FinansAgenda 2015. Regulering af en sektor i forandring



Relaterede dokumenter
Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

DANMARKS NATIONALBANK

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør

Lønpolitik for PenSam A/S

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Eftersyn af den finansielle regulering

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Hvor meget fylder IT i danske bestyrelser. 7. september 2012 Torben Nielsen

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

Gældende fra Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Lønpolitik for PenSam Forsikring A/S

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Finanskonferencen Finanstilsynet og L&P-sektoren er der styr på AI-risikoen? Per Plougmand Bærtelsen Kontor for livsforsikringsselskaber

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

DI præsentation

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Danske Andelskassers Bank A/S

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit

Prudent person-princippet

Nye tider i bankverdenen v/adm. direktør Karen Frøsig

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Danske Andelskassers Bank A/S

Bekendtgørelse for Færøerne om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Transkript:

FinansAgenda 2015 Regulering af en sektor i forandring

Hvad er der sket siden finanskrisen med tilsyn og regulering? Øgede kapital- og likviditetskrav for alle finansielle virksomheder Stadig tættere og mere detaljeret regulering Fokus på virksomhedernes forretningsmodeller Risikobaseret tilsyn Harmoniseringsdagsorden

Der er sat ind på alle reguleringsområder Risikoappetit (forretningsmodel og kultur) Risikoappetit vedrører virksomhedens forretningsmodel og den kultur, der bestemmer den daglige risikotagning. Eksempler på regler, der søger at sikre en fornuftig risikoappetit er aflønningsregler, fit/proper-regler samt andre overordnede governanceregler. Eksempler på regler, der sætter grænser for risikoappetitten er regler om store eksponeringer (og tilsynsdiamanten). Risikokapacitet (kapital og likviditet) Risikostyring (politikker, kontrol, rapportering) Risikostyring vedrører virksomhedens internt fastsatte risikorammer og kontrollen med overholdelsen heraf. Eksempler på regler herom er de detaljerede governanceregler ( 71 bilag) og rapporteringsregler. Risikokapacitet vedrører virksomhedens finansielle evne til at bære tab. De centrale regler herom er reglerne om solvensbehov og øvrige kapitalkrav.

Finanstilsynets mission er uændret Vi arbejder for finansiel stabilitet og tillid til de finansielle virksomheder og markeder Beskyttelsesinteresser: Beskytter indskydere og kreditorer (bank) Beskytter sikrede (forsikring/ Pension) Sikrer et effektivt marked (børs) Beskytter investorer (kollektivt og ind.) Beskytter kunder (god skik)

En række faktorer påvirker den finansielle sektor Politisk dagsorden Vækst og reguleringstræthed Regulatoriske samspilsproblemer Økonomi Bedre makroøkonomi, men forskel mellem land og by Lavrente miljø Sociale forhold Digitale indfødte Sektorens image/troværdighed Teknologisk udvikling Digitalisering Big data og internet of things Og meget, meget mere.

Den finansielle sektor er i hastig forandring

Udviklingen lige nu udvalgte eksempler Nye produktionsformer og infrastruktur Den digitale bankfabrik (Nordea) Big data risikoanalyse og internet of things (sensorer) Digital compliance og risikostyring Nye produkter (og traditionelle produkter med add-ons) Kapitalforvaltning (Saxo Select) Betalingstjenester Danske Banks Sunday Pay as you drive og anden mikrotarifering Brug af kundedata (bytte data for rabatter) Peer to peer lending Nye former for distribution og salg Digitaliseret/automatisk rådgivning 100 % digital distribution (ingen filialer og ingen fysiske møder) SMS lån og kviklån (nu også uden for forbrugslånssegmentet) Sammenligningsportaler, kundevurderinger og fuldstændig transparens

Hvilke krav kan man stille til den finansielle regulering? 1. Skal undgå at begrænse forandringer til det bedre 2. Skal adressere de nye risici, som følger af forandringen 3. Skal sikre level playing field 4. Skal fortsat beskytte mod traditionelle risici for den finansielle stabilitet og den finansielle forbruger Frihed fortsat balance Byrder

Eksisterende reguleringsmæssige svar Tilladelseskrav håndterer gammel vin på nye flasker (Trustbuddy) Governanceregler, Fokus på forretningsmodel og kultur NB: kun den regulerede del af sektoren Området for tilsynsbelagt og reguleret virksomhed udvides konstant men regulering er af natur bagudskuende og skrives ud fra kendte oplysninger (lovgiver og embedsmænd er ikke bedre end andre til at forudse fremtiden)

Hvordan skabes regulering, der er (mere) fremtidssikret? Principper frem for detaljer Governanceregler (inkl. productgovernance) Bekendtgørelse frem for lov (level 2 regulering og guidelines) Teknologineutral Regulering af aktiviteter frem for aktører (regler rettet mod alle?)

Ingen nemme løsninger, men en række afvejninger Principbaseret regulering vs. ønsket om retssikkerhed Bekendtgørelse frem for lov vs. ønsket om politisk kontrol Hurtig indsats vs. ønsket om at have tid til at tænke sig om

Tak for ordet