Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der imidlertid bemærkelsesværdige forskelle i produktivitetsudviklingen. Hvis det er muligt at finde forklaringen på, hvorfor nogle brancher klarer sig markant bedre end andre, kan det være en indgang til at løse Danmarks produktivitetsudfordring. Nogle af de mest produktive brancher kan findes inden for industri og engroshandel. Det skyldes eksempelvis en høj andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse, øgede investeringer i it-kapital samt en regulering, der i mindre grad hæmmer konkurrencen, end det f.eks. er tilfældet indenfor detailhandel og byggeri. Af politisk konsulent Claudia Westh Lonning og chefkonsulent Allan Sørensen. Forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Store forskelle i produktiviteten på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995-0 var samlet set på,5 pct. i de private erhverv. En opdeling af den private sektor på ni hovedbrancher viser, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995-0 svinger fra et fald på, pct. i erhvervsservice til en vækst på 5,6 pct. indenfor finansiering og forsikring.
Produktivitetsvækst, 995-0 005 priser, kædede værdier, gns. årlig vækstrate Finansiering og forsikring Information og kommunikation Industri Råstofindvinding Landbrug, skovbrug og fiskeri Handel og transport mv. Bygge og anlæg Forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Private erhverv Hele økonomien -6 - - 0 6 8 Anm.: Private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter samt kultur og fritid Kilde: Danmarks statistik Information, kommunikation, industri m.fl. trækker væksten op Det er primært virksomheder indenfor information og kommunikation, finansiering og forsikring samt industrien, der har trukket væksten op. Der er dog betydelige forskelle i produktivitetsudviklingen i underbrancherne til de enkelte hovedbrancher. Mens eksempelvis stort set alle underbrancher af information og kommunikation samt finansiering og forsikring har hevet produktivitetsvæksten op, er billedet i eksempelvis industrien og servicesektoren mere blandet. Industrien Viden deler udviklingen Viden deler udviklingen Produktivitetsvæksten i industrien er aftaget markant siden 995. Stort set alle underbrancher har oplevet en væsentligt mindre produktivitetsfremgang end tidligere, men hvor udviklingen i nogle underbrancher har været decideret negativ, har der i andre været pæn fremgang. En af forklaringerne på denne forskel kan skyldes, at nogle virksomheder har indrettet sig, så de bedre kan tilegne sig og udnytte ny viden. På tværs af de underbrancher i industrien er der en positiv sammenhæng mellem andelen af de ansatte med en lang videregående uddannelse og produktivitetsvæksten. Der kan være ikke ubetydelige udfordringer forbundet med at måle produktivitetsudviklingen i en række brancher. Men trods denne usikkerhed, kan man ikke komme udenom, at der er ganske store forskelle mellem brancherne.
Mange højtuddannede øger produktiviteten Gns. årlig produktivitetsvækst 995-008 og andelen af de ansatte med lang videregående udd. Produktivitetsvækst, pct. 5 Elektronikindustrien Kemisk industri Medicinalindustrien Maskinindustrien 0 0 5 0 5 0 5 0 - Metalindustrien - Kilde: Danmarks statistik Andel af ansatte med lang videregående udd. i pct. Højtuddannede skaber øget produktivitet Det er velkendt, at velplacerede højtuddannede skaber øget produktivitet - både via jobfunktionen i sig selv, men typisk også via spill-over til andre jobfunktioner. Yderligere er der sammenhæng mellem andelen af højtuddannede og virksomhedernes investeringer i forskning, udvikling og innovation. En undersøgelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen foretaget af Damvad viser, at F&U-aktive virksomheder har 5 pct. højere produktivitet end de ikke-aktive samt at øgede investeringer i F&U med én procent øger produktiviteten per medarbejder med 0,5 pct. Evnen til at udnytte ny viden er sandsynligvis en af forklaringerne på, hvorfor det i højere grad er lykkedes for eksempelvis maskinindustrien end for metalindustrien at øge produktiviteten. Byggeri Regulering hæmmer produktiviteten inden for byggeriet Regulering hæmmer produktiviteten? Inden for f.eks. bygge- og anlægsbranchen har produktivitetsudviklingen været aftagende over en længere periode. Bidragene til produktiviteten fra investeringer og uddannelsesniveau har været svagt positive, mens udviklingen i totalfaktorproduktivitet har bidraget negativt Velvidende at der kan være målemæssige udfordringer, er denne negative udvikling slående. Det samme gør sig gældende for den enorme forskel, der er blandt byggeriets delsektorer.
Produktivitetsvæksten fordelt på årsager, 966-00 Bygge og anlæg 0-0 - Nybyggeriet har haft pæn positiv vækst - Kilde: Danmarks Statistik 966-980 980-995 995-00 It-kapitalintensitet (software samt informations og kommunikationsudstyr) Anden kapitalintensitet (maskiner bygninger og transportmidler) Arbejdskraftkvalitet (uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken) Totalfaktorproduktivitet (innovation, tekniske fremskridt og bedre organisation) Den samlet set negative udvikling i produktiviteten i bygge- og anlæg fra 995-009 dækker over, at nybyggeriet har haft en vækst på næsten to pct. om året, mens der både for anlægsvirksomhed samt reparation og vedligeholdelse mv. har været faldende produktivitet siden 995. Produktiviteten er faldet mest inden for anlægsvirksomhed. - Produktivitetsvækst i bygge og anlæg, 966-009 Gns. årlig vækstrate, 005 priser, kædede værdier Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse af bygninger Anlægsvirksomhed -5 - - - - 0 966-995 995-009 Kilde: Danmarks Statistik Prisfastsættelse af materialer og ydelser Det fremhæves ofte, at den negative udvikling i totalfaktorproduktiviteten på bygge- og anlægsområdet i nogen grad kan henføres til, at prisfastsættelse af materialer og ydelser ofte sker meget rigidt gennem overenskomstsystemerne, hvilket kan hæmme konkurrencen og dermed produktiviteten. Et andet forhold, der ofte fremhæves, er, at byggelovgivningen er præget af talrige eksempler på krav om særlige tekniske standarder, mærkninger, bestemte autorisationer mv. der hindrer adgangen for udenlandske aktører og produkter. Er der her tale om særlige branchevilkår, der har til formål at sikre
danske arbejdspladser - men som i praksis også skader konkurrencen og i sidste ende produktiviteten i branchen? Derudover består håndværkerbranchen primært af små og lokalforankrede enheder, og det i sig selv kan måske begrænse mulighederne for at opnå stordriftsfordele og dermed hæmme produktivitetsudviklingen. Investering i itkapital, international konkurrence og innovation Handelssektoren Investering i it-kapital, international konkurrence og innovation. Handelssektoren dækker engros- og detailhandel. På en række områder er engros- og detailhandlen sammenlignelige, men rent produktivitetsmæssigt har de udviklet sig temmelig forskelligt. Inden for engroshandel er produktiviteten i gennemsnit steget med to pct. om året i perioden fra 995 til 0, inden for detailhandlen har den tilsvarende produktivitetsudvikling været på 0, pct. om året. Nogle af årsagerne til forskellen på de to brancher skyldes, at engroshandlen har været bedre til, at investere i it-kapital, mens detailhandlen har slidt så meget på kapitalapparatet, at det bidrager negativt til produktivitetsudviklingen.,0 Store forskelle i produktivitetsudviklingen inden for handelssektoren Gns. produktivitetsudvikling 995-008, fordelt efter vækstårsager,5,0,5,0 0,5 0,0-0,5 -,0 Totalfaktorproduktivitet Uddannelsesniveau Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde: Danmarks Statistik Detailhandel Engroshandel En stor del af forskellen kan muligvis også forklares ved, at engroshandlen i langt højere grad befinder sig på et globalt marked, mens detailhandlen i langt højere grad er lokalt forankret og dermed mindre udsat for konkurrence fra udenlandsk side. Ineffektive grossister, der ikke er konkurrencedygtige i forhold til nationale og internationale engrosvirksomheder, vil i langt højere grad blive presset ud af markedet. Det stiller store krav til innovation og forbedringer af forretningsmodeller og - processer. 5
Reguleringen af detailhandelen trækker produktiviteten ned Endelig kan en af forklaringerne være, at detailhandlen er underlagt planloven, der bl.a. regulerer butikkernes størrelse. Planloven har blandt andet til formål at fremme udvikling i bymidten i mange af de mindre og mellemstore byer. Planloven medfører samtidig, at store danske såvel som udenlandske butikskæder ikke kan etablere sig og tage konkurrencen op med de mindre butikker. Det er formentlig i de store butikskæder, at der kan opnås stordriftsfordele, og hvor det er mest rentabelt at investere i bedre butiksfaciliteter, moderne kasseapparater og itløsninger, herunder også e-handel. Derfor synes det særdeles interessant at beskæftige sig med planlovens betydning for produktiviteten i branchen. Interne og eksterne faktorer præger produktiviteten Danmark op i gear Mange veje til øget produktivitet Der er mange områder at tage fat på, hvis produktiviteten skal løftes. På den ene side er der tale om interne forhold f.eks. ansættelse af højtuddannede, investering i it-kapital, produktinnovation, ledelse, mv., som virksomhederne selv er herrer over. På den anden side er der de eksterne forhold i form af de rammevilkår, virksomhederne er underlagt, der er dikteret af offentlige myndigheder. Hvis Danmark skal op i gear, skal de mindre produktive virksomheder lære af de produktive. Vi skal have sat spot på de gode løsninger og på de tiltag, der virker. Samtidig er det nødvendigt, at der bliver luget ud i de mange regler, der hæmmer produktiviteten. 6