Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome"

Transkript

1 Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden blandt rapporterede tilfælde har været omkring 35 %. MERS blev første gang identificeret i Saudi Arabien i 2012, og det naturlige reservoir for MERS-CoV antages at være kameler af dromedar-typen. De fleste tilfælde af MERS har haft relation til Den Arabiske Halvø. Maj 2015 begyndte der at blive rapporteret tilfælde fra Sydkorea. Dette repræsenterer det største udbrud af MERS-CoV infektioner uden for Mellemøsten. Sagsnr /1/ Reference MMAL T E syb@sst.dk I det følgende beskrives forholdene omkring håndtering af patienter med mistænkt eller bekræftet MERS-CoV-infektion og deres kontakter. Retningslinjerne erstatter tidligere udsendte informationsbreve om MERS-CoV-infektion til regionerne i Epidemiologi MERS-CoV formodes at kunne smitte fra menneske til menneske eller ved kontakt med inficerede dyr, herunder kameler af dromedartypen, ved direkte og indirekte kontakt eller ved dråbespredning fx nys og eller hoste. Inkubationstiden for smitte fra dyr til menneske er ukendt. De fleste tilfælde af menneske-til-menneske smitte er beskrevet imellem familiemedlemmer, imellem patienter og imellem patienter og sundhedsarbejdere. Der er fundet coronavirus i afføring, og fækal-oral smitte er derfor teoretisk mulig. Inkubationstiden for MERS-CoV-infektion ved smitte fra menneske til menneske er sædvanligvis 5 dage, men kan variere fra 2 til 14 dage. MERS-CoV kan overleve i 48 timer på overflader, men er følsomt over for varmedesinfektion ( 80 grader i 10 minutter), ethanol og hypoklorit. Smitterisikoen for rejsende til den arabiske halvø og nærliggende lande samt Sydkorea anses for at være meget lille. Der er ikke indført rejserestriktioner til de berørte områder. Det anbefales, at rejsende overholder almindelige hygiejneråd, herunder god håndhygiejne og fødevarehygiejne, og undgår tæt kontakt med dyr og deres udskillelser som fx spyt og afføring, eller indtagelse af upasteuriseret kamelmælk 1. 1 Lande med konstaterede tilfælde fremgår af WHO s hjemmeside

2 Case definition MERS-CoV-infektion skal mistænkes ved personer der opfylder følgende kriterier: eller eller OG - inden for de seneste 14 dage har opholdt sig på Den Arabiske Halvø, nærliggende lande eller andre områder med transmission 2 - inden for de seneste 14 dage har haft kontakt med hospitaler, hvor smittespredning mellem mennesker er konstateret - inden for de seneste 14 dage har haft kontakt med en person, som er mistænkt for eller har fået påvist med infektion med MERS-CoV. - har enten akut luftvejsinfektion med feber ELLER anden alvorlig infektion og samtidig anden underliggende kronisk sygdom (evt. ledsaget af immunsuppression) Diagnosen bekræftes ved - påvisning af MERS-CoV ved PCR-undersøgelse af prøvemateriale fra trachealsug eller andet relevant materiale Ved negativ prøve og fortsat klinisk mistanke bør prøven gentages. Ved mistanke om septikæmi kan suppleres med blodprøve. Klinisk billede Sygdommen manifesterer sig typisk med feber, hoste og åndenød. Lungebetændelse er et hyppigt fund, ligesom der er rapporteret om gastrointestinale symptomer, herunder diarré. Sygdommen kan udvikle sig til acute respiratory distress syndrome (ARDS), sepsis og multiorgansvigt med dødelig udgang. Sygdomsforløbet er ofte mildere hos sekundære tilfælde, men vil ofte være alvorligere hos ældre mennesker, immunsupprimerede og mennesker med kronisk sygdom såsom kræft og diabetes. Der er ikke godkendte vacciner eller lægemidler til specifik behandling af virusinfektionen, og behandlingen er understøttende. 2 Lande med konstaterede tilfælde fremgår af WHO s hjemmeside Side 2

3 Håndtering af patienter hos praktiserende læger, i lægevagtsklinikker, på akutmodtagelser m.v. Personer, hvor MERS-CoV kan overvejes jfr. ovenstående kriterier, bør så vidt muligt visiteres telefonisk, med indhentning af oplysninger om rejsemål, smitterisiko, symptomdebut og symptomer. Patienter, der opfylder kriterierne for mistanke jfr. ovenfor, bør henvises til vurdering/indlæggelse pa infektionsmedicinsk afdeling ved Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital, Skejby. Den behandlingsansvarlige læge skal kontakte den infektionsmedicinske bagvagt pa enten Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital, som vil rådgive vedr. indlæggelse og transport. Ved evt. modtagelse i lægepraksis, akutmodtagelse mv. af patienter, som opfylder ovenstående kriterier, skal der foretages følgende hygiejniske forholdsregler: Patienten placeres i enerum eller bag afskærmning, der kun besøges af nødvendigt personale. Der udleveres almindelig kirurgisk maske uden udåndingsventil, som patienten selv påsætter. Sygehistorie og almentilstand vurderes på afstand. Ved stabile patienter skal personalet så vidt muligt undgå tæt kontakt. Ved behov for håndtering af patienten, bør personalet bære smittebeskyttelsesudstyr i form af handsker, væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, FFP3- maske og ansigtsdækkende visir/beskyttelsesbriller. 3. Før og efter kontakt med patienten udføres håndhygiejne med alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel. Såfremt hænderne er synligt forurenede eller fugtige udføres håndvask før hånddesinfektion. Ved rengøring samt håndtering af tekstiler og affald bæres beskyttelse som ved patienthåndtering. Rengøring foretages med vand og sæbe, og derefter desinficeres med klorholdigt produkt (min ppm). Tekstiler kan desinficeres ved min. 80 graders vask. Håndtering af patienter ved ankomst med rutefly Ved mistanke om person med MERS-CoV-infektion på ankommende rutefly til danske lufthavne 4 alarmerer lufttrafiktjenesten det stedlige politi, der indhenter indledende oplysninger om antal syge, de rejsendes færden (ophold hvor, hvornår, nationalitet) og sygdomstegn (fx feber, hoste). Politiet alarmerer herefter AMK og Sundhedsstyrelsens embedslæge. (I beredskabsplanen for den enkelte lufthavn kan anden procedure være aftalt). AMK sender Indsatsleder Sundhed/KOOL til lufthavnen Indsatsleder Sundhed/KOOL varetager herefter den sundhedsfaglige koordination i lufthavnen. AMK og Sundhedsstyrelsens embedslæge etablerer kontakt, og AMK alarmerer desuden infektionsmedicinsk afdeling på henholdsvis Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital, Skejby. Indsatsleder Sundhed/KOOL afklarer med Sundhedsstyrelsens embedslæge og infektionsmedicinsk læge om mistanken 3 Det er regionens opgave om nødvendigt at tilvejebringe dette udstyr. 4 Jfr. ogsa Bilagsdel til rapporten: Det internationale sundhedsregulativ gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab, Sundhedsstyrelsen, Side 3

4 om MERS-CoV opretholdes, og hvordan såvel patient som øvrige passagerer og besætning skal håndteres, herunder transport og beskyttelsesforanstaltninger. Embedslægen fremmøder typisk i lufthavnen. Ved behov træffer politi og embedslæge på epidemikommissionens vegne beslutning om de videre foranstaltninger for øvrige passagerer og besætning efter epidemilovens bestemmelser. Embedslægen informerer såvel nære kontakter som øvrige passagerer og flyets besætning. Ambulancetransport til infektionsmedicinsk specialafdeling Ved ambulancetransport af patient med mistanke om MERS-CoV-infektion bør patienten iføres almindelig kirurgisk maske uden udåndingsventil. Båren beklædes med et ikke-permeabelt engangsplastunderlag eller lignende. Ikkenødvendigt udstyr i ambulancen fjernes eller overdækkes med plastik. Såfremt forholdene tillader det, bør patienten selv gå ind og ud af ambulancen. Håndtering af patienten begrænses til så få personer og så få procedurer, som det er fagligt forsvarligt. Der føres log over procedurer og kontakter i ambulancen. Ambulancepersonale med direkte patientkontakt bør bære smittebeskyttelsesudstyr i form af handsker, væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, FFP3-maske og ansigtsdækkende visir/beskyttelsesbriller. Patienten bør så vidt muligt indlægges direkte fra terræn på isolationsstue på Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital Skejby. Efter transporten rengøres ambulancen med vand og sæbe, og der foretages desinfektion med et klorholdigt produkt (minimum ppm). Spild af kropsvæsker optøres straks med absorberende materiale efterfulgt af pletdesinfektion med klorholdigt produkt (minimum ppm). Ved rengøring samt håndtering af tekstiler og affald bæres beskyttelse som ved patienthåndtering. Affald bortskaffes ved det modtagende sygehus som klinisk risikoaffald 5. Linned og øvrige tekstiler emballeres i gelatine- eller plastpose og lægges til vask. Personalet ved infektionsmedicinsk afdeling yder ved behov assistance og rådgivning vedr. de hygiejniske forholdsregler. Håndtering på infektionsmedicinsk specialafdeling Ved mistanke om eller bekræftet MERS-CoV-infektion skal patienten indlægges på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital, Skejby 6. Patienten bør umiddelbart isoleres og håndteres i henhold til retningslinjer for dra bekerneinfektion, jfr. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for 5 Ambulancehygiejne, Statens Serum Institut, Jfr. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin, se: Side 4

5 behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation 7. Patienten skal som udgangspunkt isoleres på enestue med undertrykssluse. Håndtering af patienten begrænses til så få personer og så få procedurer, som det er fagligt forsvarligt. Besøg på stuen logføres, og procedurer dokumenteres. Personalet bør være trænet og erfarent i brug af højisolationsstuer og niveau 3 beskyttelsesudstyr, herunder korrekt på- og aftagning af værnemidler. Særlig forsigtighed skal udvises ved aerosolgenererende procedurer som sugning, bronkoskopi og lignende. Til patientbehandling anvendes optimalt engangsudstyr, alternativt personbundet udstyr, som dekontamineres i isolationsstuens skyllerum eller bringes til skyllerum i plastpose med henblik på rengøring og desinfektion i varmedekontaminator. Ved kemisk desinfektion anvendes klorholdigt desinfektionsmiddel (minimum 1000 ppm). Beslutning om smittefrihed og udskrivelse træffes ved infektionsmedicinsk overlæge. Personer afgået ved døden håndteres også efter ovenstående hygiejniske forholdsregler. Laboratoriediagnostik PCR-diagnostik af MERS-CoV skal som udgangspunkt udføres efter konkret vurdering ved infektionsmedicinsk speciallæge. Såfremt der på infektionsmedicinsk afdeling findes indikation for undersøgelsen for MERS-CoV tages så vidt muligt trachealsekret, alternativt næse-svælg prøver. Mikrobiologiske prøver håndteres efter vanlige retningslinjer. Ved sekundær diagnostik mærkes OBS! MERS-CoV og sendes efter forudgående aftale med vagthavende infektionsepidemiolog på Statens Serum Institut 8. Prøverne vil blive analyseret efter den store luftvejspakke, samt med en pan-coronavirus PCR med sekvensering og PCR specifik for den coronavirus (R-nr og MERS-CoV). Ved negativt prøvesvar og fortsat klinisk billede foreneligt med MERS-CoV undersøges nyt tracheal-sekret. Analysen udføres akut. Svarafgivelse aftales med SSI og kan ved akut behov for afklaring ske indenfor 6 timer fra prøvemodtagelse. Trakealsekretprøve til PCR-diagnostik for MERS-CoV skal tages i almindelig trakealrør. Prøven anbringes i beskyttelsesrør af hård plast omviklet med en absorberende serviet og anbringes i plastforet kuvert mærket ALERT. Denne 7 %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Isolation%204%20udgave% %20web.ashx 8 Vagthavende infektionsepidemiolog kan kontaktes uden for dag tid på telefon nummer Side 5

6 sendes umiddelbart til Statens Serum Institut, Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi. Rekvirent betaler transport. Blodprøver håndteres på vanlig vis og transporteres som vanligt i forsendelsesrør. Anmeldelse Mistanke om eller bekræftet MERS er at ligestille med SARS og er anmeldelsespligtigt. Den læge, der har behandlingsansvar for patienten, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution ved patientens opholdssted 9. Udenfor dagstid kontaktes Sundhedsstyrelsens beredskabsvagt 10. Efterfølgende skal tilfældet anmeldes skriftligt til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, Afdeling for Infektionsepidemiologi, ved brug af formular Patientens indlæggelse på sygehus fritager den indlæggende læge for anmeldelsespligten. Den telefoniske og skriftlige anmeldelse påhviler i disse tilfælde den behandlende læge på sygehuset. Håndtering af kontakter Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution varetager håndtering af raske nære kontakter til patienter med mistænkt eller bekræftet MERS-CoV-infektion. En nær kontakt defineres som en person, der har haft mere end 15 minutters ansigttil-ansigt kontakt (< 1 meter) med en symptomatisk patient med enten mistænkt eller bekræftet MERS-CoV-infektion. Sundhedspersonale, der i det danske sundhedsvæsen har benyttet sig af de foreskrevne værnemidler, anses ikke i almindelighed for at være en nærkontakt. Embedslægeinstitutionen informerer nære kontakter om forhold ved MERS- CoV-infektion, herunder: Anbefaler passiv overvågning i 14 dage efter eksposition, dvs. sikrer, at personen er opmærksom på at reagere på symptomer som feber, diarré og respiratoriske symptomer, inkl. hoste og åndenød. Embedslægeinstitutionen yder faglig rådgivning til nære kontakter, herunder: Informerer om forhold ved MERS-CoV-infektion Etablerer passiv overvågning i 14 dage efter eksposition, dvs. sikrer, at personen er opmærksom på at reagere på symptomer som feber, diarré og respiratoriske symptomer, inkl. hoste og åndenød. Informerer personen om straks at henvende sig telefonisk til infektionsmedicinsk afdeling ved symptomer. Der udleveres telefonnummer på den in- 9 Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner kontaktes på Kontaktes på øst for Storebælt og vest for Storebælt. Side 6

7 fektionsmedicinske afdeling, der skal kontaktes (Hvidovre Hospital eller Aarhus Universitetshospital, Skejby) Som udgangspunkt anbefales karantæne ikke til asymptomatiske kontakter. Side 7

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER

NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER MAJ 2018 NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Information til udsendt sundhedspersonale NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Kan man smitte med ebola, når man har arbejdet med ebolapatienter? Risikoen

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

CPO - temadag. 15. November 2018

CPO - temadag. 15. November 2018 CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS? INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE

Læs mere

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID Forudsætninger Håndhygiejne Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale, Retningsgivende principper (Actioncard skal anvendes sammen med tilhørende hoveddokument.) Sundhedspersonale

Læs mere

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus

Notat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Region Midtjyllands forberedelser i forhold til

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler. BRØNDBY KOMMUNE F2.7 Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Kommune Revideret:

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande

Læs mere

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Afholdt d. 18. maj 2017

Afholdt d. 18. maj 2017 Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation

Læs mere

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)

Læs mere

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

Specialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009

Specialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3. Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1 Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2) Håndhygiejne Er der fokus på korrekt udført håndhygiejne? Hvordan?

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v

Vejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den

Læs mere

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af ebolavirus sygdom (EVD)

Retningslinjer for håndtering af ebolavirus sygdom (EVD) Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Retningslinjer for håndtering af ebolavirus sygdom (EVD) 07-11-2014 Sags nr. 2014-102611 Dok. nr. 1677489 Baggrund Ebolavirus sygdom (EVD) er en viral hæmoragisk

Læs mere

Afholdt d. 30. marts 2017

Afholdt d. 30. marts 2017 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren Anne Kjerulf og Jette Houlind Statens Serum Institut GENERELT OM BAGGRUND FOR NIR Denne NIR er helt ny

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab

Læs mere

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt?

Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Til forældre og personale Hvornår er barnet raskt, og hvornår er barnet sygt? Hygiejnevejledning til forældre og personale - Dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Indhold Din

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION 2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Side 2/11 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Isolationsregimer og resistente bakterier

Isolationsregimer og resistente bakterier Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Udbrud af ebola i Vestafrika

Udbrud af ebola i Vestafrika Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Udbrud af ebola i Vestafrika I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Siden har sygdommen

Læs mere

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen

Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

afholdt d. 7. februar 2013

afholdt d. 7. februar 2013 MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 1 2 MRSA førstegangsfund i 2016 i SVS optagerområde 3 4 5 Sundhedspersonale og podning for MRSA Været i én eller flere af følgende risikosituationer Været indlagt > 24 timer

Læs mere

Sygepolitik (Jan.2019)

Sygepolitik (Jan.2019) Sygepolitik (Jan.2019) Sygdomspolitik for børnene i Dansk Tysk Børnehus. Når jeres barn starter i vuggestue, vil det højst sandsynligt blive mere syg, end det har været tidligere. Vi skal som personale

Læs mere

Hvornår må et barn møde i institution og skole?

Hvornår må et barn møde i institution og skole? Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA. Udarbejdet af: Sygeplejefaglig konsulent Christine Vammen Godkendt af fag chef: Guri Thorlaksen, Birgit Larsen Revideres: Kvalitets

Læs mere

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby Revideret: Januar 2015

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 3. udgave 2016. Emne Patientplacering mv. Håndhygiejne* *Se: Værd

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere