Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009

Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Vejledning om lukkede radioaktive kilder 2009

Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 Redaktion: Statens Institut for Strålebeskyttelse Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: strålebeskyttelse, lukkede radioaktive kilder, radioaktive stoffer, sikringsgruppe, sikringsplan, beredskabsplan, dosisgrænser, transport Sprog: dansk Kategori: rådgivning URL: www.sis.dk Version: 1 Versionsdato: 5. januar 2009 ISBN elektronisk udgave: 978-87-7676-869-0 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, januar 2009

Indhold 1. Forord 1 2. Tilladelse 2 2.1 Tilladelse 2 2.2 Anskaffelse og overdragelse af kilder 2 2.3 Registrering af kilder 4 2.4 Bidrag 4 3. Ansvarsforhold og kvalifikationer 5 3.1 Virksomhedens ansvar 5 3.2 Krav til strålingsansvarlig 5 3.2.1 Kvalifikationer 5 3.2.2 Ansvarsforhold 6 3.3 Krav til personale 7 4. Strålebeskyttelse under arbejdet 4.1 Strålebeskyttelse generelt 8 8 4.2 Strålebeskyttelse ved specifikke anvendelser af kilder 9 5. Krav til kilder, beholdere og udstyr 11 5.1 Krav til kilder 11 5.1.1 Særlige krav for højaktive kilder 11 5.2 Krav til beholdere og udstyr 11 6. Eftersyn 13 7. Opbevaring 14 7.1 Opbevaringssteder 14 7.2 Særlige krav for specifikke anvendelser af kilder 15 7.3 Transitopbevaring i bil 15 8. Transport 16 8.1 Vejtransport 16 8.1.1 Krav til undtagelseskolli 16 8.1.2 Krav til type A og type B kolli 17 8.2 Vejtransport i udlandet 21 8.3 Sø-, fly- og jernbanetransport 21 8.4 Postforsendelser 21 9. Kvalitetsstyring 22 10. Særlige krav for sikringsgruppekilder og højaktive kilder 23 10.1 Sårbarhedsvurdering 23 10.2 Sikringsplan for kilder i sikringsgruppe A og B 23 10.3 Sikringsplan for kilder i sikringsgruppe C 24 10.4 Beredskabsplan 25 11. Dosisgrænser og dosisovervågning 26 11.1 Typer af stråleskader 26 11.2 Dosisgrænser 26 11.2.1 Dosisgrænser ved graviditet 26 11.3 Doser fra ioniserende stråling til danskere 27 11.4 Dosisovervågning 27 11.5 Dosisstatistik 29 12. Uheld 30 13. Tilsyn 30

14. Yderligere oplysninger 14.1 Bekendtgørelser, vejledninger mv. 31 31 14.2 Rådgivning om strålebeskyttelse 32 15. Ordforklaringer 33 Bilag 1 Standarddokument, overførsel af lukkede radioaktive kilder 36 Bilag 2 Indkøbsformular, radioaktive stoffer fra lande uden for EU 38 Bilag 3 Aktivitetsgrænser for krav om registrering mv. 39 Bilag 4 Registreringsformular for ikke-højaktive kilder 40 Bilag 5 Registreringsformular for højaktive kilder 41 Bilag 6 Aktivitetsgrænser til bestemmelse af kollitype 42 Bilag 7 Transportdokument for vejtransport af undtagelseskolli 43 Bilag 8 Transportdokument for vejtransport af type A kolli 44 Bilag 9 Transportdokument for vejtransport af type B kolli 45 Bilag 10 Sikkerhedskort (forsiden) 46 Sikkerhedskort (bagsiden) 47 Bilag 11 Aktivitetsgrænser for højaktive kilder 47 Bilag 11 Aktivitetsgrænser for højaktive kilder 48 Bilag 12 Aktivitetsgrænser for sikringsgrupper 49

1. Forord Denne vejledning beskriver gældende regler og giver gode råd om strålebeskyttelse ved arbejde med lukkede radioaktive kilder. Det primære regelgrundlag for vejledningen findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 985 af 11. juli 2007 om lukkede radioaktive kilder. Vejledningen omfatter kilder, der typisk anvendes i industrien og til forskning. Kilderne anvendes til mange formål, eksempelvis indgår de i apparater til måling af fyldehøjde, tykkelse, densitet og fugtighed. De indgår i apparater til røntgenfluorescensanalyse, i EC-detektorer og i forsknings- og blodbestrålingsanlæg, og de anvendes til borehulslogning og kalibreringer samt mange andre formål. De anvendte radioaktive stoffer og kildestyrker varierer meget afhængig af anvendelsesområde. Vejledningen omfatter ikke skolekilder, kilder til gammaradiografi, kilder der anvendes til strålesterilisering i bestrålingsanlæg, samt de specielle regler der gælder specifikt for kilder til medicinsk brug. For de to førstnævnte typer kilder findes specifikke vejledninger, som kan hentes på www.sis.dk. Vejledning om bestrålingsanlæg til strålesterilisering fås ved henvendelse til Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). De særlige regler for kilder til medicinsk brug er beskrevet i bekendtgørelse nr. 985/2007. Vejledningen er udarbejdet af (SIS), som er et institut i Sundhedsstyrelsen. SIS forvalter bl.a. røntgen- og radioaktivitetsloven og varetager opgaver af faglig og administrativ karakter inden for de områder, hvor der anvendes ioniserende stråling. I vejledningen omtales lukkede radioaktive kilder som»kilder«. Ord i kursiv samt alle de enheder, der er anvendt i vejledningen, er forklaret i kapitel 15. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 1

2. Tilladelse 2.1 Tilladelse Tilladelse vedrørende kilder skal gives af SIS i følgende tilfælde: Anskaffelse, opbevaring eller brug af kilder Brug af anlæg Montering og demontering af kilder i apparater Montering og demontering af fastmonteret apparater med kilder Eftersyn af kilder, beholdere, udstyr og anlæg Fremstilling og prøvning af kilder Overdragelse af kilder til lande uden for EU. Leverandører af kilder skal kun have tilladelse fra SIS, hvis kilder opbevares eller håndteres af leverandørvirksomheden. Tilladelse vedrørende kilder gives i de fleste tilfælde i form af en rammetilladelse. I tilladelsen er det specificeret, hvilken anvendelse den omfatter. Det kan eksempelvis være anskaffelse, opbevaring og brug af kilder eller eftersyn på kilder. Ansøgning om tilladelse sker ved indsendelse af et udfyldt ansøgningsskema til SIS. Ansøgningsskema kan hentes på www.sis.dk. Tilladelse skal være udstedt, før kilder må anskaffes, og arbejdet må påbegyndes. Hvis tilladelsen skal omfatte opbevaring af kilder i virksomheden eller på et eksternt opbevaringssted, skal en beskrivelse af opbevaringsstedets placering og indretning samt adressen for eventuelle eksterne opbevaringssteder vedlægges ansøgningen. Opbevaringssteder for højaktive kilder skal godkendes af SIS. Hvis tilladelsen skal omfatte kilder i sikringsgruppe A eller B, skal ansøgningsskemaet være vedlagt en sårbarhedsvurdering. Virksomheden skal på baggrund af sårbarhedsvurderingen udfærdige en sikringsplan. For kilder i sikringsgruppe A skal sårbarhedsvurderingen være godkendt af SIS, inden sikringsplanen udarbejdes. Hvis tilladelsen skal omfatte kilder i sikringsgruppe A og/eller højaktive kilder, skal en beredskabsplan tillige vedlægges ansøgningen. Yderligere information om sårbarhedsvurdering, sikringsplan og beredskabsplan findes i kapitel 10. Ansøgning om tilladelse til overdragelse af en højaktiv kilde til et land uden for EU skal vedlægges dokumentation for, at modtagerlandets kompetente myndighed er indforstået med overdragelsen. 2.2 Anskaffelse og overdragelse af kilder Kilder samt tilhørende beholdere og udstyr må først anskaffes, når SIS har givet virksomheden en generel tilladelse til anskaffelse af kilder. Der må kun anskaffes Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 2

kilder, beholdere og udstyr, der opfylder de specifikke krav i bekendtgørelse nr. 985 af 11. juli 2007. For kilder i sikringsgruppe A skal der før anskaffelsen indgås aftale med producenten om, at slutoverdragelsen skal ske til denne. Kilder, der tages ud af brug, skal hurtigst muligt overdrages, medmindre andet er godkendt af SIS. Følgende procedurer skal følges ved anskaffelse og overdragelse herunder slutoverdragelse af kilder: Anskaffelse og overdragelse af kilder inden for EU-lande herunder Danmark Ved anskaffelse af en kilde fra et EU-land herunder Danmark skal følgende procedurer følges: Modtagervirksomheden sender et udfyldt standarddokument (bilag 1) til SIS SIS returnerer det underskrevne standarddokument til modtagervirksomheden Modtagervirksomheden sender det underskrevne dokument videre til leverandøren Når leverandøren har modtaget det underskrevne dokument, må overdragelsen til modtagervirksomheden finde sted. Ved overdragelse af en kilde inden for EU-lande herunder Danmark skal følgende procedurer følges: Overdragelse af en kilde til en modtagervirksomhed i Danmark eller et andet EU-land må først ske, når leverandøren har modtaget et standarddokument (bilag 1) bekræftet af modtagerlandets kompetente myndighed Inden 21 dage efter udgangen af kvartalet skal leverandøren meddele den kompetente myndighed i modtagerlandet oplysninger om leverancen. De krævede oplysninger fremgår af artikel 6 i bilag 2 i Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende overførsel af radioaktive stoffer, 1995. Undtaget for ovennævnte procedurer er kilder, som ikke overstiger grænserne i bilag 1, anneks A i ovennævnte vejledning. Når generel tilladelse til anskaffelse mv. af kilder er udstedt, kan disse mindre kilder uden videre anskaffes. Ved leverandøren forstås her den virksomhed, som leverer kilden. Det kan være en decideret leverandørvirksomhed eller eksempelvis en virksomhed, som tidligere har brugt kilden, og nu overdrager den til en anden virksomhed. De ovennævnte procedurer skal følges ved alle anskaffelser og overdragelser af kilder, herunder overdragelse af kilder mellem producent og leverandør, mellem leverandør og brugervirksomhed, mellem brugervirksomheder samt ved slutoverdragelse. Slutoverdragelse af kilder må kun ske til producenten eller til en virksomhed, der er godkendt af SIS til langtidsopbevaring eller bortskaffelse af kilder. For kilder i sikringsgruppe A skal slutoverdragelse altid ske til producenten. Behandlingsstationen hos Dansk Dekommissionering er i øjeblikket det eneste godkendte sted til langtidsopbevaring af kilder i Danmark. Anskaffelse og overdragelse af kilder til og fra lande uden for EU Ved anskaffelse af en kilde fra et land uden for EU skal følgende procedurer følges: Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 3

Virksomheden sender en udfyldt indkøbsformular (bilag 2) til SIS SIS returnerer den bekræftede indkøbsformular til virksomheden eller til speditøren, hvis denne er anført på indkøbsformularen Den bekræftede indkøbsformular fremlægges ved indklarering på dansk toldsted, hvorefter kilden kan udleveres til virksomheden. Ved overdragelse af en kilde, hvis aktivitet overstiger 1/100 af aktivitetsgrænsen i bilag 3, til et land uden for EU, skal virksomheden sikre sig, at modtageren har tilladelse fra modtagerlandets myndighed. Drejer det sig om en højaktiv kilde, skal virksomheden på forhånd indhente tilladelse til overdragelsen fra SIS. Dokumentation for, at modtagerlandets kompetente myndighed er indforstået med overdragelsen, skal være vedlagt ansøgningen. Der vil normalt ikke blive givet tilladelse til slutoverdragelse af kilder til lande uden for EU. 2.3 Registrering af kilder Virksomheden skal føre et internt register over alle de kilder, som virksomheden har ansvar for. For ikke højaktive kilder skal registret indeholde alle de oplysninger, som findes i registreringsformularen i bilag 4, for højaktive kilder skal registret indeholde alle de oplysninger, som findes i registreringsformularen i bilag 5. Umiddelbart efter modtagelsen af en kilde, hvis aktivitet overstiger aktivitetsgrænsen i bilag 3, skal virksomheden sende en udfyldt registreringsformular til SIS. Virksomheden skal ligeledes ved enhver ændring af oplysningerne på registreringsformularen for en højaktiv kilde, sende en opdateret registrering for kilden til SIS. For højaktive kilder skal virksomheden desuden én gang årligt sende en kopi af alle registreringer af virksomhedens kilder til SIS. 2.4 Bidrag SIS opkræver et årligt bidrag for tilsyn med sikkerhedsforanstaltninger forbundet med brug mv. af kilder. Opkrævningen sker normalt i oktober måned. Bidragene opgøres efter antal og typer af kilder, antal godkendte anlæg samt antal tilladelser. Bidraget for 2008 udgjorde 634 kr. pr. kilde, dog 1269 kr. pr. højaktiv kilde, 1269 kr. pr. godkendt anlæg og 2322 kr. pr. tilladelse til indkøb, opbevaring, eftersyn mv. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 4

3. Ansvarsforhold og kvalifikationer 3.1 Virksomhedens ansvar Ved virksomheden forstås den person, der (fysisk eller juridisk) ejer kilden. Det er virksomheden, der har det overordnede ansvar for, at alle bestemmelser i bekendtgørelsen samt eventuelle yderligere krav og betingelser i virksomhedens tilladelse fra SIS til enhver tid er opfyldte. Virksomheden skal føre en fortegnelse over det personale, der har tilstrækkelig uddannelse til at arbejde selvstændigt med kilder. Fortegnelsen skal være tilgængelig for personalet. Det er virksomheden, der er ansvarlig for, at der til alle kilder er tilknyttet en strålingsansvarlig. Den strålingsansvarlige skal godkendes af SIS. I god tid inden den strålingsansvarlige fratræder sin stilling, skal virksomheden meddele SIS, hvem der skal være ny strålingsansvarlig. 3.2 Krav til strålingsansvarlig 3.2.1 Kvalifikationer Før den strålingsansvarlige skal tiltræde, skal skriftlig ansøgning herom indsendes til SIS sammen med dokumentation for den strålingsansvarliges uddannelse og kvalifikationer. SIS vurderer i hvert enkelt tilfælde, om en ansøgers kvalifikationer er tilstrækkelige til, at vedkommende kan godkendes som strålingsansvarlig. SIS kan stille krav om, at ansøgeren skal have kendskab til: Radioaktivitet, ioniserende stråling og måling heraf Strålebiologi og strålebeskyttelse Dansk lovgivning om strålebeskyttelse. Herudover skal ansøgeren kunne dokumentere at have solid praktisk erfaring i arbejde med kilder. For visse typer og anvendelser af kilder kan SIS fastsætte, at gennemførelsen af et specifikt kursus er tilstrækkelig dokumentation for, at den strålingsansvarlige har de fornødne teoretiske kvalifikationer. Kursusbevis fra 1-dags kurset»industrielt måleudstyr med radioaktive isotoper«, som afholdes af FORCE Technology, godkender SIS eksempelvis som dokumentation for, at en strålingsansvarlig for Troxler- og CPN-udstyr til densitets- og fugtighedsmålinger har de nødvendige teoretiske kvalifikationer. SIS udbyder et 2-dages kursus i strålebeskyttelse, hvis gennemførelse giver tilstrækkelige teoretiske kvalifikationer for strålingsansvarlige for virksomheder, der arbejder med kilder til borehulslogning eller udfører eftersyn på kilder. Kurset afholdes efter behov. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 5

Den strålingsansvarlige for en virksomhed, der laver eftersyn på kilder, skal om muligt gennemgå kurser hos producenten af udstyret. En grundig oplæring hos en person med erfaring med det pågældende udstyr kan også godkendes som tilstrækkelig praktisk uddannelse. Information om krav om kursus for strålingsansvarlige ved andre anvendelser af kilder kan fås ved henvendelse til SIS Den strålingsansvarliges kvalifikationer skal ajourføres efter behov og ved brug af højaktive kilder med højst fem års mellemrum. Dokumentation herfor skal kunne forelægges SIS. 3.2.2 Ansvarsforhold Den strålingsansvarlige skal over for SIS vedkende sig sit ansvar. Det sker i praksis ved, at den strålingsansvarlige underskriver en kopi af virksomhedens tilladelse, og indsender den til SIS. Den strålingsansvarlige skal straks informere SIS, hvis han fratræder sit ansvarsområde. Den strålingsansvarliges overordnede opgave er at sikre, at kravene i gældende bekendtgørelser samt eventuelle yderligere krav og betingelser i virksomhedens tilladelse fra SIS til enhver tid er opfyldte. Den strålingsansvarlige har til opgave at oplære personalet i at arbejde strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt. Dette indebærer blandt andet, at den strålingsansvarlige skal sørge for: Udarbejdelse af skriftlige instrukser for brug, opbevaring, eftersyn, transport mv. af kilder, beholdere og udstyr samt sikre, at personalet kender indholdet af disse instrukser Udarbejdelse af skriftlig instruks til brug ved uheld og faresituationer samt sikre, at personalet kender indholdet af denne instruks Information til personalet om ioniserende stråling og strålingsrisici samt hvilke forholdsregler der skal tages for at mindske disse risici Information til personalet om de krav fra bekendtgørelsen, der specielt henvender sig dem At en kvalificeret person altid planlægger og overvåger arbejdet Tilstedeværelsen af tilstrækkeligt og intakt strålebeskyttelsesudstyr samt sikre, at udstyret benyttes At arbejde omhyggeligt og samvittighedsfuldt. Andre vigtige opgaver for den strålingsansvarlige er at sørge for: Opfyldelse af alle krav vedrørende anskaffelse, overdragelse og registrering af kilder At der bliver udført eftersyn på kilder, beholdere og udstyr i henhold til de gældende krav Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 6

At fejl og mangler ved kilder, beholdere og udstyr bliver udbedret hurtigst muligt. Information til SIS hvis personer er blevet udsat for utilsigtet stråling samt redegørelse for modtagne stråledoser Information til SIS hvis virksomheden ikke gennemfører de nødvendige tiltag i forbindelse med stillede krav. 3.3 Krav til personale Personalet har pligt til: At sætte sig ind i kravene i gældende bekendtgørelser, specielt de områder der henvender sig til personalet, samt eventuelle yderligere betingelser og krav i virksomhedens tilladelse fra SIS At følge de instrukser, der er givet af den strålingsansvarlige At bære persondosimeter når der er krav herom At tilegne sig viden om brugen af (herunder eftersyn på) kilder, beholdere og udstyr At tilegne sig viden om anvendelsen af strålebeskyttelsesudstyr At tilegne sig viden om risikoen ved arbejde med ioniserende stråling, og om hvilke forholdsregler der skal tages for at mindske risikoen Straks at meddele den strålingsansvarlige, hvis der er mangler eller fejl ved kilde, beholder eller udstyr At tilegne sig viden om, hvad der skal gøres i tilfælde af en faresituation eller uheld At underrette den strålingsansvarlige, hvis personale har været udsat for bestråling At arbejde omhyggeligt og samvittighedsfuldt. Personalets kvalifikationer skal ajourføres efter behov og ved brug af højaktive kilder med højst fem års mellemrum. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 7

4. Strålebeskyttelse under arbejdet 4.1 Strålebeskyttelse generelt Kilder anvendes i industrien, på forskningsinstitutioner mv. Nogle kilder er fastmonterede på produktionslinjer i virksomheden, andre er mobile og anvendes på kontrollerede arbejdssteder i virksomheden, mens atter andre anvendes på arbejdssteder uden for virksomheden. Kilder kan være monterede i apparater med indbygget afskærmning eller være løse uden fast indbygget afskærmning. Afhængig af kildetype, afskærmning, anvendelsesområde mv. kan arbejde med kilder medføre varierende grader af personskader, for visse kilder endog livstruende skader. Det er derfor vigtigt, at arbejdet foregår strålebeskyttelsesmæssigt forsvarligt - ikke kun for personalets skyld men også af hensyn til omgivelserne. Et af de grundlæggende principper for strålebeskyttelse er, at man skal holde alle stråledoser så lave som rimeligt opnåeligt. Arbejdet skal derfor tilrettelægges, så stråleudsættelsen bliver mindst mulig. Stråledosis afhænger af kildestyrken, bestrålingstiden, afskærmningen og afstanden til kilden. Dosishastigheden aftager med kvadratet på afstanden, dvs. dobbelt så stor afstand reducerer dosishastigheden til en fjerdedel. Følgende forholdsregler kan derfor umiddelbart tages for at mindske doserne: Håndter kilden i kortest mulig tid Hold afstand til kilden Brug afskærmning hvis praktisk muligt. For at opnå et optimalt sikkerhedsniveau er det nødvendigt, at personalet er tilstrækkeligt instrueret eller uddannet i arbejde med kilder. Den strålingsansvarlige skal derfor sørge for, at der foreligger letforståelige instrukser om brug mv. af kilder, samt at disse instrukser altid følges. Herudover skal en kvalificeret person altid planlægge og overvåge arbejdet. Vedkommende skal kunne vurdere strålingsforholdene og sørge for passende strålebeskyttelsesforanstaltninger. Kilder, beholdere og udstyr skal altid være i god stand. Fejl og mangler, der kan medføre utilsigtet bestråling af personer, skal udbedres hurtigst muligt og før brug. Afhængig af kilde og anvendelsesområde skal der bruges udstyr til strålebeskyttelse så som måleinstrumenter, kollimatorer, afskærmnings- og håndteringsudstyr, skilte, afspærringsmateriel mv. Måleinstrumenter skal altid tjekkes inden brug, og skal med højst 12 måneders interval kontrolleres for korrekt visning. Kilder skal altid holdes under opsyn, og uvedkommende må ikke kunne få adgang til kilder. For mobile kilder, der anvendes på kontrollerede arbejdssteder, hvor offentligheden ikke har adgang, er det tilladt kortvarigt at efterlade kilden, hvis den er i en aflåst beholder, som er forsvarligt fastlåst til en stabil maskin- eller bygningsdel. Det er ikke tilladt at foretage indgreb i apparater med kilder, eksempelvis at skifte kilder eller at fjerne fastmonteret afskærmning fra apparater. Denne type indgreb må kun foretages af virksomheder, der har fået tilladelse fra SIS til dette arbejde. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 8

Virksomheder, der har tilladelse til at foretage indgreb, herunder eftersyn og udskiftning af kilder, skal følge de specifikke instrukser eller procedurer herfor. Sådanne instrukser og procedurer skal være godkendt af SIS. Ingen dele af legemet må indføres i nyttestrålingen, og eventuelle adgangsveje, der giver adgang til nyttestrålingen, skal så vidt muligt være blokerede. Før en blokering fjernes ved eftersyn mv., skal det sikres, at strålingen fra kilden er afskærmet. For apparater, der kræver fysisk afspærring med barrierer, når de er i anvendelse, gælder følgende: En eventuel lukker for nyttestrålingen skal være låst i den lukkede stilling ved længere driftsstop eller ved servicearbejde mv. For visse anvendelser af kilder er dosisovervågning påkrævet, jf. kapitel 11.4. For de anvendelsesområder, denne vejledning dækker, er det stort set kun personer, der arbejder med kilder til borehulslogning eller foretager eftersyn på kilder, der er omfattet af kravet om dosisovervågning. For kraftige kilder, som kilder til borehulslogning, er det hensigtsmæssigt yderligere som dosisovervågning at bruge et akustisk instrument, der måler dosishastighed. Arbejdes der steder, hvor det kan være vanskeligt at høre det akustiske instrument, kan man i stedet anvende et instrument med vibrator. 4.2 Strålebeskyttelse ved specifikke anvendelser af kilder De strålebeskyttelsesmæssige forholdsregler varierer meget alt efter kildetype, afskærmning og anvendelsesområde. I det følgende er specifikke krav til praktisk strålebeskyttelse i forbindelse med forskellige anvendelser af kilder beskrevet. Mobile fugtigheds- og densitetsmålere (Troxlere og CPN) Undgå unødigt ophold tæt på instrumentet, når det er i brug. Det er ikke tilladt at berøre målespyddet, og bundpladen må ikke berøres med mindre, kildespyddet er i den sikrede position. For at forhindre unødig slitage af spyddet, hvori kilden sidder, skal det hul spyddet føres ned i, være lavet på forhånd med den dertil konstruerede stang. Mobile væskestandsmålere: Operatøren skal holde størst mulig afstand til kilden under brug. Det er ikke tilladt at komme nærmere end 30 cm til den del af målegaflen, hvor kilden er placeret. Røntgenfluorescensapparater: Nyttestrålingen skal rettes væk fra kroppen, og emner, der skal undersøges, må ikke holdes i hånden, men skal anbringes på et underlag. Det er ikke tilladt at se direkte ind i nyttestrålingen. Det er ikke tilladt at arbejde med et målehoved, hvis foliet foran kilden er beskadiget. Højaktive kilder generelt: Hvis en højaktiv kilde på noget tidspunkt er uden for beholderen ved brug uden for anlæg, skal der være mindst to personer til stede på arbejdsstedet, der hver især er kvalificerede til at arbejde selvstændigt med kilder. Den ene af disse personer skal have kvalifikationer svarende til de krav, der stilles til den strålingsansvarlige, og den anden skal være grundigt instrueret i arbejdet med kilder herunder strålebeskyttelse. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 9

Arbejdstagere, som ikke er direkte involverede i arbejdet med kilderne, skal være tilstrækkeligt informeret om strålerisici i forbindelse med højaktive kilder. Højaktive loggekilder: Ved anvendelse af kilder til borehulslogning skal der foreligge en procedure for håndtering af nødsituationer. Der skal endvidere udarbejdes en instruks for hver arbejdsoperation, som involverer kilder, med information om ansvarsforhold for de implicerede personer. Instruksen skal være på et sprog, som forstås af arbejdstagerne. Mindst én kvalificeret arbejdstager skal til enhver tid være til stede ved loggeoperationer. Ved overføring af kilder til og fra loggeværktøjet skal mindst to kvalificerede arbejdstagere være til stede. Direkte manipulering af kilder må ikke forekomme, al håndtering af kilder skal ske med egnet redskab. Ved overføring af kilder skal det oprettes et afspærret område, hvor kun autoriseret personale har adgang. Det anbefales, at utrænet personale indøver arbejdsprocedurer ved hjælp af en øvelseskilde (dummy). Der skal holdes regelmæssige øvelser i nødprocedurer, og der skal reserveres tid og egnet sted for sådanne øvelser. Virksomheden skal vedligeholde og servicere alle kilder i henhold til producentens anvisninger. På grund af de hårde betingelser for anvendelse, skal udstyret kontrolleres regelmæssigt for at sikre, at mærkning af kilden forbliver synlig. Hvis en kilde tabes i borehullet, skal der gøres forsøg på at bjærge kilden, uden dog at udsætte den for beskadigelse. SIS skal forinden adviseres med henblik på at foretage en sikkerhedsvurdering. Brønden og boreområdet skal kontrolmåles efter en eventuel bjærgning. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 10

5. Krav til kilder, beholdere og udstyr 5.1 Krav til kilder Kilder skal opfylde de generelle krav og klassifikationskravene i ISO 2919:1999»Radiation protection Sealed radioactive sources General requirements and classification«eller tilsvarende standard. Inden kilder tages i brug, skal de fra producenten være lækageprøvet i henhold til ISO 9978:1992»Radiation protection Sealed radioactive sources Leakage test methods«eller tilsvarende standard, og dokumentation herfor skal foreligge. Kilder skal ledsages af en letforståelig vejledning. 5.1.1 Særlige krav for højaktive kilder For højaktive kilder, der er produceret efter 1. oktober 2007, skal det kunne dokumenteres, at producenten har identificeret kilden med et unikt nummer, som, hvis praktisk muligt, er indgraveret eller præget på kilden. Det skal ligeledes kunne dokumenteres, at producenten, hvis praktisk muligt, har mærket kilden med en advarsel om strålingsfaren, eksempelvis i form af et dødningehoved på kilden. Mærkningen skal være tydelig og holdbar. Er kilden produceret i et land uden for EU, skal leverandøren over for den ansvarlige virksomhed dokumentere, at kilden er identificeret ved et unikt nummer. Virksomheden, der har tilladelse til kilden, skal være i besiddelse af dokumentation for, at kilden er identificeret og mærket korrekt. Dokumentationen skal omfatte relevante fotografier af typen af kilde, beholder og eventuelt udstyr. 5.2 Krav til beholdere og udstyr Beholdere og udstyr skal som minimum være konstrueret og klassificeret i henhold til gældende standard for anvendelsesområdet, og afskærmningen af beholdere skal ligeledes som minimum leve op til kravene i gældende standard for anvendelsesområdet. Hvis der for specielle anvendelsesområder ikke findes en standard, fastsætter SIS kravene til beholdere, udstyr og afskærmning. Beholdere og udstyr klassificeret i henhold til ISO 7205 skal som minimum leve op til klassifikationen xx2323xxx. Beholdere og udstyr skal ledsages af letforståelige brugsvejledninger. Krav til afspærringsmateriel Ved anvendelse af loggekilder og andre kraftige kilder skal der være afspærringsmateriel gult farebånd eller reb med skilte mv. På skiltene skal være symbolet for ioniserende stråling og teksten»farlig stråling«. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 11

Krav til mærkning af beholder På beholderen skal stå følgende oplysninger: Symbolet for ioniserende stråling (DS 734.1 og 734.2) suppleret med teksten»radioaktivitet«(se billede i kapitel 7.1) Radioaktivt stof og aktivitet med opgivet dato For højaktive kilder - kildens unikke nummer Beholderens typebetegnelse Beholderens serienummer (skal være præget ind i beholderen) Producent Tidspunktet for sidste eftersyn. Mærkningen skal være tydelig og holdbar. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 12

6. Eftersyn Ikke-højaktive kilder, hvis aktivitet er lig med eller overstiger aktivitetsgrænserne i bilag 3, samt tilhørende beholdere og udstyr skal efterses med højst to års mellemrum. Der er ikke krav om eftersyn for kilder under aktivitetsgrænserne i bilag 3. Det betyder, at eksempelvis kilder i EC-detektorer ikke skal gennemgå eftersyn. Højaktive kilder samt tilhørende beholdere og udstyr skal efterses med højst 12 måneders mellemrum. Eftersyn må kun udføres af virksomheder, der har fået en specifik tilladelse til eftersyn af SIS. Ved eftersynet skal det undersøges, om følgende krav er opfyldt: Kilde, beholder og udstyr skal være i teknisk forsvarlig stand Kilde, beholder og udstyr samt ophængningsanordningen af disse må ikke udvise væsentlige tegn på slid eller korrosion Lukke-, sikrings- og koblingsanordninger, fremføringssystem samt indikeringssystemer for lukkerstatus skal fungere fejlfrit En opmåling af dosishastigheden omkring beholderen må ikke afvige væsentligt fra, hvad man ville forvente på basis af sidste opmåling. Er beholderen forsynet med en lukker, skal målingerne udføres med lukkeren i både åben og lukket position Skiltning og mærkning på beholder og udstyr skal være korrekte. Hvis SIS i brugervirksomhedens tilladelse har stillet specielle krav vedrørende eftersyn, skal det ligeledes undersøges, om disse krav er opfyldt. Når eftersynet er afsluttet, skal beholder og udstyr forsynes med tydelig og holdbar oplysning om datoen for eftersynet. En eftersynsrapport skal udfærdiges og underskrives af den person, der har udført eftersynet. Eftersynsrapporten skal opbevares i brugervirksomheden. For højaktive kilder skal brugervirksomheden snarest efter eftersynet indsende en kopi af eftersynsrapporten for kilden til SIS sammen med en opdateret registreringsformular (bilag 5) for kilden. Rapporter og protokoller skal opbevares minimum fem år i brugervirksomheden. Hvis der ved eftersynet konstateres fejl, der kan medføre utilsigtet bestråling af personer, skal både eftersynsvirksomheden og den strålingsansvarlige for kilden straks meddele SIS dette. Fejlen skal udbedres hurtigst muligt, og kilden må ikke bruges i den mellemliggende tid. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 13

7. Opbevaring 7.1 Opbevaringssteder Alle opbevaringssteder for kilder skal af hensyn til indsats ved brand mv. være registreret hos SIS. Ved ansøgning om tilladelse til opbevaring af kilder skal der vedlægges en beskrivelse af opbevaringsstedets indretning og placering på virksomheden. Man kan få tilladelse til at opbevare kilder andre steder end på virksomhedens hjemadresse, eksempelvis hvis kilden i en periode skal bruges på en byggeplads. Sådanne opbevaringssteder kaldes eksterne opbevaringssteder. Ved ansøgning om tilladelse til opbevaring sådanne steder, skal oplysning om adressen og beskrivelse af det eksterne opbevaringssteds indretning og placering vedlægges. Opbevaringssteder for højaktive kilder skal godkendes af SIS. Kilder skal opbevares sikret mod brand, tyveri, hærværk og miljømæssige påvirkninger, dvs. at kilderne ikke må opbevares sammen med eksplosive, brandbare, eller korrosive stoffer, eller andre stoffer, der kan udgøre en risiko for sikkerheden ved opbevaringen. Opbevaringsstedet skal afskærmes så godt, at ingen personer kan få en samlet dosis fra opbevaringsstedet på over 0,3 msv pr. år. Opbevaringsstedet skal være mærket med advarselsskilt for ioniserende stråling (DS 734.1 og 734.2) suppleret med teksten»radioaktivitet«. Se billedet nedenfor: Advarselsskiltet skal som minimum have R5 eller T5 format. Hvis kilden opbevares i et aflåst skab e.l., placeres skiltet på skabsdøren. Ellers placeres skiltet på indgangsdøren til opbevaringsstedet. Hvis kilden er placeret i en større hal, monteres skiltet på et hensigtsmæssigt og iøjnefaldende sted tæt ved kilden. Hvis en EC-detektor er fast installeret i en gaskromatograf, placeres skiltet uden på gaskromatografen. Skiltet skal kun bruges der, hvor kilden er placeret. Flyttes kilden mellem flere placeringer, skal skiltet fjernes eller tildækkes de steder, hvor kilden ikke er placeret. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 14

7.2 Særlige krav for specifikke anvendelser af kilder Bestrålingsanlæg Rummet, hvori et blodbestrålingsanlæg placeres, skal være dimensioneret til at bære anlægget og skal for at formindske risikoen for brand som minimum opfylde følgende krav: Gulv, vægge og loft skal være udført som en tung konstruktion med en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter (BS 60 eller REI 60-M A2-s1,d0) og med mindst BD-døre 60 (EI 2 60-C) Der må ikke være varmeproducerende anlæg, fx ventilationsanlæg, eller anden væsentlig brandbelastning i rummet. 7.3 Transitopbevaring i bil Opbevaring af kilder i biler vil normalt ikke være tilladt. Undtaget er dog transitopbevaring og kortere pauser i forbindelse med en transport. Når det bliver nødvendigt at afbryde transporten for overnatning, skal bilen placeres, så risikoen for tyveri minimeres. Parkering et oplyst sted med kameraovervågning eller i en aflåst garage er acceptable muligheder. Under denne form for opbevaring betragtes kilden som værende under transport, og der gælder de sædvanlige regler for transport af radioaktive stoffer og afmærkning af bilen mv. (se kapitel 8). Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 15

8. Transport 8.1 Vejtransport Kravene til transport af kilder afhænger af, hvilket radioaktivt stof kilden indeholder, aktivitetsmængden, samt konstruktionen af kilden. Kilder, som er omfattet af denne vejledning, skal normalt transporteres som undtagelseskolli, type A eller type B kolli. Ved kolli forstås indhold og emballage. Et kolli kan indeholde flere kilder. For undtagelseskolli er der dels en grænseværdi for aktiviteten i den enkelte kilde og dels en grænseværdi for kolliet som helhed. Begge skal overholdes, for at kolliet kan kategoriseres som undtagelseskolli. Herudover er der en grænse for tilladelig dosishastighed på ydersiden af kolliet. Overholder kolliet ikke kravene til et undtagelseskolli, skal det transporteres som type A eller B kolli i særligt konstruerede beholdere. Type A kolli skal overholde en grænseværdi for aktiviteten i det samlede kolli. Hvis denne ikke kan overholdes, skal kolliet transporteres som type B kolli, eller som særligt arrangement hvilket kræver validering eller særlig tilladelse 1. De nævnte grænseværdier fremgår af bilag 6. 8.1.1 Krav til undtagelseskolli Nedenfor beskrives de vigtigste regler, der gælder for vejtransport af undtagelseskolli: Krav til kolli Kilden skal emballeres, så den kan transporteres sikkert Kilden eller beholderen skal mærkes med ordet»radioaktiv«, så man får øje på det, når emballagen åbnes, hvad enten det sker planmæssigt eller ved et uheld Kolliet skal udvendigt mærkes med modtager og/eller afsender. Kolliet skal desuden mærkes med UN-2911 samt bruttovægt, hvis denne overstiger 50 kg Dosishastigheden på ydersiden af kolliet må ikke overstige 5 µsv/h. EC-detektorer og røntgenfluorescensapparater kan eksempelvis transporteres som undtagelseskolli. Dokumenter i bilen Transportdokument i udfyldt stand (se bilag 7). Udstyr i bilen Godkendt håndildslukker med mindst 2 kg pulver. 1 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 16

8.1.2 Krav til type A og type B kolli Hvis en kilde ikke overholder kravene til et undtagelseskolli, skal den transporteres som type A eller type B kolli eller som særligt arrangement. Nedenfor beskrives de vigtigste regler, der gælder for vejtransport af type A og B kolli. Krav til kolli For type A kolli skal det kunne sandsynliggøres, at kolliet kan bestå en vandoversprøjtningsprøve, en prøve med frit fald, en stablingsprøve samt en penetrationsprøve. Type B kolli skal have et godkendelsescertifikat (beholdercertifikat) på kolliet, som dokumenterer, at kolliet er blevet testet i fald-, stød-, og brandprøver. Certifikatet skal indeholde oplysninger om den maksimalt tilladte aktivitet. Det radioaktive stof skal være afskærmet, så transportindekset er mindre end 10, dvs. at dosishastigheden skal være mindre end 0,1 msv/h i 1 meters afstand. Den maksimale dosishastighed på kolliets overflade må ikke overstige 2 msv/h. Kolliet skal være forsynet med udfyldte 7A, 7B eller 7C faresedler (mindst 10 cm x 10 cm), to stk. i alt på modstående sider. Nedenfor er vist 7A, 7B og 7C faresedler. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 17

Bestemmelse af hvilken af faresedlerne 7A, 7B eller 7C, der skal anvendes, sker efter nedenstående tabel. Betingelser (begge skal være opfyldt) Transportindeks (TI) Maksimal dosishastighed (maks. D h ) på kolliets overflade (msv/h) Kategori Fareseddel 0 0,005 I-HVID 7A 0 < TI 1 0,005 < maks D h 0,5 II-GUL 7B 1 < TI 10 0,5 < maks D h 2 III-GUL 7C Kolliet skal desuden mærkes med: - UN-nummer - radioaktivt stof - kollitype (A eller B) - nationalitetsmærkning for kollikonstruktionens oprindelsesland (fx DK) - navnet på fabrikanten af emballagen. De ovenfor nævnte faresedler og afmærkninger på kolliet skal fjernes eller tildækkes, når emballagen ikke indeholder radioaktivitet. Kolliet eller den beholder, kolliet er placeret i, skal være forsynet med en låseanordning, der kun kan åbnes ved hjælp af specialværktøj. Kolli eller beholder skal være aflåst, når personalet ikke er til stede Kolliet skal under transport være fastlåst til bilen ved forsvarlig mekanisk sikring. Apparater med kilder, der bruges til måling af væskestand, fugtighed og densitet, skal eksempelvis normalt transporteres som type A kolli. Dokumenter i bilen Transportdokument i udfyldt stand (bilag 8 eller 9) Sikkerhedskort (bilag 10). Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 18

Mærkning af bilen Bilen skal være forsynet med 7D faresedler (vist nedenfor) på begge sider og på bagenden, tre stk. i alt. Faresedlerne skal være 25 cm x 25 cm. Størrelser ned til 10 cm x 10 cm må dog benyttes, hvis der ikke er plads på bilen Bilen skal være forsynet med orangefarvede fareskilte på for- og bagenden, to stk. i alt. Fareskiltene skal være 30 cm x 40 cm. Størrelser ned til 12 cm x 30 cm må dog benyttes, hvis der ikke er plads på bilen. Der kan anvendes magnetiske skilte, som kan på- og afmonteres efter behov. Alternativt kan skilteholdere monteres på bilen. Bilen må ikke være afmærket med faresedler og fareskilte, når der ikke transporteres kilder, derfor er selvklæbende skilte ikke praktiske. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 19

Udstyr i bilen Mindst én stopklods To selvstående advarselsmarkeringer En advarselsvest eller lignende til hvert medlem af bilens mandskab En gnistfri håndlygte til hvert medlem af bilens mandskab To godkendte håndildslukkere med en kapacitet på hver mindst 2 kg pulver. Hvis bilens vægt er over 3500 kg, skal den ene håndildslukker være på mindst 6 kg. Krav til føreren af bilen Hvis transportindekset (eller summen af transportindeksene, hvis der transporteres flere kolli) er mindre end 3, skal føreren være i besiddelse af et dokument fra arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at føreren har en hensigtsmæssig viden om strålingsrisici ved transport af radioaktive stoffer. Den strålingsansvarlige skal derfor udfærdige en skrivelse til hver enkelt medarbejder, som transporterer kilder, hvori det bekræftes, at vedkommende har modtaget instruktion om transport af radioaktive stoffer. Forudsat der kun transporteres ét enkelt kolli i bilen, er transportindekset mindre end 3, hvis dosishastigheden i en afstand af 1 m fra kolliet er mindre end 0,03 msv/h eller 30 μsv/h. Er transportindekset for et enkelt kolli (eller summen af transportindeksene for flere kolli) 3 eller derover, eller transporteres der type B kolli, skal føreren af bilen have gennemgået og bestået en uddannelse i transport af farligt gods. Uddannelsen er af cirka én uges varighed og skal gennemføres på én af Beredskabsstyrelsen godkendt kursusvirksomhed. Nærmere oplysninger vedr. uddannelse i transport af farligt gods, herunder radioaktive stoffer, kan fås ved henvendelse til Beredskabsstyrelsen, Forebyggelseskontoret. Yderligere krav Kilder i sikringsgruppe A, B og C skal under transport være fastlåst til køretøjet ved forsvarlig mekanisk sikring. Under transport af type A og type B kolli må der ikke befinde sig uvedkommende personer i bilen. Virksomheder, der transporterer type A eller type B kolli ad vej eller jernbane, skal have tilknyttet en sikkerhedsrådgiver. Kravet gælder dels deciderede transportvirksomheder og dels virksomheder, der i forbindelse med virksomhedens brug af kilder transporterer disse. Eksempler på kilder, der ved transport kræver sikkerhedsrådgiver, er kilder i væskestandsmålere, i fugtigheds- og densitetsmålere samt kilder til borehulslogning. En detaljeret orientering om sikkerhedsrådgiverordningen findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk/. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 20

8.2 Vejtransport i udlandet Ved vejtransport af kilder i udlandet skal transportdokumentet og sikkerhedskortet være udfærdiget både på dansk, det pågældende lands sprog og på et sprog chaufføren kan forstå. På Øresundsforbindelsen er det i tidsrummet kl. 06.00-23.00 ikke tilladt at transportere farligt gods, som i henhold til transportreglerne kræver skiltning med faresedler på bilen. Type A og type B kolli må derfor ikke transporteres over broen og gennem tunnellen i det nævnte tidsrum. Undtagelseskolli må transporteres på Øresundsforbindelsen hele døgnet. 8.3 Sø-, fly- og jernbanetransport Søtransport Ifølge Østersøaftalen, der gælder alle indenlandske færgeruter og færgeruterne mellem Danmark, Sverige og Tyskland, er det ikke nødvendigt med særlige søtransportpapirer. Søtransporten betragtes som en del af vejtransporten, og bestemmelserne herfor er gældende. Ved færgeoverfart skal man oplyse til færgepersonalet, at man medbringer kilder. Det tilrådes at medbringe kopier af transportdokumentet, idet man normalt skal aflevere ét eksemplar ved billetteringen. Fly- og jernbanetransport Det er ikke tilladt at medbringe kilder i personlig bagage ved fly- og jernbanetransport. Kilder skal derfor indskrives som fragtgods. 8.4 Postforsendelser Det er ikke tilladt at sende kilder med posten. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 21

9. Kvalitetsstyring Virksomheden skal udføre arbejdet i overensstemmelse med et kvalitetsstyringssystem. Kvalitetsstyringssystemet skal være detaljeret og systematisk beskrevet i en kvalitetshåndbog. Systemet skal omfatte alle de processer, der indgår i virksomhedens arbejde med kilder herunder sikrings- og beredskabsmæssige planer. Kvalitetsstyringssystemet skal bl.a. sikre, at alle strålebeskyttelses- og sikringsmæssige planer kontrolleres med fastlagte mellemrum. Der skal findes skriftlige instrukser for udførelsen af disse kontroller, og resultaterne af kontrollerne skal dokumenteres på en systematisk måde. Med højst 15 måneders mellemrum skal der udføres en evaluering (audit) af kvalitetsstyringssystemet. Evalueringen skal udføres af personer med relevant faglig baggrund, og som ikke er ansvarlige for kvalitetsstyringssystemet. Ved evalueringen skal det undersøges: Om kvalitetsstyringen udføres på en effektiv måde og i overensstemmelse med det planlagte Om de opnåede resultater er i overensstemmelse med de planlagte mål Om kvalitetsstyringen er tilstrækkelig og hensigtsmæssig. Hvis det konstateres, at kvalitetsstyringen ikke er tilstrækkelig, skal den straks ændres i overensstemmelse med konklusionerne fremkommet ved evalueringen. SIS skal ikke godkende kvalitetssikringssystemet, men det skal forelægges SIS på forlangende. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 22

10. Særlige krav for sikringsgruppekilder og højaktive kilder Kilder over fastsatte aktivitetsgrænser inddeles i sikringsgrupperne A, B eller C. For disse typer kilder stilles der ekstra krav til sikring. Aktivitetsgrænserne for de forskellige sikringsgrupper kan ses i bilag 12. SIS kan ud fra en vurdering af en kilde og dens anvendelsesområde tildele den en anden sikringsgruppe. Eksempelvis betragter SIS kilder i bestrålingsanlæg som sikringsgruppe A kilder, selvom de for de flestes vedkommende aktivitetsmæssigt tilhører sikringsgruppe B. 10.1 Sårbarhedsvurdering For kilder i sikringsgrupperne A og B skal der udfærdiges en sårbarhedsvurdering, som skal godkendes af SIS inden anskaffelse af kilder. En sårbarhedsvurdering skal indeholde en beskrivelse af trusler, svagheder og potentielle hændelser, der kan påvirke kildernes sikkerhed. Dette skal danne grundlag for at planlægge og gennemføre forebyggende og skadesbegrænsende foranstaltninger. Sårbarhedsvurderingen bruges til at udarbejde sikrings- og beredskabsplaner. Hændelser, der kan påvirke kildernes sikkerhed, kan være brand, vandskade, strømudfald, tyveri, hærværk, sabotage eller terror. 10.2 Sikringsplan for kilder i sikringsgruppe A og B For kilder i sikringsgrupperne A og B skal der på baggrund af den godkendte sårbarhedsvurdering udfærdiges og gennemføres en sikringsplan. Sikringsplanen skal løbende vedligeholdes og skal som minimum omfatte følgende: Udpegning af en person, der er sikringsansvarlig for kilden. Den sikringsansvarlige kan være samme person som den strålingsansvarlige, men der er ikke krav om, at den sikringsansvarlige har kendskab til strålebeskyttelse Procedurer for hvordan det mindst én gang dagligt (for sikringsgruppe A) eller én gang ugentligt (for sikringsgruppe B) kontrolleres, at kilden er i virksomhedens besiddelse. Der skal føres protokol over observationerne ved sådanne kontroller Et system for adgangskontrol. Der kan eventuelt anvendes et elektronisk system for adgangskontrol (ADK) med en hændelseslog af passende størrelse. En typisk hændelseslog registrerer elektronisk, hvem der har været i det kontrollerede område på hvilket tidspunkt Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 23

Mindst én eller to tekniske sikringsbarrierer for henholdsvis sikringsgruppe B og A. En teknisk sikringsbarriere er fx et rum med en aflåst dør eller en objektsikring af selve kilden (mekanisk fastgørelse til stabil bygningsdel). Aflåste døre skal have låse i sikringsklasse rød, hovedgruppe 1. Der skal anvendes et patenteret kopibeskyttet nøglesystem Et alarmsystem der sikrer, at indtrængen af uvedkommende umiddelbart detekteres, og at der omgående reageres på dette. Alarmsystemet skal være ID baseret, krypteret og bestå af adressérbare komponenter. Det vil sige, at det skal fremgå, hvor i bygningen alarmen er aktiveret. Der skal være 24 timers alarmovervågning af opbevaringsrum. Vagt skal kunne være fremme inden for 35 minutter efter, at alarmen er gået Procedurer for sikkerhedsgodkendelse af udvalgte personer. Det skal specificeres, hvornår sikkerhedsgodkendelse er nødvendig og i givet fald på hvilket niveau. Eksempelvis kan en ren straffeattest være et krav Foranstaltninger der sikrer, at følsomme informationer om kilden og om sikringsmæssige forhold ikke videregives til uvedkommende. Der skal indhentes tavshedserklæringer fra relevante personer. For kilder, der anvendes uden for kontrollerede arbejdssteder på virksomheden, skal kompenserende foranstaltninger iværksættes, når det under brug eller transport af kilderne ikke er muligt at opfylde alle de ovennævnte krav til sikring af kilderne. Dette kan være at sikre beholderen med kilden med en kæde fastgjort til køretøjets karosseri eller at fastgøre beholderen med bøjler, der er fastgjort i køretøjet. Parkering af køretøjet i aflåst og/eller overvåget garage er også en mulighed. De kompenserende foranstaltninger skal godkendes af SIS. 10.3 Sikringsplan for kilder i sikringsgruppe C For kilder i sikringsgruppe C skal der udfærdiges og gennemføres en sikringsplan. Sikringsplanen skal løbende vedligeholdes og skal som minimum omfatte følgende: Procedurer for hvordan det mindst én gang halvårligt kontrolleres, at kilden er i virksomhedens besiddelse. Der skal føres protokol over observationerne ved sådanne kontroller Mindst én teknisk sikringsbarriere. Sikringsforanstaltningerne for kilder i sikringsgruppe A, B og C må aldrig kompromittere strålebeskyttelsen og må ikke udgøre en hindring for en indsats i nødstilfælde. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 24

10.4 Beredskabsplan For højaktive kilder og alle kilder i sikringsgruppe A skal der udfærdiges og gennemføres en beredskabsplan. Der skal til enhver tid være en ansvarshavende for beredskabsplanen. Planen skal som minimum indeholde følgende punkter: Forholdsregler og anmeldelse til politi og SIS i tilfælde af uheld med kilder, herunder bortkomst af kilder Forholdsregler i tilfælde af brand Forholdsregler i tilfælde af trusler om eller gennemførte kriminelle handlinger Alarmeringsplan. Forholdsregler kan omfatte planer for evakuering, varsling og opfølgning på hændelser. Alarmeringsplanen omfatter typisk en sekvens af kontakter (alarmeringer), der skal iværksættes umiddelbart efter, at en alarm indtræffer. Ansvaret for alarmeringerne skal være placeret hos udpegede personer eller funktioner, der til enhver tid kan træffes. Beredskabsplaner skal løbende vedligeholdes, bl.a. skal kontakter og telefonnumre holdes opdaterede, og der skal være fastsat en tidsplan for planens vedligeholdelse. Beredskabsplaner for kilder i sikringsgruppe A skal godkendes af SIS inden anskaffelse af kilder. Vejledning om lukkede radioaktive kilder, 2009 25