Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er forpligtiget til at give forbrugerne et bredtfavnende programindhold. Det er således en aftale mellem staten og tv- eller radiostationen, om finansiering til virksomheden hvis visse rammebetingelser omkring indhold overholdes. Finansieringen sker gennem licens betalt af landets befolkning (Den Store Danske, Gyldendal, 2015). Ifølge radio- og fjernsynsloven skal public service- virksomheden [ ] via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. (Kulturministeriets hjemmeside, 2015). I Danmark er DR, TV2, Radio24syv samt NovaFM underlagt public service- aftalen. Derudover administrerer Det Danske Filminstitut en pulje, kaldet Public Service- puljen, der støtter ikke- licensfinansierede projekter som eksempelvis dansk- producerede tv- serier. For DR gælder public service- aftalen for hele deres sendeflade i form af tv, radio og internetsider. Dette er indrammet af en fireårig public service- kontrakt, som er indgået mellem DR og kulturministeren. Deri er er det beskrevet hvad der er forventet af DR som licensfinansieret virksomhed (Public service- kontrakt, Kulturstyrelsens hjemmeside, 2015). Hver år bliver denne forpligtigelse opgjort i en redegørelse for virksomhedens opfyldelse af kravene lavet af DR selv, samt en udtalelse fra Radio- og tv- nævnet, der vurderer DR s opfyldelse af public service- kravet indenfor det seneste år (Dansk mediehistorie bind 4, s. 58, K. B. Jensen et. al, 2003). TV2 er en 100 % statsejet kanal, der ligesom DR også er omfattet af en public service- kontrakt. Dog er den kun gældende for selve TV2- kanalen og ikke deres søsterkanaler som eksempelvis Zulu, Charlie osv. Derudover er kanalen udelukkende finansieret af indtægter fra reklame, idet der bliver sendt reklamer på TV2, hvor DR er finansieret af licensmidler (TV2, Kulturstyrelsen, 2015). Til trods for det, er begge kanaler underlagt det samme public service- krav, som beskrevet tidligere. Lige nu, kører en bred politisk diskussion om hvorvidt DR er ved at blive en monopol- virksomhed, og har sat sig for hårdt på markedet og derved udkonkurrerer ikke-
licensfinansierede kanaler. Det er specielt finansminister Claus Hjort Frederiksen, der mener at DR er blevet for dominerende på internettet samtidig med at primetime- programmerne er fokuseret for meget på underholdning, og ikke de andre dele af public service- konceptet. ( Claus Hjort angriber DR, Politiken, 2015). Debatten har altså to elementer: DR som monopol på markedet og opfattelsen af public service- begrebet generelt. Hvis man spørger DRs nyhedschef Ulrik Haagerup peger han på at avisernes udfordring i tiden (jf. digitaliseringen af mediet), ikke nødvendigvis er en følge af DR som et licensfinansieret medie ( Aldrig har behovet for public service været større, Politiken, 2015). Han peger også på hvordan sendefladen ville blive meget mere kommercielt orienteret hvis DR ikke var en public service- kanal. Og vigtigst af alt stiller han public service begrebet op som et offentligt gode på lige fod med sygehuse, asfaltveje, skolesystemet osv. Og ligesom det ikke kun er brugerne af dette, men hele befolkningen, der betaler til det, skal public service- kanalerne ses i samme lys. I forbindelse med den ny regering, er der kommet et øget fokus på, hvad public service er, og hvorvidt DR opfylder det eller ej. Et public service- udvalg er blevet nedsat af regeringen til at kigge på dette, samt se på samspillet mellem public service- medier og de private medier. ( Bertel Haarder kræver ny public service- model hurtigt, DRs hjemmeside, 2015). Også kulturminister Bertel Haarder åbner op for en dialog omkring DR og public service. Han ser gerne at der kommer et nyt ord for public service på banen, og at der i samme overbæring bliver set på hvad begrebet skal indebære altså en form for nyfortolkning af public service. ( Hjælp kulturministeren: Hvad skal være det nye ord for public service?, DR s hjemmeside, 2015) Og ifølge kulturministeren har han ikke tænkt sig at vente til 2018 hvor det nuværende medieforlig udløber. Derfor er han allerede nu i dialog med DR om hvad der lige nu kan ændres for at imødekomme det nyere syn på public service ( Bertel Haarder: X- factor er ikke public service, TV2s hjemmeside, 2015). Også de private medier har stillet skarpt kritik mod DR som licensfinansieret medie. De mener at det at én virksomhed er licensfinansieret udgør en unfair konkurrence for de andre medier ( Danske Medier: Derfor ønsker vi login på dr.dk, Journalisten.dk, 2015). Journalistisk chef i de private mediers brancheorganisation, Danske Medier, Christian Kierkegaard mener at et login til dr.dk ville skabe en mere lige konkurrence for medierne, og at forbrugerne efter noget tid vil søge derhen hvor de får den bedste kvalitet, og ikke der hvor de kan komme til det uden et login ( Danske Medier: Derfor ønsker vi login på dr.dk, Journalisten.dk, 2015). DR s generaldirektør Maria Rørbye Rønn stiller dog spørgsmålstegn om hvorvidt det
udelukkende er DR s skyld at de private medier føler stor konkurrence. Her kan man blandt andet se på andre udenlandske online medier, der også i høj grad udgør konkurrence til de danske medier ( Public service- høring og parterapi mellem DR og de private medier, Jyllands- Posten, 2015) Jeg mener at en nytænkning af public service- forpligtigelsen, og om nødvendigt en redefinering af DR som public service- medie er nødvendig for at kunne tale om hvorvidt DR lever op til deres forpligtigelser. Hvad der forventes af en public service- virksomhed, er efter min mening tvetydig for er det ikke individuelt hvordan man kategoriserer de forskellige udbud DR har? Selv finansministeren har en personlig holdning til hvorvidt de licensfinansierede medier opfylder public service- kravene for ham ( Hjorth kan se 980 TV- kanaler: DR kan ikke holde ham vågen, Politiken, 2015). Når tingene på den måde vurderes efter så individuelle faktorer bliver grænsen mellem hvornår noget er public service, og hvornår det ikke er, meget hårfin. Det gør det svært for både forbrugeren, de private medier og sågar DR selv at skelne mellem hvornår noget er public service. Det tilbagevendende spørgsmål i debatten er, hvorvidt det er DR, der er den store skurk i denne sag. I kraft af at forbrugerens dagligdags brug af medier er blevet mere digitaliseret over de senere år, har DR også flyttet meget af deres materiale til nettet, hvor det er frit tilgængeligt for alle. Og det udgør jo selvfølgelig en konkurrence for de private medier, hvor forbrugeren skal betale for at læse nyhederne via et abonnement. Jeg mener at inddragelsen af internettet er en naturlig del af den digitale udvikling vores samfund står overfor, og selvfølgelig følger et så stort medie som DR med dér. Hvis de licensbetalte medier var blevet forhindret i at følge med udviklingen, og derved ikke fremtræde på internettet, ville det have sat dem fuldstændig bagud i forhold til de private medier, og konkurrencevilkårene havde stadig ikke været de samme. Dermed ikke sagt at de er det nu, for DR sidder klart på en stor del af markedet. Spørgsmålet er om det er muligt at have et licensfinansieret medie, der ikke tager kunder fra de private medier. Jeg tror altid der vil være de forbrugere der tyer til noget fordi det er gratis og tilgængeligt. Så sådan som DR s virksomhed ser ud lige nu, går den på bekostning af de privatejede medier. Men det er også vigtig at påpege at det ikke udelukkende er DR, der sætter andre virksomheder tilbage i feltet. Også de udenlandske medier, som omtalt tidligere,
og digitaliseringen af mediet i særdeleshed, udgør stor konkurrence for hele den danske mediebranche. Og det er nok i virkeligheden dér vi skal tage fat i, når vi snakker om konkurrenceforvridningen i den danske mediebranche.
Litteraturliste: Websider: DR kultur: Bertel Haarder kræver ny public service-model hurtigt: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/bertel- haarder- kraever- ny- public- service- model- hurtigt (besøgt 15/9/15) DR kultur: Hjælp kulturministeren: Hvad skal være det nye ord for public service?: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/hjaelp- kulturministeren- hvad- skal- vaere- det- nye- ord- public- service (besøgt 16/9/15) Gyldendal: Den store danske: http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/massemedier/radio_generelt/pub lic_service (besøgt 13/9/15) Journalisten.dk: Danske Medier: Derfor ønsker vi login på dr.dk: http://journalisten.dk/danske- medier- derfor- oensker- vi- login- paa- drdk (besøgt 16/9/15) Jyllands- Posten: Public service høring og parterapi mellem DR og de private medier: http://jyllands- posten.dk/indland/ece8011362/public+service- h%c3%b8ring+og+parterapi+mellen+dr+og+de+private+medier/ (besøgt 13/9/15) Kulturministeriet: DR: http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/tv/dr/ (besøgt 13/9/15) Kulturministeriet: Public service: http://kum.dk/kulturpolitik/medier/mere- om- medier/public- service/ (besøgt 13/9/15) Kulturministeriet: Public service-kontrakt: http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/tv/dr/public- service- kontrakt/ (besøgt 13/9/15) Kulturministeriet: TV2 Danmark: http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/tv/tv- 2danmark- as/ (besøgt 13/9/15) Politiken: Aldrig har behovet for public service været større: http://politiken.dk/debat/ece2813619/aldrig- har- behovet- for- public- service- vaeret- stoerre/ (besøgt 13/9/15) Politiken: Claus Hjorth angriber DR: http://politiken.dk/kultur/medier/ece2812199/claus- hjort- angriber- dr/ (besøgt 13/9/15)
Politiken: Hjorth kan se 980 TV-kanaler: DR kan ikke holde ham vågen: http://politiken.dk/kultur/medier/ece2812088/hjort- kan- se- 980- tv- kanaler- dr- kan- ikke- holde- ham- vaagen/ (besøgt 13/9/15) TV2 nyhederne: Bertel Haarder: X-factor er ikke public service: http://nyhederne.tv2.dk/2015-09- 16- bertel- haarder- x- factor- er- ikke- public- service (besøgt 14/9/15) Bøger: Jensen et al., K. B (red.): Dansk mediehistorie bind 4. Forlaget Samfundslitteratur, 2003