Virksomhedsplan 2014 Same, same but different
Virksomhedsplan 2014 1
Indholdsfortegnelse VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 4 ORGANISATIONSPLAN... 5 HJEMMETS HISTORIE... 6 FONDEN MARIEHJEMMENES HISTORIK... 6 VÆRDIER... 7 VISION... 7 MISSION... 7 MÅLGRUPPE... 8 VIRKSOMHEDSPLAN... 8 PROCESBESKRIVELSE... 8 Procedure eller årets gang... 8 METODE... 8 Teamudviklingssamtale (TUS)... 8 Medarbejdeudviklingssamtale (MUS)... 8 VIRKSOMHEDSPLAN 2014... 9 AT VÆRE DET GODE EKSEMPEL... 9 Overordnet perspektiv... 9 Arbejdet i hverdagen... 10 TEAM... 10 KONTAKTPERSON... 12 VAGTPLAN... 12 AKTIVITETER... 12 MADEN... 13 FYSIOTERAPEUT... 14 SYGEPLEJERSKE... 14 AT BLIVE SET I LOKALOMRÅDET... 14 VIRKSOMHEDSPLANENS OPGAVE... 14 MÅLET MED VIRKSOMHEDSPLANSPROCEDUREN ER... 15 PERSONALETS OPGAVE... 15 MÅL... 15 RESULTAT... 15 SUCCESKRITERIUM... 15 ANSVARLIGE... 16 Virksomhedsplan 2014 2
Virksomhedsplan 2014 3
Virksomhedsbeskrivelse Institutionens navn Louise Mariehjemmet Adresse Svenskelejren 1, 2700 Brønshøj Tlf. 38 60 55 00 Fax 38 26 19 23 E-mail louise@mariehjem.dk Hjemmeside www.mariehjem.dk/louise Institutionstype Selvejende nonprofit friplejehjem, tilknyttet Fonden Mariehjemmene. Louise Mariehjemmet har 39 boliger. Lovgrundlag Lov om friplejeboliger (lov nr. 90 af 31. januar 2007) Louise Mariehjemmet er certificeret at levere ydelser fra servicelovens 83, 85, 86, 87, 97 og 98. Normering 36 fuldtidsstillinger. Bestyrelsen Formand Mads Thyregod Næstformand Mette Ifversen Michael Müller Sigrid Fleckner Najda Nielsen Forstander Personale repr. Maria Hedin Sussie Lysholm Virksomhedsplan 2014 4
Organisationsplan Fondsbestyrelse Bestyrelse Hoved kontor Stab Sygeplejerske Fysioterapeut Sekretær Forstander Teamleder/ coach Køkken Service Pleje Personalenormeringen svarer til 36 fuldtidsstillinger og består af: 1,0 Forstander / Sygeplejerske 2,73 Rengøring/vaskeri assistenter 0,81 Teamleder/coach 0,7 Gymnastikpædagog 0,86 Sygeplejerske 0,47 Aktivitetsmedarbejder 0,54 Fysioterapeut 0,95 Varmemester 7,14 Social- og sundheds-ass, dag & aften. 0,49 Sekretær 8,16 Social- og Sundhedshjælper, dag & aften 5,07 Faste afløser og vikar ved sygdom 1,16 Sygehjælpere, dag & aften og ferie 3,03 Assistenter nat 2,89 Køkkenassistenter Læge efter beboernes ønske og behov. Damefrisør og Fodterapeut er tilknyttet huset. Via Københavns kommune kan beboerne tilmeldes til Omsorgstandplejen, hvorefter man efter behov kan få tandbehandling på Louise Mariehjemmet. 1 gang om måneden og afholdes gudstjeneste i dagligstuen. Virksomhedsplan 2014 5
Hjemmets historie 1973 opførte Typografernes stiftelse i samarbejde med Københavns kommune Degnemosegård. I midten på år 2002 overtog Mariehjemmene drift af hjemmet og i september 2002 skiftede plejehjemmet navn til Louise Mariehjemmet. I perioden 2007-2009 blev Louise Mariehjemmet totalt renoveret. Alle lejligheder er således 2 rums boliger med eget bad og toilet samt e mindre køkken. Lejlighederne er omkring 50 m 2. Louise Mariehjemmet er opkaldt efter Louise hullet, som er et lille mosehul øst for Frederikssundsvej, i Brønshøj parken. Den 1. januar 2012 blev Louise Mariehjemmet et friplejehjem efter Lov om friplejeboliger. Louise Mariehjemmet er beliggende i Københavns Kommune og er kommunens første friplejehjem. Hjemmet modtager beboere fra hele landet som skal være visiteret og godkendt af hjemkommunen. Huset har 39 boliger samt fælles arealer såsom spisestue, dagligstue og aktivitet. Samtlige boliger er godkendt til at ægtepar har mulighed for at bo sammen. Louise Mariehjemmet har en bestyrelse, der overordnet fokuserer på strategisk udvikling og har det overordnede ansvar for, at hjemmet drives hensigtsmæssigt i administrativt og økonomisk henseende i forhold til målgruppe og formål. Til at varetage den daglige ledelse er ansat en forstander, der indgår i sparring og dialog med bestyrelsen. I bestyrelsesmøderne deltager, foruden bestyrelsens 5 medlemmer, repræsentant fra Fonden Mariehjemmene, Forstander og en personale-repræsentant. Fondens Mariehjemmenes hovedkontor står til rådighed med økonomistyring, lønudbetaling, faglig vejledning, udvikling samt IT-styring og support. Fonden Mariehjemmenes historik Rose Marie Rørdam Holm stiftede de første Mariehjem i 1958. Navnet Mariehjem er opkaldt efter stifterens kvindelige slægtninge som alle havde Marie som en fast del af deres navn. Rose Marie Rørdam Holm var hospitalssygeplejerske i København og mødte i sit daglige arbejde mange mennesker uden fast bopæl og uden familie. For at give disse mennesker en værdig tilværelse under hjemlige forhold, oprettede hun det første Mariehjem. Mariehjemmene er i dag en fond Fonden Mariehjemmene, og består af 17 hjem til forskellige målgrupper, herunder ældre mennesker og mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Fonden Mariehjemmene er non-profit organisation. Hvilket betyder at det ikke er organisationens primære formål at generere profit, hverken direkte eller indirekte, og organisationen er ikke primært styret af kommercielle mål og hensyn. Virksomhedsplan 2014 6
Værdier Louise Mariehjemmets værdier bruges i samarbejdet med beboere, pårørende, kollegaer samt interne og eksterne samarbejdspartners. Louise Mariehjemmet arbejder ud fra følgende værdier: frihed, høj faglighed, fællesskab, respekt, engagement og selvbestemmelse For os er friheden til at selv kunne bestemme, den vigtigste del af at drive et godt og trygt plejehjem. Vi ønsker at kunne tilbyde ældre i hele landet muligheden for at bo et sted hvor det er beboernes egne værdier, der fokuseres på. Dette stiller høje krav til medarbejderens faglighed, respekt og forståelse for det enkelte menneske. Vi er alle forskellige og har forskellige behov, dette gælder også når man bor på plejehjem. Vi ønsker, at Louise Mariehjemmet netop tager udgangspunkt i forskelligheden og de individuelle værdier den enkelte beboer har fra et langt liv. Vores vision er at være det gode eksempel i Danmark. Det er et højt sigtemål, men for os der arbejder på Louise Mariehjemmet betyder det at vi koncentreret arbejder hen imod dette mål. Vision Ordet vision kommer fra det latinske visio, som betyder drøm eller drømmesyn. Et idealbillede over, hvilke faktorer der skal kendetegne Louise Mariehjemmet i fremtiden. Visionen er ledelsens beskrivelse i forhold til, hvor vi skal hen. Louise Mariehjemmet vil være det gode eksempel Vi vil være med som Danmarks gode eksempel på, at livet på plejehjem giver muligheder for, fortsat at kunne leve sit eget liv selvom beboerne har brug for hjælp i dagligdagen. Mission Det er vores mission at du på Louise Mariehjemmet lever dit liv videre med dine egne værdier og med en høj grad af selvbestemmelse i trygge, tillids- og respektfulde rammer. Vi tilbyder et hus med høj faglig viden. Virksomhedsplan 2014 7
Målgruppe Målgruppen er p.t. borgere i Danmark der er visiteret med et behov for pleje og omsorg. Der er ligeledes mulighed for at (visiteret) ægtefælle kan bo sammen på Louise Mariehjemmet. Louise Mariehjemmet er forpligtet til at løse opgaverne i overensstemmelse med formål og bestemmelse i Lov om Social Service. Virksomhedsplan Virksomhedsplanen er et værktøj som skal medvirke til at sikre, at der arbejdes med de mål der fokuseres på. Procesbeskrivelse Louise Mariehjemmets arbejde med virksomhedsplaner havde sin opstart med en temadag i 2003. Temaet var Fra Københavns Kommune til Mariehjemmene. Alle de nye ideer og tiltag har til formål at sikre at beboerne får et endnu bedre liv på Louise Mariehjemmet. Procedure eller årets gang Virksomhedsplanen udarbejdes årligt. I 2013 er proceduren forandret i tråd med den strukturforandring huset har gennemgået. Fra at tidligere have fokuseret på den enkelte medarbejders personlige virksomhedsplan er opgaven overladt til de TEAMs som er i huset. Arbejdet begynder på et personale møde under efteråret, 1,5 år inden planen skal iværksættes. Det betyder at arbejdet med denne plan begyndte i efteråret 2012. På mødet drøftes de emner som man ønsker at arbejde med i det næste virksomheds år. Under foråret fortsætter processen med fortsatte drøftelser i personalegruppen. På personalemødet i maj måned besluttes, hvilke områder man ønsker at prioritere. I løbet af sommeren færdiggør forstanderen planen. På personalemødet i august godkender den samlede personalegruppe (med evt. ændringer) planen, som herefter bliver fremlagt til endelig godkendelse af bestyrelsen Metode Teamudviklingssamtale (TUS) Når virksomhedsplanen er godkendt forsætter arbejdet med selskabet i selskabet. Det indebærer at TEAMET skal se sig selv som en underleverandør til hjemmet. Medarbejderne afholder et TeamUdviklingsSamtale (TUS) og hvert medlem inviteres efterfølgende til en medarbejdersamtale (MUS). Mus samtalen tager afsæt i TEAMets behov og planer for udvikling. TEAMet skal altså beslutte sig for hvad man vil bidrage med under det kommende virksomheds år, dvs. TEAMETs egen virksomhedsplan. Hvad er der i den overgribende plan som man har størst brug for at udvikle? Hvor ligger ens personlige interesser? Hvor ligger ens styrker? Hvordan kan TEAMET / medarbejderen udvikle sig i forhold til planen? Medarbejdeudviklingssamtale (MUS) Når turen kommer til medarbejdersamtalen fortsættes samtalen med TEAMets plan/behov som fundament. Medarbejderudviklingssamtalen forudsætter at TEAMet har en fælles plan hvor den enkelte har valgt de opgaver som interesserer mest. Under samtalen diskuteres bå- Virksomhedsplan 2014 8
de formål og hvad man har brug for, for at opnå sit mål. Det kan være tid, penge, kursus etc. Det er vigtigt, at det påtænkte projekt/uddannelser ikke bliver for omfattende, såfremt alle medarbejdere skal have succes med deres projekter. Det er et stort hus med en travl og levende hverdag. Hvis virksomhedsplanerne bliver for omfattende, øges muligheden for at det ikke bliver opfyldt. Ved samtalen gennemgås også den personlige stillingsbeskrivelse og kompetenceskema. Stillingsbeskrivelsen opdateres i forhold til de kurser man har gået under det sidste år, nye opgaver man har påtaget sig etc. Kompetenceskemaet som indeholder alle uddelegeringer som forefindes i huset gennemgås ligeledes med henblik på kompetenceudvikling Virksomhedsplan 2014 At være det gode eksempel 2014 tager vi fat i vores vision og arbejder på at skabe det gode eksempel. Det skal gøres på alle fronter og med hjælp af alle medarbejdere. Alle TEAM skal inden 2014 års start have formuleret sin egen virksomhedsplan for at skabe TEAMETS gode eksempel. Det gode eksempel bestræber sig ikke på at være landets bedste hjem, da vi mener at det ikke er muligt at vurdere det "bedste". Det som er fantastisk for en person er måske ikke helt så henrivende for en anden. Det gode eksempel indeholder derimod "så kan man også gøre". Et aktiv hvor vi stiller beboerens ønsker i centrum. Det betyder at vi laver aftaler og er fleksible med hensyn til døgnrytme og spisevaner. Vi efterspørger ønsker vedrørende aktiviteter og samvær. I fællesskab planlægger vi hvordan opgaven skal løses. Overordnet perspektiv At være det gode eksempel ligger i tråd med fondens visioner i strategien for 2013-2017. Her skriver man: Mariehjemmene skal være førende leverandør af velfærdsydelser 1 Mariehjemmene vil være aktive medspillere i lokalsamfundet/ civilsamfundet At blive førende leverandør af velfærdsydelsen betyder at Louise Mariehjemmet skal arbejde med kvalitet. Kvalitet i alle de ydelser hjemmet byder på. At være aktiv medspiller i lokalsamfundet betyder at interagere med nærområdet. Lokalsamfundet skal have første prioritet f.eks. i valg af leverandører. Lokalsamfundet skal også involveres i Louise Mariehjemmet hverdag. Dette kan ske på mange måder, men i første hånd vil kontakt til det lokale ældreråd være naturlig. Kvalitet og kontakt vil være to ord som gennemsyrer det næste års arbejde. 1 Velfærdsydelser forstås her som serviceydelser, dvs. de sociale ydelser % pengeoverførsler. Serviceydelserne inddelt i områderne sundhed og det sociale område. Virksomhedsplan 2014 9
Arbejdet i hverdagen Louise skal være et hjem hvor du som ansat, pårørende eller fremtidig beboer gerne ville leve dit liv når du, til den tid, får brug for hjælp og støtte i hverdagen. Det vigtigste for Louise Mariehjemmet er at beboerne beholder sin selvbestemmelsesret. Magten over sit eget liv. Det betyder at hjemmet skal indrette hverdagen efter beboernes ønsker og vaner. At få bestemme over sin hverdag og ikke være nødt til at indordne sig hjemmets rutiner. Det indebærer at personalegruppen skal være fleksibel, men også lyttende og have en organisering som garanterer at budskab når fra beboeren frem til den rette modtager. En vej at arbejde med dette er at udvikle de teams som findes i huset. Skabe nye og videreudvikle de tværfaglige netværker som også findes og uddanne personalet så den fagligt høje kompetence bibeholdes. Der er mange muligheder i forhold til kompetenceudvikling, og ikke mindst fællesskabet med de andre hjem i fonden byder på rig mulighed for at lære nye og anderledes måder at excellentere sit eget arbejde. Team Under 2013 blev omfattende organisationsforandringer påbegyndt og nye forandringer er planlagte i kommende år. Det er ikke svært at forandre i tanken, men at implementere ændringer kræver tålmodighed og gentagelser. Idéen at arbejde i Team er, at ansvaret går fra ledergruppens kontrollerende funktion til den enkelte medarbejders interesse for at få kollektivet (= eget team) til at fungere. Beslutninger kan træffes i det enkelte team, ligesom overblikket og planlæggelsen befinder sig på det samme sted. Louise Mariehjemmet begyndte med TEAMs i april 2012. Opstarten gik langsomt og det var først i oktober som de første reelle forandringer kunde ses. Medarbejderne begyndte at tage ansvar for hinanden og de opgaver som skulle løses på etagen. Som teammedlem bliver man afhængig af hinanden, men det giver også frihed til at løse opgaver på den måde gruppen synes fungerer bedst. Stadigvæk forekommer forventninger på at ledelsen skal huske på at minde personalet om de opgaver som skal laves. Men som tiden løber, er ledelsens opgave udviklet til mere sparring og samarbejde. Når man arbejder i Teams findes en risiko for gruppedannelse. Man lukker andre ude for at dyrke fællesskabet i det velfungerende team. For at undgå denne udvikling og for at skabe tværfagligt samarbejde er en organisation af "ansvarlige" skabt. Det er medarbejdere med speciale funktioner, ressourcepersoner, som har hele huset som arbejdsfelt. De servicerer sine kollegaer med sparring, tager beslutninger i forhold til handleplaner eller deltager i diskussioner ud fra sit arbejdsfelt. Virksomhedsplan 2014 10
Udover ressourcepersonernes områder findes andre netværksteam. Et team arbejder med forflytning. De, medlemmer fra forskellige teams i plejegruppen, har opgaven at uddanne kollegaer og elever i den rigtige måde at forflytte. De vurderer forflytningsindsats hos den enkelte beboer og dokumenterer sammen med kontaktperson så alle i huset forflytter på den samme måde. Et andet team er vejlederne som kendetegnes ved at i stort set alt plejepersonale er uddannet vejledere. Men der er 2 praktikansvarlige for styring og planlæggelse. Et andet tværfagligt team er SPOK. Særlig Personlig Område Kompetence. En medarbejder fra hvert plejeteam, aktivitetsmedarbejder, en fra køkkenteamet og evt. inviterede. Gruppen planlægger aktiviteter, fester og ture. Opgaven som "SPOK" skiller sig fra de andre ressourcepersonerne gennem at opgaven går på skift i teamene. Her oven ses et billede over de teams og ressourcepersoner som findes i huset. Formålet med ressourcepersoner er todelt. En opgave er at holde det faglige niveau på et kvalificeret niveau, et andet formål er at skabe samarbejde på tværs i huset. Virksomhedsplan 2014 11
Kontaktperson Alle beboerne er tildelt en kontaktperson. Kontaktpersonens vigtigste opgave er at være beboerens "advokat" og husets ansigt til familie og venner. En person som man kan kontakte. Det ligger implicit i opgaven at medarbejderen skal være i tæt kontakt til borgeren, så fortrolighed og tryghed skabes. Tryghed skaber frimodighed at fortælle om sine ønsker. Det er derimod ikke kontaktpersonens opgave at hver arbejdsdag hjælpe med personlig pleje. Den opgave fordeles og planlægges af teamet. Ved planlagt én til én tid er det dog altid sammen med kontaktperson. Opgaven for 2014 er at yderligere profilere kontaktpersonerne og videreudvikle samarbejdet mellem TEAM og kontaktperson. Vagtplan I begyndelsen på 2014 indføres en ny vagtplan på alle Mariehjem. Det bliver mulig for den enkelte medarbejder at gå ind på vagtplanen via computer og smartphone. Det bliver også startskud for en ny måde at arbejde på. Dag- og aftenvagter slås nemlig sammen til et hold. Det betyder effektivisering af personaletimer. F.eks. så arbejder 4 aftenvagter i dag til kl. 23,00. Efter 23,00 kommer 2 nattevagter. I fremtiden kan vi nøjes med 2 aftenvagter efter kl. 22,00 og de timer kan i stedet lægges tidligere om aftenen. Det vil heller ikke blive "vagtskift" kl. 15,00 som det er i dag. Aktiviteter kan foregå mellem 14,00 og 17,00 eller andre skæve tidspunkter. Hvorfor ikke lave en bytur om aftenen? Arbejdstiden bliver omlagt for at effektivisere personaletimerne, så flest medarbejdere under døgnets aktive timer. Dette bevirker at plejegruppen får mulighed for at være end mere fleksible, i forhold til beboernes ønsker. Med hjælp af den nye vagtplan vil planlæggelsen blive nemmere og medarbejderne får større indflydelse på tilrettelæggelsen af sin arbejdstid. De 3 plejeteams får flere medlemmer da de tidligere aftenvagterne overgår til et af de 3. etageteams. Aktiviteter Som nævnt i 2013 års virksomhedsplan arbejder SPOK teamet med aktiviteter på tværs i huset. De holder også tæt kontakt til bruger- og pårørende råd. Dagligt foregår hyggegrupper, holdtræning og individuel træning i aktiviteten. Alle beboere bliver via et spørgeskema spurgt om de aktiviteter de ønsker at deltage i, og aktiviteter de kunne tænke sig at huset anordnede. I princip alle ønsker bliver opfyldt. I 2014 fokuseres på de beboere som ikke magter at tage med på tur, eller orker at sidde med i aktiviteten. Et andet fokusområde er dagligstue og spisestue. Her vil vi arbejde målrettet med pædagogisk samvær. Effekten af at man har den pædagogiske indsigt i det sociale samvær skaber tryghed og beboerne bliver stimulerede i situationen. Virksomhedsplan 2014 12
Maden Louise Mariehjemmet har lige indført morgenmads buffet med en værtinde som står for hygge og en hjælpende hånd. Idéen er at man med et lækkert koncept får morgenmaden til at blive noget ekstra man ser frem til. Dette er første skridt mod fremtidens køkken på Louise Mariehjemmet. Den varme mad serveres p.t. kl. 12,00. Køkkenpersonalet serverer og modtager ris og ros vedrørende dagens menu direkte. Udover den direkte kommunikation udspørges alle beboere 4 gange om år i et spørgeskema om hvad de synes om maden, hvad de savner og ønsker. Køkkenet er i færd med at udarbejde rammer omkring diæter for at kunne tilbyde mad som er skræddersyet til den enkelte beboers behov. De arbejder sammen med plejepersonalet omkring småt spisende og overvægtige og dette koncept skal iværksættes under 2014. Smørrebrødet om aftenen er også under udvikling. Køkkenet ønsker at kunne tilbyde ønsker for den enkelte, forstået på den måde at man i en periode f.eks. 4 uger tilbyder 6 forskellige pålæg. Hver beboer skal så kunne bestille de pålæg man ønsker. Der skal også være mulig at ændre sine ønsker med 2 dages varsel, så at det bliver mulig med variation også under den enkelte periode. Spisesituationen under middag og aftensmad er evalueret for nylig og et fælles koncept for døgnet udarbejdes. Særligt fokus skal sættes på aftensmad og den hygge man kan udvikle. De faste pladser i spisestuen er nu mere ensrettet, dvs. man flytter ikke rundt som tidligere, men har den samme plads til middag og aftensmad. Medio oktober evalueres spisestuens pladser, så alle kan være glade for hvor man sidder. Vi forsøger at være LEAN, dvs. at vi bruger så lidt tid som mulig på uhensigtsmæssige opgaver fx at flytte stole frem og tilbage. Køkkenet laver fade som er tilpasset hvert bord. Beboerne har både indflydelse på hvad som serveres og kan tage sin mad fra fadene på bordet i stedet for at blive serveret. At være selvhjulpen betyder meget. De beboere som har brug for hjælp har personale siddende ved bordene. Køkkenet har med sin ekspertise en stor viden om de indsatser som kan iværksættes. Køkkenets dokumentation i handle- og plejeplaner i beboerens journal er under udvikling og skal i løbet af 2014 blive en naturlig del i plejen. At være selvbestemmende i forhold til kosten betyder at man kan vælge til og fra. Vil man have diæt for at tabe sig vil køkkenet gøre alt i deres magt for at opfylde beboerens ønske. Men man kan ikke vælge til og fra efter dagens lyst, f.eks. spise en salat kl. 12 og lagekage om eftermiddagen. Her ligger en pædagogisk opgave for plejepersonalet. Virksomhedsplan 2014 13
Fysioterapeut Fra efteråret 2013 er en fysioterapeut ansat i huset. Fysioterapeuten er en ny funktion og 2014 vil bruges til at prøve og evaluere os frem til optimale arbejdsopgaver. Vi skal fremadrettet selv varetage rehabilitering. Det vil betyde at vi kan opstarte træning i tidligt forløb og arbejde mere intenst. Fysioterapeuten skal også undervise og vejlede forflytningsteamet for at udvikle deres kompetence. Sygeplejerske Louise Mariehjemmet har i flere år haft en sygeplejerske ansat. Det overgribende ansvar for sygeplejersken er at undervise plejepersonalet i dokumentation og forholdene mellem servicelov og sundhedslov. Det er en kunst at arbejde i spændingsfeltet mellem de to love og opgaven er at styrke plejepersonalets viden. Opgaven for 2014 er at få et overblik og lægge plan for undervisning. Sygeplejersken giver også sparring til elever som ikke må forveksles med den vejledning som vejlederen giver. Ved komplicerede plejeforløb går sygeplejersken ind som vejleder for assistent og kontaktperson. Da vi lige har personskift i stillingen er planen for 2014 udskudt til MUSsamtalen. At blive set i lokalområdet Vi bruger lokale håndværkere og støtter de lokale butiksliv gennem at prioritere indkøb i lokalområdet. Pårørende/venner deltager f.eks. i gymnastik i huset. Husets rammer sætter en begrænsning, men vi prøver alle muligheder for at blive en aktiv og synlig del i Brønshøj. Seneste tiltag er at samarbejde med Københavns kommune vedr. den ambulante sygeplejeklinik. Vi ønsker at kunne tilbyde et måltid for ældre som alternativ til kommunens service, under forudsætning at de kan spise i huset. Virksomhedsplanens opgave Formålet med årets virksomhedsplan er at tilbyde beboerne et liv med personlige valg at skabe det gode eksempel at skabe forståelse og sammenhold mellem fondens strategi og hjemmets vision/virksomhedsplan gennem at integrere begreben "kvalitet" og "kontakt" som en måde at arbejde på at videreudvikle kontakten til lokalsamfundet at videreudvikle TEAMstruktur og udvikling at skabe aktivitet også for de svage beboere at kvalitetshøjne måltiderne med henblik på det individuelle valg og måltidet so en social arene med hygge og nærvær. at justere/effektivisere arbejdsgange med henblik på at få mere tid til beboerkontakt. at få et godt arbejdsmiljø med arbejdsglæde og entusiasme Virksomhedsplan 2014 14
Målet med virksomhedsplansproceduren er at skabe ejerskab og engagement såvel i personalegruppen som blandt beboerne at Louise Mariehjemmet med hjælp fra den enkelte medarbejder udvikles i takt med samfundets krav og ønsker at Louise Mariehjemmet bliver en dynamisk, innovativ arbejdsplads, hvor hver enkel medarbejder ser sig selv som en ressource, der gør en forskel. At give TEAMene en mulighed for at videreudvikle de kompetencer, som har deres interesse at Louise Mariehjemmet med hjælp fra den enkelte medarbejder bliver det gode eksempel på et plejehjem i Danmark, hvor beboerne beholder sin selvbestemmelse og fortsætter med at leve sit liv, som den enkelte beboer ønsker. At Louise Mariehjemmet videreudvikler sin høje faglig viden i omsorg Personalets opgave De aktiviteter / projekter som er startet op i foregående år fortsættes. Alle gør en aktiv indsats for at få TEAMet til at fungere. Vi er ikke eksperter, men vi kan lære af erfaring og af hinanden. Mål At integrere kvalitet og kontakt i det daglige arbejde, forstået som aktive valg. At alle medarbejdere oplever succes med deres projekt. Metode Se beskrivelse på siden 8. Resultat At beboere, pårørende og medarbejdere er tilfredse. At blive set i lokalområdet. Velfungerende TEAM. En velfungerende arbejdsdag. Succeskriterium At beboerne oplever at blive hørt og at de ønsker som fremføres også bliver taget til efterretning og opfyldes i det omgang der er muligt. Dette sikres gennem 1. punkt på dagsorden for bruger- og pårørenderåd. 2. kontaktpersonerne samtaler med beboerne, hvor de ønsker som fremføres videregives til teamets SPOK person. Informationer udveksles under teammøderne. 3. Spok s opgave er at videreføre dem i praksis. 4. Kontaktpersonen sørger for at de spørgeskemaer som er i huset bliver gennemgået med den enkelte beboer. Virksomhedsplan 2014 15
Pårørendes tilfredsheds måles gennem fravær af klager/bekymringer. Pårørendes bekymringer prioriteres og skal løses til bedst mulig tilfredshed. Ledelsen informeres løbende om pågående opgaveløsninger. Bekymringerne kommer til personalets kendskab via Bruger- pårørenderåd, hvor SPOK videreformidler de enkeltes ønsker til kontaktperson/team. Eller via Kontaktperson/Team hvor opgaveløsning sker. Hvis beboere eller pårørende henvender sig direkte til forstander videreformidles dette til Team/kontaktperson for udarbejdelse af løsning. At 75% af teamene har opfyldt det mål man selv har udarbejdet, dvs. 5 af de 7 teams. Evaluering udføres af ledelsen. At 90% af alle vurderinger og evalueringer i journalen er gennemført inden deadline. Dette evalueres gennem journalgennemgang hvert kvartal af sygeplejerske. Evalueringen gælder, plejeplaner, handleplaner og pleje og omsorgsoversigt (=døgnplan og helhedsvurdering). Resultatet vil hæftes til teamet og ikke den enkelte medarbejder. Arbejdsglæde måles ud fra Teamudviklingsskemaer og Mus samtaler. Alle skemaer skal afspejle et godt arbejdsmiljø samt udviklingspunkter. Evaluering af skemaer er et ledelsesansvar og gøres løbende under året. Ansvarlige Det enkelte team for det enkelte projekt Forstander og Teamledere for processen Mariehønerne på forsiden skal forestille et optimalt TEAM. Det består af forskellige slags Mariehøner. De har forskellige interesser og forskellige styrker og svagheder. De kompletterer hinanden, og får pga. dette et arbejde som stimulerer, og et resultat med synergieffekt. Maria Hedin August 2013 Virksomhedsplan 2014 16