FASTELAVN PHJ & Wikipedia & Historien.dk Fastelavn eller karneval er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. Antikkens romere fejrede det sejrende forår, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra.[kilde mangler] At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest. Kirkens fastlæggelse af fasten Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Karneval, carne vale, betyder på latin farvel til kødet. Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som praktiseret indenfor næsten alle kristne trosretninger (protestanter er som hovedregel undtaget). Under faste må man ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk. Fasten varede 40 dage fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag. Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken ligger. Ved koncilet år 600 blev det bestemt, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at der ikke skulle fastes på de seks søndage. Før fasten ville man feste. Fastelavnssøndag kan også kaldes esto mihi, da den latinske messe begynder med disse ord. Den protestantiske kirke har været modstander af fastelavn og karneval. Efter reformationen i Danmark forsøgte den lutherske kirke igen og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. Protestanter anså det som en hedensk fest, der undergravede både den kirkelige og verdslige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større trussel, end den er i dag, og den har være frygtet som anledning til oprør især hvor der var sult og misvækst. Fastelavn i Danmark Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag med hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag med syndsforladelse ved at få et kors tegnet med aske i panden før indgangen i kirken. Fastelavnssøndag kaldes quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, de 50 dage før påskedag. Slå katten af tønden Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, de brændte ved påsketid. Eller også kastedes de ud fra et kirketårn. I Danmark kom de i en tønde indtil den blev slået i stykker og børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer: potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen. Pastor Holm? i Tved på Mols fik i 1830'erne standset skikken med katten i tønden. I dag er det skik at den person, der slår bunden ud af tønden, bliver kronet som dronning. Den person, som slår det sidste bræt ned, bliver kronet som konge. Fastelavnsris Fastelavnsriset, et bundt friske birkegrene (ris) pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed. Tidligere risede man også husdyrene på gården for at give dem frugtbarhed. Det er den samme tro med at berøre en skorstensfejer, for han er lykkebringer med sin kost/ris. Traditionen lever i Tyskland.
Fastelavn er mit navn Raslen, hvor udklædte børn går omkring og tigger og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition. De går rundt i nabolaget og synger ved døren for at få penge, fastelavnsboller eller slik, med en trussel i baghånden: Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Boller op, boller ned boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Fastelavnsboller Under fasten var det forbudt at spise kød og hvedebrød. Derfor blev der holdt mange fester inden fastens påbegyndelse, hvor folk mæskede sig i mad. Fastelavnsboller blev historisk set spist om tirsdagen inden fastens start, og de blev oprindeligt fyldt med sukker og rosiner. I dag er den traditionelle fastelavnsbollen ikke så meget en bolle, men nærmere et wienerbrød. Dette kan Frk. Jensen krediteres for, da hun med sin kogebog fornyede den oprindelige fastelavnsbolle i begyndelsen af 1900- tallet. Fastelavn rundt omkring i Danmark Amager På Amager findes en meget lang tradition med fastelavnsoptog til hest. Det besøger gårde og handlende, der byder på punch. Der rides fastelavn i Sundby lørdag, Dragør søndag, St. Magleby mandag, og i Ullerup om onsdagen i fastelavnsugen. I St. Magleby og Ullerup er det stadig udelukkende mænd der deltager. Bornholm Fastelavnsridning med tøndeslagning og ringridning er udbredt på Bornholm. De bornholmske rideklubber, der blev stiftet i 1930'erne, arrangerer festlighederne. Tikøb I Tikøb har man et fastelavnsoptog hvert år, som minder lidt om fastelavnsoptogene i Tyskland, selv om der ikke er lige så mange mennesker involveret. Vanløse De seneste par år har der været tradition for et stort anlagt fastelavnsoptog i Vanløse i weekenden op til fastelavnsmandag. Veksø Veksø har en fastelavnsklub, som også laver fastelavnsoptog. Ærø På Ærø er der tradition for, at en flok af byens børn vækker hele byen, mens de synger om dagens indtagelse af fastelavnsboller fra kl. fem om morgenen. Derudover er der tradition for, at øens voksne bærer maske hele dagen,(primært fra aften, de går rundt i byen og kun de huse hvor der er lys uden for må de gå ind i. Når man er kommet ind skal værten gætte hvem der gemmer sig bag masken, under besøget indtages der oftes punch, værten har tre gæt. Inden man forlader huset skal masken falde før man går videre, hvis man ikke er blevet gættet.) Indtil de mødes til maskefald kl. 00.00 hvor alle masker falder. Karneval i Danmark Inspireret af karneval i Brasilien har der været og er stadig flere karnevaler i Danmark, se bl.a. Karneval i København, Karneval i Aalborg, og Assens Karneval.
Fastelavn og karneval i udlandet Stort set hele det katolske Europa fejrer i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching, Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten. Italien Et af de kendteste italienske karnevaler foregår i Venedig. Traditionen omkring karneval i Venedig er genstartet i starten af 1970'erne af Venedigs hotelbranche for de stod med tomme værelser i hele februar. I dag er hotellerne fuldt booket til karnevalet Spanien De vigtigste karneval i Spanien og en af de største i verden er Karneval de Santa Cruz de Tenerife, efterfulgt af Karneval de Cadiz. Tyskland, Rhinlandet I store dele af Tyskland, men mest i Rhinlandet (Düsseldorf, Köln, Bonn området) og i sydvesten er der meget store fastelavnstraditioner. De begynder så småt den 11. november året før og har lidt hele tiden indtil askeonsdag, og det hele kulminerer i de 3-6 dage før askeonsdag i store optog over det hele, en masse lokale traditioner, og en masse underholdning på den lokale dialekt. Schweiz I Schweiz forekommer fastelavn traditionelt kun i de katolske kantoner. Den berømteste undtagelse af denne regel er vel Basel, selv om terminen er en uge senere, følgende ældre traditioner. Alligevel er der mange traditioner som ligner fastelavn (men er på en anden tid) også i andre calvinistiske områder, såsom Sächsilüüte i Zürich. I de sidste år har mange calvinistiske steder genoptaget skikken Brasilien Det var bl.a. portugisere, som tog karnevalstraditionen med til Brasilien i slutningen af 1800-tallet, og hvor det blandet med de indfødtes fester i 1921 udviklede sig til bl.a. det karneval, man nu fejrer dér. Karnevalet i Brasilien består af rigtig mange lokale traditioner, men mest kendt er nok karnevalet i Rio de Janeiro. Karnevalet i Rio har flere sider. Der er bl.a. en konkurrence mellem sambaskolerne, der er inddelt i divisioner lige som i fodbold. Der vises ofte klip herfra i dansk tv og andet karneval for fester i lokalområder meget lig karnevalet i København. En Bloco En samhørende gruppe af sambadansende i en parade kaldes en "bloco" (udtales /blɔku/), dvs. en "blok" på dansk. Normalt er de dansende i én blok klædt i kostumer med samme tema. Sambaskolerne sælger kostumer og adgang til optogene i disse blocos. eller En eller flere indrykker en annonce med mødetid og mødested i en avis og så starter de et optog med dansere og musikere. Nogle af dem bliver mere og mere organiserede og med tiden udvikler det sig til sambaskoler. Som regel kan alle deltage, ved køb af en adgangsbillet. De hedder også en "bloco". HISTORIEN-ONLINE: Fastelavnsris Hvorfor har vi fastelavnsris, og hvordan har riset og dets betydning set ud førhen? Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-årene, og har flere rødder. Den mere alvorlige side af sagen er at særligt fromme folk endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var - rent fysisk - at minde børnene om Jesu lidelser. Ris for frugtbarhed I 1715 udkom i Lepizig værket "Frauenzimmerlexicon", hvori omtales, at ungkarle og jomfruer "byder hinanden godmorgen" ved at rise op og strø aske på hinanden. En mulig tolkning af denne form for ris handler om frugtbarhed. Ved at slå med de friske grene, hvis knopper er bristefærdige, kan man måske overføre en del
af den spirende frugtbarhed til "offeret". Desuden er det én af den form for "drilleskikke", som skaber og vedligeholder relationer mellem mennesker. I løbet af 1800-årene beyndte man at lunne købe pyntede fastelavnsris, fx med papirsblomster, katte, storke etc. Fra årene omkring århundredskiftet ses også ris på fod, mere beregnede til at stå til pynt end til at rise med. Fra det eksotiske Amager Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod. I 1600-årens slutning klædte hoffet sig ud og drog med Christian den Femte til Amager for at se på de løjer, som udførtes af de lokale. Fastelavn i oktober I 1692 trak de fornemme herrer, frøkener og fruer i amagerdragter og kørte i kaner ud til Frederiksberg, hvor de spiste til middag. To år senere, på Hvidetirsdag i 1694, var det også udenlandske ministre, der blev udstyret med "nordhollandsk bondedragt" og drog til Amager, akkompagneret af sækkepiber og violiner. Efter at have moret sig med at spise "landsbykost" af træfade og med træskeer, og om aftenen var der komedie og kostumebal, stadig i amagerdragt. Også tidligere havde man fra hoffets side været opmærksomme på hollændernes fastelavn. Da Frederik den Tredje i 1663 holdt bryllup for sin datter var en gruppe inviteret for at vise deres fastelavnsløjer - selvom brylluppet forgik i oktober. Struensee og Caroline Mathilde til tøndeslagning l 1771, var det vist nok sidste gang, at amagerkanerne slog katten af tønden under kongelig bevågenhed. Caroline Mathilde, Struensee og Christian den Syvende samt hele hoffet lå i halm og tæpper på Smedebakken ved Magleby, og betragtede løjerne. En af tøndeslagerne faldt af hesten, og imponerede majestæten ved at løbe hesten op, og springe på den bagfra. Dagen efter var amagerkanerne oppe på slottet hvor de blev trakterede. Fastelavnsbåd og bådeoptog I kystegne havde fortidens fastelavn et maritimt anstrøg. Fastelavnsbåd og bådeoptog er en særlig måse at fejre fastelavn på, som navnlig har været brugt i danske søkøbstæder og fandtes i hvert fald i 1700-tallets begyndelse. Og ikke altid til myndighedernes udelte begejstring. Fx. følte præsterne i Kerteminde hele to gange nødt at klage til stiftsamtmanden over udskejelserne. Fastelavnsbåden var en almindelig båd, der blev trukket på land og sat på hjul. Det kunne fx også være en bådtype, som havde lokal betydning. Fx. har man i Helsingør brugt en færgebåd og i Nibe en sildekåg. Båden måtte gerne være fint malet, og den blev pyntet med fx guirlander, fiskenet, signalflag etc. Fastelavnens admiral Besætningen var særligt udvalgt og stod under kommando af en person, der kaldtes "kaptajn", "admiral" eller havde en anden fin titel, og en flot uniform med masser af pynt og medaljer. Nogle steder, fx. i Århus, gik admiralsværdigheden i arv. Admiralen kunne have fx en "kvartermester" eller "kommandør", som skulle styre båden og en "styrmand", der skulle give mange (og højlydte) manøvrerings-signaler undervejs. Hertil brugte han enten en "råber" eller en højlydt trillefløjte. Båden blev "roet" af et antal pyntede roere, og i forstavnen stod "lodhiveren", som var en af bådens vigtigste personer. og havde "frisprog", d.v.s. at han han drille og genere hvem han vil. Lodhiverens formelle opgave var at "måle vandets dybde". Var der "god ankerbund" gjaldt det om at gøre holdt - det betød, at der blev puttet i de raslebøsser som bådeoptoget medbragte Kong Neptun og Baks på tønden I følge med båden og dens mandskab optrådte forskellige fastelavnsfigurer, bl.a. figurer som var specielle for fisker- og sømandsmiljøet. Fx trak man i Vordingborg om med en "Hvalfisk" i et af de optog som efter 1907 blev arrangeret af byens sømands- og fiskeriforening. Selveste Kong Neptun optrådte i 1800-tallets begyndelse i Helsingør. Senere var han også med i andre byer kunne være ledsaget af nogle af de figurer, som kendes fra linjedåben. En anden mytologisk figur som også har deltaget er Bacchus, vinens gud. Bacchus, eller "Baks". Han sad, som en slags klovn, ovenpå en tønde der var fyldt med vand. Således blev han båret rundt i optoget, hvor han fra tid til anden tappede vand i sit krus og hældte det i hovedet på tilskuere og omkringstående.
Folkekirken.dk Fastelavn er festen før fasten. I dag forbinder vi fastelavn med udklædte børn og tøndeslagning, men før i tiden var festlighederne også for voksne. Efter fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid som forberedelse til påsken. Fastelavns søndag er igen blevet en festdag i kirken. Mange kirker holder familiegudstjeneste og indbyder børnene til at komme udklædte. Efter gudstjenesten spiser man fastelavnsboller og slår katten af tønden. Flæskemandag og fastelavnsboller hvide tirsdag I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. I de to dage skulle man forsyne sig godt med kød, før fasten begyndte om onsdagen. Tirsdagen blev i Danmark kaldt for hvide tirsdag. Det var den sidste dag med hvidt brød på bordet. Deraf kommer traditionen med fastelavnsboller bagt af hvidt mel. Fastelavnsfesten er optakt til den kirkelige faste og har rødder tilbage til tiden før reformationen i det 15. århundrede. På den sidste aften inden en 40 dages lang faste skulle der festes igennem. Mange skikke har siden knyttet sig til festlighederne. Flere af skikkene stammer fra Amager, og blev sandsynligvis bragt til Danmark af hollandske familier, som indvandrede omkring år 1520. Fastelavnen bredte sig til hele Norden, og festen udviklede sig til at vare i flere dage. I by og på land "løb man fastelavn" en uge igennem. Myndigheder og kirker forsøgte at stoppe de løsslupne løjer udført af støjende og ofte berusede mennesker. Løsslupne løjer Vi slår stadig katten af tønden, selvom katten ikke længere er en levende kat. Dengang det var en levende kat, der måtte lægge krop til festlighederne, fik den dog lov at løbe, når bunden af tønden var slået ud. Anderledes var det for gåsen, der også blev slået på. Den måtte blive hængende, til hovedet var skilt fra kroppen. At slå hovedet af gåsen var en af fastelavnsløjerne i gamle dage. Nej, fastelavnsløjerne før i tiden var ikke så uskyldige, som vi kender dem i dag. Fastelavnsris og frugtbarhed En anden fastelavnsskik er piskning med riset. De ældste beretninger taler om, at det var karlene, der piskede pigerne med fastelavnsriset for at sikre frugtbarhed den kommende vækstsæson. Dermed er forbindelsen knyttet til de gamle romerske renselses- og frugtbarhedsfester, hvor kvinderne blev pisket for at fremme frugtbarheden. Fastelavnsris har været kendt i Danmark siden 1700-tallet. Særligt fromme folk kunne endnu efter reformationen finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu lidelser. I løbet af 1800-årene begyndte man at kunne købe pyntede fastelavnsris, for eksempel med papirblomster, katte og storke. Helle Bastrup