5! Forsidehistorie: Diskoteker har ikke styr på konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 5! Der spilles højt på danske diskoteker. Mange steder så højt, at det er skadeligt for de ansatte bag baren. 35! Hos NOX Network, der er landets største diskoteksforening, mener man ikke, at der bliver grint af nogen. Det vækker bekymring hos 3F, mens Arbejdstilsynet ikke kan genkende, at der skulle være et problem. Der er nogle regler, og de skal overholdes, hvis man vil drive sin forretning, siger direktør Michael 10! af: Mikkel Jacobsen, Gustav Schrøder. Roesbjerg Pedersen & Jonatan May 40! At der skulle være et problem med Der findes specifikke regler for, hvor længe en bartender må arbejde i samme lokale som høj musik. kendskabet til reglerne blandt barpersonale, er man godt klar over i Arbejdstilsynet. 15! 20! Men mange arbejdsgivere gør ikke deres ansatte opmærksomme på reglerne, og de ansatte ved derfor ikke, at de til tider arbejder under ulovlige forhold. Ifølge 3F kan reglerne for lydniveauer være så besværlige at håndhæve, at Arbejdstilsynet ikke kan stille noget op. 45! 50! Der er et vist manglende kendskab til reglerne, men det er arbejdsgiverens ansvar at være orienteret om loven. Det er pinligt, hvis de ikke har sat sig ind i dem, siger tilsynschef Jens Yde Dissing fra Arbejdstilsynet. Han mener, at hans folk gør en masse for at oplyse arbejdsgiverne. Det er svært at gøre noget ved de 25! høje lydniveauer. Mange af de folk, der er i branchen, kan ikke selv se, at der er et problem. Man griner af os, når vi prøver at fortælle om at investere i og bruge høreværn, siger 30! Henrik Hansen, arbejdsmiljøpolitisk! 2!
Udredende historie: Bartendere risikerer arbejdsplads med støj over 80 decibel alvorlige høreskader 85! (db(a)), skal der være høreværn til 55! Ansatte på danske diskoteker risikerer alvorlige høreskader, da støjniveauet mange steder er højere end det tilladte. Det er et problem, rådighed for de ansatte. Overstiger den daglige støjbelastning 85 db(a), er det arbejdsgiverens pligt at sørge for, at de ansatte bruger høreværn. 60! der er svært at komme til livs, mener 3F, mens Arbejdstilsynet mener, at de har styr på det. 90! Til sammenligning viser målinger foretaget på århusianske diskoteker, at der på 10 ud af de i alt 11 besøgte Af: Mikkel Jacobsen, Jonatan May steder blev spillet over 85 db(a). og Gustav Roesbjerg Pedersen Konsekvenser kommer først senere 65! Oppe i baren bliver der bestilt en drink. Eller er det en øl? Der opstår forvirring mellem bartenderen og gæsten. Efter at have forsøgt et par gange får gæsten til sidst råbt op. Det er shots, han vil have. 95! 100! Og selvom man benytter høreværn, er det ikke en undskyldning for at skrue op for lyden, da støjen stadig kan være skadelig igennem høreværnet. Det fortæller Jesper Hvass Schmidt, der er læge ved Audiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, og 70! På adskillige danske diskoteker er musikken så høj, at de ansatte er i fare for at få en høreskade tidligt i gør opmærksom på faren ved, at høreskaderne ikke nødvendigvis kommer, mens de unge er i branchen. 75! 80! deres liv, selvom der er ganske udførlige regler for, hvor højt der må spilles. Problemet er, at arbejdsgiverne sjældent gør personalet opmærksomme på de gældende regler, at personalet er ligeglade, når de får det at vide, og at det er svært for Arbejdstilsynet at 105! 110! Konsekvenserne ved at arbejde på et diskotek er typisk først mærkbare på længere sigt. Da unge mennesker sjældent er i branchen i mere end 4-5 år, tænker de ikke over det, mens de er der, men først når det er for sent, siger han. kontrollere. Dette billede genkender overlæge og Reglerne på området er ellers ganske klare: Arbejder man på en 115! klinisk lektor ved SDU, Ture Andersen, der selv har tinnitus. Han advarer om, at der ikke noget at gøre,! 3!
120! 125! 130! 135! 140! 145! når uheldet først er ude. Det er lidt for sent at blive ked af det, når skaden er sket. Det kommer langsomt, og pludselig erkender man, at man ikke kan kommunikere, når man sidder ved et almindeligt selskab. Så er morskaben ikke så stor længere, siger han. Arbejdstilsynet laver ikke målinger Når Arbejdstilsynet er ude på almindelige tilsynsbesøg, skal de ikke selv foretage støjmålinger, da det er arbejdsgiverens ansvar at kontrollere lydniveauet. I stedet baserer de deres konklusioner på forskellige tommelfingerregler og dialoger med de ansatte. Hvis ikke det er muligt at føre en nogenlunde normal samtale uden at råbe til hinanden, så er der nok noget galt med støjniveauet. Og så kan vi give dem et såkaldt undersøgelsespåbud, hvor de selv eller ved hjælp af en autoriseret rådgiver skal dokumentere, hvor højt støjniveauet egentlig er, forklarer tilsynschef hos Arbejdstilsynet Jens Yde Dissing, der mener, at deres tilsynsbesøg er så grundige som muligt. Han indrømmer dog, at der også er visse udfordringer i forbindelse med 150! 155! 160! 165! 170! 175! at udføre grundige tilsynsbesøg i diskoteksbranchen. Blandt andet at man af naturlige årsager bliver nødt til at udføre dem om aftenen eller om natten og helst i weekenderne. Flere af de steder, han har besøgt, har der været stillet høreværn til rådighed. Men nogle steder oplever han udfordringer med at få de ansatte til at bruge høreværn, selvom de har været tilgængelige. Som indehaverne siger, er det en branche, hvor man som bartender gerne må se godt ud, og så nytter det ikke noget med to propper stikkende ud ad ørerne. Der ligger en udfordring i at føre et effektivt tilsyn med, at de bruger de høreværn, som de skal, siger han. Svært at gøre noget Derudover har Arbejdstilsynet hvert år en række særlige arbejdsindsatser i brancher, hvor det vurderes at være ekstra risikofyldt at arbejde. Disse områder udvælges blandt andet på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme. I den forbindelse mener Maria Glargaard, partskonsulent ved Branchearbejdsmiljørådet, at det er problematisk, at høreskaderne først kommer flere år efter, man er stoppet! 4!
180! 185! 190! 195! 200! 205! 210! som bartender. Problemet ved diskoteksbranchen er, at de skal kunne dokumentere mange erhvervsbetingede hørelidelser, før de bliver udvalgt til en speciel indsats. Og det gør de ikke, da mange af de ansatte er unge, der kun er ansat i en kort årrække, og så får de først hørelidelsen senere. Det er et problem, og det er trist, at man ikke kan gøre noget ved det, siger hun. 3F: De griner af os At det er et problem, der er svært at løse, er man enig i hos fagforeningen 3F. Af deres statistikker fremgår det, at høreskader er et gennemgående problem for tjener- og serveringspersonale. Problematikken med lydniveauet på diskoteker kender vi alt for godt. Problemet er, at det er svært at gøre noget ved. Vi slås med, at flertallet af de folk, der arbejder i branchen, ikke selv mener, at det et problem, siger Henrik Hansen, der er arbejdsmiljøpolitisk konsulent for 3F, og fortsætter: Tilsyneladende er holdningen, at det er en del af at være sådan et sted. Når vi har snakket til dem om høreværn og prøvet at demonstrere dem, er vi 215! 220! 225! 230! 235! 240! blevet grinet ud af lokalet, og arbejdsgiverne har ikke haft lyst til at investere i høreværn. Det er lidt op ad bakke. Den beskrivelse kan man ikke genkende hos NOX Network, der er Danmarks største diskotekskædesamarbejde og inkluderer 50 diskoteker rundt om i landet. De tager, i modsætning de til steder 3F har besøgt, reglerne alvorligt. Vi griner generelt ikke af reglerne. Der er bare nogle regler, og så kan man synes, hvad man vil om dem, men det forandrer ikke, at man skal overholde dem for at kunne drive sin forretning, siger Michael Schrøder, der er direktør for NOX Network. Høj musik og tinnitus Det tilbagelænede forhold til reglerne har Ulla* oplevet. Hun har på to år som bartender fire forskellige steder på Fyn erfaret, at den høje musik ikke er noget, man tager alvorligt. Den ene gang hun oplevede, at Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg, handlede det kun om, hvordan tunge løft blev håndteret. Støjbelastning var ikke på tale, selvom hun oplevede det som et problem. Når man havde arbejdet en hel nat og skulle hjem og sove, var der! 5!
tinnitus resten af natten. Der har ikke 275! Hos NOX Network er man ikke 245! været noget kronisk endnu, men vi sikker på, at det er noget, de ansatte var næsten alle ramt af en eller anden bliver oplyst om på diskotekerne. form for tinnitus, siger hun. Hvorvidt vi oplyser de ansatte om Ifølge musiker Henrik Strube, der i reglerne, er jeg faktisk i tvivl om, mere end 20 år har beskæftiget sig 280! men jeg tænker, at det er noget, vi 250! med tinnitus og skrevet bogen Pas som arbejdsgiver skal overholde, på ørerne og dig selv, er tinnitus et siger Michael Schrøder. klart tegn på, at man skal til at tænke sig om. Arbejdsgiveren er ansvarlig Arbejdstilsynet er til gengæld ikke i Når man kommer hjem fra et 285! tvivl om, hvem der har ansvaret for at 255! arbejde, hvor der er meget støj, skal formidle reglerne. man lægge mærke til, om man har midlertidig tinnitus eller Vi er opmærksomme på, at der er et hørenedsættelse. Det er ørets eget vist manglende kendskab til reglerne, alarmsignal. Så skal man være klar til men det er jo et godt princip i 260! at gøre noget ved det. 290! strafferetten, at ukendskab til loven ikke er en undskyldende faktor. At *(Ulla er et opdigtet navn, da hun arbejdsgiverne ikke kender reglerne, ønsker at være anonym.) er jo sådan set pinligt og et skud i egen fod, siger Jens Yde Dissing. Bartendere uvidende om regler I en stikprøve foretaget af >medie< 295! Han mener, at Arbejdstilsynet gør 265! blandt 30 tilfældige bartendere på meget for at oplyse arbejdsgiverne. forskellige diskoteker svarer 26 af Eksempelvis ved at vejlede om, hvor dem, at de ikke er blevet oplyst om man kan finde reglerne eller ved at reglerne omkring lydpåvirkning. opfordre til at ringe til 300! Arbejdstilsynets callcenter. Dette sker til trods, for at det er 270! arbejdsgiverens ansvar at oplyse de Men selvom man oplyste bartenderne ansatte om støjgrænsen, ligesom om risikoen ved støjbelastningen, er arbejdsgiveren har pligt til at sørge Ulla ikke sikker på, at det ville ændre for, at de ansatte tager høreværn på, noget. Ikke i en branche hvor det hvis den ikke bliver overholdt. 305! handler om at feste:! 6!
Det er en del af jobbet. Man griner Værdien, vi har noteret, er lidt af det der med ondt i ørerne og middelværdien. Lydniveauet på tinnitus. Holdningen er, at det nok 340! stederne svingede mellem 80 og 94 skal gå. I den her branche hedder det db. 310! jo højere, jo bedre. Skal man have en retvisende måling, Faktabokse skal den foretages bag baren og gerne 345! vare 20 minutter. Reglerne siger: at man ikke må udsættes for en Derfor er vores måling kun vejledende. 315! 320! lydbelastning over 85 db(a) i over 8 timer at hvis lydbelastningen er over 80 db(a) for en 8 timers arbejdsdag skal den ansatte have adgang til information om risiko ved udsættelse for kraftig lyd, have høreværn stillet til rådighed og have adgang til en høreundersøgelse 350! 355! Om Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Deres opgave er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derfor udfører de hvert år 27.000 tilsynsbesøg. En del af dem er forudbestemt ved lodtrækning, mens der kan udføres såkaldte 325! at hvis grænseværdien undtagelsesvis overskrides, skal der bruges høreværn arbejdsgiveren er detailtilsyn på baggrund af klager fra tidligere eller nuværende ansatte. 330! forpligtet til at sikre, at den ansatte bruger det, indtil grænseværdien overholdes at hvis grænseværdien overskrides, skal den ansatte have adgang 360! Grafik: Grafik der viser, hvor meget forskellige decibel svarer til i lydstyrke. til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Sådan målte vi: 365! 335! Målingerne er foretaget i baren ikke bag den. Målingerne varede mellem et halvt og 5 minutter.! 7!
som særligt excellerer i, at holde 370! Sidehistorie: Tre år efter rød smiley: Ingen opfølgende kontrol gennemført 400! fødselsdage og fester for lukkede selskaber, forklarer Jens Yde Dissing, der er tilsynschef hos I februar 2012 gav Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet. diskoteket Sky Club et påbud om høreskadende støj. Mere end tre år!kontaktproblemer efter har Arbejdstilsynet ikke Han indrømmer, at det er lang tid, at 375! gennemført et opfølgende kontrolbesøg. Dette til trods for, at diskoteket stadig er åbent. 405! stedet har været kørende siden, men påpeger samtidig, at Arbejdstilsynet har prøvet på at lave kontrolbesøg, siden den røde smiley blev tildelt Af Gustav Roesbjerg Pedersen, diskoteket den 3. februar 2012. Jonatan May og Mikkel Jacobsen Jeg vil sige, at det er 380! Alvorlige og komplekse påbud om høreskadende støj. 410! logistikhindringer, der har gjort, at den her har trukket ud. Vi skal også gerne være to mand på de besøg, Arbejdstilsynets beskrivelse af stedet fordi det er det, vi kalder natbesøg. Sky Club i Aabenraa samt den Det kan desværre en gang imellem dertilhørende sure, røde smiley burde 415! ske, at det er vanskeligt at komme i 385! danne baggrund for et nyt tilsyn af stedet. kontakt med virksomheden, og det har det været her, siger han. Men i dag, mere end tre år efter, er Ifølge Jens Yde Dissing skal det der stadig ikke sket noget i sagen. manglende tilsynsbesøg ses på Det er faktum til trods for, at der 420! baggrund af branchen. 390! ifølge Arbejdstilsynets procedure skal følges op på både gule og røde smileys senest 18 måneder efter det oprindelige kontrolbesøg. Nogle gange kan det bare være meget svært at komme i kontakt med virksomhederne rent praktisk. Enten forsøger vi at ringe til dem, hvis det Vi har været derude, men de gange, 425! er et anmeldt besøg, eller også kører 395! vi har været derude, har der været lukket. Det er åbenbart sådan et sted, vi ud og ser, om de har åbent, fastslår han og pointerer, at diskotekernes åbningstider ifølge! 8!
430! deres hjemmeside ikke altid stemmer overens med virkeligheden. 435! Det hænder, at vi står derude to mand uden for et sted klokken 23 en torsdag, og at der så er lukket. Men så er vi jo nødt til at prøve igen på tidspunkt, siger han. Og det lader det til, at de har tænkt sig: 440! Vi forventer, at der vil ske en handling indenfor det næste stykke tid. Det er helt sikkert, siger Jens Yde Dissing.! Sky Club har ønsket ikke at udtale sig i sagen.! 9!
445! Der skal bare være bas og gang i den tidlige kunder ind i baren med lidt at 475! drikke og noget rolig musik. Et Mads Hededal Laursen har i to år forhold, han mener, Arbejdstilsynet arbejdet som barchef i Aarhus. Han overser, når de foretager kontrol: mener hverken, at branchen eller Arbejdstilsynet har fokus på faren Hvis Arbejdstilsynet skulle gøre 450! ved støjbelastning. deres arbejde ordentligt, skulle de 480! komme, når der er allerflest Af Jonatan May, Gustav Roesbjerg mennesker. Pedersen & Mikkel Jacobsen Han er klar over, at det vil gøre det Det var en fredag eller lørdag, og de vanskeligere at finde personale at tale dukkede op klokken 21. Men på det med, når der er travlt ud på natten, 455! tidspunkt var der slet ikke knald på 485! men at personalet selvfølgelig også musikken endnu. ville være nødt til at tage sig tiden til det. Sådan husker Mads Hededal Laursen, der i dag er barchef på HeadQuarters!Ørepropper bliver ikke brugt i Aarhus, Arbejdstilsynets besøg på På HeadQuarters, hvor Mads er 460! hans forrige arbejdsplads. 490! barchef i dag, har man valgt at stille ørepropper til rådighed for Et besøg hvor der blev skruet ned for personalet. Men Mads oplever ikke anlægget, så snart Arbejdstilsynet den store begejstring for dem fra sine viste sig i døren. ansatte eller generelt i branchen. Det 495! er svært at høre, hvad kunderne siger, Vi vidste ikke med sikkerhed, at det når man dækker ørerne til. 465! var dem. Men når to voksne mænd træder ind på et ungdomsdiskotek Tanken om ørepropper er god, men med papir og kuglepen under armen, jeg tror ikke, at de bliver brugt. så kan man godt regne ud, at de er fra Personligt ville jeg ikke bruge dem. Arbejdstilsynet eller noget lignende. 500! Jeg bryder mig ikke om at have den slags i ørerne. Så jeg er ikke meget 470! Tilsynet foregik kort efter åbningstid. bedre til det end mine ansatte. Men på dette tidspunkt var musikken lavere, end den ville være senere på Han tror, at det er en generel ting i aftenen. Man vil gerne lokke de branchen, at der bliver taget lidt let! 10!
505! på tingene. Barpersonale er som regel hjem med ringen for ørerne. unge mennesker. Og selvom nogle af dem senere tager en bartender- Men jeg har også oplevet værre uddannelse, så er det ikke dem alle, steder, når jeg havde fri og var i der står bag en bardisk resten af deres byen. Steder, hvor man slet ikke 510! liv. 540! kunne tale sammen og måtte råbe. Det er ikke fedt. Sådan føler jeg ikke, Hvis jeg vidste, at det var det her, vi har haft det, de steder jeg har jeg skulle lave de næste mange år, så arbejdet. ville jeg da også passe lidt bedre på min hørelse. Men generelt er man Mads stoler på, at han kan lade sine 515! desværre lidt ligeglad. 545! lydmænd styre lydniveauet på HeadQuarters, men barpersonalet kan Det er ikke min opfattelse, at de bede om at få skruet ned, hvis de unge ansatte i branchen tager deres synes, det er for højt. Han er derfor hørelse seriøst. Jeg tror, ni ud af ti er ikke bekymret for påtale fra fuldstændigt ligeglade. Folk vil 550! myndighederne, selvom han ikke er 520! hellere se smarte ud, siger han. bekendt med reglerne på området. En af grundene til, at arbejdsgiverne Han ved heller ikke, hvor højt der slækker på de ansattes generelt bliver spillet i baren, men arbejdsforhold, mener Mads, kan han er i gang med at indkøbe en være fordi, de springer over, hvor 555! decibelmåler, der skal op at hænge på 525! gærdet er lavest. væggen. Det er jo en hård branche, hvor man Det er ikke noget, jeg har set andre sparer, hvor der spares kan, så længe steder. Man går op i decibelmålinger man har det godt med sig selv. Og det på koncertsteder, men på diskoteker kan for eksempel være på sådan 560! er det ikke noget, man gør sig i. Der 530! noget som medarbejdersikkerhed, skal bare være bas og gang i den. siger han. Ikke bekymret for påtale Mads har aldrig selv været generet af lydniveauet på sine arbejdspladser. 535! Han føler ikke, at han er kommet! 11!