Studieordning for laborantuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Februar 2013 INSTITUTIONSDEL Side 1 a 60
Indhold Del 1: FÆLLES DEL... 3 Del 2: INSTITUTIONSDEL... 3 8. Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol... 4 8.1 Moduloversigt / normalstudieplan... 4 8.2 Studieenheder... 5 8.3 Tests og obligatoriske eksamener.... 6 8.4 Valg af studieenheder.... 18 8.5 Studieaktivitet/mødepligt... 19 8.6 Godkendelse af studieenheder.... 19 8.7 Fremmedsprog i uddannelsen.... 19 8.8 Taksonomier... 20 8.9 Pædagogiske linje... 21 8.10 Oversigt over fordeling af ECTS points... 22 8.11 Beskrivelse af studieenheder.... 22 9. Regler for praktikkens gennemførelse... 55 9.1. Krav til de involverede parter... 55 9.2. Uddannelsesdokumenter:... 56 9.3. Fravær:... 57 9.4. Dialog med uddannelsesinstitutionen:... 57 10. Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere... 58 11. Dispensation og orlov... 58 12. Merit... 59 13. Praktik i udlandet... 59 14. Aftaler med udenlandske institutioner... 59 15. Overgangsordninger... 59 16. Klageadgang... 60 17. Sygdom ved tests og prøver... 60 18. Åben uddannelse... 60 Side 2 a 60
Del 1: FÆLLES DEL Denne del af studieordningen er beskrevet i et selvstændigt dokument. Del 2: INSTITUTIONSDEL Februar 2013 Institutionsdelen af studieordningen for laborantuddannelsen er Professionshøjskolen Metropols overordnede beskrivelse af, hvordan laborantstudiet på Professionshøjskolen Metropol er sammensat. Beskrivelsen er beregnet for undervisere, studerende, ledelse, censorer, undervisningsministeriet og aftagere. Grundlaget for studieordningen er. 1) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr.636 af 29. juni 2009. 2) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet nr.976 af 19. oktober 2009. 3) Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 882 af 8. august 2011 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 714 af 27. juni 2012. 5) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 1212 af 17. december 2012. 6) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 262 af 20. marts 2007. 7) Bekendtgørelse om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse nr. 1146 af 1. oktober 2010. 8) Bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr. 1543 af 27. december 2009. Love og bekendtgørelser findes på www.uvm.dk eller www.phmetropol.dk/uddannelser/laborant Studieordningen gælder for studerende, der optages 28/1-2013. Side 3 a 60
8. Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol I de følgende afsnit er opbygningen af laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol beskrevet. 8.1 Moduloversigt / normalstudieplan Hvert semester inddeles i 2 moduler á 10 uger (48-50 undervisningsdage pr. modul). Modulerne er tilrettelagt som følgende: SE = Studieenhed (se afsnit 8.2). 1. modul (obligatorisk): Intro (SE1) Grundlæggende laboratorieteknik (SE2) Test 1 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 2. modul (obligatorisk): Analyse - og synteseteknik (SE3) Test 2 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 3. modul (obligatorisk): Mikrobiologi og fermentering (SE4) Test 3 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 4. modul (obligatorisk): Fordybelse (SE11) Lægemidler(SE5) Proteiner (SE6) 1. årsprøve 1 uger 4 uger 4 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Teori + øvelser Skriftlig NB! SE5 og SE6 kan byttes om. 5. modul (obligatorisk og valgfag): Fordybelse (SE7) Bioteknologi (SE8) Kemiteknologi (SE10) 2 uger 4 uger 4 uge Teori Teori + øvelser Projekt NB! SE8 og SE10 kan byttes om. 6. modul (valgfag): Fordybelse (SE9) Lab.kursus (SE12) Projekt (SE13) og prøve (lab.teknik) og prøve (afsluttende skoleprojekt) 2 uger 2 uger 6 uger Teori Øvelser og mundtlig prøve Projekt og mundtlig prøve Undervisningen afholdes mandage, tirsdage og torsdage i tidsrummet 8-16, onsdage og fredage i tidsrummet 8-14. Der må forventes selvstudie derudover. Side 4 a 60
8.2 Studieenheder Uddannelsen på skolen er sammensat af 13 studieenheder (se afsnit 8.10 og 8.11), 3 tests og 5 eksamener (se afsnit 8.3). Der skelnes mellem forskellige typer af studieenheder: 1) SE1: Introduktionsuge 2) SE2-SE4+SE11: Grundlæggende obligatoriske studieenheder 3) SE5+SE6+SE8: Videregående obligatoriske studieenheder 4) SE7 og SE9: Teoretiske valgfag til fordybelse i udvalgte fagområder 5) SE10: Videregående obligatoriske studieenhed - træning i projektarbejde 6) SE12: Valgfag laboratoriearbejde (kvalitetssikring og vurdering af resultater) 7) SE13: Valgfag - projektarbejde Ad1) Studiet starter med en uges introduktion til studiet og til skolen. Her præsenteres de forhold der skal lette gennemførsel af uddannelsen bl.a. anvendt pædagogik og undervisningsformer, brug af laboratoriet, IT og bibliotek. Ad 2) Det er her laborantfagets basale færdigheder indlæres og teori kædes sammen med praksis. Udviklingen af personlige kvalifikationer finder også sted her. Der arbejdes både med almene, kemiske og biologiske problemstillinger. Arbejdet på laboratoriet kan dels bestå af obligatoriske øvelser og dels casearbejde, hvor der er lejlighed til at fordybe sig i metoder / apparatur. Laboratoriearbejdet suppleres med teoriundervisning. I løbet at studieenhederne skal der opnås en række praktiske laboratoriefærdigheder, som dokumenteres ved at tage en række laboratoriekørekort. Ad 3) I disse studieenheder arbejdes der med mere komplekse fagområder på basis af færdigheder opnået i SE2-SE4 og SE11. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem laboratoriearbejde og teoriundervisning. Ad 4) Disse studieenheder skal ved teoretisk fordybelse udbygge eller supplere den studerendes viden og kompetence indenfor et snævert emneområde efter eget valg. Ad 5) I denne studieenhed øves projektarbejdsformen, med bl.a. krav om problemformulering og skrivning af teknisk projektrapport. Arbejdsformen øves idet det Afsluttende skoleprojekt og den Afsluttende projekteksamen senere i studiet gennemføres som projektarbejde. Ad 6) I denne studieenhed øves i planlægning og udførelse af et sammenhængende laboratoriearbejde. Der vil speciel være fokus på kvalitetssikring af data og vurdering af opnåede resultater. Studieenheden er grundlag for eksamen: Laboratorieteknik. Ad7) I denne studieenhed arbejdes projektorienteret. Studieenheden er grundlag for eksamen: Afsluttende skoleprojekt. Side 5 a 60
8.3 Tests og obligatoriske eksamener. Forud for de 5 obligatoriske eksamener afholdes 3 tests. Alle 3 tests bedømmes med en karakter af en underviser fra laborantuddannelsen Metropol efter 7- trinsskalaen. 3 af de 5 obligatoriske eksamener (1. årsprøve, det afsluttende skoleprojekt og den afsluttende projekteksamen) bedømmes af en eksaminator (undervisere fra laborantuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Eksamen i Laboratorieteknik bedømmes af en eksaminator og en intern censor (undervisere fra laborantuddannelsen Metropol). Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Den sidste eksamen (praktikprøve) bedømmes af en underviser fra laborantuddannelsen Metropol som bestået / ikke bestået. Tests: Test 1, Test 2 og Test 3 er alle 3 timers skriftlige tests placeret umiddelbart efter henholdsvis SE2, SE3 og SE4 og dækker det faglige indhold i studieenheden. Opgaverne er træning i opgavetyper, der forekommer til 1. årsprøve. Alle tests er en del af indstillingsgrundlaget til 1. årsprøve. Se afsnit 8.3.1. for nærmere beskrivelse af de 3 tests. Obligatoriske eksamener: 1. årsprøve er en 4 timer skriftlig prøve. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder fra 1. studieår. Prøven i Laboratorieteknik skal dokumentere den studerendes evne til at planlægge og gennemføre et laboratoriearbejde, herunder kvalitetssikre data og vurdere opnåede analyseresultater. Den studerende skal dokumenterer ovenstående ud fra en journalføring, ved en mundtlig eksamination. Laboratoriearbejdet omhandler et emne inde for enten bioteknologi eller kemiteknologi. Det afsluttende skoleprojekt udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtlig som skriftlig. Det er en praktisk prøve, hvor der arbejdes projektorganiseret med et selvvalgt emne. Der skal udformes en projektrapport, der skal forsvares til en mundtlig eksamen. Laboratoriearbejdet omhandler et emne inde for enten bioteknologi eller kemiteknologi. Laboratorieteknik-prøven og det afsluttende skoleprojekt kan ikke tages inden for det samme emneområde (bioteknologi/kemiteknologi). Praktikprøven er en skriftlig rapport, hvor der bredt redegøres for hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den afsluttende projekteksamen er som udgangspunkt placeret i slutningen af 5. semester (under virksomhedsdelen). Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en komplekse og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med Side 6 a 60
virksomheden og skolen har udarbejdet en problemformulering til og gennemført. Projektrapporten skal forsvares til en mundtlig eksamen. Se afsnit 8.3.2. for nærmere beskrivelse af de obligatoriske eksamener. 8.3.1 Beskrivelse af tests Hver af modulerne 1 3 afsluttes med en test. Formålet med disse tests er at bedømme i hvilken grad den studerendes har opnået kvalifikationer i overensstemmelse med de mål og krav, der er opstillet for den teoretiske del af 1.-3. modul. Test 1 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om uorganiske syrer og baser, klassificering, mærkning og risikovurdering af kemiske stoffer og produkter, almen laboratorieteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde. Testen afholdes umiddelbart efter SE2 i slutningen af 1. modul. Se moduloversigt på Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk tilmeldt test 1. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Meddelelse af testresultat Sygetest Tilmelding til testen Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE2. Testgrundlaget er SE2. Skriftlig 3 timers test. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Tidspunktet for afholdelse af en sygetest vil normalt ligge 4-6 uger efter testen. Se moduloversigt på Fronter. Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk tilmeldt test 1. Studerende der er syg ved afholdelse af test 1 er automatisk tilmeldt sygetest. Det er ikke muligt at framelde sig test1 eller sygetest. Side 7 a 60
Test 2 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om ligevægte, opløselighed, redoxkemi, organisk kemi, AAS, GC, HPLC og synteseteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde inden for analyse og synteseteknik. Testen afholdes umiddelbart efter SE3 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Se moduloversigt på Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk tilmeldt test 2. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Meddelelse af testresultat Sygetest Tilmelding til test Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE3. Testgrundlaget er SE2 og SE3. Skriftlig 3 timers test. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Tidspunktet for afholdelse af en sygetest vil normalt ligge 4-6 uger efter testen ( for studerende med studiestart i september), eller i august (for studerende med studiestart i februar). Se moduloversigt på Fronter. Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk tilmeldt test 2. Studerende der er syg ved afholdelse af test 2 er automatisk tilmeldt sygetest. Det er ikke muligt at framelde sig test 2 eller sygetest. Side 8 a 60
Test 3 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende vide om mikrobiologi og fermentering. Testen afholdes umiddelbart efter SE4 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Se moduloversigten i Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk tilmeldt test 3. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Meddelelse af testresultat Sygetest Tilmelding til test Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE4. Testgrundlaget er SE2 og SE4. Skriftlig 3 timers test. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Tidspunktet for afholdelse af en sygetest vil normalt ligge 4-6 uger efter prøven ( for studerende med studiestart i september), eller i august (for studerende med studiestart i februar). Se moduloversigten i Fronter. Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk tilmeldt test 3. Studerende der er syg ved afholdelse af test 3 er automatisk tilmeldt sygetest. Det er ikke muligt at framelde sig test 3 eller sygetest. Side 9 a 60
8.3.2 Beskrivelse af obligatoriske eksamener I uddannelsen gennemføres 5 obligatoriske eksamener. I skoleforløbet gennemføres 3 prøver (1. årsprøve, Laboratorieteknik og Afsluttende skoleprojekt) og i virksomhedsuddannelsen gennemføres ligeledes 2 prøver (Praktikprøve og Afsluttende projekteksamen). Formålet med prøverne er at bedømme i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. 1.årsprøve Formål Placering Prøven skal dokumentere den studerendes viden om grundlæggende laboratorieteknik, grundlæggende kemiteknologi, grundlæggende bioteknologi, klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af laboratoriearbejde. Prøven afholdes i slutningen af 4. modul. (Slutningen af 1. studieår). Prøven dækker 60 ECTS Indstillingskrav For at blive indstillet til 1. årsprøve skal den studerende have deltaget i alle 3 tests efter modul 1-3. Desuden skal SE1, SE2, SE3, SE4, SE11, SE5 og SE 6 være gennemført og godkendt. Prøvegrundlag Prøveform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder inden for det første studieår. Prøvegrundlaget er SE2, SE3, SE4, SE11, SE5 og SE6. Skriftlig 4 timers prøve. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke PC, telefon eller lign. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter prøvens afholdelse. Resultaterne hentes i Fronter. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve vil normalt ligge i august eller februar. Se moduloversigten i Fronter. Studerende der er tilmeldt den sidste studieenhed på 4. modul (SE5 eller SE6) er automatisk tilmeldt prøven. Studerende der er syg ved afholdelse af prøven eller ikke består prøven er automatisk tilmeldt sygeprøve / omprøve. Framelding skal ske senest 14 dage før prøvedatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 10 a 60
Laboratorieteknik-prøven Formål Prøven skal dokumenter at den studerende kan planlægge og gennemføre et laboratoriearbejde, herunder kvalitetssikre data og vurdere opnåede analyseresultater. Den studerende dokumenterer ovenstående ud fra en journalføring, ved en mundtlig eksamination. Placering Prøven er placeret på 6. modul umiddelbart før opstart af det afsluttende skoleprojekt. Prøven dækker 10 ECTS. Indstillingskrav For at blive indstillet til prøven skal 1. årsprøve være bestået, og de første 11 studieenheder skal være gennemført og godkendt. SE12 skal være påbegyndt. Prøvegrundlag Prøveform Bedømmelse Prøven skal sammen med det Afsluttende skoleprojekt dokumenterer 3. semester. Prøvegrundlaget er beskrevet under SE12 i afsnit 8.11 Prøveperioden har et omfang af 2 ugers fuldtidsstudie, hvoraf 28 timer bruges på laboratoriet til at udføre det praktiske arbejde. Den resterende tid bruges på forberedelse af laboratoriearbejdet, beregninger, resultatvurdering, færdiggørelse og kvalitetssikring af journalbogen, forberedelse til mundtlig prøve og mundtlig prøve. Laboratoriearbejdet planlægges, udføres og resultatbehandles i grupper af 2 studerende. Journalbogen udarbejdes individuelt. Mundtlig prøve. Der eksamineres enkeltvis. Den mundtlige prøve foregår med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Den studerende fremlægger sit arbejde, der skal dokumenteres vha. en laboratoriejournalbog. Prøven varer 20 min. inkl. votering. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Der vil blive lagt vægt på journalføring, kvalitetssikring af data samt vurdering af opnåede analyseresultater. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Side 11 a 60
Sygeprøve / Omprøve Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve vil tilstræbes 3-6 uger efter ordinær eksamen. Ved omprøve har den studerende, efter individuel afgørelse af skolen, mulighed for at tage SE12 om og derefter gå til mundtlig eksamen eller blot gå til en ny mundtlig eksamen. Tilmelding til prøve Framelding Studerende der er tilmeldt studieenhed SE12, er automatisk tilmeldt prøven. Studerende der er syg ved afholdelse af prøven eller ikke består prøven er automatisk tilmeldt sygeprøve / omprøve. Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 12 a 60
Afsluttende skoleprojekt Formål Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtligt som skriftligt. Placering Prøven er placeret i slutningen af 6. modul (slutningen af 3. semester). Prøven dækker 20 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag Rapportaflevering Prøveform For at blive indstillet til prøven skal 1. årsprøve og Laboratorieteknik-prøven være bestået, og de første 12 studieenheder skal være gennemført og godkendt. SE13 skal være påbegyndt. Prøven skal sammen med Laboratorieteknik-prøven dokumenterer 3. semester. Prøvegrundlaget er beskrevet under SE13 i afsnit 8.11 Prøveperioden har et omfang på 6 ugers fuldtidsstudie, hvoraf 52 timer bruges på laboratoriet til at udføre det praktiske arbejde. Den resterende tid bruges på forberedelse af laboratoriearbejdet, beregninger, resultatvurdering, rapportskrivning, forberedelse til mundtlig prøve og mundtlig prøve. Laboratoriearbejdet planlægges, udføres og resultatbehandles i grupper af 2 studerende. Rapporten udarbejdes individuelt, og må være på max. 20 sider eksklusiv bilag. Rapporten afleveres normalt 6 arbejdsdage før den mundtlige prøve afholdelse. Skriftlig rapport og mundtlig prøve. Der eksamineres enkeltvis. Den mundtlige prøve foregår med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Den studerende fremlægger sit arbejde, der kan dokumenteres med laboratoriejournaler og anden dokumentation. Prøven varer 30 min. inkl. votering. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Side 13 a 60
Bedømmelse Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Der vil blive lagt vægt på, at planlægningen og udførelsen af projektet har været fornuftigt, realistisk og velbegrundet samt at der i passende omfang er inddraget sikkerhed og kvalitetssikring. Bedømmelsesgrundlag for rapporten: Rapporten vil blive bedømt på kommunikationsværdien samt det faglige indhold. Der vil blive lagt vægt på, at dokumentationen er i orden, at resultaterne formidles, vurderes og diskuteres fornuftigt, samt konklusionen er fornuftig og velbegrundet. Bedømmelsesgrundlag for mundtlig eksamination: I den mundtlige eksamination vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan redegøre for det udførte arbejde, kan forklare den teoretiske baggrund for arbejdet og kan vurdere og formidle de opnåede resultater. Karaktergivning: Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50% - det vil sige, at bedømmelsen er en helhedsvurdering, som omfatter bedømmelse af rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamen. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en omprøve / sygeprøve vil normalt ligge i august eller februar. Ved omprøve har den studerende efter individuel afgørelse mulighed for at aflevere den skriftlige del til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning. Der gennemføres en ny mundtlig prøve, d.v.s. den praktiske del tages normalt ikke om. Studerende der er tilmeldt studieenhed SE13, er automatisk tilmeldt prøven. Studerende der er syg ved afholdelse af prøven eller ikke består prøven er automatisk tilmeldt sygeprøve / omprøve. Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 14 a 60
Praktikprøve Formål Placering Formålet med praktikprøven er gennem en skriftlig rapport at dokumentere den studerendes læringsudbytte af praktikken. Prøven er placeret som afslutningen af praktikperioden. Prøven dækker 50 ECTS. Indstillingskrav Prøvegrundlag For at blive indstillet til praktikprøven skal praktikken være påbegyndt. Alle praktikkens mål for læringsudbyttet. Prøvegrundlaget er en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Rapportaflevering Prøveform Rapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Datoen afhænger af starttidspunkt for praktikken. Skriftlig rapport. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Bedømmelse Der gives en karakter efter skalaen: bestået / ikke bestået. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding Prøven skal opnå bedømmelsen: bestået. Normalt 10 arbejdsdage efter rapportafleveringen. Resultatet hentes i Fronter. Der kan genindstilles til en ikke bestået prøve to gange. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve aftales individuelt. Ved omprøve skal den studerende aflevere rapporten til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning. Studerende der har fået godkendt uddannelsesplanen er automatisk tilmeldt praktikprøven. Framelding senest 14 dage før rapportafleveringen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Desuden henvises til dokumentet "Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen Laborant AK", der hentes på skolens hjemmeside: http://www.phmetropol.dk/uddannelser/laborant/praktik/retningslinier+og+uddannelsesdokument er Side 15 a 60
Afsluttende projekteksamen Formål Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Placering Prøven er placeret i slutning af 5. semester. Prøven dækker 10 ECTS. Indstillingskrav For at blive indstillet til afsluttende projekteksamen skal praktikken være påbegyndt. Desuden skal praktikprøven være bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Prøvegrundlag Alle uddannelsens emner. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med virksomheden og skolen har udarbejde en problemformulering til og gennemført. F.eks. En opgave på laboratoriet, som belyses grundigt Indkøring af nyt apparatur/metode Indførelse af ny procedure/gennemførelse af procedure Problemformuleringen skal godkendes af skolen. Opgaven skal have et omfang svarende til 35 arbejdsdage. Rapportaflevering Prøveform Projektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Skriftlig rapport og mundtlig prøve: Den studerende bliver indkaldt af skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojekt. Den mundtlige prøve foregår som en dialog med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Prøven varer 30 min inkl. votering. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Bedømmelse Bedømmelsesgrundlag: Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Hovedvægten lægges på den faglige indsigt samt overblik. Bedømmelsesgrundlag for rapporten: Formidling Teoretisk forståelse af principper bag, og af arbejde med, apparater og metoder Arbejdsmiljø/sikkerhed Kvalitetssikring, herunder dokumentation Resultater: Bearbejdning, vurdering, diskussion samt evt. statistik Side 16 a 60
Bedømmelsesgrundlag for mundtlig eksamination: Formidling Teoretisk forståelse af principper bag, og af arbejde med, apparater og metoder Planlægning Problemløsning Vurdering og diskussion af resultater Perspektivering Karaktergivning Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvor rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamination vægtes lige. Karakteren udtrykker i hvilken grad målet for uddannelsen er nået. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve aftales individuelt. Ved omprøve har den studerende efter individuel afgørelse mulighed for at aflevere den skriftlige del til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning, Der gennemføres en ny mundtlig prøve, dvs. den praktiske del tages normalt ikke om. Studerende der har fået godkendt uddannelsesplanen er automatisk tilmeldt prøven. Framelding senest 14 dage før den mundtlige eksamen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Desuden henvises til dokumentet "Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen Laborant AK", der hentes på skolens hjemmeside: http://www.phmetropol.dk/uddannelser/laborant/praktik/retningslinier+og+uddannelsesdokument er Side 17 a 60
8.4 Valg af studieenheder. På 5. og 6. modul skal den studerende vælge hvilke emneområder de vil arbejde med i studieenhederne SE7, SE9, SE12 og SE13. Hver studerende får ved studiestart tildelt en kontaktlærer. Kontaktlærerens opgave er bl.a. at vejlede den studerende om valg og sammensætning af studieenheder. Hvis den studerende har væsentlige afvigelser fra normal studieplan eller har væsentlige studiemæssige problemer, henvises der til skolens studievejleder. I midten af 4. modul vil den studerende få udleveret en oversigt over hvilke studieenheder, der udbydes på 5. og 6. modul. Antallet af studieenheder, der udbydes på SE7 og SE9, afhænger af antallet af studerende. Der optages som regel ikke mere end 28 studerende på studieenheder indeholdende laboratoriearbejde. På nogle teoretiske studieenheder er der ingen deltagerbegrænsninger, mens der på andre vil være deltagerbegrænsninger. Ved begrænset deltagerantal foretager skolen lodtrækning blandt de studerende der har valgt studieenheden. De studerende der ikke får deres ønsker opfyldt, vil automatisk blive tildelt en anden studieenhed. Studieenheder med færre end 15 tilmeldte oprettes normalt ikke. Der vil altid være frit valg mellem pakkerne SE12A+SE13B eller SE12B+SE13A. Det er studieadministrationen der koordinerer/varetager valg af studieenheder. Ved valg af studieenheder, skal den studerende være opmærksom på, at sammensætningen skal opfylder bekendtgørelsens bestemmelser om bredde i uddannelsen, som sikres via pointfordelingen på emneområder. Det er den studerendes ansvar at sikre en korrekt pointfordeling, ligesom det er den studerendes ansvar at skolen er bekendt med hvilken studieplan, der følges. Inden afslutningen af modul 4 kan den enkelte studerende hente sin studieplan i Fronter. Side 18 a 60
8.5 Studieaktivitet/mødepligt Skolen forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Kravet til studieaktivitet er at Den studerende holder sig ajour på Fronter, herunder læser og reagerer på personlige henvendelser fra uddannelsesinstitutionen (mails, prøveresultater og lignende) Modulerne gennemføres på normeret tid Modulerne kan godkendes på basis af at kravene til godkendelse er opfyldt rettidigt. Kravene fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11) Derudover forventer skolen, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Der er mødepligt til visse obligatoriske forløb. Omfanget fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11). Hvis den studerende er syg mere end nogle få sammenhængende dage i en studieenhed, eller har gentagende enkeltstående sygedage, skal den studerende kontakte kontaktlæren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at studieenheden ikke kan godkendes. Hvis underviserne vurderer, at den studerende ikke er studieaktiv vil vedkommende skriftlig blive indkaldt til samtale med kontaktlærer eller uddannelseslederen.. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende blive udskrevet af uddannelsen. Dette meddeles den studerende skriftlig. 8.6 Godkendelse af studieenheder. Alle studieenheder godkendes individuelt. Det fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11), hvilke kriterier der ligger til grund for godkendelse. Derudover kræves studieaktivitet (se afsnit 8.5). Bedømmelse foretages af underviserne og den studerende i fællesskab. Den studerende er således medansvarlig for, at have opnået målene, i de studieenheder der godkendes. En godkendt studieenhed kan ikke tages om. Hvis en studieenhed ikke godkendes, skal den normalt tages om. 8.7 Fremmedsprog i uddannelsen. Som udgangspunkt gennemføres hele uddannelsen (undervisningen og eksamenerne) på dansk. Der vil dog i flere af studieenhederne, forekomme materiale på engelsk i form af f.eks. øvelsesvejledninger, apparatvejledninger, artikler o.a. Desuden vil enkelte valgfag tilbydes på engelsk. Det er muligt, efter aftale med skolen, at skrive rapporterne, i forbindelse med de 2 eksamener i praktikken på engelsk. Side 19 a 60
8.8 Taksonomier Taksonomier er et veldefineret ordvalg der bruges ved målbeskrivelser. I nedenstående skema er defineret de ord, der forekommer i målbeskrivelser ved laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Henad findes de tre felter, indenfor hvilke den studerende skal udvikle sig gennem studiet. Nedad findes den udvikling, der kan/skal finde sted indenfor hvert felt. Venstre kolonne indeholder en fællesnævner for det samme niveau i de tre felter. Teori Den kognitive taksonomi Holdninger Den affektive taksonomi At forstå betyder: At kunne genkende og gengive holdninger uden selv at have taget stilling til dem. Håndværk Den motoriske taksonomi Have praktisk kendskab betyder: At kunne arbejde efter regler og principper uden at have erfaring. Reglerne følges blindt. Nybegynder At kende betyder: At kunne genkende og gengive facts. At kunne sætte facts ind i kendte, ukomplicerede sammenhænge. Avanceret begynder At kunne betyder: At kunne sætte sin viden ind i nye, enkle sammenhænge. For eksempel omsætte teori til praksis og gå fra det specielle til det generelle. At diskutere betyder: At kunne anskue holdninger fra flere vinkler og sætte disse i relation til hinanden ud fra en begyndende personlig stillingtagen. Kunne anvende i praksis betyder: At kunne demonstrere acceptabel, selvstændig udførelse af simple arbejdsopgaver. Genkender principper i konkrete situationer og trækker på erfaringer. Den kompetente At analysere betyder: At kunne udskille delelementerne af en helhed og beskrive forholdet imellem dem. Udfra denne analyse at kunne kombinere viden og sætte den nye viden ind i nye sammenhænge. At erkende betyder: At holdninger er indarbejdet i personligheden og kommer til udtryk gennem adfærden. Kunne løse problemer i praksis betyder: At man kan sit håndværk og kan sætte mål og planlægge udfra tidligere erfaringer. Problemer angribes systematisk udfra viden og erfaringer. Ved læsning af målbeskrivelser kan man ved hjælp af ovenstående skema oversætte ordvalget til hvilket niveau man skal nå indenfor et givent emne. Side 20 a 60
8.9 Pædagogiske linje Arbejdsformer: Generelt gælder at undervisningen inddrager eksempler på erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder. Følgende studieformer anvendes: Deltagerstyret gruppearbejde Praktisk arbejde Selvstudium Computer Based Training Cooperativ Learning Dette støttes af studieformerne: Forelæsninger Lærerstyret undervisning med dialog Lærerstyret opsamling og afrunding Udgangspunkt og styring: Den pædagogiske linje tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og udviklingsmuligheder med skyldig hensyntagen til uddannelsens mål. Mål: Undervisningen skal give den studerende viden og færdigheder, der kan anvendes i en selvstændig læringsproces. Den studerende skal gives forståelse for, hvad læring er og tage ansvar for egen læring. Læreprocesser er et fælles anliggende. Undervisere og studerende har et fælles ansvar for processen og for at nå de givne mål. Undervisningsprincip: Undervisningsformer og metoder skal rettes mod den studerendes behov og give hende/ham mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden og færdigheder. Der skal være plads til aktivt, selvstændigt og ansvarsbevidst at gennemføre uddannelsen og opfylde de krav, der opstilles. Læringen skal finde sted på måder, der er attraktive for den studerende. Den studerende skal have indflydelse på tid, sted, rækkefølge, studieform, anvendelse af IT, praktik med mere. Roller: Læringsprocessen skal fremmes gennem den studerendes motivation og ansvar for egen læring og underviserens professionelle kunnen og vejledning. Underviseren skal være rammesætter, konsulent og hjælper for de studerendes læreprocesser og sætte focus på læreprocessen ved evalueringsteknikker, der er procesorienterede. Side 21 a 60
De studerende skal have et reelt ansvar for deres studium. Der skal opbygges et studie- og læringsmiljø, hvor underviseren har det faglige og pædagogiske ansvar, og de studerende har et læringsansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere egne læreprocesser. 8.10 Oversigt over fordeling af ECTS points I rubrikken ECTS henviser bogstaverne A,B og K til de emneområder kurserne giver ECTS point i (A=laboratorieteknik og -forståelse, B=bioteknologi, K=kemiteknologi). Nummer Titel ECTS Forudsætninger A B K SE1 Introduktion til skolen og studiet 1,5 Ingen SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 SE1 Test 1 1,5 Fulgt SE2 SE3 Analyse- og synteseteknik 4 9,5 SE2 Test 2 0,5 1 Fulgt SE3 SE4 Mikrobiologi og fermentering 4 9,5 SE2 Test 3 0,5 1 Fulgt SE4 SE11 Risikovurdering 1,5 SE3, SE4 SE5 Lægemidler 2 4 SE3, SE4 SE6 Proteiner 2 4 SE3, SE4 Forberedelse til 1. årsprøve 0,5 0,5 0,5 SE7/SE9 Valgfag Teoretisk: A Fagrettet engelsk 1,5 1,5 Ingen B Syntesekemi 2 3 SE3 C Analyseteknik 2 3 SE3 D Genteknologi II (kun som SE9) 3 SE8 E Forsøgsdyr 3 Ingen F Kost og ernæring 3 SE6 H Lægemiddellære 3 Ingen I Videregående statistik 1,5 1,5 SE5,SE6,Excell J Isotopteknik 3 Ingen SE8 Bioteknologi: 6 SE4 Genteknologi og celledyrkning SE10 Kemiteknologi: 6 SE5 Kemisk analyse af fødevarer SE12 Valgfag - Laboratorieteknik A Inden for kemiteknologi 3 SE1-SE11 + B Inden for bioteknologi 3 1. årsprøve SE13 Valgfag Afsluttende skoleprojekt A Inden for kemiteknologi 9 SE12 B Inden for bioteknologi 9 8.11 Beskrivelse af studieenheder. På de efterfølgende sider findes beskrivelser af de enkelte studieenheder. Side 22 a 60
Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE1 Introduktion til skolen og studiet 1,5 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk Ingen Formålet med studieenheden er at introducere den studerende til skolen og uddannelsen Målet er at den studerende Har kendskab til: Skolens organisation Uddannelsens indhold og organisering Skolens pædagogik og undervisningsformer Studieteknik Skolens taxonomier Skolens indretning Brug af sikkerhedsudstyr i laboratoriet Evakuerings- og alarmregler Anvendelse af IT på skolen Skolens bibliotek Skolen studievejledning, studieadministration og studiecoach Kan anvende: Fronter Studieordningen Forstår: Kravene til egen studieaktivitet Nytten af en studiegruppe Har praktisk kendskab til: Indretning af laboratoriet Brandslukning Indhold: Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden omfatter: introduktion til skolen og studiet, herunder krav til den studerende og pædagogiske metoder introduktion til brug af skolens IT og Fronter Introduktion til indretning laboratoriet, herunder sikkerhedsudstyr og brandslukning introduktion til skolens bibliotek ved bibliotekaren fastsættelse af studiegrupper i slutningen af ugen Undervisningen gennemføres som forelæsninger, cases, opgaveløsning i grupper og fremlæggelse. Udleverede opgaver. Studieenheden godkendes for studerende der har deltaget aktivt. Side 23 a 60
Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk SE1 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i et laboratorium. Målet er at den studerende Har kendskab til: Beregning af ph i stærke og svage syrer og baser Beregninger til buffer fremstilling Klassificering og mærkning af stoffer og produkter med ét farligt indholdsstof, herunder CLP- forordningen, listen over harmoniseret klassificering og mærkning af farlige stoffer, beregnings- og aflæsnings-systemer samt regler for klassificering og mærkning. Måling af ph Kan: Anvende formelsprog og navngivningsregler for molekyler og salte Redegøre for Brøndsteds syre/baseteori herunder syre- og basekonstanter Opskrive og afstemme reaktionsligninger for syre-base reaktioner Optegne og aflæse titrerkurver Afgøre om et salt reagerer surt, basisk eller neutralt i vand Udvælge en passende indikator ved en titrering Anvende enhederne mol, molær, g/l, w/w%, w/v%, v/v% og ppm samt omregning mellem enhederne Beregne resultater af simple syre-base titreringer, tilbagetitreringer og redoxtitreringer herunder opskrivning af molforhold Beregne fortyndingsfaktorer Beregne stofmængder til fremstilling af simple standardrækker og fortyndingsrækker Beregne stofmængder til reagensfremstilling, herunder stamopløsninger med ét eller flere indholdsstoffer Beregne resultater på apparattekniske analyser (spektrofotometri og potentiometrisk titrering) Udføre interpolation Tegne og anvende kalibreringskurver (Manuel + Excel) Redegøre for titrering inkl. potentiometriske målemetoder Redegøre for teorien bag spektrofotometriske målemetoder Redegøre for opbygning og anvendelse af UV/VIS- spektrofotometer (enkelt- og dobbeltstråle) Beregne middelværdi, spredning, CV%, lineær regression og konfidensintervaller og bruge værdierne til vurdering af eget arbejde Anvende betydende cifre Side 24 a 60
Føre en laboratoriejournal Har praktisk kendskab til: Anvendelse af titrigrafer og ph-meter Laboratoriemappen Reagensfremstilling herunder mærkning og opbevaring af reagenser Affaldshåndtering God arbejdsdisciplin Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre, anlægsnumre og apparatmapper I praksis kan: Anvende analyse- og tekniske vægte Anvende simpelt glasudstyr Anvende spektrofotometer Arbejde med små rumfang Titrere præcist og nøjagtigt Fremstille standardrækker og flerfoldfortyndinger præcist og nøjagtigt Begå sig i et laboratorium Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling og journalbog. At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Uorganiske syrer og baser Grundlæggende laboratorieberegning og resultatvurdering Klassificering og mærkning af farlige stoffer og produkter Grundlæggende laboratoriearbejde Studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at består 8 Laboratoriekørekort. Følgende laboratorieøvelser kan udføres: 1.01 Titrering af natriumhydroxidkontroller med kendt saltsyre 1.02 Fremstilling og indstilling af saltsyre (0,1M) 1.04 Titreringer af natriumhydroxidprøve med egen saltsyre 1.05 Fremstilling og indstilling af natriumhydroxid 0,1 M 1.06 Titreringer af natriumhydroxidkontroller med egen saltsyre 1.07 Afvejning af standardstof og check af molariteten af saltsyre 9.01 Potentiometrisk titrering. Manuel optegning af kurver 9.02 Potentiometrisk titrering. Automatisk optegning af titrerkurver og End point titrering 9.03 Automatisk titrering af egen saltsyre med natriumhydroxidkontroller 10.01 Brug af fuldpipette Side 25 a 60
10.02 Udvejning af fuldpipette 10.03 Brug og undersøgelse af burette 10.04 Brug af mikropipette 10.05 Udvejning af mikropipette 10.06 Anvendelse af mikropipette ved farvebestemmelse 10.08 Brug af vægte 10.09 Måling af ph 15.03 Indledende spektrofotometriøvelse 15.04 Spektrofotometriøvelse II 17.01 Viscosity by Rotation Viscometer 53.05 Protein bestemmelse ved Biuret-metoden SOP 5.02.01 Fremstilling af arbejdsseddel og etiket ved reagensfremstilling. Følgende Laboratoriekørekort skal tages: Brug af fuldpipette Brug af mikropipette Brug af analysevægt Reagensfremstilling Brug af spektrofotometer Brug af apparatmappe Titreringer Journalføring Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden gennemføres som en kombination af laboratorieøvelser og teori. Laboratoriearbejdet planlægges og gennemføres i studiegrupper. Hver 14. dag skal der tages 2 laboratoriekørekort. Teorien kan gennemføres som forelæsninger, lærerstyret undervisning med dialog, gruppearbejde, foredrag og selvstudium. Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Almen, uorganisk og organisk kemi Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Opgavebog Flemming Simonsen: Analyseteknik Preben Hartmann-Petersen: Kemiske enhedsoperationer i laboratoriet. Knud Ottosen: Laboratoriesikkerhed Pia Johansen: Laboratorieberegninger Flemming Simonsen: Håndbog for laboratoriefolk Gerd Askaa: Statistik på Laboratoriet Øvelsesvejledninger, analyseforskrifter og manualer Selvstudieopgaver (Findes i Fronter) Studieenheden godkendes for studerende der har: taget alle 8 kørekort deltaget i rengøringsdagen afleveret og fået godkendt en øvelsesrapport se desuden studieenhedsplanen Side 26 a 60
Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE3 Analyse og synteseteknik 13½ ECTS-point. 4 ECTS point fra det almene emneområde og 9½ ECTS point fra det kemiteknologiske område Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det kemiske laboratorium. Målet er at den studerende Har kendskab til: Regler for systematisk navngivning af organiske forbindelser Reference- og måleelektroder samt anvendelse af disse Nernst s ligning Kemiske komplekser Kan: Redegøre for principper ved uorganisk og organisk syntese, herunder beregninger Redegøre for princip ved og opbygning af AAS, GC og HPLC apparatur Beregne og gøre rede for chromatografiske parametre herunder retentionstid, dødtid, kapacitet, tailing, asymmetrifaktor, selektivitet, resolution, teoretiske bunde samt vurdere ændringer af parametrerne Redegøre for principperne for ionparchromatografi og ionsuppression (HPLC) Udføre beregninger til kvalitativ analyser herunder sammenligning af retentionstider, additionsmetoden og spiking Udføre beregninger til kvantitative analyser herunder extern og intern standardmetode samt kalibreringskurve Opstille statistiske hypoteser Anvende t-test (1- stikprøve) og simpel F-test Anvende viden om beregning af parametre til apparatkontrol/metodeoptimering til vurdering af om apparatur lever op til specificerede krav Redegøre for organiske og uorganiske stoffers opløselighed og polaritet Opskrive og afstemme fældningsreaktioner Redegøre for Le Chateliers princip ved indgreb på homogene og heterogene ligevægte. Opskrive formler og redegøre for opbygningen af organiske forbindelser (alkaner, alkener, alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer) Redegøre for reaktionstyper og funktionelle grupper (organiske stoffer) Redegøre for Kemiske og fysiske egenskaber for organiske stoffer Side 27 a 60
Tegne strukturisomere formler ud fra bruttoformler (organiske stoffer) Anvende spændingsrækken Afstemme redoxligninger Klassificere blandinger med mere end et indholdsstof Har praktisk kendskab til: Sikkerhed i det kemiske/analytiske laboratorium Sikkerhedsmæssige vurderinger, herunder håndtering af kemiske stoffer og reagenser samt kemisk affald Laboratoriemappen Reagensfremstilling, herunder mærkning og opbevaring af reagenser Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre og apparatmapper I praksis kan: Betjene AAS, GC og HPLC Foretage kvalitativ og kvantitativ analyse Foretage apparatkontrol og apparatoptimering Udføre uorganisk og organisk syntese Anvende kemiske enhedsoperationer Udføre stofidentifikation og karakterisering i forbindelse med syntese Beregne udbytteprocent Begå sig i et kemisk laboratorium Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling og journalbog. At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Ligevægte, opløselighed, kemiske komplekser, redox- og elektrokemi Organisk kemi Synteseteknik Statistiske test Principper, laboratorieberegning og resultatvurdering i forbindelse med AAS, GC, HPLC og syntes ionparchromatografi og ionsupression (HPLC) Studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at består 4 Laboratoriekørekort. Følgende obligatoriske øvelser skal gennemføres: AAS: 14.11 Bestemmelse af Ca på AAS 14.07 AAS apparatparametre Side 28 a 60
GC: 13.02 Indledende gaschromatografi 13.03 GC-temperaturprogrammering HPLC: 12.01 Mobil fase til HPLC 12.03 Bestemmelse af coffein ved HPLC Syntese: 6.02 Syntese af jernsulfat 2.06 Renhedsbestemmelse af jernsulfat 7.01 Syntese af isoamylacetat 7.02 Karakterisering og renhedsbestemmelse af isoamylacetat Følgende cases kan gennemføres: AAS: Jern i blod GC: Undersøgelse af cellulosefortynder HPLC: Bestemmelse af Saccharin Syntese: Syntes af acetylsalicylsyre Følgende Laboratoriekørekort skal tages: AAS: Opstart og lampecheck GC: Injektionsteknik/repeterbarhed HPLC: Kolonnetest og vurdering. Skift af eluent Syntese: Udrystning, adskillelse og reflux Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden gennemføres med 1 uges teori, 6 uger med kombineret obligatoriske laboratorieøvelser/teori og casearbejde i laboratoriet/teori med indlagte laboratoriekørekort. Teorien kan gennemføres som forelæsninger, lærerstyret undervisning med dialog, gruppearbejde, foredrag og besøg. Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Almen, uorganisk og organisk kemi Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Opgavebog Flemming Simonsen: Analyseteknik Preben Hartmann-Petersen: Kemiske enhedsoperationer i laboratoriet. Pia Johansen: Laboratorieberegninger Flemming Simonsen: Håndbog for laboratoriefolk Gerd Askaa: Statistik på Laboratoriet Øvelsesvejledninger, analyseforskrifter og manualer Selvstudieopgaver (Findes i Fronter) Studieenheden godkendes for studerende der har: taget alle 4 kørekort deltaget i reagens- og rengøringsdagen afleveret og fået godkendt en øvelsesrapport. se desuden studieenhedsplanen Side 29 a 60
Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE4 Mikrobiologi og fermentering 13½ ECTS-point. 4 ECTS point fra det almene emneområde og 9½ ECTS point fra det bioteknologiske område Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium. Den studerende skal desuden opnå praktisk og teoretisk kendskab til mikrobiologiske undersøgelser af fødevarer efter standardforskrifter Målet er at den studerende Har kendskab til: Dyre- og plantecellers opbygning Den eukaryote celles organeller og deres funktion Bakterie systematik og identifikation De mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier Antibiotikas virkning på bakterier Mikrobiel kontaminering og aseptisk arbejde Anvendelse af mikroorganismer til produktion Mikrobiologisk analyse af fødevarer. Kan: Redegøre for den prokaryote celles opbygning og funktion. Redegøre for bakterievækst, herunder vækstkurven, vækstfaser og ydre påvirkninger Redegøre for forskellige metoder til måling af kimtal Redegøre for mikroorganismers forhold til salt, vandaktivitet, ph, temperatur og ilt Redegøre for sammensætning af dyrkningsmedier til bakterier og skimmelsvampe Redegøre for principperne ved en fermenteringsproces Optegne vækstkurve og bestemme generationstid Har praktisk kendskab til: Sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium Aseptisk arbejde Substratfremstilling, herunder mærkning og opbevaring af substrater på korrekt vis Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre og apparatmapper Forskellige metoder til kimtalsbestemmelse herunder statistiske metoder OD-måling Fremstilling af fortyndingsrækker Bakteriers morfologi Produktion ved hjælp af mikrorganismer Agardiffusions assay Side 30 a 60