Jungshoved områdebeskrivelse Præstø Bårse Lundby Jungshoved Skibinge-Allerslev Ørslev Kastrup / Neder Vindinge Mern Midt Møn Kalvehave Vordingborg Nyråd Stensved Stege Lendemarke Midt Møn Vestmøn Bogø Østmøn
2
Befolkning og boliger Vordingborg Kommune Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har i 2007 vedtaget en overordnet vision for den fremtidige udvikling: Vordingborg Kommune er levende byer og liv på landet. Udviklingen af kommunen sker i tæt dialog med borgerne gennem bæredygtige løsninger. Vi bygger på en spændende historie som hjemsted for Danmarks fødsel og demokratiets vugge. I Vordingborg står vi for: Det hele liv Sundhed og trivsel Udvikling og dynamik Smuk natur med skov, kyst og vand Spændende kultur Vordingborg Kommune har et samlet areal på 621 km 2 med en samlet kyststrækning på 385 km. Befolkningen i Vordingborg Der bor 46.600 personer i Vordingborg Kommune som helhed (2008). Dette folketal forventes at stige til 47.960 i 2019. Der forventes flere personer over 65 og færre personer i aldersgruppen 30-44. 1/3 af kommunens borgere bor i Vordingborg, Præstø og Stege, 1/3 bor i Stensved og 12 lokalcentre og 1/3 bor i kommunens 59 afgrænsede landsbyer og i det åbne land. Forslag til Kommuneplan for Vordingborg Kommune I forslag til kommuneplan 2009-2021 er Vordingborg by egnscenter og kommunecenter. Præstø og Stege er bycentre. Derudover er de mindre byer: Lundby, Bårse, Kalvehave-Viemose, Mern, Ørslev, Nyråd, Kastrup-Neder Vindinge, Stensved og Bogø udpeget som lokalcentre og endelig Damme/Askeby samt Borre/Hjertbjerg/Klintholm som samarbejdende lokalcentre. I kommuneplanforslaget er endvidere 66 afgrænsede landsbyer i kommunen, samt flere mindre ikke afgrænsede landsbyer. Oplæg til 17 områdebeskrivelser I forarbejdet til kommuneplanen holdt Vordingborg Kommune 17 workshops (et i hvert lokalområde) i foråret 2008, hvor lokalråd og borgere blev præsenteret for en karakteristik af lokalområdet. Karakteristikken af lokalområderne er udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi A/S, som har gennemført en kortlægning og analyse af alle lokalområder ud fra GIS-analyser og ved besigtigelser (GIS står for Geografisk Informationssystem). Beskrivelse af livet i lokalområderne bygger på fokusgruppeinterviews i hvert enkelt lokalområde i foråret 2008, hvor det har kunnet lade sig gøre og i enkelte tilfælde ved telefoninterviews af enkeltpersoner. Denne beskrivelse er således ikke en fyldestgørende beskrivelse, men er udtryk for det de interviewede personer lagde vægt på ved samtalen. På workshopmøderne fik borgerne mulighed for at fremme deres ønsker til kommuneplanen fx. nyudlæg til boliger / erhverv, cykelstier, skovrejsning, kulturmiljøer mv. Borgernes forslag er medtaget i hovedstrukturens mål og retningslinjer og / eller i rammerne for lokalplanlægningen i det omfang, det har været relevant i forhold til de emner, der reguleres gennem kommuneplanen og øvrige interesser, der skal varetages i planen. Borgernes ønsker kan ses på kommunens hjemmeside. Denne områdebeskrivelse er et baggrundsnotat for kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Befolkning og boliger i Jungshoved Den forventede befolkningsudvikling for Jungshoved lokalområde udviser et fald på 19%. I forhold til den forventede udvikling i den samlede kommune på 2%, udviser dette lokalområde det største procentvise forventede fald i befolkningen i kommunen. Der ses generelt et fald i alle aldersgrupper. Dog ses en meget svag stigning i gruppen 17-25 år, samt en forventelig stigning på 85% i aldersgruppen 80-99 år. Befolkningsudvikling
Livet i Jungshoved Lokalområde Jungshoved er et lokalområde domineret af en række forskellige initiativer. Samarbejdet mellem de forskellige foreninger og lokalområdets borgere er godt, hvilket bl.a. har resulteret i det lokale blad Jungshoved, som med 4 årlige udgivelser siden 2004 har informeret både lokale og andre om hvad der sker på egnen. Den nu nedlagte Jungshoved Skole, Jungshoved Idrætsforening og forsamlingshuset står som de tre omdrejningspunkter for det lokale liv. På skolen er der således dagligt forskellige aktiviteter. F.eks. eliteholdet (madlavning, pensionistmænd), rusesyning ved amatørfiskerne, bageklub for børn mellem 7 og 13 år. Der er også månedlige kulturaftener med både foredrag, tegning mv. samt en spiseklub, som er åben for alle i alderen 0-90 år. Der holdes en årlig kulturdag på Jungshoved, som planlægges af interesserede borgere på opfordring fra styregruppen på Jungshoved Skole. Udover at give de lokale borgere gode oplevelser, bidrager kulturdagen til at trække masser af interesserede folk udefra. Temaet for Kulturdagen varierer fra år til år. Eksempler på temaer er Opdag Jungshoved (1995), lys og mørke (2000) og jorden (2009). Idrætsforeningen er femgrenet og byder, udover fodbold, volleyball, basketball og badminton, på svømning i Tokai Svømmehallen i Præstø. Idrætsforeningen arrangerer derudover sommerfest, fastelavnsfest, juletræsfest samt traktortræk. Den lokale pensionistforening arrangerer bankospil i forsamlingshuset og afholder julearrangement og loppemarked. Menighedsrådet arrangerer en række spændende foredrag i menighedshuset Rejsestalden. Borgerne på Jungshoved er også flittige brugere af Bio Bernhard og biblioteket i Præstø. Til gengæld er der også en del borgere i Præstø, som aktivt søger bestemte aktiviteter, der sker i Jungshoved. F.eks. rusesyning og fodbold og det årlige traktortræk. Traktortræk 4
Byer og landsbyer Jungshoved By Jungshoved By er ret ny bydannelse, der fungerer som centrum for Jungshovedhalvøen. Ved starten af 1900-tallet lå her blot nogle spredte gårde, men i løbet af den første halvdel af 1900-tallet blev byen udviklet som Jungshoveds funktionelle centrum med skole og brugsforening, samt et forsamlingshus lidt uden for byen. Skolen og Brugsen markerer fortsat byens centrum (1), og ligger omgivet af nogle ret markante bygninger i form af villaer og et tidligere menighedshus, Jungshoved 1 Byrummet består hovedsageligt af Jungshovedvej og Brugsens parkeringsplads, og er ikke bearbejdet. Byens størrelse taget i betragtning virker dette dog både rigtigt og naturligt. Bebyggelsen fremstår nogenlunde velholdt, men skolens markante bygninger virker lidt forsømte, og den hegnede og asfalterede skolegård pynter ikke i byrummet. Mod syd ligger en lille idrætsplads, omgivet af en markant træplantning. Idrætspladsen udgør umiddelbart det primære rekreative område i byen, idet det omgivende landbrugslandskab ikke er særligt tilgængeligt. Brugsen i Jungshoved Nådeled, det tidligere missionshus Naadeled. Hovedparten af bebyggelsen er koncentreret langs Jungshovedvej, med enkelte huse mod syd langs Mislehøjvej, hvor der også ligger en lille ny tæt-lav-bebyggelse. Jungshoved Skole 5
Natur Eksisterende naturværdier Lokalområdet Jungshoved rummer store naturværdier. Nogle hotspots er Maderne med Bøndernes Eghoved, Bønsvig, Store Hestehave og Jungshoved Nor. Alle disse områder er, ligesom havet omkring lokalområdet, en del af det store internationale naturbeskyttelsesområde Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Maderne beliggende ud for nordkysten er ubeboede øer med afgræssede strandenge og krat, der er vigtige ynglefuglelokaliteter. I et vandhul på Bøndernes Eghoved lever den sjældne løvfrø samt stor vandsalamander og springfrø. Bestanden af løvfrø har svinget meget, og den var tæt på at uddø i slutningen af 80 erne. I dag er bestanden stabil. Området rummer flere mindre vandløb, bl.a. Ambæk Bæk og den grøft, der afvander det tidligere moseområde Stavreby Lyng. Langs østkysten findes strandeng med udstrakte rørsumpe samt meget fine mindre overdrev og rigkær, bl.a. med 6 den sjældne orkide salep-gøgeurt ved Bønsvig. Jungshoved rummer også flere skove, bl.a. Store Hestehave, som er en gammel løvskov med mange typiske skovplanter og sjældne svampe. Jungshoved Nor mod syd er en fin lokalitet for ynglende andefugle, bl.a. stor skallesluger. Trusler Den intensive landbrugsdrift er en trussel mod de naturværdier, der findes. Både i form af det areal der optages og i form af den store næringsstoftilførsel fra arealerne. I grøfter og vandløb medfører dette, Løvfrø sammen med fysiske ændringer som regulering og rørlægning, forringelse af vandløbenes kvalitet og diversitet. Dele af den oprindelige naturlige slyngning er dog bevaret i Ambæk Bæk. Ingen af områdets vandløb forventes at opfylde deres målsætning. Kvælstofudledningen er desuden en alvorlig trussel for vandkvaliteten langs kysterne, særligt i Jungshoved Nor og også på de tørre naturtyper. De forventede klimaforandringer med ændrede nedbørsmønstre med flere ekstremer og havspejlsstigning er en potentiel trussel. Særligt strandengene, som der findes mange af i lokalområdet, og øvrige lavtliggende områder langs kysten er truede. På strandengene er tilgroning et problem, ligesom den invasive art rynket
Landskab og oplevelsesværdier Landskabskvaliteter Jungshoved er et morænelandskab fra sidste istid, primært bestående af moræneler. Det er et forholdsvist fladt til svagt bølget terræn. Hovedparten af Jungshoved fremstår som åbent landbrugslandskab, med store landbrugsflader, store til mellemstore gårde afbrudt af spredte landsbyer, enkelte læhegn og remiser. I den nordlige del af området ligger Maderne, som er en barrieredannelse, der i øst består af en indtil 3 meter høj vegetationsdækket ryg, medens den vestlige del er bredere med lavtliggende strandenge. I læ bag Maderne findes et nor med udløb mod nord og vest. Afstanden mellem Maderne og Feddet er ca. 500 meter, hvilket giver en særlig visuel oplevelse. Madernes særprægede udseende er ikke kun skabt af naturen, det stammer også fra århundreders fåre- og kreaturgræsning. Umiddelbart øst for Maderne ligger Roneklint med Roneklint Fyr, som er det eneste fyr i området, der stadig lyser i sejlsportssæsonen. Fyret står på en skanse fra Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. Jungshoved Nor er en beskyttet vig. Strømforholdene har gjort at der gradvist er dannet marint forland med strand enge. I dag er området domineret af skove af tagrør. Jungshoved Kirke ligger ved indsejlingen til Jungshoved Nor, en fin og særpræget beliggenhed på spidsen af en halvø med voldstedet Borgbanke på den yderste spids. Det flade terræn med strandenge og store marker giver vidt udsyn til og fra kirken. Skovene langs den østlige del af kysten er kun afbrudt af Bønsvig Strand. Ind mod Jungshoved Nor er kysten flere steder karakteriseret af klintekyst. Mellem Havre By bådehavn og Jungshoved Nor er kysten fredet. Det er en mindre del af en større fredning, der ender ved Sandvig. Fredningen skal bevare de landskabeligt værdifulde områder og sikre, at der ikke ændres i terræn eller opføres bygninger. ningerne rummer store rekreative og oplevelsesmæssige værdier herunder mulighed for gåture, kajak, fiskeri, sejlads mv. Flere steder på Jungshoved er der mulighed for at opleve stilhed, ro og mørke, samtidig med, at der også findes intensivt landbrug og sommerhusområder. Opretholdelsen af det forholdsvist uberørte kystlandskab er essentielt for bevarelsen af landskabsoplevelsen. Skovpartierne i lokalområdet indbyder til gåture. Den centrale del af Jungshoved rummer generelt ikke mange nærrekreative oplevelsesmuligheder ud over idrætsanlæggene ved Jungs hoved By og Stenstrup (se kort s. 8). De små havne og den intakte landsby Stavreby rummer stor oplevelsesværdi. Oplevelsesværdier og nær rekreation Den nordlige kyststrækning giver en særlig mulighed for at opleve vide udsigter over fjorden, havet og Maderne samt mod Feddet. Havet og kyststræk- 7
Perspektiver Natur, landskab og oplevelser gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper der findes i det internationale naturbeskyttelsesområde i lokalområdet. Der er et lokalt ønske om at gøre det intensive landbrug på Jungshoved økologisk og undgå industri i området til gavn for beboere, besøgende, dyr og planter. Jungshoved By Lokale ønsker og perspektiver Der er et ønske om, at der etableres flere stisystemer, naturstier og motionsstier, samt flere primitive lejrpladser og opholdssteder ved skovene og strandene. Ved at etablere flere cykelstier og fartbegrænsninger på Jungshoved vil sikkerheden øges for gående og cyklister, men det vil også give direkte adgang til Junghoveds landskaber og natur elementer. Det er endvidere et stærkt lokalt ønske at der sættes fokus på opnåelse af 8 Borgerne har også peget på potentialet for at udvikle Jungshoved mere besøgsvenligt eksempelvis i form af øget offentlig trafik. Perspektiver for en naturindsats Udtagning af arealer og ekstensivering af landbrugsdriften vil mindske påvirkningen og gavne naturen i området. For at sikre natur- og landskabsværdierne, er det vigtigt at bibeholde plejen af eksempelvis strandengsarealerne. Der bør anlægges dyrkningsfrie bræmmer omkring vandløb og søer, ligesom arealer umiddelbart indlands for strandengene, eks. ved Jungshoved Nor Beplantning ved idrætsanlæg og langs nordkysten, kan braklægges. Herved kan der skabes brede bælter af kontinuert natur, hvor dyr og planter kan sprede sig, og strandengen kan vandre ind i landet i forbindelse med fremtidige havspejlsstigninger. I skovene kan driften med fordel omlægges til naturnær skovdrift, som på sigt vil gavne den biologiske mangfoldighed. Dette kan eks. gøres i skoven Bøget og i dele af Store Hestehave.
Planforhold og perspektiv for planlægning Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Sommerhusområde Tekniske anlæg Hovedparten af Jungshoved ligger i landzone. Anvendelsesmuligheder for henholdsvis by og landzone reguleres i kommuneplanen gennem retningslinjer i hovedstrukturen og gennem rammer for lokalplanlægningen. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig byzonen, mens retningslinjerne primært regulerer overordnet bymønster, detailhandel og anvendelsen af det åbne land (fritidsområder, natur, landskab og miljø samt tekniske anlæg). Jungshoved Jungshoved er en afgrænset landsby, hvor der kan ske begrænset boligudvikling. Kommuneplanrammerne for byen giver mulighed for placering af offentlige og private servicefunktioner. I dag er der bl.a. en dagligvarebutik. Der er udarbejdet lokalplan for byen, som bl.a. gør det muligt at placere jordbrugsparceller nord for byen. Landsbyerne Af kommunplanen fremgår, at udviklingen i landzone primært skal ske i afgrænsede landsbyer, idet det åbne land er en kvalitet, som i videst muligt omfang ønskes friholdt for nyt byggeri. Bønsvig, Roneklint, Smidstrup, Stavreby og Stenstrup er landsbyer, som er afgrænsede, De øvrige landsbyer i delområdet er ikke afgrænsede. Turisme og sommerhuse Roneklint og Bønsvig Strand er udlagt som to store sommerhusområder i kommuneplanen, som er omfattet af lokalplan nr. 46 og 5. Det regionale vandrerutenet går via landevejen langs kysten. Præstø Fjord, herunder den nordlige del af lokalområdet, er i kommuneplanen udlagt som søgeområde for en regional naturpark, altså som en potentielt fremtidigt naturpark. Det er et område, der rummer meget væsentlige natur-, kulturog landskabsværdier, hvor målet er at sikre og forbedre disse værdier samt øge interessen for friluftsliv, som en del af det sundhedsfremmende arbejde. Grundvand De centrale dele af lokalområdet indeholder grundvandsressourcer, der særligt skal beskyttes mod forurening både af hensyn til drikkevandsforsyningen og tilstanden i vådområderne. Grundvandet bruges til drikkevand og erhverv og er en vigtig naturlig ressource med stor betydning for tilstanden i vådområder. De centrale dele af lokalområdet rummer udpegede områder, hvor kommunen laver indsats planer for at beskytte grundvandet. I disse områder er der særlig fokus på forureningsfarer. Perspektiver for Jungshoved by I Lokalplan 48 for Jungshoved By er udlagt et mindre boligområde nord for byen, mens der er udlagt et areal til fritidsformål syd for den eksisterende boldbane. Friarealerne omkring skolen trænger til forskønnelse og forbedring og især i den centrale del af Jungshoved kan adgangen til det åbne land forbedres ved etalbering af nye stier. Disse udviklingsmuligheder vurderes at dække behovet i planperioden. Oplæg til områdebeskrivelser er udarbejdet af COWI A/S for Vordingborg Kommune til brug for Kommuneplan 2009. Kortet på forsiden illustrerer højdeforskelle i kommunens område. 9