Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om influenza A (H1N1)v Version 3, oktober 2009
Indhold 1 Indledning 3 2 Sygdomsdefinition 4 3 Om smitte og smittebeskyttelse 4 3.1 Smitteperiode 4 3.2 Smittevej 4 3.3 Beskyttelsesforanstaltninger 4 4 Definition af risikogrupper 5 5 Hvem skal podes? 6 6 Behandling og indlæggelse 7 7 Information til patienten og nære kontakter 7 8 Prøvetagning/indsendelse 8 9 Overvågning 8 9.1 Laboratorieanmeldelse af influenza A 8 9.2 Anden sygdomsovervågning 9 10 Behandling med antivirale midler 9 10.1 Dosering Tamiflu 9 10.2 Dosering Relenza 10 11 Yderligere information 10 Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 2 / 11
1 Indledning Vejledningens formål er fortsat at kontrollere smittens udbredelse og derved mildne epidemiens forløb for den enkelte og for samfundet, samt nøje at overvåge udviklingen. Indsatsen koncentreres om forebyggelse og behandling af patienter i risikogrupper. Det er naturligvis også vigtigt at være opmærksom på patienter, som får komplikationer, selvom de ikke tilhører en risikogruppe. Denne nye version 3 er søgt forenklet. De vigtigste ændringer er: Man anses for at være smittefri, når man har været feberfri et døgn, såfremt man i øvrigt føler sig rask og ikke har taget febernedsættende medicin, se 3.1 Brug af værnemidler, herunder at FFP3 masker kun skal bruges ved risiko for inhalationssmitte, der kan opstå under udførelse af særlige procedurer, der som regel udføres på hospitaler (fx sugning, intubation), se 3.3 Definitionen af risikogrupper er blevet mere detaljeret og omfatter samlet både børn og voksne, endvidere er gravide (uanset trimester) inkluderet, det samme er svært overvægtige, se 4 Ophør bl.a. med podning af sundhedspersonale (med mindre andre kriterier er opfyldt), se 5 De antivirale midler udleveres fremover på almindelige recept- og betalingsvilkår fra alle landets apoteker. Dette betyder, at det nationale beredskabslager ikke længere anvendes, og at der ikke længere er gratis udbringning. Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, at langt de fleste smittede vil opleve et mildt sygdomsforløb og overstå sygdommen på under én uge uden særlig behandling. Selv for patienter, der tilhører en risikogruppe, vil de fleste også overstå sygdommen uden komplikationer. SST vurderer, at ved en epidemi med influenza A(H1N1)v, vil et stort antal personer formentlig få influenza inden for et afgrænset tidsrum på måske 6-8 uger, og at en langt større andel af disse vil være børn og voksne sammenlignet med sæsoninfluenza. Sundhedsstyrelsen vurderer også fortsat, at der over en længere periode - måske år - kan forventes flere epidemibølger af influenza A(H1N1)v afløst af kortere eller længere perioder med begrænset smittespredning. Sundhedsstyrelsen ønsker at gøre især hospitalerne særlig opmærksomme på forholdsreglerne for at forebygge, at patienter (indlagte/ambulante) samt personale smittes. Vejledningen er skrevet i medfør af 26 i Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 27. august 2009 samt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme nr. 845 af 8. september 2009. Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at podning og hjemmeisolation, kun kan ske gennem frivillighed, og at det er vigtigt, at patienterne er velinformerede. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 3 / 11
Det vedlagte forløbsdiagram forklarer, hvordan patienter og nære kontakter vurderes og behandles. Det er vigtigt at erindre, at alvorlige infektioner som fx meningitis og pneumoni af andre årsager end influenza fortsat vil forekomme, og at eksisterende regelsæt fx om at tilse febrile børn ikke tilsidesættes, se www.sst.dk/publ/publ2002/akut_syge.pdf Denne vejledning gælder indtil videre, idet en række forhold stadig er uafklarede, fx kan virus under infektionens udbredelse ændre karakter. Tilføjelser og/eller ændringer til vejledningen vil løbende blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk 2 Sygdomsdefinition De kliniske kriterier for influenza A (H1N1)v er: pludseligt opstået sygdom med feber >38 C, luftvejssymptomer og muskelsmerter (sidstnævnte mindre anvendeligt hos børn). Anden viden inddrages, fx om andre infektioner eller verificerede influenzatilfælde i omgivelserne eller viden om sygdomsmønstret hos den enkelte patient i sandsynliggørelsen af diagnosen. 3 Om smitte og smittebeskyttelse 3.1 Smitteperiode Almindeligvis smitter man andre, fra man får de første symptomer, og man smitter mest de første dage af sygdommen. Man anses for praktiske formål at være smittefri, når man har været feberfri et døgn, såfremt man i øvrigt føler sig rask og ikke har taget febernedsættende medicin. Man kan således derefter gå på arbejde mv. I forbindelse med særligt sårbare patienter kan arbejdsstedet udstede egne regelsæt. 3.2 Smittevej Influenza kan smitte ved dråbesmitte, aerosolsmitte samt direkte eller indirekte kontaktsmitte. Ved host eller nys dannes dråber med infektionsmateriale, der kan ramme modtagerens slimhinder, dvs. øjne, mund og næse og som også kan smitte ved kontakt via hænder eller forurenede genstande og overflader. Ved særlige procedurer, som fx ved intubation eller sugning, vil kunne dannes aerosoler, der kan indåndes. Tæt kontakt betyder at have haft husstandslignende kontakt, at have undersøgt, plejet, boet sammen med, haft ansigt-til-ansigt kontakt (under 1 meter og over 1 time) med, eller at have haft direkte kontakt på slimhinder med sekreter eller ekskreter fra patienten. De mest typiske nære kontakter er husstandskontakter. 3.3 Beskyttelsesforanstaltninger Håndhygiejne (håndvask med vand og sæbe eller håndsprit) afbryder smitteoverførsel via hænder, og er den vigtigste smitteforebyggende foranstaltning. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 4 / 11
Vaccination skal ikke betragtes som en erstatning for gode hygiejniske rutiner, herunder brug af værnemidler. Værnemidler Brug af værnemidler er procedurerelaterede, men afhænger også af vurdering af den konkrete risiko for smitte med influenza A (H1N1)v. Denne er selvsagt større, hvis diagnosen hos patienten er laboratorieverificeret, og er generelt også større under en epidemi samt for uvaccinerede. Ved berøringskontakt med patienten eller patientnære ting anbefales brug af overtrækskittel og handsker. Ved risiko for dråbesmitte til slimhinder, herunder ved podning, anbefales brug af værnemidler, der dækker øjne, næse og mund, fx visir eller kirurgisk maske og briller. Ved helt specielle procedurer (fx sugning eller intubation), som medfører risiko for aerosoldannelse og inhalationssmitte, anbefales det at bruge FFP3 masker (må kun anvendes 3 timer pr. dag). Sundhedspersonale, der tilhører en risikogruppe, bør så vidt muligt ikke udføre procedurer med risiko for inhalationssmitte. Kirurgisk maske anvendt af patienter, der hoster og nyser, vil reducere smitterisikoen for personale, der opholder sig i nærheden. Ved transport iføres patienten kirurgisk maske. Værnemidler i primærsektoren emballeres i lukket plastpose og bortskaffes med almindeligt affald. Husk hånddesinfektion eller håndvask efter aftagning af værnemidler. Personale, der i det danske sundhedsvæsen har brugt de foreskrevne værnemidler, anses i almindelighed for at have været beskyttet mod smitte. Isolation Ved indlæggelse bør patienten ligge på enestue med lukket dør, eller kohorteisoleres sammen med andre patienter, der også har influenza. 4 Definition af risikogrupper Risikogrupper omfatter personer, der har en særlig risiko for, at infektion med influenza A (H1N1)v får et alvorligere forløb. Det er de samme risikogrupper, der er kendt for sæsoninfluenza, dog her lidt mere detaljeret defineret og med enkelte nytilkomne grupper. Endelig er de 65+ årige ikke med som samlet gruppe. I de fleste tilfælde skal personerne i risikogrupperne tilbydes: Antiviral behandling, se kap 6 og 10, dog gives antiviral behandling til børn < 1 år kun efter specialistvurdering Vaccination, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger, www.sst.dk. I særlige tilfælde kan husstandskontakter til svært immunsupprimerede tilbydes vaccination. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 5 / 11
Som hovedregel tilbydes færdigvaccinerede personer ikke forebyggende antiviral behandling. Risikogrupperne omfatter: Personer med følgende kroniske sygdomme: o o o o o o Lungesygdomme som KOL, astma med kronisk obstruktion og astma, der er vanskelig at kontrollere, cystisk fibrose, sarkoidose, lungefibrose, samt andre lungesygdomme især, hvis lungefunktionen er nedsat, eller der er gentagne lungeinfektioner Hjerte- og karsygdomme, især svær koronarsygsdom, hjertesvigt, sværere klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) samt blodsygdomme som hæmoglobinopathier Diabetes 1 eller 2 især med komplicerende hjerte- eller nyresygdom eller med almen svækkelse pga. diabetiske senfølger eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smittede personer og medikamentelt immunsupprimerede Neuromuskulærsygdom med påvirket respiration eller nedsat hostekraft Kronisk lever- eller nyresvigt (vejledende GFR< 30 ml/min) o Svært overvægtige (vejledende BMI > 40). Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer, der har gentagne lungeinfektioner Gravide. 5 Hvem skal podes? Podning sker primært for at målrette behandling/forebyggende behandling med Tamiflu. Indtil videre skal patienter, der opfylder sygdomsdefinitionen samt opfylder en af følgende betingelser, podes: Patienten 1. tilhører selv en risikogruppe 2. har/har haft husstandslignende kontakt i smitteperioden til personer, der tilhører en risikogruppe eller 3. har alvorlig sygdom, der kan skyldes influenzainfektion Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 6 / 11
Under en epidemi vil behovet for podning være mindre, da de fleste tilfælde af influenzalignende sygdom, formodes at skyldes influenza A(H1N1)v. Podning af alvorligt syge, skal dog af diagnostiske grunde fortsætte. 6 Behandling og indlæggelse Patienter, der opfylder sygdomsdefinitionen, og som tilhører en risikogruppe, sættes straks i antiviral behandling. Den antivirale behandling afbrydes ved negativt laboratoriesvar. Raske kontakter, der tilhører en risikogruppe, og som har været i husstandslignende kontakt med et laboratorieverificeret tilfælde, tilbydes forebyggende behandling med antiviralt lægemiddel. Hvis prøvesvar ikke kan nå tidsnok frem, kan forebyggende behandling umiddelbart iværksættes og afbrydes ved negativt svar hos indekspatienten. Patienter, der udvikler komplikationer bør indlægges og sættes i behandling efter klinisk skøn. Hvorvidt behandling afventer podesvar afhænger af patientens tilstand og epidemiens udvikling. Faresignaler kan bl.a. være påskyndet eller besværet vejrtrækning, høj feber i mere end 3 dage, sløvhed eller anden bevidsthedspåvirkning, klinisk eller stetoskopisk tegn på lungebetændelse samt hos børn manglende lyst til at lege. Infektionsmedicinsk afdeling og pædiatrisk afdeling eller de specialister, patienten evt. går til kontrol hos kan rådgive om vurdering af risiko. Indlæggelsesprocedurer fastsættes af regionen. 7 Information til patienten og nære kontakter Lægen, der poder, skal informere patient eller pårørende om, at de så vidt muligt skal informere nære kontakter, der kan tilhøre en risikogruppe, hvis laboratoriesvaret er positivt. Hvis der er tale om særlige kontakter (fx på plejehjem, specialinstitutioner eller i andre sårbare grupper) kontaktes arbejdsstedet, evt. embedslægerne. Lægen informerer om, hvordan prøveresultatet formidles. Hvis lægen vurderer, at en patient er syg af influenza, anbefales patienten at blive hjemme. Patienten bør ikke gå på arbejde eller deltage i fællesarrangementer. Syge børn og personale må ikke komme i skoler eller daginstitutioner. Man er rask (smittefri) når man har været feberfri i et døgn, jf. 3.1. Det kan være hensigtsmæssigt, at patienter/forældre oplyser til arbejdsplads, skole eller i børneinstitution om influenzatilfælde. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 7 / 11
Patienter opfordres til at vaske hænderne grundigt og bruge engangslommetørklæder samt at undgå at hoste og nyse på andre og bruge ærmet i stedet for hånden. Raske kontakter kan bevæge sig rundt, som de plejer. Gravide og ammende: Det anbefales, at moderen fortsætter med at amme, selvom hun har influenza. I den periode, hvor moderen kan smitte anbefales det, at hun vasker hænder grundigt inden amningen og evt. bærer en kirurgisk maske, når hun har tæt kontakt til barnet. Selvom man får antiviral medicin kan man godt amme. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk findes et informationsbreve til brug for influenzasyge og deres familie samt et informationsbrev til gravide om influenza A (H1N1). 8 Prøvetagning/indsendelse Tag svælgpodning. Der podes med en plast- eller træpodepind med hvidt vat eller dacron, som anbringes i et virustransportmedium eller - mindre optimalt - i saltvand (1 ml). Prøver til influenzadiagnostik kan også tages som et nasopharynx sug. Sugekateret placeres i nasopharynx og sekretet opsamles i spidsglas. Sugekateret kan med fordel gennemskylles med virustransportmedium. Dette er særlig velegnet til børn. Prøven sendes enten til klinisk mikrobiologisk afdeling (KMA) ifølge lokale aftaler i regionen eller til Statens Serum Institut. Det er vigtigt, at de undersøgende læger kender de lokale aftaler. Prøver vil i langt de fleste tilfælde kunne sendes med hurtigste postform. Det er vigtigt, at navn, adresse og telefonnummer på den læge, der skal have prøvesvar fremgår af prøvesedlen. 9 Overvågning 9.1 Laboratorieanmeldelse af influenza A Det pålægges de klinisk mikrobiologisk afdelinger mindst én gang ugentligt at indsende prøver positive for influenza A (H1N1)v til Statens Serum Institut, med henblik på supplerende analyser. Med prøven skal indsendes patientens CPR-nummer, prøvetagningsdato, rekvirent, dvs. ydernummer eller hospitalsafdeling. For laboratorieanmeldte tilfælde af influenza A(H1N1)v er læger forpligtet til at afgive yderligere oplysninger til Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut, hvis de er relevante for den nationale strategi for håndteringen af influenza A (H1N1)v. Dette vil ske efter aftale med Sundhedsstyrelsen. Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 8 / 11
9.2 Anden sygdomsovervågning Ud over ovennævnte lovpligtige meldesystem udføres en række andre overvågningsaktiviteter, der har til formål at overvåge sygdommens udbredelse og alvorlighed. Overvågningsdata fremgår af Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk 10 Behandling med antivirale midler Der findes to godkendte lægemidler til behandling og forebyggelse af influenza, Tamiflu og Relenza. Herhjemme anvendes Relenza fortrinsvis i de situationer, hvor der er påvist resistens over for Tamiflu eller såfremt Tamiflu ikke er tilgængeligt. Behandling af inficerede patienter medfører lindring af symptomer og forkorter sygdomsvarigheden, mens forebyggende behandling af eksponerede personer nedsætter risikoen for sygdom. Behandling skal påbegyndes hurtigst muligt efter influenzasymptomernes start, efter 48 timer kan der ikke forventes nogen væsentlig effekt. Profylaktisk behandling skal ligeledes påbegyndes hurtigst muligt, og helst inden 48 timer efter eksposition. Patienter med svært nedsat nyrefunktion skal doseres med forsigtighed, se medicin.dk. Børn under 1 år behandles efter speciallægevurdering. De antivirale midler udleveres på almindelige recept- og betalingsvilkår fra alle landets apoteker. Dette betyder, at det nationale beredskabslager ikke længere anvendes, og at der ikke længere er gratis udbringning. Det kan være hensigtsmæssigt, at lægerne kan udlevere de første doser ved lægebesøget med henblik på at påbegynde behandling hurtigst muligt. 10.1 Dosering Tamiflu Tamiflu findes i to dispenseringsformer til oral administration: 1) kapsler i tre styrker på henholdsvis 75 mg, 45 mg og 30 mg, 10 stk. pakke, samt 2) pulver til oral suspension (mikstur) på 12 mg/ml, 100 ml flaske. Hvis mikstur ikke kan fås og kapslerne ikke kan sluges, kan en tilsvarende dosis Tamiflu -suspension fremstilles ud fra kapslerne, se vedhæftede vejledning fra Lægemiddelstyrelsen: Tamiflu (oseltamivir) til børn. Behandling gives i 5 dage i følgende dosering pr. døgn: Voksne og unge (> 13 år): 75 mg oseltamivir to gange daglig Børn doseres efter vægt i henhold til nedenstående skema (se vedhæftede vejledning). 15 kg: 30 mg to gange daglig Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 9 / 11
> 15 kg til 23 kg: 45 mg to gange daglig > 23 kg til 40 kg: 60 mg to gange daglig > 40 kg: 75 mg to gange daglig Såfremt man efter speciallægevurdering vælger at behandle et barn < 1år kan anvendes doseringen 2-3 mg/kg. Profylaktisk behandling Der gives den halve (dvs. én gang daglig) af ovenstående behandlingsdosis i 10 dage. Børn under 1 år gives kun undtagelsesvist profylaktisk behandling. Bivirkninger Hos voksne er de hyppigste bivirkninger opkastning, kvalme og hovedpine. De fleste af disse bivirkninger er i undersøgelser kun rapporteret en enkelt gang, enten på første eller anden behandlingsdag, og er forsvundet spontant i løbet af 1-2 dage. Den hyppigste bivirkning hos børn er opkastning. 10.2 Dosering Relenza Relenza tages ved peroral inhalation ved hjælp af en diskhaler. Dosis til behandling af voksne og børn over 5 år er 2 inhalationer (2 x 5 mg) 2 gange daglig i 5 dage, mens dosis til forebyggelse er 2 inhalationer (2 x 5 mg) 1 gang daglig i 10 dage. 11 Yderligere information Læger og sundhedspersonale kan henvende sig til den lokale embedslægeinstitution, hvis der er spørgsmål til vejledningen. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk findes, ud over information til sundhedsvæsenet, information til regioner og kommuner, institutioner, arbejdspladser, syge, gravide mv. samt generel information til befolkningen. På Statens Serum Instituts hjemmeside: www.ssi.dk findes data for overvågningen, information om influenzavaccine samt EPI-NYT, hvor relevante informationer vil blive publiceret. For internationale opdateringer henvises til: Hjemmesiden for WHO (World Health Organization): www.who.int Hjemmesiden for ECDC (European Centre for Disease prevention and Control: www.ecdc.europa.eu Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 10 / 11
Liste over bilag Håndteringsdiagram for patienter og nære kontakter ved mistænkte tilfælde af influenza A (H1N1)v. Information om den nye influenza til patienter og til deres nære kontakter, der tilhører en risikogruppe. Tamiflu (oseltamivir) til børn Dosering til børn, som vejer under 40 kg, eller som ikke kan sluge kapsler, information fra Lægemiddelstyrelsen. Telefonlister: Infektionsmedicinske afdelinger Embedslægeinstitutioner Denne vejledning samt bilag kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk Vejledning om influenza A (H1N1)v version 3, oktober 2009 11 / 11
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenzalignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Infektionsmedicinsk/pædiatrisk afdeling eller specialister, hvor patienten eventuelt behandles, kan rådgive. Indlæggelse sker efter regionens procedurer. NEJ JA Tilhører risikogruppe? JA - hos patienten selv Personer med følgende kroniske sygdomme: Almindelig vurdering og instruktion i forholdsregler NEJ Lungesygdomme som KOL, astma med kronisk obstruktion og astma, der er vanskelig at kontrollere, cystisk fibrose, sarkoidose, lungefibrose samt andre lungesygdomme - især hvor lungefunktionen er nedsat, eller der er gentagne lungeinfektioner Hjerte- og karsygdomme - især svær koronarsygdom, hjertesvigt, sværere klaplidelser (ikke kun isoleret forhøjet blodtryk) samt blodsygdomme som hæmoglobinopathier Diabetes type 1 eller type 2 - især med komplicerende hjerte- eller nyresygdom, med almen svækkelse pga. diabetiske senfølger eller diabetes, der er vanskelig at kontrollere Medfødte eller erhvervede immundefekter, herunder hiv-smitte og medikamentel immunsupprimering Neuromuskulær sygdom med påvirket vejrtrækning eller nedsat hostekraft Kronisk lever - eller nyresvigt (vejledende GFR < 30 ml pr. minut). Andre: Svær overvægt (vejledende BMI > 40) Andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko - for eksempel ved gentagne lungeinfektioner Graviditet. Antiviral behandling til børn < 1 år kun efter specialistvurdering. Vaccination - se Sundhedsstyrelsens anbefalinger, sst.dk. Patienten podes og sættes i antiviral behandling, der afbrydes ved negativt prøvesvar. Henvis til eller udlever informationsbrev, der findes på www.sst.dk Instruktion om opfølgning, fx kontakt til læge igen ved forværring og informer om, hvordan prøvesvar formidles. JA - hos en nær kontakt Indekspatienten podes; Ved positivt svar iværksættes forebyggende antiviral behandling til kontakter i risikogruppe. Hvis prøvesvar ikke kan nå tidsnok frem, iværksættes forebyggende behandling umiddelbart, som afbrydes ved negativt prøvesvar. Drejer det sig om nære kontakter på plejehjem eller i institutioner for handikappede kontaktes embedslægeinstitutionen. www.sst.dk www.ssi.dk www.who.int Oktober 2009
Informationsbrev om Influenza A (H1N1) Denne information er til dig, der er syg og er blevet undersøgt for influenza A (H1N1) og til din husstand, samt eventuelt andre i din nærmeste omgangskreds, der kan være særligt udsat ved influenza. Personer i særlig risiko Influenza A (H1N1) er i langt de fleste tilfælde en mild sygdom, der ikke bliver værre end almindelig influenza. Ligesom ved almindelig influenza er der dog nogle grupper, der kan være særligt udsat. Lægen vil derfor bede dig om oplysninger for at kunne afgøre, om nogen i din nærmeste omgangskreds skal tilbydes forebyggende behandling med Tamiflu. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 05 E-post info@sst.dk De, der kan være særligt udsat ved influenza, er personer med nedsat lungefunktion, astma, hjerte-karsygdomme, diabetes eller nedsat immunforsvar. Gravide, der får influenzasymptomer, og forældre til børn under to år med influenzasymptomer, skal også være særligt opmærksomme. Personer, der tilhører en risikogruppe, kan være mere sårbare, men langt de fleste kommer over influenza A (H1N1) uden alvorlig sygdom. Derfor kan nogen i omgangskredsen blive tilbudt Tamiflu, selvom den syge ikke får det. Hvad sker der de nærmeste dage? Hvis din prøve er negativ: Hvis du er begyndt at tage Tamiflu, skal du ikke længere tage medicinen, og du skal ikke foretage dig andet end du normalt ville gøre ved sygdom. Hvis prøven er positiv: Hvis du er begyndt at tage Tamiflu, skal du fortsætte behandlingen. Hvis nogen i din nærmeste omgangskreds tilhører en risikogruppe, skal de kontakte deres egen læge eller vagtlæge for at blive sat i forebyggende behandling med Tamiflu.
Behandling med Tamiflu Tamiflu kan både gives til syge og som forebyggelse til raske. Doseringen er forskellig. Følg derfor lægens anvisning nøje. Side 2 Behandlingen medfører, at et evt. sygdomsforløb af influenza bliver kortere og mildere, eller at man ikke udvikler influenza. Virkningen af Tamiflu ophører, når du ophører med medicinen, så det er vigtigt, at du fortsætter i den anbefalede tid, selvom du får det bedre. Hvis du får det værre Hvis din sygdom bliver værre, eller du får influenzasymptomer, trods forebyggende behandling, skal du straks ringe til din læge eller vagtlægen. Undgå smittespredning Smitte kan normalt overføres i syv dage efter, man er blevet syg. Bliv så vidt muligt hjemme syv dage efter, du er blevet syg det gælder også børn. Begræns så vidt muligt den syges kontakt med andre i husstanden f.eks. ved at sove i eget rum, hvis det er muligt. Gør jævnligt rent med sæbe på steder, hvor flere rører f.eks. dørhåndtag. Luft jævnligt ud. Vask hænder ofte og nys og host ikke i håndfladen. Brug papirlommetørklæder for mund og næse, når du hoster og nyser. Læg de brugte lommetørklæder i en plasticpose og luk den helt til. Vask hænder grundigt efter at have rørt ved sengetøj og andet brugt tøj. Opbevar det brugte tøj i den syges værelse indtil det kan blive vasket. For at undgå at blive smittet bør raske i husstanden også vaske hænder ofte og undgå at røre ved mund, næse og øjne. Undgå at opsøge lægen i konsultationen, hvor andre kan blive smittet. Ring i stedet. Hvis du ikke er syg, kan du fortsætte din hverdag, som du plejer - også selvom du har været i nær kontakt med én, der er smittet. Find mere information om Influenza A (H1N1) på www.sst.dk Venlig hilsen Sundhedsstyrelsen
elevante telefonnumre for læger Bilag til Vejledning til læger om influenza Telefonnumre til de infektionsmedicinske afdelinger Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Telefon: 36 32 24 75 Rigshospitalet, Epidemiklinikken Telefon: 35 45 16 90/ 35 45 16 88 Odense Universitetshospital, Infektionsmedicinsk Afdeling Telefon: 65 41 13 21 Skejby Sygehus, Infektionsmedicinsk Afdeling Q Telefon: 89 49 83 42 Aalborg Sygehus, Infektionsmedicinsk Afdeling Telefon: 99 32 65 10 / 99 32 65 11 Embedslægerne, Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Nordjylland Vesterbro 81B, 1. Postbox 1826 9100 Aalborg Telefon: 7222 7990 Fax: 72227439 e-mail: nord@sst.dk Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Telefon: 7222 7970 Fax: 72227448 e-mail: midt@sst.dk Embedslægerne Syddanmark Sorsigvej 35 6760 Ribe Telefon: 7222 7950 Fax: 72227440 e-mail: syd@sst.dk Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177, 4 2400 København NV Telefon: 7222 7450 Fax: 72227420 e-mail: hvs@sst.dk Embedslægerne Sjælland Rolighed 7, 2 4180 Sorø Telefon: 7222 7910 Fax: 72227446 e-mail: sjl@sst.dk Embedslægevagt Øst-Danmark Telefon: 7022 0268 (uden for almindelig dagåbningstid) Embedslægevagt Vest-Danmark Telefon: 7022 0269 (uden for almindelig dagåbningstid) Bilag, relevante telefonnumre for læger 1