sig et overblik Nærhedsrelationer let tilgængelighed giver tryghed for patienter såvel som personale Infrastruktur og flugtveje ensartet struktur, god wayfinding, naturligt og effektivt flow Forebyggelse af selvskade, selvmordsforsøg og selvmord særligt med fokus på sengestuer, jf. bilag 2.5 Selvmordsforebyggende foranstaltninger badeværelser Ved etablering af den fysiske sikring af bygningen er der i alle områder med sengeafsnit og patientfaciliteter krav om to-lags sikring i bygningskonstruktionen, idet alle sengeafsnit skal kunne fungere som lukkede afsnit: 1. Rummene er det første sikringslag. Det omfatter vægge, lofter, gulve, døre og vinduer. 2. Klimaskærmen (perimeteren) er det andet sikringslag. Det omfatter ydermure, vinduer, døre, tag og dæk samt eventuelt mure. 46 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET SIKKERHED
De to sikringslag kan i nogle tilfælde være sammenfaldende. De bygningskonstruktioner, der indgår i de to sikringslag, skal udformes, så de medvirker til sikring mod rømning, indsmugling og indtrængning. Det andet sikringslag/bygningsperimeteren skal fra de sikrede indre haverum have en højde på mindst 4,5 m og kan være udformet med udhæng (placeret minimum 4,0 m over terræn), som vanskeliggør forcering. På udvendig side mod de øvrige omgivelser skal det andet sikringslag/bygningsperimeteren have en højde på mindst 4 m. Hegn er ikke en løsningsmulighed. I stedet benyttes bygningsdele til etablering af andet sikringslag. Der er krav om etablering af sluser til akutmodtagelse, sengeenheder og sengeafsnit samt særlige krav til vinduer, døre og glastyper, der indgår i de to sikringslag. Vinduer i andet sikringslag i sengeafsnit og -enheder må som udgangspunkt ikke kunne åbnes (dilemma E). I vinduer og døre, som indgår i andet sikringslag, skal som minimum anvendes glas i sikringsklasse P2A og personsikkerhedsklasse 1(B)1. I indvendige døre, vinduer og fuldglasvægge skal ligeledes anvendes glas i sikringsklasse P2A og personsikkerhedsklasse 1(B)1. Der stilles ikke sikringskrav til glas mod indre haverum, men de skal opfylde personsikkerhedsklasse 2(B)2. Generelt skal rammer og beslag konstrueres, så de har en styrke, der mindst svarer til glasset. Krav til sikrings- og personsikkerhedsklasser fremgår af bilag 2.4 Standard glasvalg for åbne, lukkede og retspsykiatriske afdelinger. Proceduremæssig sikkerhed: Omhandler de procedurer, personalet følger i deres arbejde i forbindelse med behandling og observation af patienter, mobile overfaldsalarmer, dispensering og uddeling af medicin, personalenormering, ledsagelse af patienter samt regler for, hvilke effekter patienterne har adgang til under behandling. Relationel sikkerhed Omhandler relationen mellem patienter og personale (herunder både behandlingspersonale og det tekniske personale) og det kendskab, personalet har til den enkelte patient. Denne relation er altafgørende i forhold til at kunne imødekomme patientens individuelle behov. SIKKERHED 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 47
2.9 ETAPER Nybyggeriet gennemføres i to etaper (benævnt etape 1 og etape 2) af hensyn til rokering af funktioner fra eksisterende bygninger på byggeområdet til nybyggeriet. Det er vigtigt, at det ved disponering og fordeling af funktioner mellem etape 1 og 2 sikres, at etape 1 kan fungere selvstændigt uden etape 2. Tilsvarende er det vigtigt, at eksisterende bygninger og funktioner, der ikke nedrives forud for etape 1 (bygning 50, 51 og 52), kan anvendes og driftes, mens byggeriet af etape 1 pågår. Heri indgår, at der skal være tunnel- og vejadgang til disse bygninger. Den præcise fordeling af m² og funktioner mellem de to etaper afhænger af projektets konkrete bud på opfyldelse af de krav og ønsker om funktioner og sammenhænge, der er beskrevet i dette byggeprogram jf. nedenfor samt bilag 1.1 Rumbeskrivelser. Etape 2: Når etape 1 er opført og står klar til brug, overflyttes psykiatriens funktioner (sengeafsnit) fra bygning 50, 51 og 52 til nybyggeriet. Herefter nedrives bygning 50, 51 og 52 og nybyggeriets etape 2 gennemføres. Funktioner, der indplaceres i etape 2, omfatter de resterende sengeenheder og de hovedfunktioner, der ikke kunne rummes i etape 1. 50 TUBORGVEJ / RING 2 TK S UNGDOMS- GÅRD ETAPE 2 51 52 LIONS KOLLEGIET ETAPE 1 15 VUGGESTUE S-TOG Etape 1: Som minimum skal etape 1 indeholde følgende hovedfunktioner med tilhørende udearealer: Akutmodtagelsen (i alt 42 senge) En sengeenhed (i alt 32 senge) Forhal ECT enheden Relevant andel af personalefaciliteter (herunder omklædning) Psykiatriens fælles modtageområde Parkeringskælder ADGANG OG TILKØRSEL TIL BYGN. 51 og 52 LILLE TUBORGVEJ 19 19B BYGGEOMRÅDE, PSYKIATRIEN ETAPE 1 OG 2 OMRÅDE FOR PLACERING AF ETAPEAFGRÆNSNING KONKURRENCEOMRÅDE BISPEBJERG MATRIKLEN 63 64 61 60 62 16 17 18 Hvis det er muligt indarbejdes desuden: Auditorium, møderum, undervisning og yderligere sengeenheder EKSISTERENDE BYGNINGER DER NEDRIVES INDEN FOR KONKURRENCEOMRÅDET EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES LERSØ KOMPLEKSET Arealet for etape 1 (ekskl. areal til parkeringskælder) forventes at udgøre ca. 10.000 13.000 brutto-m². BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSET, MATRIKELNR. 1438 Herudover omfatter etape 1 anlæg af den nye indkørselsvej fra Tuborgvej/Ring 2, tilkørselsvej til vuggestuen Væksthuset (matrikel nr. 1438 øst for byggeområdet), samt de dele af Psykiatritorvet, det er muligt at anlægge i denne etape. ØVRIGE BYGNINGER Diagrammet viser eksisterende bygninger, der indgår i rokaden (bygning 15, 50, 51 og 52) samt eksisterende adgang til bygning 51 og 52. Endvidere vises område for placering af etapeafgrænsning, der kan tilpasses, forudsat at adgangsforhold til bygning 51 og 52 opretholdes. 48 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET ETAPER
2.10 BÆREDYGTIGHED I forbindelse med Region Hovedstadens bæredygtighedsstrategi for hospitalsbyggerier Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012 2015 er der udviklet et bæredygtighedsværktøj, hvor følgende fire fokusområder er udvalgt (i prioriteret rækkefølge): 1. Social bæredygtighed 2. Energi i drift 3. Materialer og affald under udførelse 4. Vandforbrug og emissioner til vand under drift Med udgangspunkt i disse fire fokusområder er der for Ny Psykiatri Bispebjerg opstillet nedenstående bæredygtighedskriterier: Byggeriet skal resultere i en bygning, som er bæredygtig i bred forstand (social/sundhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk). Byggeriet skal danne en sund og stimulerende ramme for patienter, pårørende og personalets dagligdag og bidrage til at skabe et sundt indeklima, sikkerhed, gode udearealer samt et godt arbejdsmiljø. Byggeriet skal overholde Bygningsklasse 2020. Byggeriet skal opføres økonomisk/totaløkonomisk bæredygtigt. Energi- og miljørigtige tiltag skal være integreret i en arkitektonisk helhed. Byggeriet skal planlægges med fokus på at minimere forurening og ressourceforbrug til opførelse og drift, herunder særligt vandforbrug, valg af materialer og vandafledning. Ovenstående bæredygtighedskriterier er vigtige at fastholde gennem hele projektforløbet. Totalrådgiveren skal sikre, at bæredygtighedskriterierne iagttages gennem systematisk og dokumenteret bæredygtig projektering og udførelse med henblik på efterfølgende bæredygtig drift og brug af bygningerne. INDEKLIMA HERUNDER LYS, LYD OG LUFT Lyd, støjgener, belysning, temperatur, ventilation samt adgang til dagslys og udsyn har en afgørende betydning for patienters stressniveau, oplevelse af smerte, blodtryk, søvnkvalitet, evne til restitution, optimisme, dødelighed og indlæggelsestid. Det er derfor væsentligt, at alle nedenstående fire indeklimaparametre behandles i projektet: Visuelt indeklima, herunder dagslys, blænding og lyskvalitet Akustisk indeklima, herunder støjreduktion, efterklangstid og lydtransmission Termisk indeklima, herunder temperatur, stråling og luftbevægelser Atmosfærisk indeklima, herunder luftkvalitet, fugtforhold og lugt Adgang til dagslys og udsyn er vigtigt for, at de psykiatriske patienter kan opretholde døgnrytme og søvnkvalitet. Det er væsentligt, at behovet for dagslys herunder særligt morgenlys imødekommes, uden at man skaber rum, hvor patienterne føler sig beskuet eller overvåget udefra (dilemma C). Desuden bør der generelt arbejdes med en varieret kunstig belysning, der tilpasses stedets funktion, samt dynamisk belysning i områder med patientrelaterede funktioner. Mange patienter er følsomme over for støj og uventede lyde. Der bør derfor arbejdes med at reducere både pludselige og konstante støjgener fra udstyr, ventilationsanlæg, alarmer, transport, belægninger og udefra kommende trafikstøj. Herudover kan der med fordel arbejdes med lyd som et positivt, sansestimulerende element. Generelt skal muligheder for reduktion af støj i sengestuer, gange og opholdsrum medtænkes i nybyggeriet. Årsagen er, at ved at anvende materialer, der kan virke dæmpende på støj, og som effektivt er med til at absorbere lyde, kan det have en positiv, helende effekt på patienter, der har behov for ro, og samtidig kan det modvirke de gener, det giver, hvis patienter er udadreagerende og højlydte. I psykiatrien er ventilation og udluftning ligeledes vigtigt, da visse patientgrupper kan have vanskeligt ved at varetage den personlige hygiejne. Det er nødvendigt at tage hånd om lugtgener og luftbåren smitterisici. Der er særlige udfordringer i forhold til at etablere naturlig udluftning, da dette kan konflikte med sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forhold til selvmordsforebyggelse, indsmugling og rømning gennem vinduer i bygningens perimeter (dilemma E). Derfor er den mekaniske ventilation særlig vigtig. BÆREDYGTIGHED 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 49
Automatisk reguleret solafskærmning er ikke egnet på sengestuer, da det kan virke særligt generende på patienterne og give anledning til hærværk. Det er væsentligt, at patienten har mulighed for at påvirke indeklimaet på sin sengestue. På en enkel og let forståelig måde skal patienten individuelt kunne regulere indeklimaet inden for et givet interval, eksempelvis: Luftskiftet, enten ved regulering af det mekaniske anlæg eller via friskluftindtag, såfremt der kan åbnes til det fri Belysning Temperatur ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø indgår som en del af Region Hovedstadens første fokusområde for bæredygtighed. Byggeprogrammet med tilhørende bilag er udarbejdet med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Etableringen af gode rammer for sikkerhed og godt arbejdsmiljø skal konkretiseres i det videre projektforløb i forbindelse med design, projektering, udførelse og drift af byggeriet. Målsætningen for arbejdsmiljøet er, at personalet får en arbejdsplads, som har et attraktivt og udviklende arbejds- og uddannelsesmiljø, og hvor gode fysiske og psykiske forhold understøtter personalets faglige trivsel, sikkerhed og sundhed. Ligeledes er målet, at der opnås tilfredsstillende forhold, hvad angår sikkerhed, sundhed, tilgængelighed og anvendelse for patienter og besøgende samt renholdelse og vedligeholdelse. Målsætningen skal opfyldes ved en effektiv integration af løsninger til at sikre et godt arbejdsmiljø i alle byggeriets koncepter og faser og ved at træffe de bedst mulige beslutninger om byggeriets udformning og brugsværdi undervejs i processen. De projekterende skal i rådgivningen medvirke til at sikre, at erfaringer vedrørende godt arbejdsmiljø i sundhedsbyggeri integreres i projektet med særligt fokus på sikkerhedsaspekterne i psykiatriske centre. Alle rum vil udgøre en arbejdsplads for personalet. Indretningen skal sikre optimale arbejdsforhold, herunder gode dagslysforhold og korrekte arbejdsstillinger. 2.11 BYGGE- OG INSTALLATIONSTEKNIK Nybyggeriet skal udgøre en samlet løsning, der opfylder funktionskravene, og bidrager til at opnå gode, bygbare, langtidsholdbare og driftssikre løsninger med fokus på robusthed og en totaløkonomisk tilgang til nybyggeriet. Konstruktions- og opførelsesprincipper samt konkrete løsninger skal vælges under hensyntagen til bygbarhed og sikkerhed på byggepladsen samt fornuftige drift- og vedligeholdelsesforhold. Fokus skal være, at disse valg kan medvirke til at nedbringe byggeomkostninger og bedre totaløkonomien, uden at det udelukker den gode arkitektoniske kvalitet. TEKNISKE LØSNINGER Valg af bygge- og installationstekniske løsninger skal tage hensyn til den daglige brug af bygningerne i et psykiatrisk hospital med hårde fysiske belastninger. I de områder, hvor patienter har mulighed for at komme i kontakt med bygningsdele og installationer, er det vigtigt, at følgende forhold vurderes og indarbejdes ved valg af byggetekniske løsninger: Bygningsdele må ikke kunne anvendes til selvskade Bygningsdele skal hindre rømning, indtrængning og indsmugling Bygningsdele må ikke kunne anvendes til opbevaring af stoffer, våben og lignende Bygningsdele skal være robuste og hærværkssikrede Bygningsdele må ikke kunne anvendes som våben mod personale, medpatienter m.v. Bygningsdele skal være driftsoptimerede/-sikre og udformet, så adgang til installationer og servicering kan foregå uden gener for patienter og personale Bygningsdele skal være vedligeholdelses- og rengøringsvenlige Bygningernes centrale og decentrale teknikrum samt vandrette og lodrette føringsveje og installationszoner skal dimensioneres og placeres under hensyntagen til bygningens overordnede fleksibilitet og mulige kommende ændringer. Desuden skal der sikres gode ad- 50 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET BYGGE- OG INSTALLATIONSTEKNIK
gangsforhold til servicering, vedligehold og fremtidig udskiftning af tekniske komponenter. Placering af teknikrum skal tage hensyn til, at den almindelige drift og service så vidt muligt kan foretages uden adgang via patientområder. Der skal generelt sikres mod utilsigtet adgang til de tekniske installationer. Installationer og teknisk forsyning til sengestuerne skal udformes, så uheld eller driftsforstyrrelser på én sengestue ikke indvirker på de øvrige sengestuer. Der skal endvidere være nem adgang for personalet til at servicere installationer på den enkelte sengestue via adgang uden for sengestuen og til at overstyre og afbryde forsyninger til den enkelte sengestue. RENGØRINGSVENLIGE BYGNINGER Sundhedssektoren har høje krav til rengøring. God rengøring fjerner smittekilder og afbryder smitteveje. Alle berøringsflader udgør en smittevej. Snavs som affald, madrester, støv, kalk, blod og andre kropsvæsker kan indeholde smitte. Indretning af lokaler med rengøringsvenlige overflader giver et væsentligt bidrag til at overholde kravene og kan medvirke til driftsbesparelser og reduceret belastning af miljøet. I bilag 2.7 Rengøringsvenlige bygninger beskrives overvejelser, krav og anbefalinger til rengøringsvenlige bygninger. Projektet skal ved valg af konstruktioner, materialer, overflader, installationer, sanitet og fast inventar mv. bidrage til at sikre let og effektiv rengøring. Der henledes særlig opmærksomhed på, at sengestuerne ønskes udført uden sprinkling af hensyn til patienternes egen sikkerhed, og fordi sprinkler på sengestuer kan blive aktiveret af patienterne. Der er udarbejdet hovedprincipper for brandstrategi for projektet, som er under afklaring med brandmyndighederne og vedlagt som del af bilag 2.1 Teknisk designmanual. 2.12 INVENTAR OG UDSTYR I projektet indgår såvel løst som fast inventar og udstyr inden for følgende hovedudstyrsgrupper: Fast inventar (skabe, borde, skiltning mv.) Fast udstyr (hårde hvidevarer, emfang, skiltning tilsluttet el og it, nagelfast udstyr i aktivitetsrum) Løst inventar (løse møbler, senge mv.) Løst udstyr (til aktiviteter, scannere, værktøj, vogne mv.) It (kabling, netværksudstyr, software, it- og AV-udstyr) Bygningsudstyr (sanitet, styringssystemer, alarmanlæg mv.) Udstyr i terræn (inventar, borde, stole ol.) Opgavefordelingen i forhold til rådgivning, udbud og idriftsætning samt fordelingen af hovedudstyrsgrupperingen på budgetposter fremgår af bilag 2.14 Hovedudstyrsgrupper Ansvarsfordeling og hovedbudgetfordeling. BRANDSTRATEGI De særlige hensyn til den daglige brug af bygningerne med psykiatriske patienter på lukkede afdelinger får betydning for bl.a. flugtvejsforhold, redningsberedskabets indsats og disponering af brandtekniske installationer i sengeenhederne. Det må derfor forventes, at byggeriet ikke kan brandsikres efter eksempelsamlingen, og der skal i forbindelse med den fremtidige byggesag udarbejdes en brandstrategirapport, der dokumenterer, at Ny Psykiatri Bispebjergs brandsikkerhed opfylder kravene i den gældende lovgivning. INVENTAR OG UDSTYR 2.0 BESKRIVELSE AF PROJEKTET 51
3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER
Luftfoto set fra nord øst 54 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER
Illustration fra Helhedsplanen 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER 55
Nybyggeriet i Ny Psykiatri Bispebjerg skal indplaceres i henhold til den udarbejdede helhedsplan, de vedtagne myndighedsforhold gældende for området samt tilpasses de forudsætninger og grænseflader, der gælder for konkurrenceområdet og Bispebjerg Hospital overordnet set. 3.1 HELHEDSPLANEN Helhedsplankonkurrencen for det samlede projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg blev i juni 2012 vundet af britiske BDP i samarbejde med Rambøll Danmark og arkitektfirmaet TKT. Vinderforslaget samtænker hele matriklen som en by med fire forskellige kvarterer: Somatisk hospitalskvarter mod Tuborgvej i nord Psykiatrisk kvarter i den nordøstlige del Historisk kvarter med administration, forskning og laboratorier i den sydlige, fredede del Parkkvarter med centralt ankomstområde i midten Hvert kvarter har sit eget udtryk. I helhedsplanen samles alle psykiatriske funktioner i den nordøstlige del af matriklen. Helhedsplanens principper for området er i overvejende grad indarbejdet i lokalplan 497. Efter at helhedsplankonkurrencen er gennemført, er der sket ændringer i anvendelse af den eksisterende bygningsmasse. Det betyder, at der vil være forskel i, hvordan anvendelsen af eksisterende bygningsmasse er beskrevet i helhedsplanen og i nærværende udbudsmateriale sidstnævnte er gældende grundlag for projektet. Helhedsplanen er vedlagt som bilag 3.2 Helhedsplan for Bispebjerg Hospital. 3.2 MYNDIGHEDSFORHOLD KOMMUNEPLAN OG VVM-REDEGØRELSE I kommuneplan 2011 er Bispebjerg Hospital anført som et værdifuldt kulturmiljø og omfattet af retningslinjer for varetagelse af kulturværdierne. Området er udpeget til offentlige formål (institutioner, skoler, hospitaler ol.). Med henblik på at realisere helhedsplanens intentioner og sikre volumen til udvikling af et tidssvarende hospital, er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 18. I kommuneplantillægget er retningslinjer og rammebetingelser beskrevet for at sikre, at anlæg og drift af hospitalet sker i overensstemmelse med de gennemførte vurderinger af virkninger på miljøet og inden for beskrivelsen i VVM-redegørelsen (Vurderinger af Virkning på Miljøet). Kommuneplantillægget er nærmere beskrevet i Lokalplanen. Illustration viser placering af de fire forskellige kvarterer (fra helhedsplanen). LOKALPLAN Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af helhedsplanen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Den har til formål at muliggøre en udvidelse af det eksisterende Bispebjerg Hospital til et moderne og velfungerende hospital med respekt for områdets eksisterende 56 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER
kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter. Lokalplanen sikrer sammenhæng mellem bygninger og landskab og en ny planmæssig sammenhæng for hele hospitalsområdet. Lokalplanen definerer bl.a. kravene til bebyggelsens omfang, placering, samt ydre fremtræden for hospitalsområdet både generelt og mere specifikt for de enkelte byggeområder. Nybyggeriets byggeområde hører under bestemmelserne for lokalplanens byggeområde 3. Lokalplanen er byggeretsgivende, og når de enkelte byggeprojekter overholder lokalplanens krav og rammer, kræves ikke yderligere plandokumenter bortset fra byggetilladelser. Lokalplanen blev endeligt vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation den 31. oktober 2013. FREDNINGER Der er ingen fredede bygninger inden for konkurrenceområdet. Der findes enkelte bevaringsværdige træer inden for konkurrenceområdet. Omfanget af bevaringsværdige træer/beplantning fremgår at lokalplanen (byggeområde 3). 3.3 FORUNDERSØGELSER Nedenfor følger en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser af eksisterende forhold, der er indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprogrammet. TERRÆNFORHOLD Der er via en landmåler foretaget en opmåling og udarbejdet koteplan for grunden, planen er vedlagt som bilag 4.5 Koteplan. JORDBUNDSFORHOLD OG FORURENING Der er udarbejdet notat med registrering af eksisterende informationer vedrørende jordbundsforhold og forurening, vedlagt som bilag 4.11 Notat om geoteknik, miljøteknik og forureningsforhold. Informationer fra geotekniske undersøgelser viser, at jordbundforholdene i byggeområdet overvejende består af senglaciale og glaciale aflejringer af ler og moræneler, som er velegnede til at fundere på. Overside bæredygtigt lag varierer i den sydlige del af byggeområdet fra kote 16,0 til kote 20,0 og i den nordlige del af området fra kote 17,8 til 21,5. Totalrådgiver skal påregne, at der i forbindelse med udarbejdelse af det endelige projekt skal ske en verificering af de geotekniske forhold enten ved supplerende undersøgelser eller ved tilsyn. De udførte geotekniske undersøgelser tyder på, at jordbundsforholdene må betegnes som mindre egnet til direkte nedsivning af regnvand. Dette bør være et opmærksomhedspunkt i forbindelse med LAR-projekter (Lokal Afledning af Regnvand). Der er udført screening for jordforurening for hele Bispebjerg Hospital i forbindelse med de udførte geotekniske undersøgelser i 2010. Matriklen er beliggende på et areal, der er områdeklassificeret, og den overfladenære jord er af myndighederne kategoriseret som lettere forurenet, hvor ikke andet er dokumenteret. En stikprøveanalyse har bekræftet en lettere forurening af den overfladenære jord. Region Hovedstaden har ikke registreret punktkildeforurening på matriklen, og der er ikke kendskab til nedgravede olietanke inden for konkurrenceområdet. På de befæstede arealer, hvor der har været parkering, kan der pletvist være forurening med olieprodukter og bly, som stammer fra spild fra køretøjer. ARKÆOLOGI Københavns Museum har på baggrund af arkæologisk arkivsøgning anbefalet, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse (stikprøvevis udgravning på ubebyggede arealer). Forundersøgelsen forventes gennemført af bygherre inden byggestart. TRAFIKSTØJ Trafikstøjniveauet langs Tuborgvej/Ring 2 ligger på Lden 73-78 db (ifølge Københavns Kommunes støjkortlægning 2011). Der skal etableres de nødvendige støjdæmpende tiltag på de kommende bygninger ud mod denne vejstrækning. Støjen langs jernbanen ligger på 55-60 db jævnfør Københavns Kommunes VVM-redegørelse og Miljøvurdering, hvilket ligger under grænseværdien (64 db) for krav om etablering af støjdæmpende tiltag fra jernbaner. 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER 57
3.4 EKSTERN LOGISTIKFORSYNING Forsyningskonceptet til Ny Psykiatri Bispebjerg udgør en del af den samlede logistikløsning for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Omdrejningspunktet er etablering af en ny Laboratorie- og Logistikbygning for central varemodtagelse og fordeling, der betjener hele matriklen. Det vil sige både det somatiske hospital og psykiatrien. Vareforsyningen kommer fra eksterne leverandører såvel som Region Hovedstadens egne virksomheder som Regionslageret, Region Hovedstadens Apotek samt Regional Sterilcentral på Rigshospitalet. Det eksisterende centralkøkken på Bispebjerg-matriklen står for madproduktionen. Forhold omkring Laboratorie- og Logistikbygningen samt produktionskøkken er ikke en del af nærværende projekt. Varer ankommer med lastbil til den nye Laboratorie- og Logistikbygning, hvor leverancer læsses af og kontrolleres i forhold til det bestilte for at sikre, at der ikke sker indtransport af uønskede genstande. Returvarer og affald transporteres ud via Laboratorie- og Logistikbygningen. EKSTERNE LEVERANDØRER REGIONAL STERILCENTRAL, RIGSHOSPITALET SENGECENTRAL REGIONSLAGERET CENTRALKØKKEN INTERNE LEVERANDØRER REGION HOVESTADENS APOTEK KLINISK BIOKEMISK LABORATORIUM RENGØRING TEKNISK SERVICE/ FACILITY MANAGEMENT POST BISPEBJERG MATRIKLEN LABORATORIE- OG LOGISTIKBYGNING PSYKIATRIENS FÆLLES MODTAGEOMRÅDE PSYKIATRIEN SENGEENHEDER AKUT- MODTAGELSEN KONTOR- FACILITETER SOMATIKKEN HOVEDINDGANG OG FORHAL ECT-ENHED AMBULATORIER FORSKNING UNDERVISNINGS- OG PERSONALE- FACILITETER Diagrammet viser varetransport til ny fælles Laboratorie- og Logistikbygning samt psykiatriens fælles modtageområde i nybyggeriet. 58 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER
Intern transport fra Laboratorie- og Logistikbygningen frem til fælles modtagerområde i psykiatriens nybyggeri varetages af logistikpersonalet og/eller AGV er (automated guided vehicles) via tunnelsystemet. Fra modtageområdet transporteres vognene manuelt frem til de forbrugende afdelinger. Af arbejdsmiljømæssige hensyn må der maksimalt være en gulvhældning på +/- 3 pct. ved manuel håndtering af fyldte vogne. øget forekomst af medicinrester) og almindeligt spildevand. Spildevand ledes i separate ledninger ud til skelbrønde ved byggeområdets østlige skel til offentlig spildevandsledning langs S-bane. I dag afledes regnvand via eksisterende hovedkloaknet. I fremtiden skal regnvand i henhold til Lokalplanen så vidt muligt afledes lokalt inden for egen matrikel (Lokal Afledning af Regnvand, LAR). Er LAR ikke muligt, må der forventes behov for dokumentation for dette og eventuelt undersøgelse af alternative tiltag. 3.5 TEKNISK FORSYNING Der findes på nuværende tidspunkt en del eksisterende ledninger i terræn i byggeområdet såvel som på området umiddelbart uden for byggeområdet (se bilag 4.7 Eksisterende forsyninger i terræn ). TUBORGVEJ / RING 2 TK S UNGDOMS- GÅRD 50 51 52 LIONS KOLLEGIET VUGGESTUE Omlægning eller tilpasning af eksisterende ledninger samt nye ledninger inden for konkurrenceområdet er en del af projektet inklusiv anlægsarbejder og konstruktioner samt nødvendig koordinering med det øvrige Nyt Hospital Bispebjerg og nabomatrikler m.v. Fremtidig teknisk forsyning i form af fjernvarme, brugsvand og afløb vil ske via HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab). Der etableres ny fjernvarmeforsyning af HOFOR, som kan leveres separat til de to etaper. Fjernvarmestik etableres ved det vestlige skel af byggeområdet fra den del af Tuborgvej, der løber ind på Bispebjergmatriklen, lille Tuborgvej. Forsyningen vil være udlagt med de dimensionerende centralvarmedriftsparametre på 70/40 C. Nybyggeriet tilsluttes brugsvandsforsyning fra hospitalets interne ringledning. Vandstikket etableres i det vestlige skel af byggeområdet. Kloaksystemet skal etableres som separatsystem opdelt på tre fraktioner: regnvand, kritisk spildevand (toiletter på sengetuer med LILLE TUBORGVEJ 19 NY FJERNVARMEFORSYNING VANDFORSYNING FRA HOSPITALETS RINGLEDNING SPILDEVANDSLEDNING SKELBRØND NY TRANSFORMATORSTATION, PRINCIPIEL PLACERING HØJSPÆNDINGSRING NYT HOVEDKRYDSFELT I BYGN. 63 KONKURRENCEOMRÅDE 63 64 FIBER-NETVÆRK FRA TO HOVEDKRYDSFELTER BISPEBJERG MATRIKLEN EKSISTERENDE BYGNINGER DER NEDRIVES INDEN FOR KONKURRENCEOMRÅDET EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES LERSØ KOMPLEKSET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSET, MATRIKELNR. 1438 ØVRIGE BYGNINGER Diagrammet viser placering af hovedforsyninger til nybyggeriet. 61 60 62 15 RINGVEJ 16 17 39 18 S-TOG 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER 59
DONG Energy (energiselskab) leverer højspændingsforsyning. It og telefoni kobles op på Regionens nuværende netværk. På Bispebjerg-matriklen etableres en 10 kv højspændingsring ud for det vestlige skel af byggeområdet. Der skal placeres ny transformerstation inden for byggeområdet, der leverer strøm til nybyggeriet samt øvrige dele af Ny Psykiatri Bispebjerg. It tilsluttes Bispebjerg Hospitals overordnede fibernetværk via nyt hovedkrydsfelt i nybyggeriet. 3.6 GRÆNSEFLADER Under projektering og opførelse vil der være nedenfor beskrevne grænseflader til eksisterende byggeri. Derudover skal opmærksomheden henledes på de grænseflader, der opstår, fordi byggeriet opføres i to etaper. NEDRIVNINGER De eksisterende bygninger, nr. 15, 19b, 50, 51 og 52 (del af nuværende Psykiatrisk Center) på byggeområdet, nedrives af Region Hovedstaden i den takt, som er angivet på nedrivningsplanen. Bygning 19b, 50, 51 og 52 nedrives helt og efterlades som rå grund, hvor alle bygningsdele er fjernet. Bygning nr. 15 nedrives over terræn, mens kælderetagen efterlades til sikring af føringsveje placeret i kælder og flugtveje i tunnelsystem. Kælderetagen vil være saneret for miljøfarlige stoffer. Den efterladte kælder indarbejdes i projektet for nybyggeriet eller nedrives, og udgifter til dette afholdes under den økonomiske ramme for nybyggeriet (uanset valget af løsning). Nedrivning af de øvrige bygninger ligger uden for den økonomiske ramme for nybyggeriet. NEDRIVES ÅR 2020-2021 NEDRIVES ÅR 2016 TUBORGVEJ / RING 2 19 TK S UNGDOMS- GÅRD 50 51 ETAPE 2 BYGGEFEOMRÅDE PSYKIATRIEN ETAPE 1&2 OMRÅDE FOR PLACERING AF ETAPEAFGRÆNSNING KONKURRENCEOMRÅDE 19B 63 64 Diagrammet viser nedrivningsplan for eksisterende bygninger inden for byggeområdet. 52 BISPEBJERG MATRIKLEN EKSISTERENDE BYGNINGER, DER NEDRIVES INDEN FOR KONKURRENCEOMRÅDET EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES LERSØ KOMPLEKSET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSET, MATRIKELNR. 1438 ØVRIGE BYGNINGER TUNNELLER Teknisk forsyning samt eksisterende tunnelsystem udgør øvrige grænseflader under terræn. Følgende eksisterende tunneller forudsættes genanvendt: Tunnel fra bygning 64 (i Lersø Komplekset) til nuværende bygning 15 skal genanvendes i sin nuværende form til transport af varer til nybyggeriet. Grænsefladen vil være fra overgangen af eksisterende tunnel, til etablering af psykiatriens fælles modtageområde i nybyggeriet. Tunnel der forgrener sig fra bygning 15 til bygning 52 skal fortsat være i drift, mens etape 1 bygges. Ved etablering af etape 2, nedlægges denne tunnelstrækning i forbindelse med nedrivning af bygning 50, 51 og 52 (nedrivninger foretages af bygherre). 61 60 LIONS KOLLEGIET ETAPE 1 62 15 16 NEDRIVES ÅR 2015 (KÆLDER UNDTAGET) 17 NEDRIVNINGS- TIDSPUNKT IKKE FASTSAT 18 60 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER
Derudover etableres nyt tunnelforløb: Tunnel til bygning 16 (BUC) fra modtageområdet i nybyggeriet. Som en del af etape 1 etableres et nyt tunnelforløb via kælder i nybyggeriet og derfra videre under vejen frem til hjørnet af bygning 16. Det videre tunnelforløb fra byggeområdet/bygningsafgrænsningen og frem til bygning 16 samt forbindelse fra tunnel og op i bygning 16 ligger uden for projektet. I bilag 4.9 er vedlagt tegninger af bygning 16. TUBORGVEJ / RING 2 19 TK S UNGDOMS- GÅRD 50 51 52 19B NY TUNNEL TIL SOMATIK NY TUNNEL TIL BYGNING 16 EKSISTERENDE TUNNELLER PSYKIATRIENS FÆLLES MODTAGEOMRÅDE KONKURRENCEOMRÅDE 63 64 BISPEBJERG MATRIKLEN EKSISTERENDE BYGNINGER, DER NEDRIVES INDEN FOR KONKURRENCEOMRÅDET EKSISTERENDE BYGGERI DER BEVARES 61 EKSISTERENDE TUNNEL TIL BYGNING 52 (KAN NEDLÆGGES I ETAPE 2) 60 LIONS KOLLEGIET 62 LERSØ KOMPLEKSET BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK CENTER (BUC) VUGGESTUEN VÆKSTHUSE T, MATRIKELNR. 1438 ØVRIGE BYGNINGER 15 VUGGESTUE Placering af eksisterende tunneler, tunnelstrækning, der kan nedlægges, principiel illustration af nyt tunnelforløb til bygning 16 (BUC), samt principiel placering af psykiatriens fælles modtageområde i nybyggeriet. 16 17 18 S-TOG RELATIONER TIL OMGIVENDE BEBYGGELSER Konkurrenceområdet er omkranset af bygninger, der fortsat skal opretholde nuværende funktioner, og hvor nogle på sigt ændrer funktion, renoveres eller ombygges. Vuggestuen Væksthuset På Bispebjergmatriklens nordøstligste del ligger den selvstændige matrikel nr. 1438 med vuggestuen Væksthuset. Matriklen og bygningerne ejes af Københavns Kommune, der også står for driften af vuggestuen. Institutionen skal fungere under og efter byggeriet af Ny Psykiatri Bispebjerg. Adgangsveje og institutionens brug af sine nære udearealer skal kunne ske uden gene fra byggeriet. Bygning 16-18 (BUC) Dele af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers sengeafsnit, ambulatorier og andre funktioner er lokaliseret i bygning 16-18. Disse bygninger er relativt nye, og funktionen vil være uændret indtil videre. De indgår derfor ikke i projektet. Dog skal der etableres en tunnelforbindelse til psykiatriens fælles modtageområde i nybyggeriet. Lersø Komplekset Lersø Komplekset omfatter to otte-etagers bygninger (61 og 62) samt to behandlingsbygninger (63 og 64) og en centralbygning (60) alle i tre etager. Sidstnævnte bygning forbinder senge- og behandlingsbygninger. På grund af terrænets fald mod øst ligger Lersø Kompleksets underste etage mod øst/psykiatritorvet i terrænhøjde, mens den mod vest fremtræder som kælder under terræn. Nuværende hovedindgang til Lersø Komplekset er placeret mod vest, men i forbindelse med nybyggeriet ønskes ny indgang fra Psykiatritorvet som beskrevet under Psykiatritorvet i afsnit 2.7. Fra forhallen i Lersø Komplekset placeret i bygning 60 er der adgang til et trafikcenter med elevatorer og trapper. Bygningerne fungerer i dag som en del af det somatiske hospital. Den største del af bygning 61 og 62 overgår til psykiatrien, når det nye somatiske akuthus står færdigt i 2023. 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER 61
Bygning 62, Lersø Komplekset Bygning 61 og 62 (bag træ), Lersø Komplekset Vuggestuen Væksthuset 61 62 60 64 16 62 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER
Banen øst for konkurrenceområdet Bygning 50 og 51 Bygning 16 64 51 52 3.0 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER 63
4.0 BRUGERPROCESSER
66 4.0 BRUGERPROCESSER
Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en strategi for brugerprocesser, bilag 2.3 Brugerinddragelse i byggeprojekter en håndbog. Brugerne betegner de personer, der er tilknyttet den del af Region Hovedstadens Psykiatri, der i fremtiden skal samles i Ny Psykiatri Bispebjerg. Dette inkluderer både personale, patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Brugerprocessen har to hovedformål: at etablere dialog der sikrer, at projektet tilføres viden fra brugerne at skabe forankring af og forståelse for projektet hos brugerne I lighed med den forudgående brugerproces organiseres den fremadrettede proces omkring én gennemgående koordinationsgruppe og syv brugergrupper. I forbindelse med dispositionsforslaget tages der stilling til, hvilke tematikker der er relevante for de enkelte brugergrupper at arbejde med. Koordinationsgruppen sammensættes af center-, klinik-, administrations- og udviklingschefer, projektledere samt arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra medarbejderudvalg. Brugergrupper sammensættes af relevant fagligt personale samt repræsentanter for patienter og pårørende. Brugerinddragelse skal indgå i alle projektets forskellige faser, dog med varierende omfang og niveau. Overordnet set vil involveringsgraden være faldende frem mod afslutning af hovedprojektet. Bygherre har i samarbejde med totalrådgiver det overordnede ansvar for planlægningen af brugerprocessen i de enkelte faser samt for at sikre en tæt koordinering med projektets parter. Totalrådgiver skal bistå brugerprocessen og sikre, at projektet udarbejdes under hensyntagen til brugerprocessen. Bygherre vil derudover have ansvaret for at håndtere involvering og høring af patient- og pårørende organisationer. 4.0 BRUGERPROCESSER 67
5.0 AKTØRER OG ORGANISATION
NY PSYKIATRI BISPEBJERG ORGANISATIONSDIAGRAM REGIONSRÅD/FORRETNINGSUDVALG ANKOMST SENGEAFSNIT AMBULATORIUM FÆLLES AKTIVITETER FORSKNING OG UNDERVISNING ECT BEHANDLING LOGISTIK KOORDINATIONSGRUPPEN 1 2 3 4 5 6 7 KOORDINATIONSGRUPPEN CENTERCHEF OG LEDENDE MEDARBEJDERE KOORDINATIONSGRUPPEN DIALOGFORUM REGION HOVEDSTADEN LEAN FAGENTREPRENØRER STORENTREPRENØRER BUDGET- OG BYGGESTYRING REGION HOVEDSTADEN ARBEJDSMILJØ FAGENTREPRENØRER STORENTREPRENØRER BYGGELEDER FAGENTREPRENØRER STORENTREPRENØRER JURIDISK RÅDGIVNING KAMMERADVOKATEN ARBEJDSMILJØKOORDINATOR UDFØRELSE POLITISK FØLGEGRUPPE KONCERN DIREKTION HOSPITALS- BYGGESTYREGRUPPE PROJEKTSTYREGRUPPEN UNDERSSTYREGRUPPE NY PSYKIATRI BISPEBJERG NYT HOSPITAL BISPEBJERG PROJEKTLEDELSE NY PSYKIATRI BISPEBJERG KVALITETSSIKRING BYGHERRERÅDGIVER MOE SIKKERHEDSKOORDINATOR PROJEKTGRANSKNING UNDERRÅDGIVER ARKITEKT TOTALRÅDGIVERTEAM UNDERRÅDGIVE INGENIØR KØBENHAVNS KOMMUNE BYGNINGSMYNDIGHED PLANMYNDIGHED UNDERRÅDGIVER LANDSKABSARKITEK KULTURSTYRELSEN 70 5.0 AKTØRER OG ORGANISATION
Følgende hovedaktører spiller en rolle i forhold til projektet Ny Psykiatri Bispebjerg: Regionsrådet, politisk følgegruppe, styregrupper i Region Hovedstaden, projektledelse Ny Psykiatri Bispebjerg, ledelse, personale og patienter i PC København samt myndigheder. Samarbejdet mellem hovedaktørerne er organiseret i projektorganisationer, dels i projekteringsfasen og dels i udførelsesfasen. Projektorganisationen fremgår af organisationsdiagrammet for Ny Psykiatri Bispebjerg. Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg ved Region Hovedstadens Psykiatri er bygherre på projektet og kontraktpart i forhold til rådgivere, entreprenører og leverandører. Til projektet er tilknyttet MOE Rådgivende Ingeniører som bygherrerådgiver med mtre og Brunsgaard + Laursen Arkitektfirma som underrådgivere. 5.0 AKTØRER OG ORGANISATION 71
6.0 RISIKOSTYRING
74 6.0 RISIKOSTYRING
Region Hovedstaden har implementeret et web-baseret risikostyringsredskab (Exonaut Risk), som skal anvendes på byggeprojekterne. Region Hovedstaden udsteder licenser til samarbejdspartnere og tilbyder oplæring i brugen af Exonaut Risk. Et kursus i Exonaut Risk har en varighed på maksimalt en dag. Exonaut Risk har et simpelt webbaseret interface. Opgaven med at indtaste en risiko i Exonaut Risk afviger ikke væsentligt fra indtastning i et excelbaseret risikostyringsværktøj. 6.0 RISIKOSTYRING 75
7.0 ØKONOMI
Region Hovedstaden har et samlet beløb på 1.030 mio. kr. til at gennemføre Ny Psykiatri Bispebjerg. Bevilling er givet i Pris- og Lønudviklingsindeks for 2009, PL-indeks 120,5, og er eksklusiv moms. De afsatte 1.030 mio. kr. skal dække en række delprojekter, og det samlede budget til gennemførelse af nybyggeriet fremkommer som følger: Samlet bevilling Afsat til renovering og omkostninger uden for konkurrenceområdet Afsat til gennemførelse af nybyggeri 1.030 mio. kr. 400 mio. kr. 630 mio. kr. Samlet sum til nybyggeri på 630 mio. kr. fremskrives til Pris og Lønindeks 2014, pl indeks 130,6 og er efter indeksering fremskrevet til 680 mio. kr. Samlet sum på 680 mio. kr. skal dække alle omkostninger, der ligger inden for konkurrenceområdet, herunder nybyggeri, omlægning af vejanlæg, udearealer, parkering m.v. Eneste forhold, der ikke er indeholdt i ovenstående, er: Økonomi til projektering og etablering af tunnelforbindelse mellem bygningsafgrænsning for nybyggeri og bygning 16 (BUC), og alleindvendige arbejder i bygning 16 (BUC). Det samlede beløb til nybyggeriet på 680 mio. kr. vurderes på nuværende tidspunkt at kunne fordeles som i budgettet på modstående side. Det skal understreges, at det afsatte budget ikke kan overskrides. Igennem processen skal successive økonomiske kalkulationer af det samlede budget løbende gennemføres for at sikre, at projektet er i henhold til budget. 78 7.0 ØKONOMI
BUDGET FOR NY PSYKIATRI BISPEBJERG Entrepriseomkostninger inkl. fast inventar og udstyr, byggepladsomkostninger samt vinterforanstaltninger STYRENDE KONKURRENCEBUDGET DKK EKSKLUSIV MOMS 460 millioner (note 1) BUDGET FOR ØVRIGE OMKOSTNINGER DKK EKSKLUSIV MOMS Omkostninger til løst inventar og udstyr 20 millioner (note 2) Rådgivning og øvrig bistand 70 millioner (note 4) Tilslutningsafgifter, byggetilladelse, forundersøgelser, nedrivning og administrative omkostninger m.v. 50 millioner Kunstnerisk udsmykning 8 millioner (note 3) Uforudsete omkostninger og risikopulje 52 millioner 20 millioner Delsummer 540 mio. 140 mio. Samlet sum 680 mio. Note 1. Entrepriseomkostninger er det beløb, som rådgiver skal designe projektet ud fra. Note 2. Omkostning til løst inventar indgår ikke i fastprishonoraret. Afregning af evt. rådgiverbistand vil ske efter medgået tid med på forhånd aftalte timesatser. Note 3. Budget for kunstnerisk udsmykning er det samlede budget for kunstnerisk udsmykning. Budget indeholder således både kunstnerens honorar samt omkostninger til værket. Pengene er øremærket til kunstnerisk udsmykning og kan ikke anvendes til andre formål. for totalrådgiver samt honoraromkostninger til byggeledelse, bygherrerådgivning, konsulenter m.v. I forbindelse med tilbudsafgivelse afgiver rådgiver et fast honorar på at gennemføre det tilbudte projekt inden for den afsatte økonomi. Rådgiverhonoraret er således fast og reguleres ikke op eller ned afhængig af de indkomne licitationsresultater. Note 4. Budget for rådgivning og øvrig bistand indeholder honorar 7.0 ØKONOMI 79
8.0 AREALER
82 8.0 AREALER BYGGEPROGRAM. NY PSYKIATRI BISPEBJERG
Der er afsat en ramme på 26.900 brutto-m² til nybyggeri på grunden fordelt på to etaper. Endelig fordeling af m² på de to etaper afhænger af, hvordan det vindende forslag bedst efterkommer de krav og ønsker om funktioner og sammenhænge, der er beskrevet i dette byggeprogram samt bilag 1.1 Rumbeskrivelser. Arealrammen for nybyggeriet er fastsat i henhold til Region Hovedstadens Arealstandarder for hospitalsbyggeri, bilag 2.10. Heri findes nettoarealstandarder for de væsentligste funktionsrum i psykiatrien. Arealskema for nybyggeriet fremgår af bilag 1.2 Arealskema. Arealer tager udgangspunkt i bilag 2.10. Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri. Ekspertpanelet og Region Hovedstaden har i forhold til byggeri for psykiatrien fastsat en brutto/ netto-faktor (B/N-faktor) på 1,8. Denne faktor skal sikres overholdt i det videre arbejde. Nærmere beskrivelse vedrørende beregning af B/N-faktor er anført i forklaring i bilag 1.3 Areal- og Økonomiskema (til udfyldelse) inkl. forklaring samt i bilag 2.10 Region Hovedstadens Arealstandarder for hospitalsbyggeri. Det resulterende bruttoareal udregnet i henhold til denne B/N-faktor skal, udover nettoarealer til de anførte funktioner, rumme arealer til gange, trapper, teknikarealer, vægge etc. Både over og under terræn og i kældre. Ud over de 26.900 brutto-m² skal der bygges parkeringskælder til minimum 150 biler i etape 1. Arealet til parkeringskælder indgår ikke i beregning af B/N-faktor. 8.0 AREALER 83
9.0 TIDSPLAN
86 9.0 TIDSPLAN
11.1 HOVEDTIDSPLAN Der er udarbejdet en overordnet hovedtidsplan for det samlede forløb, vedlagt som bilag 5.4 Tidsplaner. Udtræk af overordnet hovedtidsplan, der vedrører nybyggeriet: 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 PROJEKTKONKURRENCE AUG FEB DISPOSITIONSFORSLAG FASE 1 & 2 FEB SEPT PROJEKTFORSLAG FASE 1 & 2 SEPT APR FORPROJEKT FASE 1 & 2 MAR JULI HOVEDPROJEKT ETAPE 1 JULI MAR HOVEDPROJEKT ETAPE 2 AUG JUNI BYGGEFASE ETAPE 1 JUNI APR NEDRIVNING AF BYGNING 50,51 OG 52 MAJ FEB BYGGEFASE ETAPE 2 FEB OKT Efter at vinderprojekt er udpeget, vil der foregå en tilretning af tidsplanen i henhold til projektets konkrete udformning og udførelse. Dog skal det bemærkes, at tidspunkter for nedrivning af bygning 50, 51 og 52 ikke kan ændres, samt at slutterminer for etaper skal overholdes. 9.0 TIDSPLAN 87
10.0 ORDFORKLARING
90 10.0 ORDFORKLARING
Nedenfor er anført ordforklaring på udvalgte ord, der optræder igennem byggeprogrammet og bilag 1.1 Rumbeskrivelser Undervejs i byggeprogrammet er ord fra ordlisten markeret med en *, første gang ordet optræder. Deeskalering: Deeskalering er en kompleks, interaktiv proces, hvor patienten understøttes i at falde til ro, gennem brug af specifikke kommunikative metoder, og hvor personalet fokuserer på at have kontrol over situationen og ikke patienten. ECT: (Electro Convulsive Therapy) Behandlingsform med anvendelse af svag elektrisk strøm til patientens hovedbund. Patienten er i fuld bedøvelse. Behandlingen gives både til indlagte og ambulante patienter. Geronto/gerontopsykiatri: Behandling af psykiske sygdomme hos ældre. Ligatur: Genstand der kan benyttes som løkke ved selvmordsforsøg såsom hængning eller kvælning. Miljøterapi: Systematisk anvendelse af samspillet mellem patient, personale, og andre patienter i de daglige aktiviteter og omgivelser, således at patienterne bliver bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre. Progressiv færdighedstræning: En gradvis optræning og genvinding af forskellige fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Psykoedukation/psykoedukativ: Undervisning af patienter og eventuelt deres pårørende med henblik på at få viden og forståelse for deres psykiske sygdom. Recovery: En proces hvor patienten på grundlag af erkendelse af egne holdninger, værdier, mål, færdigheder og roller bliver i stand til at leve et tilfredsstillende liv præget af håb og aktiv medvirken med de begrænsninger, der er forårsaget af psykisk sygdom. Skærmning/skærmet: Skærmede sengestuer kan adskilles fra øvrige sengestuer i samme afsnit. Skærmning er en ekstra fysisk foranstaltning for enkelte sengestuer i et lukket afsnit, som har til formål at skærme den eller de respektive patienter fra de øvrige patienter. Skærmning kan være nødvendigt, hvis enkelte patienter har særlige behov og f.eks. svært ved at opholde sig i længere tid sammen med andre patienter. Sluse: Er en betegnelse for rummæssig foranstaltning med adgangskontrol, der giver en sikret adgangsvej fra et offentligt område til en sengeenhed eller et sengeafsnit. Slusen medvirker til at styre, hvilke personer, der passerer ind og ud, og til at sikre at uønskede genstande ikke medbringes. Somatik/somatisk hospital: Behandling af sygdomme, der vedrører menneskets krop (i modsætning til psykiatri, der vedrører sindet). Triage/spottriagering: Indledende vurdering og prioritering af alle akutte patienter i forhold til behandlingsbehov. Utensilier: Medicinsk udstyr, der bruges som redskab eller hjælpemiddel til et bestemt formål. Venflon: Et tyndt plastikkateter, der lægges ind i en vene på patienten. Visitation: Kontrol af patienter for stoffer og genstande, der ikke må medbringes i sengeenheden. Psykoterapi: Kommunikation og interaktion mellem behandler og patient for at erkende og bearbejde mønstre i tanker, følelser og adfærd med det mål at lindre symptomer og fungere bedre følelsesmæssigt og socialt. 10.0 ORDFORKLARING 91
11.0 BILAGSOVERSIGT
Til byggeprogrammet af august 2014 hører følgende bilag: 1. RUMPROGRAM Bilag 1.1 Rumbeskrivelser, 19.08.2014 Bilag 1.2 Arealskema, 19.08.2014 Bilag 1.3 Areal- og Økonomiskema (til udfyldelse) inkl. vejledning, 19.08.2014 2. TEKNISKE BILAG Bilag 2.1 Teknisk designmanual, 19.08.2014 Bilag 2.2 Region Hovedstadens Psykiatris Administrative retningslinjer for byggeri, maj 2012, ekskl. bilag Bilag 2.3 Brugerinddragelse i byggeprojekter en håndbog, maj 2012 Bilag 2.4 Standard glasvalg for åbne, lukkede og retspsykiatriske afdelinger, 10. aug. 2011 Bilag 2.5 Selvmordsforebyggende foranstaltninger badeværelser, maj 2011 Bilag 2.6 Indretning af medicinrum, 25. nov. 2011 Bilag 2.7 Rengøringsvenlige bygninger, 30. nov. 2011 Bilag 2.8 Anbefalinger for standardiserede sikkerhedskrav i retspsykiatrien, maj 2012 Bilag 2.9 Region Hovedstadens anbefalinger for Helende Arkitektur, maj 2010 Bilag 2.10 Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri, nov. 2012 Bilag 2.11 Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP 2020),juni 2011 Bilag 2.12 Kunststrategi for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, nov. 2013 Bilag 2.13 Region Hovedstadens strategi og handlingsplanfor bæredygtig udvikling 2012-2015, 2011 Bilag 2.14 Hovedudstyrsgrupper ansvarsfordeling og hovedbudgetfordeling, 19.08.2014 Bilag 2.15 Vejledning til IMT s standarder vedr. netværk for byggeprojekter, 19.12.2012 Bilag 2.16 Diagram med teknisk infrastruktur (IT), 23.04.2012 Bilag 2.17 Standard for passiv infrastruktur (IT), 23.09.2013 Bilag 2.18 LAN design (netværksarkitektur) den 23.12.2011 3. PLAN- OG MYNDIGHEDSFORHOLD Bilag 3.1 Lokalplan og VVM-redegørelse, bekendtgjort den 6. nov. 2013 Bilag 3.2 Helhedsplan for Bispebjerg Hospital, Phase 2, Updated Report 4. EKSISTERENDE OG FREMTIDIGE FORHOLD Bilag 4.1 Konkurrenceområde og etapeplan, 19.08.2014 Bilag 4.2 Luftfotos, april 2014 Bilag 4.3 Digitalt grundlag: > 3D terrænmodel, > 2D situationsplan, > 3D ny psykiatriseng, 19.08.2014 Bilag 4.4 Situationsplan med byggeområde og konkurrenceområde, 19.08.2014 Bilag 4.5 Koteplan eksisterende forhold, 19.08.2014 Bilag 4.6 Tunnelplan eksisterende forhold, 19.08.2014 Bilag 4.7 Eksisterende forsyninger i terræn, 28.01.2014 marts 2014 94 11.0 BILAGSOVERSIGT
Bilag 4.8 Tegninger af kælder under bygning 15, 1969 Bilag 4.9 Tegninger af bygning 16 (BUC), 1997 Bilag 4.10 Tegninger af bygning 60, 61 og 62 (Lersø Komplekset), 1956-96 Bilag 4.11 Notat om geoteknik, miljøteknik og forureningsforhold, 19.08.2014 Til konkurrenceprogram af august 2014 hører følgende bilag: 5. UDKAST TIL AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND MED BILAG Bilag 5.1 Udkast til aftale om teknisk rådgivning og bistand, 19.08.2014 med bilag: Bilag 5.2 Projektforsikringspolice med erklæring og forklaringer, udateret Bilag 5.3 ABR 89 med Region Hovedstadens fravigelser og udfyldninger, februar 2014 Bilag 5.4 Tidsplaner, 19.08.2014 Bilag 5.5 Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning med ændringer og tilføjelser, 19.08.2014 Bilag 5.6 IKT ydelsesspecifikation med underbilag, 19.08.2014: IKT-leverancespecifikation, 19.08.2014 IKT-teknisk afleveringsspecifikation (Paradigme til udfyldelse), 19.08.2014 IKT-teknisk CAD-specifikation (Paradigme til udfyldelse), 19.08.2014 IKT-teknisk kommunikationsspecifikation (Paradigme til udfyldelse), 19.08.2014 IKT-teknisk organisationsplan (Paradigme til udfyldelse), 19.08.2014 IKT-teknisk udbudsspecifikation (Paradigme til udfyldelse), 19.08.2014 Region Hovedstadens arealstandarter, nov. 2012 - Vedlagt som separat bilag til byggeprogram IDM-Region Hovedstaden, 07.11.2012 Vejledning til IDM, 07.11.2012 Bilag 5.7 Paradigme for rumskema, 19.08.2014 Bilag 5.8 Region Hovedstadens Styringsmanual Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, juli 2013 Bilag 5.9 Region Hovedstadens Risikostyringsmanual, marts 2013 6. ØVRIGE BILAG Bilag 6.1 Oversigt over digitale afleveringskrav, 19.08.2014 Bilag 6.2 Underkriteriet Honorar beregning af tildelingspoint, 19.08.2014 11.0 BILAGSOVERSIGT 95
Byggeprogrammet for Ny Psykiatri Bispebjerg er udarbejdet af Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med MOE Rådgivende Ingeniører som bygherrerådgiver med mtre og Brunsgaard + Laursen Arkitektfirma som underrådgivere og med BM Arkitekter ApS som konkurrencesekretær. Fotos: BM Arkitekter ApS side 62, 63 Region Hovedstaden side 52, 62, 64, 84 Ida Munch side 62, 63 Fotograf Mogens Ulderup side 6, 12, 68, 72, 76, 80, 88, 92 Fotograf Kjeld Madsen, Dragør Luftfoto, side 54, 62-63 Grafisk tilrettelæggelse: sofie jensen Trykkeri: Hillerød Grafisk Region Hovedstadens Psykiatri, august 2014 Forsidefoto: I den oldgræske mytologi bruges ordet psyke om menneskets personificerede livskraft; en livssjæl, der, når døden indtræffer, forlader kroppen og flyver til Hades, hvor den lever videre som en kraftløs skygge. Grækerne mente, at Psyche (eller sjælen) var ansvarlig for menneskers adfærd. I moderne tider bruges begrebet psyke som et synonym for sindet, og i psykiatrien behandler man sygdomme, der vedrører menneskets sind. Sammen med relieffet Prometheus kom relieffet Psyke af skulptør, Jens Aage Erhard, til Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk afdeling i 1938. Værket, der er udført i kalksten, forestiller gudinden Psyke, i klassisk mytologi en personificering af sjælen og elsket af Eros, kærlighedens gud.
Region Hovedstadens Psykiatri www.psykiatri-regionh.dk