Hvidbog. Forslag til Råstofplan 2012. Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Hvidbog Forslag til Råstofplan 2012 Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Indhold Hovedgruppe navn Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Debatoplæg til Råstofplan 2012 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur Råstofindvinding og natur Råstofindvinding og drikkevand Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Udlæg af graveområder - Frederikshavn kommune Udlæg af graveområder - Hjørring kommune Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune - Gøttrup Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild Udlæg af graveområder - Morsø kommune Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Udlæg af graveområder - Rebild kommune Udlæg af graveområder - Vesthimmerland Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære Udlæg af graveområder - Aalborg kommune 20. december 2011 Side 1

Indsigelsesoversigt Navn: Adresse: By: Erhvervsvirksomheder Anders Olesen Grønnegade 18 9690 Fjerritslev Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretnin Grønnegade 18 9690 Fjerritslev Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretnin Grønnegade 18 9690 Fjerritslev Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretnin Grønnegade 18 9690 Fjerritslev Dangrus Aps v/niki Kristensen Evaholmvej 24 9600 Års Dansk Procesteknologi Koldsmindevej 21 9240 Nibe DIC v/arne E. Jørgensen Nørrehedevej 27, Tange 8850 Bjerringbro ICK Miljø Aps Tingvej 29 8210 Århus V. Jørgen Hedemand Døstrupvej 110 9500 Hobro Pipers Teglværk A/S, Gandrup Teglværk Teglværksvej 41 9362 Gandrup Pipers Teglværker A/S Teglværksvej 41 9362 Gandrup Sejlstrup Entreprenørforretning A/S Risgårdsvej 64 9480 Løkken Sindbjerg Grusgrav ApS Nørrealle 30 7980 Vils Svend Aage Christiansen A/S Høngårdsvej 36 9750 Østervrå Svend Aage Christiansen A/S Høngårdsvej 36 9750 Østervrå Svend Aage Christiansen A/S Høngårdsvej 36 9750 Østervrå Vognmand Ole Fogh Larsen Romdrupvej 47 9270 Klarup Aalborg Portland A/S v/preben Andreasen Rørdalsvej 44 9100 Aalborg Kommuner Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Brønderslev Kommune Rådhusgade 5 9330 Dronninglund Frederikshavn Kommune Rådhus Alle 100 9900 Fredshavn Hjørring Kommune Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing M Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Rebild Kommune Hobrovej 88 9530 Støvring Thisted Kommune Kirkevej 9 7760 Hurup Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars 20. december 2011 Side 1 af 3

Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Års Nibe Bjerringbro Århus V. Hobro Gandrup Gandrup Løkken Vils Østervrå Østervrå Østervrå Klarup Aalborg Brønderslev Dronninglund Fredshavn Hirtshals Aabybro Aabybro Hobro Hobro Nykøbing Mors Nykøbing M Nykøbing Mors Nykøbing Mors Støvring Hurup Aars

Navn: Adresse: By: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Aalborg Kommune Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Organisationer, foreninger m. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Danmarks Naturfredningsforening, Aars-Aalestr Sjøstrupvej 63 9600 Aars Danmarks Naturfredningsforening, Brønderslev Åkærvej 24 9340 Aså DN Jammerbugt Idrætsvej 8, Biersted 9440 Aabybro DN Jammerbugt Ove Albrektsen Bejstrupvej 169 9690 Fjerritslev DN Mariagerfjord - Kaj Edlund DN Mariagerfjord Steffen Elmose Oxendalen 24 9550 Mariager DN Samrådet i Nordjylland Halsvej 246 9310 Vodskov DN-Mariagerfjord v. Steffen Elmose Døstrup Landsbyråd v/lisbeth Sørensen Døstrupvej 145 9500 Hobro Lars Schönberg-Hemme, DN Brønderslev Åkærvej 24 9340 Aså Samrådet i Nordjylland DN v/ Thorkild Kjeldsen, Halsvej 246 9310 Vodskov Statslige myndigheder Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Øvrige Anette og Lars Egelund Nørmark Sørensen Sdr. Ultrupvej 29 9500 Hobro Anne-Kirsten Mose og Stig Præst Andersen Sønder Ulstrupvej 34 og 36 9500 Hobro Arne Jensen Espelunden 7, Grindsted 9310 Vodskov Bent Thomassen 9550 Mariager Birgitte Lauritzen og Jens Ole Sørensen Sønder Ulstrupvej 32 9500 Hobro Carsten Hansen Randersvej 18 9550 Mariager Claus Kongstad Gunderupvej 99 9260 Gistrup Claus Neimann Søagervej 8 9500 Hobro Egon Thorsgaard Hobrovej 7B 9550 Mariager Ernst F. Hyllested Karen Palsgårds vej 14 9280 Storvorde Ernst F. Hyllested Karen Palsgårds vej 14 9280 Storvorde Frederik Neergaard-Petersen Randersvej 30 9550 Mariager Fredrik Neergaard-Petersen Randersvej 30 9550 Mariager H. K. og J. C. Hanson-Nortey, v/edc Morten Kro Jernbanegade 8 9460 Brovst Hans-Jørgen Kirstein Pajhede Skov, Søhedenvej 120 9750 Øster Vrå Jens J. Hammer Vest Hemvej 13 9550 Mariager John og Helle Hansen Gøttrupvej 3 9690 Fjerritslev Jørn Sørensen Blærevej 35 8600 Aars Kathrine Djernis Søheden 192 9750 Østervrå 20. december 2011 Side 2 af 3

Aars Nørresundby København Ø Aars Aså Aabybro Fjerritslev Mariager Vodskov Hobro Aså Vodskov Aalborg Øst Hobro Hobro Vodskov Mariager Hobro Mariager Gistrup Hobro Mariager Storvorde Storvorde Mariager Mariager Brovst Øster Vrå Mariager Fjerritslev Aars Østervrå

Navn: Adresse: By: Kathrine Djernis Søhedenvej 192 9750 Østervrå Kim Blaabjerg Gothersgade 17, 1.tv 8700 Horsens Kirsten og Fritz Kilian Randersvej 17 9550 Mariager Knud Erik Grud-Leth Blærevej 31 9600 Aars Lars og Lisbeth Erikslev Sønder Ulstrupvej 26 9500 Hobro Marianne og Jørgen Møller Eriksen Blærevej 37 9600 Aars Michael Pedersen og Soraya Damholdt Mona Bojer Ålborgvej 989, Årup 9760 Vrå Niels Jørgen Laursen Sdr. Ulstrpvej 24 9500 Hobro Ove og Helle Dalum Sønder Ulstrupvej 20 9500 Hobro Ove og Vibeke Neimann Sønder Ulstrupvej 28 9500 Hobro Palle og Lotte Støttrup Nielsen Svenstrupvej 3 9600 Aars Robert og Vinni Aden Blærevej 39 9600 Aars Svend Krebs Blærevej 45, Troelstrup 9600 Aars 20. december 2011 Side 3 af 3

Østervrå Horsens Mariager Aars Hobro Aars Vrå Hobro Hobro Hobro Aars Aars Aars

Oversigt over henvendelser Udsagn: Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 A 92 Erhvervs- og Byggestyrelsen EBST har ingen bemærkninger til denne høring. Styrelsens bemærkninger tages til efterretning. B 119 Hjørring Kommune Det er Hjørring Kommunes generelle vurdering at råstofplanen bør revideres, da afgørelser i Naturklagenævnet m.v. har bevirket, at retningslinier i Råstofplanen ikke længere er gyldige. Der bør samtidig være mulighed for at få nye områder med i planen, således at efterfølgende tillæg til planen minimeres. I kommuner som Hjørring, hvor forsyningen med sand, grus og sten er ringe, er det vigtigt at nye områder - selv de helt små - kan inddrages i planen, da det letter administrationen. C 124 DN Samrådet i Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland takker for debat oplægget "Råstofplan 2012", der er udsendt i høring af Region Nordjylland. Vi ønsker hermed at bidrage til oplægget. Danmarks Naturfredningsforening mener, at en god planlægning er en planlægning alle myndigheder tager ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, så der ikke i den 4-årige planperiode gives dispensationer til ændringer for de udlagte Råstofområder. Ligeledes ønsker vi at anføre, at DN er imod indvinding af råstoffer i områder, der ikke er udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele arbejdet i planprocessen. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Vurdering: Retningslinie 3 om indvinding uden for de udlagte graveområder er en skærpelse i forhold til hvad der gjaldt i de tidligere amters regionplaner. De tilfælde, hvor der er givet samtykke til tilladelse, er indskrænket til kun at omfatte begrænsede indvindinger i tid eller areal, og altid indenfor eller i umiddelbar tilknytning til eksisterende indvindinger. Retningslinien betyder betyder på den anden side, at der ikke kan åbnes en ny, længerevarende virksomhed eller gives tilladelse til større udvidelser i tid eller areal af eksisterende intensive indvindinger, uden at det sker gennem et tillæg til råstofplanen, og altså med den offentlighedsprocedure, der følger heraf. Bemærkningerne tages til efterretning. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 1

Debatoplæg til Råstofplan 2012 A 111 Vejdirektoratet Adgang til hovedlandeveje Adgangsmæssigt vil Vejdirektoratet umiddelbart ikke stille sig i vejen for udnyttelsen af råstofferne, så længe det ikke drejer sig om direkte adgange til motorvejene. Der skal indsendes en konkret ansøgning i hvert enkelt tilfælde, hvorefter tilladelsen vil blive givet på vilkår. Eksempelvis vil der være krav om faste belægninger et passende stykke ind på råstofområdet for at undgå, at der slæbes ler, jord og sand ud på Vejdirektoratets veje. Bemærkningerne tages til efterretning. Det er kommunernes opgave i administrationen at opstille konkrete krav til den enkelte indvindingstilladelse, herunder fastlæggelse af adgangsveje og afstandskrav i samarbejde med den pågældende vejmyndighed. Vejbyggelinjer langs hovedlandeveje Vejbyggelinjemæssigt vil Vejdirektoratet ved den endelige godkendelse af råstofindvindingerne kræve, at der ikke graves "helt ud til vejskel" for at sikre fornødne muligheder for vejudvidelse og for at undgå behov for opstilling af autoværn. B 115 Jammerbugt Kommune Retningslinie 6 og 8 Retningsline 6 og 8 i råstofplan 2008, bliver ikke videreført i Råstofplan 2012, p.gr.a. Naturklagenævnets afgørelse vedr. Regions Sjællands Råstofplan 2008 og By- og Landskabsstyrelsen notat "Regionernes råstofplanlægning på land" af november 2010. Det er hensigtsmæssigt, at planlægningen efter råstofindvinding varetages af kommunerne, som står for den øvrige planlægning under landplandirektiverne. Beskyttelse af grundvand bliver varetaget i forb. med Vandplaner og Indsatsplaner for OSD områder. Fra forskellig side er der udtrykt bekymring for at kommunerne ikke kan løfte denne opgave. En sådan bekymring er ubegrundet. Bekymringen tager udgangspunkt i, at kommunerne ikke er kompetente til at løse opgaven og/eller at kommunerne vil tilsidesætte beskyttelseshensyn til fordel for andre hensyn. Ingen af delene er tilfældet. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Den endelige vedtagelse af Råstofplan 2012 er afhængig af mængden og karakteren af de bemærkninger, der indkommer i 2. offentlighedsfase. Det kan ikke forventes at vedtagelsen vil ske inden juni 2012, men først i løbet af efteråret 2012. Den helt særlige retningslinie 8, der ikke bliver en del af Råstofplan 2012, kan være inspiration for kommunerne i behandling af ansøgninger: at det er muligt at stille vilkår om årstidsbegrænsning. D.v.s. at kommunen som tilladelses myndighed kan vælge at tidsbegrænse en indvinding, når det sker på baggrund af en interesseafvejning efter Råstoflovens 3 (formålsparagraffen). Helhedsplan og Råstofplan 2012 Revision af helhedsplanen (Kommuneplan 2011) skal være afsluttet i december 2012. Det er derfor vigtigt, at tidsplanen for Råstofplanen holder, så der foreligger en endelig Råstofplan i juni 2012. C 124 DN Samrådet i Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Den Regionale Råstofplan skal opstille disse generelle retningslinier eller vejledninger for råstofgravningen og efterbehandlingen. - Ingen gravning under grundvandsspejlet. - Krav til en effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne, så de enkelte kvaliteter kun bruges, hvortil det er teknisk nødvendigt. Herved spares "sjældne" råstoffer til den rigtige udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning af Vurdering Ifølge råstofloven og Naturklagenævnets afgørelse af 9. marts 2010 kan Regionsrådet ikke i deres planlægning opstille retningslinier der binder kommunerne i deres vilkårsfastsættelse i tilladelser efter råstofloven. Til gengæld er der foretaget en miljøvurdering af de udlagte 3. september 2012 Side 2

Debatoplæg til Råstofplan 2012 råstofferne og gennem retningslinier i råstofplanen, som kommunerne skal føre tilsyn efter. Styringen af brugen af de forskellige kvaliteter af råstoffer skal ikke overlades til markedskræfterne. - Krav om etapeopdelinger i større råstofområder. Hver etape skal gøres færdig inden der åbnes nye områder eller nye delområder. - Overordnede retningslinier/vejledninger for gode efterbehandlingsplaner med formål for retablering, visualisering af området efter afgravning, tidsplaner, økonomisk sikkerhedsstillelse for at planens opfyldes. Derved kan der stilles ens overordnede krav i alle regionens kommuner. - Certificering af råstofindvinderne for at sikre, at indvinding og efterbehandling altid sker i henhold til de tilladelser, der gives af myndighederne og til det formål hvortil råstoffet er nødvendigt. D 125 ICK Miljø Aps Med tak for modtagelsen af "oplæg til debat om råstofplan for 2012", fremsættes herved nogle tanker i form af følgende bemærkninger til brug for idefasen. Tilførsel af fremmed jord til grusgrave: For at minimere transportarbejdet, kunne det tænkes at være en fordel hvis der kunne åbnes op for tilførsel af fremmed jord til grusgrave, hvor lokale forhold og hensyn iøvrigt tilsiger det kan arrangeres bæredygtigt uden øget risiko for grundvandsforekomsten. Derved kan arrangeres returkørsel hvorved mængden af lastbiltransport ved udskiftningsarbejder stort set kan halveres. Tilførsel af fremmed jord bør naturligvis ske under kontrollerede former, og på vilkår som det også i særlige tilfælde kan ske nu på dispensation. I øjeblikket er det vores indtryk at ren jord distribueres hvor som helst hen og udlægges på markarealer og at dette ikke kræver særlig dispensation eller tilladelse. Det er også vores indtryk at jordstrømmene ikke følges nærmere. Derved vil landskabstopografi og undergrundens beskaffenhed ændres noget tilfældigt over tid. Desuden kunne jord tilført på den måde i princippet risikere at blive udlagt på arealer der ville være mere følsomme end arealer med grusgrave. Rent jord kunne i stedet tænkes tilføres grusgrave. Jorden kunne udnyttes og udlægges som beskyttende lag. Mindre rent jord kunne placeres særskilt ovenpå ren jordmembranm, eller i særskilte depoter udenfor grusgrave. Med rettidig omhu kunne dette tænkes at medvirke til minimering aftransportarbejdet. graveområder i råstofplanen, og heri præsenteres de overvejelser, Regionsrådet har lagt til grund for udlægget. Styring af udnyttelsen af råstofforekomster efter deres kvalitet er, i henhold til råstofloven 4 overladt til Miljøministeren. Markedskræfterne kan på regionalt plan styres ved at lave en "stram" plan, hvor der kun er lagt graveområder ud så ressourcerne kun rækker få år frem. Denne situation er ikke holdbar, og kan medføre at de "gode" råstoffer bruges der hvor ringere kvaliteter kunne være brugt. Forslaget afvises af Regionsrådet. Vurdering: Rent fremmed jord tilføres allerede i dag efter dispensation fra jordforureningslovens 52 til råstofgrave rundt I Region Nordjylland, og hvordan regionen administrerer denne lovgivning er beskrevet i Råstofplanens retningslinie 7. Med hensyn til tilladelsesperiode, om den skal være længere end 10 år eller med anvendelse efter indvinding, er det kommunerne, der tager stilling til dette i deres vilkårsfastsættelse i forbindelse med behandlingen af den enkelte ansøgning. Bemærkningerne tages til efterretning. Tilladelsesperiode: Man burde måske overveje at give eksisterende grave tilladelse for længere perioder ad gangen end 10 år, det burde aflejre større mulighed for planlægning og for at minimere indvindingsarbejdets og transportarbejdets miljø belastning. Sikring af drikkevand: Man kunne måske overveje at anvende overjord og lerjord som beskyttende membraner hvor det kunne findes fornuftigt, da gennemstrømningshastighed i disse jordarter er langsommere end i sand og grus. Anvendelse efter indvinding: Efter indvinding kunne nogle arealer eventuelt anvendes som 3. september 2012 Side 3

Debatoplæg til Råstofplan 2012 boligarealer, industriarealer, rekreative arealer, landbrugsarealer eller andet, særligt hvis de er i nærhed af byområder. Måske kunne arealer allerede i graveplanerne tænkes grundmodnet for fremtidigt byggeri, eller anden ønsket anvendelse. Hvis gravning og efterbehandlingen tilrettelægges derefter bør der kunne forberedes og sikres forsvarlig klargøring til den efterfølgende anvendelse, og sikring afgrundvandsmagasiner. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 4

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) A 111 Vejdirektoratet Vejdirektoratet har via mail den 3. januar 2011 modtaget skrivelse vedr. indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2012 for Region Nordjylland. Idéer, forslag og bemærkninger til redegørelsen skal fremsendes inden den 11. marts 2011. Behov for større råstofmængder til vejformål Regeringen og folketingets partier har i 2009 indgået en aftale om dels de overordnede rammer og principper for udviklingen af en grøn transportpolitik i de kommende år, dels en række konkrete initiativer på transportområdet. Med aftalen og de efterfølgende transportforlig er der truffet beslutning om etablering af en række vejprojekter, hvilket betyder en meget markant vækst i Vejdirektoratets anlægsaktiviteter i de kommende år og dermed efterspørgslen på råstoffer til vejformål. For Nordjylland er der truffet aftale om forskellige planlægningsmæssige undersøgelser af store anlægsarbejder, som dog endnu ikke er endeligt vedtaget. Her tænkes på: - VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse, - Forundersøgelse for en udbygning af rute 26 og 35 mellem Hanstholm og Herning, - Forundersøgelse for etablering af en omfartsvej ved Brovst, Halvrimmen og Arentsminde. Hvis der i de kommende transportforlig træffes aftale om at realisere disse projekter, kan der efter Vejdirektoratets meget foreløbige skøn blive behov for op til 3 mio. kubikmeter sand og grus alene til disse anlægsarbejder. Region Nordjylland bør i sin Råstofplan 2012 tage højde for et muligt væsentligt øget forbrug af råstoffer til vejformål. Vurdering: Region Nordjylland har registreret Vejdirektoratets planer for anlægsaktiviteter i de kommende år, og har bemærket at specielt anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse i én af de to vestlige linieføringer medfører et større behov for tilførsel af fyldmaterialer nord for Limfjorden. Der er i dette område kun begrænsede ressourcer af sand, og det vil derfor være en opgave i råstofplanlægning at finde nye forekomster med det formål at begrænse transporten. Forsyningen med fyldsand til den tredje Limfjordsforbindelse bliver et planlægningstema frem til den næste revision af råstofplanen i 2015. B 106 Aalborg Kommune Hermed fremsendes Aalborg Kommunes bemærkninger til Region Nordjyl-lands oplæg til debat om en ny råstofplan. Regionens hovedspørgsmål i forbindelse med debatfasen til Råstofplan 2012 er, om der er udlagt tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende års behov. Spørgsmålet er overordnet set vanskeligt at besvare, idet det forudsætter kendskab til, hvordan efterspørgslen bliver i de kommende år. Aalborg Kommunes indtryk er, at der i kommunen generelt set er udlagt et passende antal råstofområder. Dog har Aalborg Kommune fået henvendelser fra teglværksbranchen om bekymring for den fremtidige forsyningssituation for teglværksler. Det er i den forbindelse påpeget, at nogle af de allerede udlagte lerområder indeholder ler med indhold af skadelige mineraler, der gør dem uegnede til teglproduktion. Aalborg Kommune opfordrer til, at regionen udtager de områder, der ikke er egnet til indvinding og i stedet får kortlagt og udlagt nye graveområder, der reelt kan indgå i sikring af forsyningen til teglværkerne. Vurdering: I henhold til hvidbogen for Råstofplan 2008 forpligter regionen sig til i samarbejde med de berørte kommuner og de respektive teglværker at opstille en plan for den fremtidige indvinding af ler. Siden Råstofplan 2008 blev vedtaget er to teglværker lukket i Region Nordjylland, og der har været nedgang i indvindingen af ler generelt. Der er udlagt 24 graveområder med ler i Region Nordjylland, men med de seneste teglværkslukninger skal det vurderes, om der er behov for en større revision af disse udlæg. Som følge af mere presserende opgaver med hensyn til sand/grus/sten-indvindingen er planlægningen af den fremtidige lerindvinding udskudt til efter Råstofplan 2012 er vedtaget. Det besluttes, at strukturen for udlæg af graveområder til lerindvinding bliver et planlægningstema frem til den næste revision af råstofplanen i 2015. B 109 Thisted Kommune I Oplæg til debat om råstofplan 2012 stiller Region Vurdering: 3. september 2012 Side 5

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Nordjylland en række spørgsmâl om følgende: Optimal udnyttelse af râstoffer: I Thisted Kommune er der givet flere tilladelser til fornyet indvinding i allerede eksisterende råstofgrave, hermed fremmes en optimal udnyttelse, uden at der foretages nye store arealmæssige indgreb i landskabet. De tilgrundliggende ansøgninger har blandt andet været begrundet i det forhold, at der under den nuværende indvinding er fundet hidtil upåagtede råstofforekomster, som det på nuværende tidspunkt er skønnet rentabelt at indvinde. Også her ville en nærmere råstofkortlægning og vurdering af de enkelte råstofforekomster, samt udarbejdelse af behovsanalyser hos forbrugerne være formålstjenlig. Afklaring af nuværende interesseområder: For Thisted Kommunes vedkommende drejer det sig især om udlagte interesseområder til lerindvinding, hvor det fremtidige arealmæssige omfang skal afklares i et samarbejde mellem industri, kommune og region. Decentral struktur: I Thisted Kommune er der allerede i dag i stor udstrækning en decentral struktur (mange mindre råstofgrave), som også Region Nordjylland lægger op til i oplægget. Sammenfatning: Øget råstofkortlægning og løbende behovsanalyser hos forbrugerne af råstoffer bør have en høj prioritet i den kommende Ràstofplan 2012. I henhold til hvidbogen for Råstofplan 2008 forpligter regionen sig til i samarbejde med de berørte kommuner og de respektive teglværker at opstille en plan for den fremtidige indvinding af ler. Siden Råstofplan 2008 blev vedtaget er to teglværker lukket i Region Nordjylland, og der har været nedgang i indvindingen af ler generelt. Der er udlagt 24 graveområder med ler i Region Nordjylland, men med de seneste teglværkslukninger skal det vurderes, om der er behov for en større revision af disse udlæg. Som følge af mere presserende opgaver med hensyn til sand/grus/sten-indvindingen er planlægningen af den fremtidige lerindvinding udskudt til efter Råstofplan 2012 er vedtaget. Strukturen for udlæg af graveområder til lerindvinding bliver et planlægningstema frem til den næste revision af råstofplanen i 2015. B 110 Mariagerfjord Kommune Udvalget for Teknik og Miljø har i møde den 7. marts 2011 behandlet sag vedrørende ovennævnte og fremsender hermed kommunens anbefalinger og kommentarer. Kommunens anbefalinger og kommentarer til debatoplæg om Råstofplan 2012 tager konkret afsæt i den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune: "At der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, arbejde og leve". Der er i kommunens overvejelser lagt særlig vægt på, at regionens råstofplanlægning ikke må være til hindring for øget bosætning. Endvidere skal kommunens anbefalinger og kommentarer ses i forlængelse af kommunens anbefalinger til Region Nordjylland i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan 2008. Ressource Mariagerfjord Kommune har i perioden 2006-2009 været regionens vigtigste leverandør af sand, sten og grus, idet der i perioden er indvundet 750.000-1.000.000 m3. Der er i samme periode også indvundet en mindre mængde ler til teglproduktion. Mængden af indvundne materialer har været faldende siden Ca. 2007. Vurdering: Vurderingen af de enkelte graveområder henvises til afsnit om udlæg af graveområder i Mariagerfjord Kommune. Graveområderne i Mariagerfjord Kommune indeholder, sammen med graveområderne i Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune ca. 90 % af de kendte forekomster af kvalitetsmaterialer af sand/grus/sten i Region Nordjylland. Udlæggene i Mariagerfjord Kommune udgør derfor et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at udlægge arealer til 24 års indvinding. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Regionen vurderer, at der er behov for udlæg af yderlige graveområder. Det drejer sig en udvidelse af graveområdet ved Gunderup syd for Mariager og udvidelse af et område ved Sdr. Onsild. Det er efter Mariagerfjord Kommunes opfattelse af stor betydning, at nye graveområder udlægges, hvor der er kendskab til at geologien er vigtige forekomster og ikke hvor der er indvindere eller jordejere, der har interesse i at der 3. september 2012 Side 6

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) skal indvi.ndes. Mariagerfjord Kommune vil ikke forholde sig konkret til nye graveområder på nuværende tidspunkt, men i stedet afvente regionens argumentation for behovet, den endelige afgræsning og regionens miljørurdering. Situationen i dag er, at indvinding i graveområdet ved Tisted, som blev udlagt af Nordjyllands Amt i 2006, ikke er påbegyndt, og at der i området Tofte ved Hobro er betragtelige arealer, som man ikke er begyndt at grave i. Mariagerfjord Kommune har en interesse i at graveområdeme bliver udnyttet i takt med at de bliver udlagt. Det er i kommunens egen planlægning interessant at vide, hvor længe området ved Tofte er reserveret til råstofindvinding, da det på sigt kunne være i den retning Hobro by skulle ekspandere. For borgere, der er nabo til en grusgrav eller bliver generet af transporten relateret til et graveområde, er det også af stor betydning at have en idé om, hvor længe man kan forvente der skal indvindes råstoffer i området. Mariagerfjord Kommune anbefaler, at der ikke udlægges nye områder, hvis der ikke er et behov herfor indenfor en rimelig tidshorisont, at der lægges stor vægt på at behovet for udlæg af nye områder dokumenteres, at det overvejes om området ved Tisted skal udtages af råstofplanen, og at der gives en frist for eller tilkendegivelse om, hvornår området ved Tofte skal ophøre som graveområde, B 114 Rebild Kommune Øvrige ønsker og kommentarer til Råstofplan 2012 Ifølge regionens debatoplæg tegner Rebild Kommune sig for de største restressourcer af produktgrupperne andet (fyld og bundsand mv.) og sten (>2 mm), og for de tredjestørste forekomster at betonsand hhv. stabilgrus. Det er ligeledes Rebild Kommunes opfattelse, at udpegningen af flere graveområder i kommunen for tiden er unødvendig, eftersom den opsummerede udnyttelige restressource svarer til det fremskrevne behov i perioden 2013-2037. Rebild Kommune har et ønske om, at det allerede udlagte område ved Tinghøj, Øster Hornum udtages som udlagt råstofområde på grund at drikkevandsinteresserne samt det forhistoriske minde, som er beliggende centralt i området. Der henvises til vedlagte billag. Rebild Kommune har ingen bemærkninger til de i debatoplægget trufne udsagn med hensyn til udpegningen at nye interesseområder, specielt de otte nye områder, som ikke er beliggende i Rebild Kommune. Vurdering: Vurderingen af de enkelte graveområder henvises til afsnit om udlæg af graveområder i Rebild Kommune. Graveområderne i Rebild Kommune indeholder, sammen med graveområderne i Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands Kommune ca. 90 % af de kendte forekomster af kvalitetsmaterialer af sand/grus/sten i Region Nordjylland. Udlæggene i Rebild Kommune udgør derfor et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at udlægge arealer til 24 års indvinding. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Se desuden beslutningerne om de enkelte forslag til graveområder. Eftersom det ikke eksplicit nævnes vil kommunen dog gøre opmærksom på. at der på et tidligt stadie ønskes igangsættelsen af en dialog mellem Regionen og Kommunen om netop det arbejde, der skal udføres, når nye interesseområder skal udpeges for Rebild Kommunes vedkommende, herunder også eventuelt indkomne forslag i høringsperioden. B 115 Jammerbugt Kommune Optimal udnyttelse Vurdering: 3. september 2012 Side 7

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Udnyttelse af råstoffer er overladt til markedet. Jammerbugt Kommune har ikke kendskab til, at der på noget tidspunkt er blevet foretaget kontrol, for at sikre en optimal udnyttelse. I de tilladelser, Nordjylland Amt har givet i Jammerbugt Kommune, er der ikke stillet vilkår, der skal sikre en optimal udnyttelse. De nordjyske kommuner har ikke ændret denne praksis. En mere optimal udnyttelse vil forudsætte en meget klarere beskrivelse af forekomsterne, for at kommunerne ved tilsyn med råstofindvindingen kan sikre, at ressourcerne bliver udnyttet optimalt. Råstoffer, der opfylder kriterierne for at blive anvendt til E-beton (den højeste betonkvalitet) kan også anvendes som fyldsand (den laveste klasse i råstofkvalitet). Det er langt fra en optimal udnyttelse, men der er ingen tvivl om, at det finder sted. I henhold til Råstofloven kan Regionsrådet ikke opstille krav til råstoffernes anvendelse. Ifølge Råstoflovens 4 er det kun Miljøministeren der kan bestemme, at bestemte råstoffer skal bruges til bestemte formål. Den enste mulighed for faktisk styring i forhold til råstofplanlægningen er størrelsen af de arealer der udlægges til graveområder, og dermed mængeden af de forskellige råstofkvaliteten. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. B 119 Hjørring Kommune I kommuner som Hjørring, hvor forsyningen med sand, grus og sten er ringe, er det vigtigt at nye områder - selv de helt små - kan inddrages i planen, da det letter administrationen. Forsyning Da der i Hjørring Kommune kun er små og begrænsede forekomster af fyldsand, vil dette betyde, at der kan udlægges flere mindre graveområder, der samtidig hurtigt vil blive færdig gravet og kan udtages af planen igen. Udlæg af mindre graveområder vil lette administrationen, da mindre sager således ikke vil kræve samtykke fra Regionen. Der er pt. kun få mindre indvindinger udenfor graveområde, som ikke forventes, at strække sig over en længere periode. Der bør i den nye råstofplan indgå overvejelser om hvorvidt Hjørring Kommune og evt. andre dele af regionen kan forsynes med materialer fra indvinding til havs. I dag sker der en oprensning af indsejlingen til Hirtshals Havn på 700.000 m3. Heraf nyttiggøres kun 50.000 m3 til bygge- og anlægsarbejde, mens 50.000 m3 anvendes til kystsikring. De resterende 6-700.000 m3 klappes på dybt vand og fjernes dermed også fra sandbalancen ved kysten, disse materialer vil med fordel kunne nyttiggøres. Ved at inddrage en større mængde af der råstoffer der indvindes til havs til bygge- og anlægsprojekter, vil Hjørring Kommune i højere grad blive selvforsynende med råstoffer. Vurdering: Det nordvestlige Vendsyssel har altid været dårligt forsynet, hvad angår sand/grus/sten. Derfor nyder nye forslag til graveområder også stor bevågenhed i denne del af regionen. Tilførsel af større mængder sand fra oprensningen af sejlrenden til Hirtshals Havn kan være med til at dække noget af behovet. Administrationen af de tilladelser der skal til for at muliggøre dette, ligger hos henholdsvis staten og kommunen. Siden Råstofplan 2008 blev vedtaget, er to teglværker lukket i Region Nordjylland. Der er i alt udlagt 24 graveområder til indvinding af ler i Region Nordjylland, men med de seneste lukninger, skal det vurderes, om der er behov for en større revision af disse udlæg. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Strukturen for udlæg af graveområder til lerindvinding bliver et planlægningstema frem til næste revision af råstofplanen i 2015. Eksisterende graveområder Sandindvinding Da der kun er få udlagte graveområder for sand i Hjørring Kommune, bør disse områder bibeholdes i den nye råstofplan. Vrå Der graves på nuværende tidspunkt aktivt i området og der er stadig en stor uudnyttet ressource tilbage i området. Området foreslås derfor bibeholdt. Boller Der graves ikke i området pt. men et kommende projekt er i støbeskeen (ansøgningen er netop indkommet). Det ansøgte område strækker sig udenfor der regionale råstofområde, da dette vil kunne give en bedre helhed for gravningen og den efterfølgende efterbehandling. Hvis ikke der kan gives samtykke til denne gravning udenfor eksisterende graveområde, foreslås området tilrettet, så et mindre område 3. september 2012 Side 8

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) vest for også indgår i graveområdet. Tårs Der er i dag en aktiv grav i områderne, men da det stort set er de eneste graveområder for sand i kommunen, og der stadig er en stor ressource tilbage, bør områderne opretholdes i råstofplanen. Vennebjerg Den lille sandgrav på Sdr. Havgårdsvej er stadig aktiv og området bør derfor opretholdes indtil ressourcen er udnyttet, hvilket forventes at ske i løbet af få år. Lerindvinding I Hjørring Kommune er der flere større graveområder for ler, der pt. kun 2 igangværende indvindindinger på Nørumvej og ved Ugiltvej, derudover er der givet tilladelse til gravning på Borrisholtvej, denne tilladelse er dog ikke udnyttet endnu. Hundelev - Sejlstrup - Vennebjerg Der har indtil for nylig også været gravet på Vejbyvej, men indvindindingen her er midlertidig ophørt, da man ønsker at gemme ressourcen til senere og først udnytte ressourcen på Nørumvej. I de øvrige områder graves der ikke aktivt, men da området omkring Hundelev er udlagt for få år siden bør området opretholdes. Nørum Der graves pt. aktivt i området og graveområdet bør derfor opretholdes i den kommende råstofplan. Sindal (Ugiltvej) Graveområdet syd for Sindal by ved Ugiltvej. I dag graves der kun begrænsede mængder som forsyner Sindal Specialtegl. Da graveområde ligger tæt ved teglværk er det af transportmæssige årsager mest hensigtsmæssigt at bibeholde graveområdet. Astrup - Bindslev - Mygdal Omkring Baggesvogn Skov er der på nuværende tidspunkt ingen aktive grave. Tidligere da Bindslev Teglværk stadig var aktiv, blev der gravet her for at forsyne teglværket. Der er stadig en stor ressource i områderne, men en fremtidig udnyttelse af ressourcen vil afhænge at teglværker udenfor kommunen, og der vil samtidig være en øget transport af råstofferne. For et enkelt område omkring Borrisholt er der også efterladt en ressource udenfor selve graveområdet. Graveområderne for ler der er færdiggravede vil med fordel kunne tages ud af råstofplanen, men da flere områder kun er delvis færdiggravede og der i dag ikke er aktive råstofgrave indenfor områderne, bør disse i stedet overgå til interesseområde eller tilpasses. B 122 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 3. januar 2011 anmodet Vesthimmerlands Kommune om at fremsende ideer og forslag til Råstofplan 2012 til regionen senest 11. marts 2011. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland mødtes 26. januar 2011, hvor hoved-trækkene i det kommende forløb med udarbejdelse af en ny råstofplan blev gennemgået. Det fremgår af indkaldelsesbrevet, at hovedspørgsmålet for høringsfasen er at få afklaret om der er udlagt tilstrækkeligt 3. september 2012 Side 9

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) med graveområder og om disse indeholder tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende år. Desuden skal berørte myndigheder høres, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljere oplysninger, der skal indgå i den strategiske miljøvurdering, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Råstofreserver i eksisterende graveområder/interesseområder Natur og Miljø er ikke bekendt med, at der i den nærmeste fremtid vil blive mangel på de typer af råstoffer, som i dag indvindes i kommunen. Natur og Miljø vurderer, at kalkreserverne ved kalkværket i Aggersund rækker mange år ind i fremtiden. Natur og Miljø er heller ikke bekendt med, at der generelt skulle være mangel på sand, grus og sten i kommunen. Der er således store endnu ikke gravede delområder i de allerede udlagte graveområder. Dertil kommer, at det må antages, at der er store reserver i interesseområdet ved Blære, som måske kommer med som råstofområde i den nye råstofplan. C 123 DN-Mariagerfjord v. Steffen Elmose 4) I "Status over indvinding og ressourcer" fremgår det, at graveområderne i Mariagerfjord kommune indeholder ca. 1/3 af den kendte tilgængelige forekomst af råstoffer til både betonsand og stabilgrus. For stabilgrusets vedkommende er det næsten halvdelen af det opgjorte behov for perioden fra til 2037. At der således synes at være tilstrækkelige ressourcer underbygger vores argument om, at der ikke er behov for at udbygge Mariagerfjord-områderne, og at der er tid til at finde flere lokale ressourcer, ikke mindst i Himmerland og Thy. 5) DN vil opfordre Regionsrådet til at samarbejde med den midtjyske region om planlægning af indvinding og transport af råstoffer. Det har ikke mindst betydning for de kommuner, der grænser op til naboregionen. Der er flere forhold, der taler for en koordinering af planlægningen, herunder at råstofferne ikke blot anvendes i den region, de opgraves i, og derfor kan det være svært at opgøre mængden af ressourcer til disposition i Nordjylland. Desuden belastes veje, miljø og borgere i Mariagerfjord kommune ikke blot af råstoftrafik til Nordjylland men også sydpå, hvilket kunne minimeres ved en tværregional beslutning om i højere grad at satse på udnyttelse af lokale og mindre forekomster. Vurdering: Graveområderne i Mariagerfjord Kommune indeholder, sammen med graveområderne i Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune ca. 90 % af de kendte forekomster af kvalitetsmaterialer af sand/grus/sten i Region Nordjylland. Udlæggene i Mariagerfjord Kommune udgør derfor et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at udlægge arealer til 24 års indvinding. Med hensyn til transporten af materialer frem og tilbage over regionsgrænsen, kan det nævnes, at det ofte er materialer af forskellig kvalitet, der køres med, idet de bedste materialer kun findes få steder. Regionsrådet har ingen mulighed for at styre, hvor materialerne køres hen, men med en politik om at udnytte materialerne efter deres kvalitet, skal råstofplanen muliggøre, at større indvindinger opstår med mulighed for at udvikle mange specialiserede produkter. Bemærkningerne tages til efterretning. C 124 DN Samrådet i Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening mener, at en god planlægning er en planlægning alle myndigheder tager ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, så der ikke i den 4-årige planperiode gives dispensationer til ændringer for de udlagte Råstofområder. Ligeledes ønsker vi at anføre, at DN er imod indvinding af råstoffer i områder, der ikke er udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele arbejdet i planprocessen. Vurdering: Retningslinie 3 om samtykke til råstofindvinding udenfor de udlagte graveområder er udtryk for en stram politik på området, og kun i to tilfælde er der vedtaget tillæg til Råstofplan 2008. Det drejede sig dels om en 30-årig forlængelse af en eksidterende indvinding, dels om et areal der var udlagt til interesseområde i Råstofplan 2008. I 9 tilfælde er der givet samtykke til indvinding udenfor de udlagte graveområder. Det drejer sig hovedsageligt om kortvarige forlængelser af eksisterende tilladelser med henblik på at få færdiggravet en ressource. 3. september 2012 Side 10

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Bemærkningerne tages til efterretning. C 152 Samrådet i Nordjylland DN Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland ønsker hermed at komme med forslag og ideer til vurdering af de omtalte 6 interesse- og planlægningsområder til råstofom-råder, som Region Nordjylland har indkaldt. Som omtalt i vores høringssvar i marts 2011 ønsker Danmarks Naturfredningsforening ingen muligheder for, at der i Regionen kan udvindes råstoffer i Natura 2000 områderne, i fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. I miljøvurderingen af de 6 områder ønsker Samrådet, der skal ske en meget nøje vurdering af de forureningsmæssige risici, både før, under og efter en råstofindvinding, hvor der er grund-vandinteresser. Selv om Regionen ikke kan stille bindende retningslinier til efterbehandling og arealanvendelse efter afslutning af en råstofindvinding, ønsker DN, at Regionen grundigt redegør for de natur og miljømæssige problemstillinger, der vil være i hvert enkelt Råstofområde. Den strategiske miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er nu et særligt vigtigt redskab for Regionen, som vi tidligere har sagt. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Den Regionale Råstofplan skal opstille disse generelle retningslinier/vejledninger for råstofgravningen og efterbehandlingen. - Ingen gravning under grundvandsspejlet. - Krav til en effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne, så de enkelte kvaliteter kun bru-ges, hvortil det er teknisk nødvendigt. Herved spares sjældne råstoffer til den rigtige udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning af råstofferne og gennem retningslinier i råstofplanen, som kommunerne skal føre tilsyn efter. Styringen af brugen af de forskellige kvaliteter af råstoffer skal ikke overlades til markedskræfterne. - Krav om etapeopdelinger i større råstofområder. Hver etape skal gøres færdig inden der åbnes nye områder eller nye delområder. - Overordnede retningslinier/vejledninger for gode efterbehandlingsplaner med formål for retablering, visualisering af området efter afgravning, tidsplaner, økonomisk sikker-hedsstillelse for at planens opfyldes. Derved kan der stilles ens overordnede krav i alle regionens kommuner. - Certificering af råstofindvinderne for at sikre, at indvinding og efterbehandling altid sker i henhold til de tilladelser, der gives af myndighederne og til det formål hvortil råstoffet er nødvendigt. D 93 Aalborg Portland A/S v/preben Andreasen Tak for det fremsendte oplæg til debat om Råstofplan 2012. Jeg har følgende to bemærkninger: På side 19 under Cement vil jeg foreslå en lille ændring i teksten, første sætning i sidste afsnit: "Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeri- og anlægsvirksomhed - både nationalt og internationalt, idet produktionen af grå og hvid cement afsættes på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkeder". Resten af teksten er OK. Vurdering Ifølge råstofloven og Naturklagenævnets afgørelse af 9. marts 2010 kan Regionsrådet ikke i deres planlægning opstille retningslinier der binder kommunerne i deres vilkårsfastsættelse i tilladelser efter råstofloven. Til gengæld er der foretaget en miljøvurdering af de udlagte graveområder i råstofplanen, og heri præsenteres de overvejelser, Regionsrådet har lagt til grund for udlægget. Styring af udnyttelsen af råstofforekomster efter deres kvalitet er, i henhold til råstofloven 4 overladt til Miljøministeren. Markedskræfterne kan på regionalt plan styres ved at lave en "stram" plan, hvor der kun er lagt graveområder ud så ressourcerne kun rækker få år frem. Denne situation er ikke holdbar, og kan medføre at de "gode" råstoffer bruges der hvor ringere kvaliteter kunne være brugt. Med hensyn til udlæg af graveområder i Natura 2000 områderne, i fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 er der ikke i denne plan lagt nye områder ud i de to første tilfælde, mens der er 3-beskyttede arealer indenfor nogle af forslagene. Det er så op til den kommunale administration at foretage den endelige afvejning om beskyttelse af de biologiske interesser. Bemærkningerne tages til efterretning. Den foreslåede ændring indarbejdes i afsnittet om råstofressourcer. 3. september 2012 Side 11

Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Det er af strategisk betydning for Aalborg Portland at det udlagte område til indvinding af sand til hvid cementproduktion i Tranum Klitplantage også bevares i den kommende Råstofplan 2012. Håber at I vil sikre at de to punkter bliver tilgodeset. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 12

Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur B 106 Aalborg Kommune Regionen lægger i debatoplægget op til en diskussion af, om udlæg af graveområder kan være med til at minimere transportafstanden og dermed miljøbelastningen ved transport af råstofferne. Aalborg Kommune finder, at der hidtil har været en fornuftig balance mellem udlæg af graveområder til en lokal baseret forsyning til fx det løbende forbrug i byggebranchen og så udlæg af større områder til forsyning med kvalitetsråstoffer til produkter med høje krav til råstoffernes kvalitet fx betonproduktion. Der kan i Aalborg Kommune indenfor den nærmeste fremtid forudses store anlægsprojekter, som vil medføre et øget forbrug på råstoffer, her tænkes bl.a. et nyt universitetshospital, 3. limfjordsforbindelse, Egnsplanvej og andre infrastrukturanlæg. Vurdering: Region Nordjylland har registreret Vejdirektoratets planer for anlægsaktiviteter i de kommende år, og har bemærket at specielt anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse i én af de to vestlige linieføringer medfører et større behov for tilførsel af fyldmaterialer nord for Limfjorden. Der er i dette område kun begrænsede ressourcer af sand, og det vil derfor være en opgave i råstofplanlægning at finde nye forekomster med det formål at begrænse transporten. Regionen er også opmærksom på de andre større projekter, som kommunen nævner, og er indstillet på at de nødvendige materialer til disse anlæg også skal være til rådighed. Det besluttes, at forsyningen med fyldsand til større anlægsarbejder er et vigtigt tema i råstofplanlægningen. B 109 Thisted Kommune I Oplæg til debat om råstofplan 2012 stiller Region Nordjylland en række spørgsmâl om følgende: Focus på minimering af transportbelastning: I oplægget til Råstofplan 2012 spørger Region Nordjylland om udlæg af graveområder i râstofplanen kan bidrage til en minimering af transportbelastningen. En forudsætning for at opnâ en minimering af transportbelastningen mellem råstofgrav og forbruger, er at det rette råstof er til stede i nærheden af forbrugeren, til den pris og i den kvalitet, samt mængde, som forbrugeren finder acceptabelt. Der er således tale om særdeles komplekse forhold, men de forhold, som Råstofplan 2012 kan have indflydelse på, indebærer at Region Nordjylland skal tilvejebringe en større viden om de aktuelle/fremtidige behov for råstoffer, samt intensiverer råstofkortlægningen i mindre afgrænsede lokalområder. Denne indsats vil kunne sammenlignes med de tiltag, der er gjort, når råstoffer skal lokaliseres i nærheden af store projekter, som for eksempel motorveje og broer. B 110 Mariagerfjord Kommune Transport Diskussionen om udlægningen af graveområder kan bidrage til en minimering af transportbelasmingen afhænger i høj grad af markedsmekanismeme omkring udbud, efterspørgsel og kvalitet. Såfremt transportbelastningen skal minimeres er det nødvendigt at råstofplanen udpeger graveområder af samme kvalitet i hele regionen. Råstofplanen skal derfor være mere aktiv i undersøgelse, kortlægning og udpegningen af graveområder. På nuværende tidspunkt er det primært udvidelser af eksisterende graveområder og dette forventes ikke at ville minimere transportbehovet. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Vurderingen af de enkelte graveområder henvises til afsnit om udlæg af graveområder i Mariagerfjord Kommune. Med hensyn til udbygning af vejnettet, er det kommunen henholdsvis staten der er ansvarlige for udbygning og vedligeholdelse af det offentlige vejnet. Regionen har ikke midler til at finansiere vejprojekter. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Idet råstoffeme ikke er fordelt ligeligt i hele regionen virker det søgt, at skulle minimere transportbehovet hvis man ikke vil gå på kompromis med kvaliteten og kundemes efterspørgsel. Vil Regionen mindske transportbehovet skal der indføres restriktioner, som vil sætte normale 3. september 2012 Side 13

Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur markedsmekanismer ud af funktion. Tiltag som kunne minimere transporten kan være udpegning indvindingsområder som skai anvendes af eksempelvis entreprenører indenfor afgrænsede områder. Andre tiltag kunne være en kobling mellem transporten og råstofafgiften. Den vigtigste forudsætning for at regionens råstofplan kan medvirke til en minimering af transportbehovet er, at der kan udpeges områder ligeligt i regionen og af tilsvarende kvalitet som kunderne efterspørger. Råstofplanen skal derfor kortlægge og undersøge forekomsteme i regionen for at kunne opfylde målsætningen om at reducere transportbehovet. Regionen skriver i sit debatoplæg, at regionen ønsker at fastholde, men samtidig styrke den forsyningsstrukrur der er i dag, dvs, en decentral, hvor der findes større regionale graveområder sammen med mindre, mere lokale graveområder for også at sikre den lokale forsyning. Mariagerfjord Kommune støtter hensigten med denne struktur, men savner dokumentation for, at strukturen fungerer som ønsket. Kommentarer til transport ved de enkelte indvindings områder. Tisted: Indvindingsonirådet beliggende ved Tisted kan anvende vejene Terndrupvej og Tistedvej. Tistedvej er en lokalvej, mens Terndrupvej er en fordelingsvej. Det må forventes, at råstof fra denne indvinding vil benytte statsvejen Hadsund- Aalborg som transportkorridor til lokaliteter i Nord/Syd. Dette er kun en overordnet vurdering, konkrete forhold om ind/udkørsel, oversigtsforhold, afgrænsning osv, er ikke vurderet. Gunderup: Indvindingsområdet ved Gunderup er placeret sydligst i kommunen/regionen og området betjener derfor Region Nord såvel som Midt. Området omkring Gunderup er opbygget af mindre lokalevej. Transporten fra Gunderup fordeler sig primært til Randersvej ved Mariager, på tværs af kommunen til motorvejen. Mariager bliver allerede i dag belastet af den tunge trafik fra dette område. Sdr. Onsild: Forholdene for den tunge transport ved Sdr. Onsild er ikke ideelle. I Sdr. Onsild er vejnettet meget snævert og oversigten er begrænset. Ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt hensyn vil mere tung trafik via Sønder Ulstrupvej ikke være hensigtsmæssigt. Tofte: Indvinding ved Tofte vil belaste Ulstrupvej med tung trafik. Ulstrupvej er koblet op på Aalborgvej/Rostrupvej. Ø. Doense: Udvidet indvinding vil medføre mere trafik som forventes at ville belaste Stenstrupvej og Aalborgvej. Områderne placeret ved Døstrup: Områderne ved Døstrup generer allerede i dag betydelige mængder tung trafik på den nord/syd gående akse. Dette belaster vejene gennem Døstrup og True. Flere borgere i Døstrup er allerede meget engageret i at finde løsninger der kan begrænse denne belastning. Indvindingsområdeme 3. september 2012 Side 14