Planteavlsnyt Gyllesæsonen nærmer sig. 23. januar 2015 copyright Gefion Vi nærmere os d. 1. februar, hvor det er lovligt at udbringe gylle, hvis forholdende er til det Det er der ikke meget, der tyder på at de bliver! Bedst virkning ved tidlig udbringning Syretilsætning ligeværdigt med nedfældning i vårsæd Syretilsætning bør overvejes ved sen udkørsel Efter 1. feb. er det igen tilladt er udbringe fast gødning, hvor det er muligt at pløje arealet inden for 6 timer ligesom ensilagesaft og handelsgødning igen må udbringes. De store nedbørsmængder vi har fået siden oktober, betyder at jorden ikke er farbar, men desværre også at mange gyllebeholdere er fyldte. I særdeleshed på de ejendomme, hvor der pumbes store mængder overfladevand op i gyllebeholderen. Derfor har mange behov for at leje yderligere opbevaringskapacitet, men husk at der skal være lavet 10-årsbeholder kontrol. Er din besætningen omfattet af 11/12 kan overskudsgylle kun afsættes til arealer der er 16 godkendt, og gyllen skal derfor hentes retur. Umiddelbart ingen ændringer i reglerne for udbringning. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, 30 må husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handelsgødning ikke udbringes på: - Vandmættede eller oversvømmede arealer (de er som oftest ikke farbare). - Arealer, hvor der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer (>100 m2) og kystlande - Frosne arealer. Definitionen af frossen jord er uændret, det betyder, at jorden skal være optøet til 15 cm, men at det fortsat er tilladt at køre efter nattefrost, hvor jorden forventes at tø i løbet af dagen. - Snedækkede jorder. Dvs. mere end 90 procent af marken er dækket af et lag sne med en tykkelse på mere end blot ½ cm - Skråninger med en hældning på mere end 6 o ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde, inden for en afstand af 20 meter fra den øverste kant af vandmiljøet. Her er dog den undtagelseat på arealer med en skråning på 6-12 o kan der nedfældes flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse parallelt med vandmiljøet, hvilket betyder, at disse arealer fortsat kan indgå i harmoniarealet - Endvidere skal man huske, at husdyrgødning ikke må udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Udbringningsteknik Hvis du ønsker at udbringe gylle før såning af vårafgrøder, er der krav om nedfældning. Nedfældning på pløjet lerjord vil dels kunne give strukturskader og dels udsætte såtidspunktet. Risikoen for begge dele er stor i år, pga. den meget nedbør og man bør derfor overveje om der er andre muligheder. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelse er der nu mulighed for at erstatte krav om nedfældning inden såning med forsuring. Forsøg fra 2013 og 2014 har vist at selv uden hensynstagen til strukturskader, er nedfældning og slangeudlægning af forsuret gylle ligeværdige udbringningsmetoder. Derfor kan det være relevant at overveje forsuring og slangeudlægning inden såning, selvom det giver ekstra arbejde ved skrivebordet. Ofte vil prisen for nedfældning og forsuring være på niveau. VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I 5786 5000 I info@gefion.dk I gefion.dk
Hvis man ønsker at anvende forsuring som alternativ til nedfældning før såning, følger disse krav med: - Den enkelte bedrift forpligtes til, i perioden 1. februar til høst, også at udbringe forsuret gylle på et areal med vintersæd eller vinterraps, svarende til 20 pct. af det slangeudlagte areal på sort jord. - Inden forsuring og slangeudlægning af gylle før såning, skal kommunalbestyrelsen orienteres skriftligt om, hvilke arealer der er omfattet, samt hvilken forsuringsteknik der anvendes. - På ejendommen skal dokumentation, for at der er opnået samme effekt ved forsuring opbevares i min. 5 år. Dette krav er nyt. - Den udlagte gylle skal nedharves el. nedpløjes inden for 6 timer Eksempel: Hvis man har forsuret og slangeudlagt gylle før såning af 10 ha vinterraps i august 2014 og planlægger samme teknik til 30 ha vårbyg i foråret 2015, skal man i perioden fra 1. februar til høst 2015, også udbringe forsuret gylle til mindst 8 ha med vintersæd eller vinterraps. Bedrifter, der ikke dyrker vintersæd og/eller vinterraps har derfor ikke noget alternativ til nedfældning før såning af vårafgrøder. Hvis bedriften har en miljøgodkendelse, der kræver, at der bruges forsuret gylle på en del af udbringningsarealerne, kan disse arealer ikke medregnes som arealer, der modsvare forsuret gylle udlagt før såning. På arealer, der ligger under 200 m fra bymæssig bebyggelse, kan forsuring ikke erstatte nedfældningskravet, hverken før såning eller på fodergræs. I bilag 1, side 5 er eksempel på et skema, der kan anvendes når oplysningerne om arealer og teknik fremsendes til kommunen, husk at opbevare kopi på ejendommen i min. 5 år. Når den forsurede gylle er udbragt, skal der foreligge dokumentation for den anvendte teknik på ejendommen. Bed om en udskrift fra den udførende maskinstation, der kan dokumentere at krav til ph og forsurings teknik er overholdt, for de forskellige gylletyper er overholdt. Se tabel 1 nedenfor, opbevares også i min. 5 år. Tabel 1. Maks ph-værdier ved forskellige gylletyper og forskellige forsuringstekniker, ved udbringning før såning og på fodergæs. Gylletype/forsuringsteknik Markforsuring Tankforsuring Staldforsuring Svinegylle 6,4 6,0 5,5 Kvæggylle 6,4 6,0 5,5 Andre typer af gylle 6,0 6,0 5,5 Afgasset gylle 6,0 6,0 Ej relevant Til fodergræs Gylletype/forsuringsteknik Markforsuring Tankforsuring Staldforsuring Svinegylle 6,4 5,9 5,5 Kvæggylle 6,4 5,9 5,5 Andre typer af gylle 6,0 5,9 5,5 Afgasset gylle 6,0 5,9 Ej relevant Hvis man vælger at tankforsure ned til ph 5,5 er der fortsat en maks. udbringningsperiode for tankforsuret gylle på 3 uger efter forsuring ved Harsøs anlæg og 3 måneder ved Ørum Smedens anlæg. Det er ikke et krav, at samme forsuringsteknik anvendes hhv. før og efter såning. Af Teknologilisten fremgår nu godkendte forsuringsteknikker til andre typer af gylle end kvæg- og svinegylle, med udgangspunkt i de ph-tilpassede dokumentationskrav, som er anført i tabel 1. Hvis man ønsker at tankforsure afgasset gylle, skal man være opmærksom på at det giver et stort syrebehov, da ph-værdien i afgasset gylle ofte er høj. Kravet er uafhængigt af, om den afgassede gylle er separeret. Husk, at tankforsuret gylle skummer op under forsuringen. Der skal typisk være 1 m til kanten af gylletanken, når syren hældes i. En anden mulighed er at slangeudlægge gylle, evt. forsuret efter fremspiring af vårsæd. I de udførte forsøg fra 13 og 14, har det ikke været sikker forskel i kerneudbyttet, mellem nedfældning eller forsuret gylle inden såning. Slangeudlagt forsuret gylle efter fremspiring
har i begge år givet det højeste proteinindhold i kernen. Hvis man vælger at slange udlægge efter fremspiring, er det vigtigt at køre i gyllevejr, overskyet/diset, koldt og stille vejr. Der er set alvorlige svidningsskader ved udbringning omkring dannelsen af blivende rødder, hvis der kommer nedbør umiddelbart efter udbringningen. I vintersæd er der frit valg mht. udbringningsteknik, dvs. at gyllen kan udlægges med slæbeslanger, med eller uden syre, med slæbesko eller ved nedfældning. I forsøg udført i 13 og 14 har der ikke været sikker merudbytte for at anvende forsuret gylle til vinterhvede, men en tendens til at proteininholdet i kerne øges når gylen forsures. Hvor det er muligt at udbringe gyllle under optimale klimaforhold vil effekten af forsuring være mindst. Forsuring kan være relevant i blæsevejr på en lille og svag afgrøde, som yder dårlig beskyttelse mod ammoniakfordampning. I fodergræs er der frit valg mellem forsuring og slangeudlægning, eller nedfældning af gyllen. Hvis gyllen er tankforsuret i løbet af vinteren, og der efterfølgende har været tilført gylle til beholderen, skal ph måles igen, og der skal evt. genforsures inden udbringning. Nye forsøg viser at forsuring og nedfældning er på niveau i vårsæd, men over en lang årrække har placeringseffekten ved nedfældning givet den bedste udnyttelse, mens en placeringseffekt er sjælden i vinterraps, sået ved normalt tidspunkt. Hvilke type gylle betaler for forsuring I 2014 er der udført 2 forsøg med fem forskellige typer gylle og to udbringningstidspunkter, for at belyse forskelle i ammoniakfordampning, forsuring og kvælstofudnyttelse i de forskellige gylletyper. Forsøget er udført i vinterhvede på JB 4, og gyllen er tildelt henholdsvi 1. april og 1. maj. De foreløbige resultater viser at der i svinegylle er positivt udslag for forsuring på begge tildelingstidspunkter. I kvæggylle og afgasset gylle er der positivt udslag for forsuring ved udbringning 1. maj. Derimod er der negtivt udslag for forsuring på begge tidspunkter, hvor der er udbragt minkgylle og separeret afgasset gylle. I 2014 har Gefion udført forsøg i vinterhvede, hvor henholdsvis svine- og afgasset gylle er udbragt, dels medio marts og dels ultimo april, med og uden syre. Ved udbringning ultimo april har der været merudbytte for tilsætning af syre til begge typper gylle. Gylle til vårsæd bør have højest prioritet Når det er muligt at nedfælde efter 1. februar, vil vi anbefale at starte udkørslen på arealer med efterafgrøder eller på stubjord. Ved nedfældningen forud for etablering af vårsæd opnås den bedste N-effekt, og en efterfølgende pløjning vil modvirke en del af de strukturskader nedfælderen med sin lille arbejdsbredde kan forårsage. Men husk, at en traditionel gyllevogn med nedfælder også forårsager dybere liggende strukturskader, særlig hvis føret er vådt eller der skal køres i kuperet terræn. Disse skader sletter ploven ikke. På sandjord vil der naturligvis være en risiko for udvaskning, hvis gyllen nedfældes i begyndelsen af februar og der først etableres majs omkring 1. maj. På lerjord er risikoen for udvaskning mindre, og hvor det ikke er muligt at køre på stubjord inden pløjning, bør man generelt reducere risikoen for strukturskader og anvende slangeudlægning af forsuret gylle. Hvis gyllen udbringes over en længere periode bør de lettere jorde prioriteres først. På mere lerede jordtyper, køres først når jorden er drænet tilstrækkeligt af, til at kunne tåle tung trafik. Får vi et vådt forår må gylleudbringningen vente til efter afgrødens fremspiring eller måske bedre: Gyllen afsætte til arealer med vintersæd. Udbringning af gylle til vintersæd Af tabel 2. ses, at det er muligt at opnå en fornuftig udnyttelse af svinegylle til vintersæd ved slangeudlægning mens det straks er mere vanskeligt når der anvendes kvæggylle. I kvæggylle er der en større andel af organisk materiale og derfor er det meget vigtigt at gyllen udbringes tidligt i vækstsæsonen, så omsætningen kan komme i gang. For begge gylletyper opnås bedst N effekt ved nedfældning men da afgrødeskaden er for stor er nedfældning ikke et alternativ. Forsuring tilskrives en lidt bedre effekt end slangeudlægning som følge af en reduktion i ammoniakfordampningen, særligt ved sen udbringning.
Tabel 2. Markeffekt (N) af udbringningsstrategier af svine- og kvæggylle. Gylletype Tidspunkt Afgrøde Udbringningsteknik Svinegylle Kvæggylle Nedfældning Slangeudlægning Forsuring+ slangeudl. 75 70-75 Efter såning Vårsæd 65-70 70-75 Sommer 45 50 Efterår Vintersæd 70 65 70 Sommer 65 70 70 70 Efter såning Vinterraps 55 60 65 70 75 75 Majs/Roer Sommer 70 40 45 60 65 Frøgræs Efterår 60 65 60 60 Sommer Fodergæs 55 55 Efterår 55 55 70 65-70 Efter såning Vårsæd 50 50-55 Sommer 35 40 Efterår Vintersæd 55 50 50-55 Sommer 40 45 55 55 Efter såning Vinterraps 35 40 45 50 70 70 Majs/Roer Sommer 60 35 40 45 50 Frøgræs Efterår 45 50 55 55 Sommer Fodergæs 50 50 Efterår 45 45 Forsuring tilskrives en lidt bedre effekt end slangeudlægning som følge af en reduktion i ammoniakfordampningen, særligt ved sen udbringning. Nye forsøg viser at forsuring og nedfældning er på niveau i vårsæd, men over en lang årrække har placeringseffekten ved nedfældning givet den bedste udnyttelse, mens en placeringseffekt er sjælden i vinterraps, sået ved normalt tidspunkt. Forsøgsarbejdet fortsættes. Ikke tilladt Tilladt I tabel 2 er forsuring og slangeudlægning sat til 5% højere effekt end i ubehandlet gylle. Dette skyldes en reduktion i tabet ved ammoniakfordampning og vil være meget variabel i praksis, idet tabet afhænger af gylle-ph og tørstof samt vejrforholdene ved udbringningen. Vi må derfor konkludere, at vi næppe kan tjene til omkostningen til generel forsuring af al gylle, når vi ser alene på gylle til vintersæd. Mange kan dog ikke udelukkende udbringe gylle på de gode gylledage. Her er tank- og markforsuring et nyttigt redskab til, at øge
antallet af dage til udbringningen. Vi anbefaler derfor, at I kommer i gang med gyllekørslen til vintersæd, straks jorden er farbar og optøet, - også gerne på en morgenfrossen jord. Tidlig gylle til afgrøderne bør prioriteres sådan: - Vinterraps (frøgræs) - Vinterhvede - Triticale - Vinterrug, risiko for meldrøjer og bør derfor undgås hvis det ikke er muligt at udbringe tidligt - Vinterbyg, risiko for svidning Risikoen for gyllesvidninger er størst i vinterbyg. Det anbefales det at starte med gylle til vinterrapsen, der har det tidligste N-behov. Frøgræs kan også udnytte kvælstof i gylle tidligt i foråret, men praktiske problemer med stribedannelse efter uens gyllefordeling gør, at mange foretrækker handelsgødning om foråret til denne afgrødegruppe. I vinterhvede og triticale er ulemperne ved gyllekørsel generelt små. Er der yderligere udbringningsbehov, køres gyllen ud i rug og vinterbyg, men her er nogen risiko for negativ reaktion på at gyllevognens hjul kniber rug- og vinterbygplanterne. Beskadigede planter reagerer ofte med forsinket udvikling, og kan resultere i meldrøjer og grønskud. Overvejes fuldgødskning med gylle fra SyreN+ eller Kyndestoft markforsuring, bør udbringning afventes til rapsen er i vækst i foråret, og der er sikkerhed for, at vinteren ikke gør betydelig skade. I en etableret afgrøde, kan det være optimalt at udbringe den tynde topgylle først da den hurtigere trænger ned i jorden og dermed giver den mindste risiko for saltskade. Vi ser ofte skader af smågrisegylle, og man bør derfor priotere dette til udbringning inden såning. Supplerende handelsgødning Svovlsyren i forsuret gylle kan supplere eller dække rapsens svovlbehov, afhængigt af doseringen. Behovet er ca. 30 kg S/ha, som dækkes helt ved brug af 2,5 l syre pr. m 3 gylle ved en udbringning af 25 ton/ha. I korn dækkes S-behovet af ca. den halve syremængde. I vintersæd skal der af hensyn til svovlforsyningen senest primo april, suppleres med en svovlholdig handelsgødning (fx 100 kg /ha svovlsur ammoniak), I vinterraps bør svovlforsyningen dog være dækket senest medio marts. Heller ikke handelsgødning må udbringes på bundfrossen jord. Venlig hilsen, Planteavlsafdelingen Gitte Rasmussen Bilag1: Eksempel på mail til kommunen. Udfyldes med egne tal og sendes til borgerservice i din kommune. Kommune: Dato: Landmand, adresse: Planlægger at anvende slangeudlægning af forsuret gylle som alternativ til nedfældning, planperiode 2014/2015. Marknr og afgrøde Mark 1, 2, 3 Vårbyg Mark 8 og 10 Vinterhvede Lovkrav på min. 20 % overholdt Størrelse Forsuring før såning - teknik 10,25+12,30+5,0 = 27,55 ha Markforsuring Biocover Forsuring i vintersæd/- raps forår - teknik 2,5+3,8= 6,30 ha Harsø tankforsuring 6,30/ 27,55 = 0,23 = 23%