RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP

Region Hovedstaden Koncern Miljø 22. december 2010 Udarbejdet af HES Kontrolleret af SGN, HHN Godkendt af CER RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Skitseprojekt, Termisk behandling af jordforurening ALBA-grunden NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E: niras@niras.dk D: 4810 5707 E: cak@niras.dk

INDHOLD 1 Indledning...4 2 Termisk assisteret oprensning...6 2.1 Fjernelsesmekanismer...6 2.2 Termisk ledningsevne (ISTD)...7 2.2.1 Oprensningsprincip...7 2.2.2 Anlægsopbygning...8 2.3 Direkte elektrisk opvarmning ET-DSP...9 2.3.1 Oprensningsprincip...9 2.3.2 Anlægsopbygning...9 3 Jordbunds- og forureningsforhold...11 3.1 Geologi...11 3.2 Hydrogeologi...11 3.3 Forureningsforhold...11 4 Oprensning...13 4.1 Oprensningsmetoder...13 4.2 Afledte aktiviteter for termisk oprensning...13 4.2.1 Arbejdsplads og produktionsforhold...13 4.2.2 Dokumentationsundersøgelser...14 4.3 Fælles afværge...14 4.3.1 Afgravning...14 4.3.2 Hydraulisk kontrol...15 4.4 Løsning 1 Termisk ledningsevne...15 4.4.1 Behandlingsdybde...15 4.4.2 Oprensningskriterie...16 4.4.3 Konceptuelt design...17 4.4.4 Boringsafstand og oprensningstid...18 4.4.5 Monitering...19 4.4.6 Behandlingsanlæg...20 4.4.7 Energibalance...20 4.4.8 Behandlingsanlæg...22 4.4.9 Energiforbrug og vandudledning...22 4.5 Løsning 2 - ET-DSP...22 4.5.1 Boringsafstand og oprensningstid...23 4.5.2 Monitering...25 4.5.3 Energibalance...25 4.5.4 Behandlingsanlæg...27 4.5.5 Energiforbrug og vandudledning...28 Side 2 / 36

PROJEKT Rugvænget 1-5, Tåstrup Skitseprojekt, Termisk behandling af jordforurening ALBA-grunden Region Hovedstaden 5 Økonomi og tidsplan...29 5.1 Økonomi...29 5.2 Tidsplan...30 6 Vurdering...31 6.1 Indledende arbejder, baggrund...31 6.2 Afværge ved ISTD...31 6.3 Samlet vurdering...33 6.4 Miljøbelastning...34 7 Anbefaling...35 8 Referencer...36 BILAG 1 Oversigtsplan, arbejdsplads m.m. 2 Plan, oprensningsområde, grundvandsboringer, m.m. 3 RemS beregninger Side 3 / 36

1 Indledning På ejendommen Rugvænget 1 5, Tåstrup er der påvist en markant forurening med primært tertrachlorethylen (PCE) i poreluft, jord og grundvand. Den kraftigste jordforurening forekommer i tre delområder på ejendommen, hvor der tidligere har stået rensemaskiner. Forureningen er trængt ned gennem morænelerslaget og er konstateret i kraftig koncentration i mindre delområder fra terræn til ca. 4 m s dybde. Der er også i disse delområder konstateret fri fase med PCE. Forureningen er konstateret ned til 8 m s dybde, hvor der træffes et sandlag i moræneleren, som udgør et sekundært grundvandsmagasin. I det sekundære grundvandsmagasin er der påvist indhold af PCE op til 300 µg/l. Hovedkilden til forureningen med chlorerede opløsningsmidler formodes at være tidligere rensemaskiner og installationer til disse samt håndtering af kemikalier og kemikalieholdigt spildevand. Maskinerne er i dag fjernet, og der er ikke synlige installationer efter dem. I 2010 er der foretaget en detaljeret undersøgelse af forureningsudbredelsen på grunden med vægt på lokalisering og afgræsning af forureningen i det øvre jordlag af moræneler /1/. Med baggrund i de udførte undersøgelser er det vurderet, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler kan udgøre en risiko i forhold til det primære magasin, og at der bør ske en kildereduktion med henblik på at reducere risikoen for fortsat forurening af den primære grundvandsressource. På baggrund af de foretagne undersøgelser, der har omfattet afgrænsning af forureningen i moræneler og sekundært grundvand, er der udarbejdet et afværgeprogram /2/ til belysning af de afværgeforanstaltninger, der anses for teknisk/økonomisk mest fordelagtige. Med baggrund i de i afværgeprogrammet gennemgåede løsninger er det besluttet, at arbejde videre med termisk oprensning som hovedafværgeforanstaltning. Af termiske løsninger er der peget på at termisk ledningsevne opvarmning (også kaldet In situ Termisk Desorption eller ISTD) og elektrisk resistivitets opvarmning (også kaldet Electrical Resistivity Heating eller ERH) er de to metoder, der skal beskrives nærmere i nærværende skitseprojekt. En af årsagerne til, at netop disse to løsninger er fordelagtige er, at de kan etableres og sættes i drift samtidig med at virksomhedens produktion opretholdes, om end med nogle få ændringer i produktionsgangen. Desuden er metoderne velafprøvede og har en forholdsvis kort drifttid. Formål På ejendommen Rugvænget 1-5 er der konstateret forurening med chlorerede opløsningsmidler i poreluft, jord og sekundært grundvand i et omfang, som er vurderet at udgøre en uacceptabel risiko for områdets grundvandsressource. Region Hovedstaden har et ønske om at reducere risikoen for uacceptabel påvirkning af det primære grundvandsmagasin med chlorerede opløsningsmidler ved f.eks. at gennemføre en reduktion af kildeforureningen. Med baggrund i det gennemførte afværgeprogram er det besluttet, at nærværende skitseprojekt nærmere skal belyse to termiske afværge-metoder for reduktion af kildeforureningen. Side 4 / 36

Formålet med dette projekt er således at: Skitsere og beskrive termisk oprensning i kildeområdet i moræneleren. Der foretages en nærmere beskrivelse af hhv. termisk ledningsevne og elektrisk ledningsevne og der redegøres for fordele/ulemper for de to metoder. For de termiske løsninger gives et overslag over omkostningerne til gennemførelse af oprensningen med baggrund i lokalitetens indretning og kendskab til forureningen. Der foretages en samlet vurdering af hvilken oprensningsmetode der teknisk og økonomisk vil være mest attraktiv at gennemføre. I denne vurdering indgår også omfang af gener for virksomheden, der ikke umiddelbart alle kan værdisættes. Side 5 / 36

2 Termisk assisteret oprensning Termisk assisteret oprensning anvendes som en betegnelse for en gruppe af oprensningsmetoder som udnytter, at en række parametre af betydning for mange forureningskomponenters mobilitet i jordmiljøet er temperaturafhængige. Ved opvarmning af forurenet jord og grundvand og samtidig opsamling af fri fase, oppumpning af grundvand og/eller vakuumventilation kan der således opnås en meget effektiv mobilisering og fjernelse af en lang række forureningskomponenter. I det følgende beskrives de generelle fjernelsesmekanismer, der er fælles for metoderne samt principiel udformning og installation for metoderne ISTD (ledningsevne) og ET-DSP (resistivitet) 2.1 Fjernelsesmekanismer De termiske teknikker er baseret på en række mekanismer som optræder, når temperaturen i det forurenede kildeområde hæves markant, herunder: At flygtigheden af de fleste stoffer øges markant med temperaturen. Eksempelvis stiger damptrykket (ved fri fase) og Henrys konstant (ved opløst forurening) for TCE hhv. 18 og 12 gange når temperaturen hæves fra hhv. 10 ºC og 25 ºC til 80-90 ºC. At bindingen til jorden ved sorption svækkes for de fleste stoffer. Herved øges muligheden for at udvaske sorberet stof fra jorden. Eksempelvis falder retardationen for naphthalen (forsinkelsen ift. grundvandsstrømningen) fra ca. 23 ved 10 ºC til ca. 7 ved 100 ºC (afhængig af specifik jordtype og organisk indhold). At mobiliteten af frie faser i jordmiljøet øges. Viskositeten af grundvand og fri fase forurening ændres med temperaturen. For chlorerede opløsningsmidler forøges viskositeten typisk med en faktor 2. For de fleste forureningskomponenter reduceres overfladespændingen mellem vand og forurening med 10-30%. Herved øges mobiliteten og således muligheden for oppumpning af den frie fase. At kogning af fri fase og vand starter ved en relativ lav temperatur. Ved forekomst af fri fase i jordskelettet bidrager både vand og fri fase til damptrykket (Raoults lov). Herved bliver det samlede damptryk lig med omgivelsernes tryk ved en lavere temperatur end vandets kogepunkt. I toppen af grundvandszonen optræder der således kogning i skillefladen mellem vand og fri fase ved en temperatur som er lavere end 100 ºC. Ved fri fase af PCE optræder denne kogning ved 87ºC. Dette betyder, at den frie fase vil fjernes før der sker en kogning af store mængder porevand. At kogning af porevand medfører dannelse af gasfase (damp) overalt i jordlagene. Denne gasfase udøver et overtryk i formationen og udgør et effektivt mobilt medium til fjernelse af den mobiliserede forurening. At reduceret vandindhold som følge af kogning medfører større pneumatisk ledningsevne. Dette åbner mulighed for en effektiv ventilation af og hermed forureningsfjernelse fra finkornede jordlag. For chlorerede opløsningsmidler er fordampning den vigtigste oprensningsmekanisme. Udover den fysiske mobilisering som beskrevet herover, vil der under og efter oprensningen ligeledes ske en biologisk og kemisk nedbrydning af forureningskomponenterne in-situ. Denne nedbrydning inkluderer: Side 6 / 36

Termisk nedbrydning ved temperaturer omkring 400 C ved oxidation og pyrolyse nær varmeboringerne. Dette gælder kun for termiske oprensninger gennemført med ISTDteknologien, idet andre termiske metoder ikke opnår så høje temperaturer. At en række stoffer nedbrydes i jorden når temperaturen hæves til nær 100 o C og der samtidig er vand og ilt tilstede. Denne såkaldte vådoxidation kan være en meget væsentlig fjernelsesmekanisme for såvel flygtige som ikke flygtige stoffer. For PCE er der dog ikke pålidelige data, der viser at denne mekanisme er vigtig. Efterpolering af oprensningsområdet ved mikrobiologisk aktivitet, afhængig af tilstedeværelsen af temperaturafhængige mikroorganismer. Designet på Rugvænget 1-5, Tåstrup er baseret på hurtig fysisk fjernelse af PCE og TCE ved fordampning og ventilation ved temperaturer i området fra 80 til 100 o C. Effektiviteten afhænger ikke af kemiske eller biologiske processer ved det foreslåede design. Oprensning ved termiske metoder er med gode resultater afprøvet på 5 lokaliteter i Danmark. 2.2 Termisk ledningsevne (ISTD) 2.2.1 Oprensningsprincip Ved oprensning med termisk ledningsevne placeres boringer (udført i stål) udstyret med varmelegemer i det forurenede område, der ønskes oprenset. Varmelegemerne opvarmes til 300-500 C hvorved de omkringliggende jordlag opvarmes som følge af varmeledning. Afhængig af opvarmningstiden og afstanden til varmelegemerne kan der i praksis opnås jordtemperaturer på op til ca. 400 o C. I de fleste oprensninger er det dog ikke nødvendigt at foretage en opvarmning til højere temperaturer end porevandets kogepunkt. Ved opvarmningen mobiliseres forureningskomponenterne på gas- og vandfasen og fjernes ved vakuumekstraktion. En stor del af forureningskomponenterne vil oxideres i de meget varme områder umiddelbart omkring og i boringerne. Der vil være behov for køling af den ekstraherede gasfase, udskilning af kondensat samt rensning af poreluft og kondensat. Da den termiske ledningsevne i modsætning til den hydrauliske ledningsevne ikke varierer væsentligt mellem sand, silt og ler vil opvarmningen ved termisk ledningsevne foregå forholdsvist jævnt over oprensningsdybden. Da opvarmningen ved varmeledning desuden foregår forholdsvis langsomt er varmeudbredelsen forholdsvist nem at styre, så uønsket opvarmning af installationer mv. kan mindskes. Den pneumatiske ledningsevne i de opvarmede og delvist udtørrede jordlag vil være markant højere end i de omkringliggende mere vandfyldte områder. Herved sikres mulighed for vakuumventilation i lerlag og dermed en hurtig fjernelse af forurening på gasfase, hvorved risikoen for utilsigtet spredning af forureningen fra oprensningsområdet minimeres. Metodens største ulempe er, at jordlag med kraftig grundvandsstrømning kan være vanskelige at opvarme pga. vandets kølende effekt. Metoden kan således ikke anvendes på steder, hvor der er stor tilstrømning af grundvand til det opvarmede område, idet kogning af dette vand vil være bekosteligt og nedsætte energitilførslen til de omkringliggende jordlag. Anvendelsen af metoden under sådanne forhold forudsætter således etablering af hydraulisk kontrol med grundvandet og eventuelt sænkning af vandspejlet i oprensningsområdet. Side 7 / 36

2.2.2 Anlægsopbygning Vigtigste anlægskomponenter under en oprensning ved ISTD er vist i figur 2.1. De vigtigste anlægselementer er: Transformere som leverer strøm til de elektriske kredsløb Et eldistributionssystem med kontakter, målere og kontrolenheder Kabler til ISTD-varmelegemerne, som er placeret i vertikale varmeboringer Varmeboringer, ekstraktionsboringer for gasser og væsker samt temperaturmoniteringsboringer Manifold og transportledninger for ekstraherede gasser og væsker Behandlingssystem for ekstraherede gasser og væsker Figur 2.1 Principskitse af ISTD-anlæg Typisk bruges endvidere en kontorcontainer til overvågning og data-opsamling i oprensningsperioden. Dataopsamlingen kan efter behov automatiseres. I takt med at oprensningsområdet opvarmes, bliver gasser og væsker ekstraheret, nedkølet, separeret og behandlet. Oprensningsområdet bliver overvåget ved monitering af temperatur og tryk i formationen, samt detaljeret prøvetagning og analyser af ekstraherede væsker og gasser. Kildeområdet opvarmes af varmeboringer med en diameter på 8-10 cm. I hver varmeboring er placeret et ISTD-varmeelement, som er kontrolleret med termostater for at sikre en ensartet opvarmning. Oprensningsvolumenet bliver opvarmet til kogepunktet for vand, hvorved mobile chlorerede faser bliver fjernet. Om nødvendigt kan den termiske behandling fortsættes indtil ønsket oprensningsniveau er opnået. Under oprensningen vil udelukkende områ- Side 8 / 36

det helt tæt på varmeboringerne (indtil ca. 0,5 m) blive opvarmet væsentligt over kogepunktet. 2.3 Direkte elektrisk opvarmning ET-DSP 2.3.1 Oprensningsprincip Direkte elektrisk opvarmning findes i flere varianter, hvoraf den mest avancerede form er benævnt Electro-Thermal Dynamic Stripping Pro-cess (ET-DSP). ET-DSP benyttes til oprensning af fri fase forureninger samt flygtige og semi-flygtige forureningskomponenter. ET-DSP metoden har været anvendt med succes på mere end 30 grunde til dato. ET-DSP metoden er som ISTD metoden følsom over for grundvandsindstrømning i oprensningsperioden. Men da elektroderne kan levere op til 3-5 gange mere energi per længdeenhed, er løsningen dog lidt mere robust over for grundvandsindstrømning end ISTD løsningen. Ved ET-DSP sendes der en strøm gennem jorden mellem afværgeområdets elektrodeboringer. Jordens elektriske modstand medfører, at der afsættes energi i jord og porevand, hvorved det opvarmes. Når porevandet er fordampet, holder strømmen op med at flyde mellem elektroderne derfor injiceres der en mindre vandmængde ved hver elektrode for at forhindre at de tørrer ud. Af samme grund er metoden kun anvendelig til opvarmning op til vandets kogepunkt. Den mere avancerede ET-DSP metode har til dato været anvendt ved mere end 30 succesfulde oprensninger, mens ERH metoden generelt har været anvendt på flere hundrede grunde. Den grundlæggende fordel ved ET-DSP frem for traditionel ERH er, at der ved ET-DSP anvendes computerstyrede elektroder, placeret i flere dybdeniveauer, hvorved der kan opnås en mere ensartet opvarmning af jordvolumenet og derved en mere effektiv oprensning end ved traditionel ERH. Ved traditionel ERH sendes strøm mellem elektroder, der vertikalt dækker hele oprensningsdybden, og med de lange elektroder spredes strømmen til et større volumen, hvilket giver større energiforbrug end ved ET-DSP. Ved opvarmningen mobiliseres forureningskomponenterne som ved ISTD løsningen på gasfasen og fjernes ved vakuumekstraktion samt supplerende grundvandsboringer, såfremt dette vurderes nødvendigt. Ekstraheret gasfase og vand køles efterfølgende i behandlingsanlægget, kondensat udskilles hvorefter vand og luft renses inden udledning til hhv. afløbssystemet og atmosfæren. 2.3.2 Anlægsopbygning Vigtigste anlægskomponenter under en oprensning ved ET-DSP er vist i figur 2.2. De vigtigste anlægselementer er: Transformere som leverer strøm til de elektriske kredsløb Et el distributionssystem med kontakter, målere og kontrolenheder Kabler til elektroderne, som er placeret i vertikale boringer Elektrodeboringer, ekstraktionsboringer for gasser og væsker samt temperaturmoniteringsboringer Manifold og transportledninger for ekstraherede gasser og væsker Behandlingssystem for ekstraherede gasser og væsker Side 9 / 36

Figur 2.2 Principskitse af ET-DSP-anlæg Styresystemer til distribution af el til de enkelte elektroder, overvågning af behandlingsanlæg og dataopsamling fra SRO-anlæg og temperaturmonitering i oprensningsperioden samles i en klimasikret container. Dataopsamlingen kan efter behov automatiseres. I takt med at oprensningsområdet opvarmes, bliver gasser og væsker ekstraheret, nedkølet, separeret og behandlet. Oprensningsområdet bliver, som ved ISTD, overvåget ved monitering af temperatur og tryk i formationen, samt detaljeret prøvetagning og analyser af ekstraherede væsker og gasser. Oprensningsområdet opvarmes via jordens resistivitet, hvor strøm påføres gennem elektroder placeret i et fastlagt geometrisk mønster. Ved hver elektrode er der mulighed for væsketilførsel således, at jorden holdes fugtigt. Udtørrer jorden vil jordens elektriske ledningsevne falde, og opvarmning af formationen som helhed vil gå i stå. Oprensningsvolumenet bliver opvarmet til kogepunktet for vand, hvorved mobile chlorerede faser bliver fjernet. Om nødvendigt kan den termiske behandling fortsættes indtil ønsket oprensningsniveau er opnået. Med denne metode vil ingen dele af oprensningsområdet blive opvarmet til over ca. 100 C, da jorden som nævnt ovenfor i givet fald vil tørre ud, og derved miste sin elektriske ledningsevne. Metoden indebærer til gengæld, at man skal være sikker på, at der indenfor og i nærheden af området hvor der påføres strøm, ikke må forefindes andre genstande med lav resistivitet, f.eks. vandrør af stål, stålpæle, ledninger med metaller o.l., da det dels vil kunne skade elektriske anlæg, som der er forbindelse til og dels kunne udgøre en personrisiko. Sådanne genstande skal beskyttes (ved bl.a. jording) inden oprensningen kan igangsættes. Side 10 / 36

3 Jordbunds- og forureningsforhold I det følgende er forhold af betydning for termisk-oprensning på Rugvænget 1-5 nærmere beskrevet. 3.1 Geologi De jordartsmæssige forhold i kildeområdet udgøres øverst af et 0,5 1 m mægtigt lag af ler og sandfyld. I ledningsgrave og ved brønde kan fyldlaget dog være op til 2 m mægtigt. Under fyldlaget følger i flere boringer inden for bygningsperiferien et 0,5 til 0,7 m mægtigt lag af sand og grus, hvori der kan være indlejret tynde lag af ler/moræneler. Direkte under fyldlaget eller under ovennævnte sand-/gruslag følger intakte aflejringer af ler/moræneler til 11 á 12,5 m s dybde, hvor der træffes kalk. I den nedre del af moræneleren er indlejret et lag af sand og grus fra ca. 7 9,5 m u.t. Det indlejrede sand-/gruslag tynder ud i nordøstlig retning, og træffes ikke i boring B25. Figur 3.1 Konceptuelt geologisk tværsnit gennem oprensningsområdet 3.2 Hydrogeologi Der er truffet terrænnært grundvand i moræneleren 2 6 m u.t, svarende til kote ca. +16,5 +12,5. Det i moræneleren indlejrede sandlag udgør et lokalt sekundært magasin i området. Potentialet i magasinet er i kote +11,7 svarende til ca. 7 m u.t. Kalken udgør områdets primære grundvandsressource. Potentialet her er i kote +11,4 11,7, svarende til ca. 7 7,5 m u.t. 3.3 Forureningsforhold Forureningen på ejendommen menes at stamme fra aktiviteter i forbindelse med rensning af tøj. Chlorerede opløsningsmidler er formentlig sivet ned i jorden grundet spild, utætte afløbssystemer, samlebrønde mv. Forureningen består primært af PCE, TCE, cis-dichlorethen og vinylchlorid. PCE og TCE er de dominerende stoffer i forureningen. I moræneleren er der påvist delområder med fri fase PCE. Desuden er der i jorden målt indhold af PCE og TCE op til Side 11 / 36

496 hhv. 294 mg/kg TS. Med baggrund i de foreliggende analysedata er der estimeret et indhold af chlorerede opløsningsmidler i jorden på 50 kg. I denne beregning er der ikke taget hensyn til forekomst af fri fase. Afhængig af udstrækningen af fri fase vurderes den samlede mængde chlorerede opløsningsmidler som kan forekomme i jorden, jf. bl.a. erfaringer fra lignende projekter, at kunne udgøre op mod 200 kg eller mere. I det terrænnære grundvand under kildeområdet er der målt indhold af chlorerede opløsningsmidler på op til 97.000 µg/l. Endvidere forekommer der en svag grundvandsforurening i det sekundære grundvandsmagasin. Det højeste indhold er i én boring målt til 307 µg/l, mens øvrige boringer i det sekundære magasin viser indhold af chlorerede opløsningsmidler på op til 2 µg/l, /ref 1/. Side 12 / 36

4 Oprensning I det følgende gennemgås mere specifikt de to termiske metoder, som det kan komme på tale at anvende på lokaliteten Rugvænget 1 5, Tåstrup. Som følge af forureningens meget terrænnære beliggenhed, og at forureningen ligger lige under en bygning, hvor der er en løbende produktion, er det valgt at supplere den termiske oprensning med opgravning i to mindre delområder, hvor forureningen er umiddelbart tilgængelig. 4.1 Oprensningsmetoder Som udgangspunkt beskrives to termiske metoder; termisk ledningsevne (ISTD) og termisk resistivitet (ET-DSP), herunder fordele og ulemper ved de enkelte metoder med udgangspunkt i lokaliteten Rugvænget 1-5. Indledningsvis gennemgås fælles forhold for de termiske metoder ligesom opgravning og hydraulisk kontrol i det sekundære grundvand beskrives. På Rugvænget 1 5 beskrives følgende oprensningsløsninger: I forbindelse med begge termiske metoder foretages opgravning af terrænnær forurening i et område ved boring K4 og i et område ved K5. Desuden etableres oppumpning af grundvand fra det sekundære magasin af sand/grus med henblik på at minimere varmetab i/køling af den nederste del af moræneleren. Løsning 1 omfatter termisk oprensning i fyld og moræneler ved termisk ledningsevne (ISTD). Oprensningsområdet udgør et areal på ca. 250 m² og et volumen på ca. 2.000 m³. Opvarmningen foretages ned til ca. 8 m s dybde dvs. helt eller delvis ned i det dybereliggende sandlag. Løsning 2 omfatter termisk oprensning ved elektrisk ledningsevne (ERH/ET-DSP) i samme oprensningsområde som løsning 1. I det følgende er de to løsninger nærmere beskrevet, mens der i afsnit 4.2 og 4.3 redegøres for forhold der er fælles for begge termiske løsninger. 4.2 Afledte aktiviteter for termisk oprensning 4.2.1 Arbejdsplads og produktionsforhold Med henblik på at opnå den mindste afstand fra oprensningsområdet og frem til behandlingsanlæg, plads til oplag af materiel og materialer, vil det være hensigtsmæssigt at inddrage græsarealet vest for villaen på den nordøstlige del af grunden til arbejdsområde. For at sikre en fornuftig adgang til området fjernes cykelskur og væg til området. Arealet belægges med kørefast underlag, f.eks. stabilgrus og køreplader. Den påtænkte placering af arbejdsområde er vist på bilag 1. Forsyning af de termiske anlæg foretages fra en lokal transformator, der opstilles til formålet. Forsyning sker fra energiselskabets nærmeste hovedtransformator. Endvidere opstilles mandskabsvogne, kontorvogne m.m. til opretholdelse af arbejdspladsens drift. Da produktionen med vask af tøj skal opretholdes under afværgeforanstaltningernes gennemførelse og da de arbejdsfunktioner der er inden for oprensningsområdet ikke til fulde kan opretholdes foreslås sorteringen af tøj til vask flyttet ud i produktionslokalet, som vist på bilag 1. Der etableres et afskærmet område, hvor indlevering, registrering og sortering af vasketøj kan foregå. Efterfølgende transporteres tøjet i vogne til vaskemaskinerne. Der etableres adgang til området via portpartiet mod gennemkørselsvejen, se bilag 1. Side 13 / 36

Indlevering og håndtering af måtter forsøges opretholdt med det nuværende system, muligvis med nedtagning af hver anden transportskinne i loftet eller lignende for at lette arbejdet med etablering af boringer. Da forureningen stort set er beliggende fra underside af gulv og nedefter, vil der ske opvarmning til ca. 100 C til gulvniveau. Dette betyder som minimum, at alle elinstallationer beliggende i kabelgrave og opsat på vægge inden for 1 2 m fra gulvniveau skal omlægges og hænges op i loftet. Der anvendes naturgas i produktionen, og indføringen af gas sker meget tæt på oprensningsområdet, og inden for et område, hvor der må påregnes at ske opvarmning af jorden. Af sikkerhedsmæssige årsager må gasledningerne derfor omlægges på en strækning af min 10 m fra opvarmningsområdet. Gulvet i sorteringslokalet hæves med ca. 30 cm således, at det er muligt at udlægge en isoleret vaporcap over området. Dette for at minimere unødvendigt varmetab til omgivelserne, samt sikre at personale kan færdes i området. 4.2.2 Dokumentationsundersøgelser Inden for selve oprensningsområdet forekommer efter de foreliggende oplysninger kun ledninger i mindre omfang, og kun i form af afløbs-ledninger, se bilag 1. Før opvarmningen påbegyndes og helst i en forundersøgelsesfase foretages TV-inspektion af afløbsledninger og herunder fastlæggelse af de faktiske afløbsforhold i området. Dette med henblik på at vurdere om det er nødvendigt at omlægge dele af afløbs-systemet, hvis f.eks. eksisterende ledninger er af PVC eller de vurderes at være utætte. PVC mister styrke ved 50-60 grader og utætte ledninger vil give nedsivning af vand, som der så skal bruges energi på at fordampe, hvilket i værste fald vil forlænge oprensningstiden. De to vaskemaskiner, der er placeret langs kanten af oprensningsområdet (kludevaskemaskine og måttevaskemaskine), vurderes at være følsomme over for differenssætninger. Dvs. der skal etableres et kontrolsystem til løbende måling af at maskinerne ikke udsættes for vertikale eller horisontale deformationer, der kan skade maskinerne og deres drift. Ligeledes skal der opstilles et kontrolprogram til overvågning af deformationer i selve bygningsmassen ligesom der indledningsvis skal foretages en nøje førregistrering af det bygningsafsnits tilstand, som bliver berørt af opvarmningen. Deformationer kan ikke undgås, og det må vurderes om bygningen kan modstå differensbevægelser på formentlig 3 5 cm. 4.3 Fælles afværge 4.3.1 Afgravning Dette afsnit omhandler en beskrivelse af hvor det vil være hensigtsmæssigt at foretage afgravning af forurenet jord i stedet for at gennemføre en termisk behandling. Desuden beskrives generelle tiltag, der er nødvendige for gennemførelse af de termiske metoder. Ved boringerne K4 og K5 er der fundet ret kraftig og terrænnær forurening. Ved K4 er det formentlig udsivning fra en brønd. Det vurderes mest hensigtsmæssigt at fjerne disse to lokale terrænnære forureninger ved opgravning/opboring af hensyn til firmaets drift, praktisk projekt-gennemførelse og den overordnede projektøkonomi. Område K4. Ved K4 vurderes forureningen at være kraftigst i ca. 2 2,5 m s dybde og inden for et areal på ca. 10 m². Der graves/bores til ca. 3 m s dybde, hvor forureningen er afgræn- Side 14 / 36

set jf. boring K4. Området ligger i kanten af området for termisk oprensning, og evt. forurening i dybere niveauer vurderes i et vist omfang fjernet herved. Ved opgravning skal der påregnes udført understøbning af nærliggende fundamenter. I alt fjernes ca. 60 ton jord med et samlet indhold af PCE på ca. 5 kg. Område K5. I K5 er der påvist forurening i dybdeintervallet 2 3,5 m u.t. Der er påvist op til 37 mg/kg PCE. Der graves inden for et areal på ca. 12 m² og til ca. 3,5 m s dybde. Opgravningen vil ske nær ved en samlebrønd for spildevand fra kludevaskemaskine. Det vil muligvis blive nødvendigt at understøbe brønden eller helt skifte den, hvis frigravningen viser, at der er kraftig forurening under brønden. I alt fjernes ca. 85 ton jord med et samlet indhold af PCE på ca. 1 kg. Arealerne retableres til eksisterende forhold. 4.3.2 Hydraulisk kontrol Termisk afværge ved ISTD (termisk ledningsevne) medfører, at varmeboringerne skal føres ned i det vandførende sandlag i 7 9 m s dybde. Desuden er trykniveauet i sandlaget ca. 1 m op i lerlaget. Med henblik på at reducere dels vandtilstrømning i sandlaget dels optrængning af grundvand i lerlaget etableres størst mulig afsænkning af grundvandet i sandlaget. Der etableres indledningsvis 5 pumpeboringer til oppumpning af grundvand. Afskæring af grundvandstilstrømningen vanskeliggøres ved, at det vandførende sandlag kun har en tykkelse på ca. 2 m og dermed er det kun få meter vandsøjlen kan sænkes i den enkelte boring. Det betyder, at rækkevidden af en pumpeboring bliver forholdsvis lille. Indledningsvis er boringerne placeret med en afstand på ca. 10-20 m. Placering og afstand bestemmes også i et vist omfang af adgangsforholdene i bygningen. Det oppumpede grundvand samles i en fælles ledning og ledes til et rensningsanlæg bestående af sandfilter og kulfilter. Vandet renses til et niveau således, at det kan ledes i områdets regnvandssystem, og dermed uden afgift. Dette forudsætter myndighedernes tilladelse. Vælges ET-DSP som oprensningsmetode vil det være tilstrækkeligt at sænke grundvandsspejlet til underside af lerlaget, idet opvarmning ved denne metode ikke når ned i det vandførende sandlag. Det skal dermed kun sikres, at der ikke sker opsivning af koldt grundvand til oprensningszonen. I en detailfase skal det mere detaljeret vurderes om den beskrevne grundvandsoppumpning kan begrænses eller måske helt udelades, afhængig af det endelige design af det termiske anlæg. 4.4 Løsning 1 Termisk ledningsevne 4.4.1 Behandlingsdybde På baggrund af poreluftmålinger, MIP-sonderinger, PID-målinger og analyse af udvalgte jordprøver vurderes det nødvendigt med en behandlingsdybde fra umiddelbart under gulv i bygningen og til ca. 8 m s dybde. Varmeboringerne vil nå ned i det vandførende sand- /gruslag, der træffes i 7-8 m s dybde. Oprensningsvoluminet omfatter også et fyldlag, hvor der stedvis er truffet ret muldholdige aflejringer. Behandlingszonen er konceptuelt skitseret i figur 4.1. Side 15 / 36

Figur 4.1 Konceptuelt nordøst-sydvest snit af behandlingszonen Behandlingsdybden vil således nå ned i den mættede zone af både lerlag og gruslag, hvorfor det vil være nødvendigt at begrænse vand-tilstrømningen især i sandlaget. 4.4.2 Oprensningskriterie Formålet med oprensningen er at fjerne den kraftigste jordforurening, herunder fri fase. Målet for oprensningen er at nedbringe den gennemsnitlige koncentration af chlorerede opløsningsmidler i oprensningsområdet til 1 2 mg/kg TS. Centralt i oprensningsområdet vil termisk opvarmning erfaringsmæssigt give en væsentlig bedre oprensning, ned til ikke påvist, men da forureningen træffes helt til terræn/under gulv, hvor det vil blive svært at opnå fornøden opvarmning vil oprensningen inden for de øverste to meter formentlig ikke blive helt så effektiv. Oprensningseffektiviteten dokumenteres ved: udtagning af jordprøver i kerner både før og efter oprensningen temperaturmonitering i oprensningsområdet monitering af ekstraktionsluftens indhold af chlorerede opløsningsmidler (massebestemmelse) Dokumentationsjordprøverne udtages bedst muligt således, at de repræsenterer samme geologiske enheder/jordtyper og dybder. Side 16 / 36

4.4.3 Konceptuelt design Et konceptuelt tværsnit gennem oprensningsområdet er angivet i figur 4.2. Figur 4.2 Konceptuel tværsnit af oprensningsområdet Varmeboringerne føres ca. 1,5 meter under oprensningsområdet, for at sikre en optimal opvarmning af bunden af behandlingsområdet. Ved siden af hver varmeboring og i samme borehul placeres ekstraktions-filtre til ekstraktion af primært mobiliserede dampe under oprensningen. Disse filtre placeres således, at de kun dækker moræneleren. Til ekstraktion af dampe fra det underliggende sandlag etableres særskilte ekstraktionsboringer til ekstraktion af luft og vand ved slurping samt damp, der dannes ved kogning af grundvand. Endelig etableres særskilte ekstraktionsboringer til ekstraktion af luft fra fyldlaget. Disse vil dels tjene til fjernelse af mobiliserede chlorerede stoffer dels - om end i beskedent omfang - medvirke til regulering af opvarmningen mod den overliggende gulvkonstruktion. Vertikalt dækker oprensningszonen således tre jordlag med forskellig permeabilitet. Et terrænnært fyldlag, moræneler og et dybereliggende sandlag. Dampudvikling og luftstrømning vurderes at være forskellig i de tre lag, og for at kunne styre ekstraktion af genereret damp/poreluft er det derfor valgt at etablere tre adskilte ekstraktionssystemer i jorden og mulighed for uafhængigt særskilt vakuumregulering under oprensningen. På baggrund af erfaringer fra lignende projekter, vurderes det nødvendigt at afskære oprensningsområdet for indstrømmende grundvand i det dybereliggende sandlag. Dette forventes gjort ved hydraulisk kontrol som beskrevet i afsnit 4.3.2. Side 17 / 36

4.4.4 Boringsafstand og oprensningstid Ved oprensning med ISTD har tætheden af varmeboringerne afgørende betydning for den nødvendige oprensningstid, idet varmefordelingen ved termisk ledningsevne, og dermed tiden for opvarmning af behandlingszonen, kun dårligt kan reguleres. Boringsafstanden er beregnet til 3,7 m inde i oprensningsområdet og lidt mindre, ca. 3 m i randen af oprensningsområdet. Omtrentlig placeringen af varmeboringerne er vist figur 4.3. Udvalgte varmeboringer skal etableres som skråboringer grundet de begrænsede pladsforhold på ejendommen. Figur 4.3 Konceptuelt boringslayout Med det valgte boringslayout og oprensningsdybde er der beregnet en effektiv driftstid på afværgeanlægget på mellem 130 og 160 døgn. Denne tidshorisont omfatter opvarmningstid til kogepunkt for pore-vand, afkogning af porevand, periode til jordprøvetagning og en afkølingsperiode med tilhørende luftekstraktion til der ikke sker kondensation af evt. PCE-holdige dampe mere. Oprensningen er designet forholdsvist konservativt, idet der er anvendt en ret tæt boringsafstand samt et start-vandindhold i jordmatricen på ca. 95 % af det samlede porevolumen. Det er forudsat, at det ved hydraulisk kontrol kan sikres, at der i sandlaget ikke sker væsentlig indsivning af grundvand, hverken horisontalt ind i sandlaget eller op i det overliggende lerlag. Indsivning af vand i selve moræneleren anses som infinitesimal. Oprensningskonceptet er overordnet set som følger: Etablering af hydraulisk kontrol i vandførende sandlag. Opvarmning af kildeområde fra 36 vertikale eller skrå ISTD-varmeboringer. Side 18 / 36

Ekstraktion af luft og damp fra moræneleren fra 36 filtre installeret i samme borehul som ISTD-varmeboringer. Ekstraktion af grundvand og luft fra 5 dybe vertikale filtre ved slurping. Pneumatisk kontrol i det terrænnære fyldlag via 11 særskilte terrænnære vakuumboringer. Brug af termisk ledningsevne til opvarmning og kogning i kildeområdet, samtidig med at flygtiggjorte opløsningsmidler og damp opfanges og renses inden udledning til atmosfæren. Opvarmning til omtrent 100 C og mobilisering og ekstraktion af forurenende komponenter i luft- og vandfasen. Udlægning af isoleringslag på eksisterende gulv for minimering af varmetab. 4.4.5 Monitering Under driften af afværgeanlægget moniteres oprensningen nøje: Til bestemmelse og dokumentation af omfanget af hydraulisk og pneumatisk kontrol i oprensningsperioden moniteres grundvandspotentialer og trykforhold i jorden i og uden for behandlingsområdet. Flow, temperatur og tryk af ekstraherede væsker og ekstraheret luft moniteres løbende under oprensningen. Effekten tilført anlæggets ISTD-varmeboringer moniteres og kontrolleres automatisk på baggrund af temperaturfølere placeret umiddelbart ved siden af varmeboringerne. Behandlingsanlæggets enkelte dele moniteres løbende, herunder køle- og rensningseffekt af ekstraherede væsker og ekstraheret luft. Masse- og energibalancer udregnes og kontrolleres løbende i oprensningsperioden. Opvarmningen moniteres ved etablering af temperaturfølere i behandlingsboringerne samt i et antal særskilte temperaturmoniteringsboringer. Antallet af temperaturmoniteringsboringer er med det skitserede design fastlagt til 9. Temperaturen registreres med dybdeintervaller på mellem 0,5 m og 1 m, alt efter moniteringsboringernes placering. ISTD-anlægget vil blive holdt i drift indtil tilgængelige data indikerer at oprensningskriterierne er opnået. Sådanne data er bl.a.: Temperaturer i oprensningsområde. Temperaturfølerne moniteres jævnligt indtil hele oprensningsområdet har opnået den ønskede temperatur. Såfremt der iagttages kolde zoner, tilføres om muligt yderligere energi til disse. Første kriterium for at opnå oprensningskriterierne er, at hele oprensningsvolumenet er tilstrækkeligt opvarmet. Oprensningsrater for chlorerede stoffer følges nøje. Nær slutningen af oprensningen vil den daglige mængde af oprensede chlorerede opløsningsmidler kun aftage i ringe grad. Side 19 / 36

Oprensningskurven vil typisk aftage asymptotisk, og når det på baggrund af stofindhold i afkastluften vurderes at oprensningsmålet er nået udtages kontroljordprøver. Dette er overordnet set de to datasæt, som forventes benyttet til bestemmelse af tidspunktet, hvor det ikke længere er nødvendigt at opretholde driften af afværgeanlægget. Efter at varmetilførslen til oprensningsområdet er ophørt, vil driften af vakuum- og slurpeanlægget bibeholdes i en kortere periode, til al damp i oprensningsområdet er fjernet. 4.4.6 Behandlingsanlæg I figur 4.4 er behandlingsanlægget, som forventes anvendt vist skematisk. Figur 4.4 Simplificeret skematisk anlægsopbygning Ekstraheret luft, vand og damp føres gennem en vandudskiller, hvor slurpet vand frasepareres. Vandfasen fra vandudskilleren pumpes til en opholdstank, hvor eventuel fri fase separeres. Herefter føres luft og damp gennem en køleflade, og separeres efterfølgende i en vand/kondensudskiller. Luften føres efterfølgende gennem vakuum pumpen og renses i luftbehandlingsanlæggets aktive kul. Vandfasen fra vand/kondensudskilleren pumpes til samme opholdstank som vandet fra vandudskilleren, hvor eventuel fri fase separeres. Den frie fase pumpes til en fri fase tank, mens vandfasen ledes gennem et kulbaseret vandbehandlingsanlæg inden afledning til kloak. Afhængigt af det endelige anlægsdesign er det muligt, at vandstrømmen fra væskeudskilleren KO-1 skal køles, inden pumpning til fri fase tanken FF1. 4.4.7 Energibalance Tabel 4.1 viser estimeret oprensningsvolumen, varmekapacitet, resultater af energibalance beregninger samt estimeret oprensningstid for oprensning ved termisk ledningsevne. Efter en indkøringsperiode på ca. 10 dage, forventes kildeområdet opvarmet til 95-105 C i løbet af ca. 60 dage, og den termiske behandling forventes at tage sammenlagt yderligere 60 Side 20 / 36

dage efterfulgt af en nedkølingsperiode. Sammenlagt forventes driftstiden af den termiske behandling at vare ca. 140-160 dage. I energibalancen er indregnet følgende: Varmetab til områder uden for kildeområdet. Fjernelse af energi fra oprensningsområdet ved ekstraktion af vand, damp og luft. Effektivitet af de anvendte varmeboringer. Den totale energi tilført oprensningsområdet er større end energien, som er nødvendig for at opvarme oprensningsområdet til 100 C. Dette skyldes dels varmetabet til omgivelserne, samt fjernelse af energi med ekstraherede væsker og luft. Samtidig vil der i oprensningsperioden ske en fordampning af porevand i oprensningsvolumenet, hvilket er nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende oprensningseffektivitet. Volumen og varmekapaciteter ISTD Oprensningsvolumen 2.000 m 3 Volumen af fast stof 1.300 m 3 Volumen af vand 700 m 3 Vandmætning, start 95 % Vægt af fast stof 3.445.000 kg Vægt af vand 662.000 kg Varmekapacitet, jord 1.000 kj/kg/k Varmekapacitet, vand 4.186 kj/kg/k Varmekapacitet jord i oprensningsvolumen 3.600 MJ/ C Varmekapacitet vand i oprensningsvolumen 2.770 MJ/ C Samlet varmekapacitet, oprensningsvolumen 6.370 MJ/ C Energibalance og tidsforbrug Strøminput, ISTD 310 kw Vandekstraktionrate under opvarmning 0,2 m 3 /time Energiflux vand 8 kw Procentdel af tilført energi ekstraheret som damp 30 % Damp ekstraheret, gennemsnit 96 kw Energi ind ved ISTD 310 kw Energi ud med vand 8 kw Energi ud med damp 93 kw Netto energiinjektion 208 kw Opvarmning pr. dag, vandmættet 2,8 C/dag Starttemperatur 10 C Måltemperatur 100 C Estimeret varmetab, forventet maksimum 67-80 % Indkøring af anlæg 7 dage Opvarmning til mål temperatur 53 dage Kogning i oprensningsvolumen 60 dage Prøvetagning og analysetid 14 dage Afkølingstid 14 dage Total drifttid 148 dage Tabel 4.1 Energibalance og tidsforbrug Side 21 / 36

4.4.8 Behandlingsanlæg I tabel 4.2 er størrelse og kapaciteter for behandlingsanlæggets enkelte komponenter estimeret. Estimeringen er foretaget med udgangspunkt i masse- og energibalanceberegninger for det forventede oprensningsvolumen. I figur 4.4 er behandlingsanlægget skematisk vist. De i tabellen viste værdier er middelværdier i oprensningsperioden. Der er således ikke tillagt kapacitet som sikkerhed i de nævnte størrelser. Behandlingsanlæg - ISTD Vand/kondensatudskiller KO1, luftflow 425 Nm 3 /time Vand/kondensatudskiller KO1, dampflow 204 Nm 3 /time Vand/kondensatudskiller KO1, vandflow 0,1 m 3 /time Køleflade før vand/kondensatudskiller, K1 112 kw Vakuumpumpe, BL1 425 Nm 3 /time Afvandingspumpe, AP1 0,5 m 3 /time Luftbehandlingssystem 425 Nm 3 /time Opholdstank, OT1 30 m 3 Fri fase tank, FF1 1 m 3 Vandbehandlingsanlæg 0,5 m 3 /time Tabel 4.2 Størrelse og kapacitet på behandlingsanlæggets nøglekomponenter 4.4.9 Energiforbrug og vandudledning I tabel 4.3 er forventet energiforbrug og mængde af ekstraheret væske angivet. Dage Gennemsnitlig effekt Energiforbrug Totalt energiforbrug Gennemsnitligt flow Udledning Totalt volumen kw kwh m 3 /time m 3 Indkøring af anlæg 7 134 22.500 0,12 20 Opvarmning til kogepunkt 53 360 458.000 0,24 305 Opretholdelse af varme i behandlingsområde 60 360 518.400 0,24 345 Prøvetagning og analyse 14 360 121.000 0,24 81 Afkøling 14 51 16.800 0,24 81 I alt 148 1.136.900 831 Tabel 4.3 Forventet energiforbrug og mængde af ekstraheret væske Der samlede energiforbrug forventes således at være ca. 1.150.000 kwh, mens der forventes at skulle udledes ca. 850 m3 vand. Den angivne væskemængde er en sum af vandmængden slurpet fra boringerne samt væskemængden ekstraheret som damp under oprensningen. Oppumpet grundvand ved hydraulisk kontrol indgår således ikke i denne vandmængde. 4.5 Løsning 2 - ET-DSP Oprensningsområdet og oprensningskriterierne for denne oprensningsmetode forudsættes at være de samme som for termisk oprensning ved ISTD. Der henvises således til afsnit 4.4.1 Side 22 / 36

og 4.4.2 for nærmere information omkring oprensningsdybde, oprensningsområde og oprensningskriterier. For termisk oprensning ved ET-DSP er der udarbejdet et konceptuelt tværsnit gennem oprensningsområdet, se figur 4.5. Figur 4.5 Konceptuel tværsnit af oprensningsområdet Elektrodeboringerne udføres således, at der er en øvre og en nedre elektrode som kan reguleres uafhængigt af hinanden. Der vil således være mulighed for at afsætte mere eller mindre energi i den øvre eller nedre del af oprensningsområdet. Vertikalt etableres elektrodeboringerne inden for området, der skal varmes op. Dette er i modsætning til ISTD-løsningen, hvor varmeboringerne tilstræbes ført ud over oprensningsområdet. Ekstraktion af mobiliserede dampe foretages ved etablering af ekstraktionsboringer mellem elektrodeboringerne (varmeboringerne). Disse filtre placeres således, at de kun dækker moræneleren. Der planlægges ikke luftekstraktion fra det dybereliggende sandlag, da der ikke forventes opvarmning her til kogepunktet for vand. Men som for ISTD-løsningen etableres oppumpning af grundvand til hydraulisk kontrol i sandlaget og med henblik på at minimere mængden af optrængende koldt vand fra sandlaget til oprensningszonen. Omfang af hydraulisk kontrol er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2. 4.5.1 Boringsafstand og oprensningstid Ved oprensning ved ET-DSP udnyttes jorden elektriske ledningsevne, og som følge af, at der trods alt vil være en vis elektrisk modstand i jorden, vil der ske en opvarmning af den strømførende del af jorden. Elektrodeboringer og elektroder placeres således, at der i videst mulig omfang opnås et ensartet strømfelt i den jord, der ønskes oprenset. Da der kan forventes Side 23 / 36

forskellig mætningsgrad i lerjord og da den elektriske ledningsevne for moræneler og fyld af sand og/eller ler vil være forskellig, etableres adskilte elektroder i to niveauer, som skitseret i figur 4.5. Afstanden mellem elektrodeboringer er beregnet til ca. 5 m. Omtrentlig placeringen af elektrodeboringerne er vist i figur 4.6. Figur 4.6 Konceptuelt boringslayout Med det valgte boringslayout og oprensningsdybde er der beregnet en effektiv driftstid for afværgeanlægget på ca. 150 døgn. Denne tidshorisont omfatter opvarmningstid til kogepunkt for porevand, afkogning af porevand, periode til jordprøvetagning og afkølingsperiode til der ikke sker kondensation af evt. PCE-holdige dampe mere. Oprensningen er designet forholdsvist konservativt, idet der er anvendt en relativt tæt elektrodeafstand. Det er forudsat, at der ved hydraulisk kontrol sikres, at der fra sandlaget ikke sker væsentlig opsivning af grundvand til oprensningsområdet. Oprensningskonceptet er overordnet set som følger: Etablering af hydraulisk kontrol i vandførende sandlag. Opvarmning af kildeområde fra 17 elektrodeboringer med to elektroder i hver boring. Ekstraktion af luft fra 19 filtre med ekstraktion fra hhv. fyldlag og moræneler. Ekstraktion af grundvand fra 5 slurpeboringer. Brug af elektrisk ledningsevne til opvarmning og kogning i kildeområdet, samtidig med at flygtiggjorte opløsningsmidler og damp opfanges og renses inden udledning til atmosfæren. Side 24 / 36

Opvarmning til omtrent 100 C og mobilisering og ekstraktion af forurenende komponenter i luft og vandfasen. Monitering af tryk og temperatur samt oprensningsraten i kildeområdet under oprensningen. Optimering af fjernelseshastigheden. Tryk- og temperatur moniteres fra 8 moniteringsboringer. Udlægning af isoleringslag på eksisterende gulv for minimering af varmetab. 4.5.2 Monitering Under driften af afværgeanlægget moniteres oprensningen nøje: Til bestemmelse og dokumentation af omfanget af hydraulisk og pneumatisk kontrol i oprensningsperioden moniteres grundvandspotentialer og trykforhold i jorden i og uden for behandlingsområdet. Flow, temperatur og tryk af ekstraherede væsker og ekstraheret luft moniteres løbende under oprensningen. Effekten tilført elektroderne moniteres og kontrolleres automatisk således, at der løbende kan ske justering og optimering af driften. Behandlingsanlæggets enkelte dele moniteres løbende, herunder køle- og rensningseffekt af ekstraherede væsker og ekstraheret luft. Masse- og energibalancer udregnes og kontrolleres løbende i oprensningsperioden. Opvarmningen moniteres ved etablering af temperaturfølere i temperaturmoniteringsboringer placeret, hvor opvarmningen teoretisk sidst når op på 100 C. ET-DSP-anlægget vil blive holdt i drift indtil tilgængelige data indikerer, at oprensningskriterierne er opnået. Der anvendes samme kriterier som for ISTD, hvilket bl.a. omfatter: Temperaturer i oprensningsområde. Temperaturfølerne moniteres jævnligt indtil hele oprensningsområdet har opnået den ønskede temperatur. Såfremt der iagttages kolde zoner, tilføres om muligt yderligere energi til disse. Første kriterium for at opnå oprensningskriterierne er, at hele oprensningsvolumenet er tilstrækkeligt opvarmet. Oprensningsrater for chlorerede stoffer følges nøje. Nær slutningen af oprensningen vil den daglige mængde af oprensede chlorerede opløsningsmidler kun aftage i ringe grad. Oprensningskurven vil typisk aftage asymptotisk, og når det på baggrund af stofindhold i afkastluften vurderes at oprensningsmålet er nået, udtages kontroljordprøver. Dette er overordnet set de to datasæt, som forventes benyttet til bestemmelse af tidspunktet, hvor det ikke længere er nødvendigt at opretholde driften af afværgeanlægget. Efter at varmetilførelsen til oprensningsområdet er ophørt, vil driften af vakuum- og slurpeanlægget bibeholdes i en kortere periode, til al damp i oprensningsområdet er fjernet. 4.5.3 Energibalance Tabel 4.4. viser estimeret oprensningsvolumen, varmekapacitet, resultater af energibalance beregninger samt estimeret oprensningstid for oprensning ved elektrisk ledningsevne. Side 25 / 36

Efter en indkøringsperiode på ca. 7 dage, forventes kildeområdet opvarmet til 95-105 C i løbet af ca. 65 dage, og den termiske behandling forventes at tage sammenlagt yderligere 51 dage efterfulgt af en nedkølingsperiode. Sammenlagt forventes driftstiden af den termiske behandling at vare ca. 150 dage. I energibalancen er indregnet følgende: Varmetab til områder uden for kildeområdet. Fjernelse af energi fra oprensningsområdet ved ekstraktion af vand, damp og luft. Effektivitet af de anvendte elektrodeboringer. Den totale energi tilført oprensningsområdet er større end energien, som er nødvendig for at opvarme oprensningsområdet til 100 C. Dette skyldes dels varmetabet til omgivelserne, samt fjernelse af energi med ekstraherede væsker og luft. Samtidig vil der i oprensningsperioden ske en fordampning af porevand i oprensningsvolumenet, hvilket er nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende oprensningseffektivitet. Data for energibalance og oprensningstid fremgår af nedenstående tabel. Side 26 / 36

Volumen og varmekapaciteter ISTD Oprensningsvolumen 2.000 m 3 Volumen af fast stof 1.300 m 3 Volumen af vand 700 m 3 Vandmætning, start 95 % Vægt af fast stof 3.445.000 kg Vægt af vand 662.000 kg Varmekapacitet, jord 1.000 kj/kg/k Varmekapacitet, vand 4.186 kj/kg/k Varmekapacitet jord i oprensningsvolumen 3.605 MJ/ C Varmekapacitet vand i oprensningsvolumen 2.773 MJ/ C Samlet varmekapacitet, oprensningsvolumen 6.378 MJ/ C Energibalance og tidsforbrug Strøminput, ET-DSP 272 kw Injektion af vand til ET-DSP elektroder 0,8 m³/time Vandekstraktionsrate under opvarmning 0,9 m 3 /time Gennemsnitlig temperatur af ekstraheret vand 73,8 C Procentdel af tilført damp ekstraheret som damp 15 % Damp ekstraheret, gennemsnit 42 kw Energi ind ved ISTD 272 kw Energi ud med vand 78 kw Energi ud med damp 41 kw Netto energiinjektion 153 kw Opvarmning pr. dag, vandmættet 2,1 C/dag Starttemperatur 10 C Måltemperatur 100 C Estimeret varmetab, forventet maksimum 50 % Indkøring af anlæg 7 dage Opvarmning til mål temperatur 65 dage Kogning i oprensningsvolumen 51 dage Prøvetagning og analysetid 14 dage Afkølingstid 14 dage Total drifttid 151 dage Tabel 4.4 Energibalance og tidsforbrug 4.5.4 Behandlingsanlæg I tabel 4.5. er størrelse og kapaciteter for behandlingsanlæggets enkelte komponenter estimeret. Estimeringen er foretaget med udgangspunkt i masse- og energibalanceberegninger for det forventede oprensningsvolumen. I figur 4.4 er behandlingsanlægget skematisk vist. De i tabellen viste værdier er middelværdier i oprensningsperioden. Der er således ikke tillagt kapacitet som sikkerhed i de nævnte størrelser. Side 27 / 36

Behandlingsanlæg ET-DSP Vand/kondensatudskiller KO1, luftflow 204 Nm 3 /time Vand/kondensatudskiller KO1, dampflow 85 Nm 3 /time Vand/kondensatudskiller KO1, vandflow 0,9 m 3 /time Køleflade K1 før vand/kondensatudskiller KO2 120 kw Vakuumpumpe, BL1 204 Nm 3 /time Afvandingspumpe, AP1 0,9 m 3 /time Luftbehandlingssystem 204 Nm 3 /time Opholdstank, OT1 30 m 3 Fri fase tank, FF1 1 m 3 Vandbehandlingsanlæg 0,9 m 3 /time Tabel 4.5 Størrelse og kapacitet på behandlingsanlæggets nøglekomponenter 4.5.5 Energiforbrug og vandudledning I tabel 4.6 er forventet energiforbrug og mængde af ekstraheret væske angivet. Dage Energiforbrug Gennemsnitlig effekt Tabel 4.6 Forventet energiforbrug og mængde af ekstraheret væske Udledning vand Totalt energiforbrug Gennemsnitligt flow Totalt volumen kw kwh m 3 /time m 3 Indkøring af anlæg 7 50 8.400 0,9 151 Opvarmning til 65 322 0,9 kogepunkt 502.320 1.404 Opretholdelse af varme i behandlingsområde 51 322 0,9 386.400 1.080 Prøvetagning og 14 322 0,9 302 analyse 108.200 Afkøling 14 50 16.800 0,9 302 I alt 151 1.022.120 3.239 Det samlede energiforbrug forventes således at være ca. 1.000.000 kwh, mens der forventes at skulle udledes ca. 3.200 m 3 vand. Den angivne væskemængde er den væskemængde, der er ekstraheret som damp og recirkuleret til elektroderne under oprensningen. Oppumpet grundvand ved hydraulisk kontrol indgår således ikke i denne vandmængde. Side 28 / 36

5 Økonomi og tidsplan 5.1 Økonomi Med henblik på at vurdere hvilken oprensningsmetode, der vil give den teknisk og økonomisk mest optimale løsning er der i nedenstående tabel 5.1 givet overslag over omkostningerne forbundet med gennemførelse af de to metoder. Ved prissætningen er der foretaget beregning af omkostningerne på skitseprojektstadie. Der er således tale om et skøn, men dog med baggrund i de specielle forhold på lokaliteten, herunder geologiske og hydrogeologiske omstændigheder, samt det forhold, at en del af oprensningsområdet er beliggende under en bygning og at virksomheden skal være i drift. Med henblik på at vurdere hvilken oprensningsmetode, der vil give den teknisk og økonomisk mest optimale løsning er der i nedenstående tabel 5.1 givet overslag over omkostningerne forbundet med gennemførelse af de to metoder. Ved prissætningen er der foretaget beregning af omkostningerne på skitseprojektstadie. Der er således tale om et skøn, men dog med baggrund i de specielle forhold på lokaliteten, herunder geologiske og hydrogeologiske omstændigheder, samt det forhold, at en del af oprensningsområdet er beliggende under en bygning og at virksomheden skal være i drift. Post ISTD Kr. x 1000 ET-DSP Kr. x 1000 Projektstyring, anlægsdesign og dokumentationsrapport Herunder kunde- og myndighedskontakt, dimensionering og procesdesign samt databehandling og afrapportering. Anlægsudgifter Opgravning, etablering af boringer, membran mod terræn, indhegning af byggeplads, royalty, fremføring af el samt arbejdspladsindretning. Lejeudgifter for leje af termiske anlæg samt vakuum- og behandlingsanlæg, incl. varmeboringer. Retablering Driftsudgifter Herunder strøm til ISTD- samt vakuumog behandlingsanlæg, tilsyn, kuludgifter samt prøvetagning af luft og vand i driftperioden. Herunder ligeledes prøvetagning af dokumentationsprøver før og efter oprensningen. Uforudsete udgifter 20 % afsat til uforudsete udgifter 700 700 6.400 6.400 4.300 3.300 2.300 2.000 Total ekskl. moms 13.700 12.400 Tabel 5.1 Overslag over omkostninger ved oprensning med hhv. ISTD og ET-DSP Der er i prisoverslaget tillagt 20 % af de beregnede udgifter til dækning af uforudsete udgifter. Ved beregning af udgift til strøm i afværgeperioden er benyttet en elpris på 1,1 kr/kwh. I et evt. detailprojekt kan det overvejes at forhandle en bedre elpris på det frie elmarked. Der er afsat 150.000 kr. til dækning af udgifter forbundet med at fremføre kraft til oprensningsområdet fra den nærmeste transformerstation. Forskellen i driftspris for hhv. ISTD og ET-DSP Side 29 / 36

fremkommer ved, at ISTD anlæggets lejepris forventelig er højere end ET-DSP anlæggets, mens udgifter til strømforbrug for de to anlæg stort set er ens. Der er indregnet udtagning og analyse af 3-5 intaktkerne jordprøver efter oprensningen, til dokumentation af forureningsniveauet og oprensningseffekten. Samtidig er der indregnet 5-10 akkrediterede analyser til måling i den ekstraherede poreluft. På behandlingsanlæggets afkastrør, umiddelbart inden kulfiltre, udtages automatisk luftprøver til analyse for indhold af chlorerede opløsningsmidler ved et on-line feltinstrument (INNOVA). Endvidere udtages vandprøver til dokumentation af, at det afledte rensede spildevand overholder påkrævede kriterier. Der er i prisoverslaget ikke indregnet evt. afledningsafgift for renset afledningsvand. 5.2 Tidsplan Overordnet set vil tiden til etablering af et termisk afværgeanlæg i en virksomhed, der er i drift, være 2 3 måneder. Etableringsarbejderne skal udføres samtidig med, at der håndteres rent tøj, og i dette tilfælde også hvidt tøj, hvorfor en del arbejder må forventes at skulle ske udenfor normal arbejdstid. Mindskelse af støj og støvgener kan dog tilstræbes, men det vil næppe afkorte tiden, men medføre mindre gener for virksomheden og dens personale. Det vil således være formålstjenligt, at indlægge meget fleksibilitet i tidsplanen. En overordnet tidsplan er skitseret i nedenstående figur 5.1. Figur 5.1 Overordnet tidsplan for termisk oprensning Tidsplan for etablering af termisk afværge Aktivitet 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Projektering og udbud Aftaleindgåelse Indledende arbejder Opgravning, etablering af grundvandssænkningsanlæg Etablering af boringer til termisk afværge Etablering af afværgeanlæg Drift af afværge Dokumentation og kontrol Afkøling Tiden til etablering af ISTD eller ET-DSP vurderes stort set at være den samme, idet der ved etablering af begge anlæg skal tages hensyn til driften af virksomheden. Side 30 / 36

6 Vurdering 6.1 Indledende arbejder, baggrund Med baggrund i besigtigelse af virksomheden og dens indretning samt det skitserede omfang af foranstaltninger, der er nødvendig for gennemførelse af en af de to nævnte termiske metoder, vurderes det teknisk muligt at gennemføre begge termiske metoder. Gennemførelse af afværgeprojektet forudsætter dog, at dette kan ske i samarbejde og forståelse med virksomheden, idet der givet både under etablering og drift af afværgeforanstaltningerne vil opstå gener for virksomheden. Det er vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fjerne to mindre lokale forureninger ved afgravning. Dels er forureningen i disse områder terrænnær, dels er der en ret betydelig transport med varer til og fra virksomheden hen over disse områder. Ved afgravningsløsningen kan generne minimeres, idet denne kan gennemføres på ret kort tid. Forureningen forekommer primært i moræneleren, men for især ISTD metoden vil det være nødvendigt at reducere indstrømningen af grundvand i det sekundære magasin, der træffes under den forurenede del af moræneleren. For ET-DSP metoden vil det være hensigtsmæssigt som minimum at sænke trykniveauet i det sekundære magasin således, at der ikke sker opsivning af koldt grundvand til behandlingszonen. Samlet set er der nogen usikkerhed omkring omfang af boringer til afvanding af det sekundære magasin. Laget er forholdsvis tyndt, hvilket betyder, at der i den enkelte boring kun kan påregnes at ske en beskeden sænkning af grundvandet, og rækkevidden af afsænkningen vil dermed også blive beskeden. Dette må undersøges nærmere ved hydrauliske test i forbindelse med en eventuel detailprojektering. For begge termiske metoder vil der være udfordringer omkring opvarmning mod terræn her betongulv og fundamenter hvor opvarmningen kan medføre så høje temperaturer i lokalerne, at det vil være til gene for de medarbejdere, der skal opholde sig i området. Dette kan forventes afhjulpet med øget ventilation samt i et vist omfang ved at isolere det eksisterende gulv og dermed begrænse varmetilførslen 6.2 Afværge ved ISTD Afværge ved termisk ledningsevne vurderes at være en robust metode til opvarmning af hele oprensningsvoluminet til porevandets koge-punkt uanset jordlagenes sammensætning. Da jordens varmeledningsevne er uafhængig af vandindhold og mineralsammensætning vil der desuden være mulighed for at forøge energitilførslen til delområder for at sikre opvarmning af delområder, hvor den nødvendige måltemperatur endnu ikke er nået. Konsekvensen af dette kan dog være at jorden vil tørre helt eller delvist ud med risiko for uønskede deformationer af jord og dermed sætningsrisiko for overliggende bygværker. Metoden er meget følsom over for strømmende grundvand, hvorfor det er vigtigt, at den hydrauliske kontrol er effektiv. Især for sandlaget vurderes, at det kan blive vanskeligt at tørlægge det i tilstrækkeligt omfang til, at laget kan opvarmes til vandets kogepunkt. Men da det ikke er nødvendigt at foretage oprensning i sandlaget, men alene sikre fornøden opvarmning af bund af lerlag ved minimering af opstrømmende grundvand til oprensningsområdet, vurderes en manglende tørlæggelse af sandlaget ikke at reducere metodens effektivitet væsentligt. Side 31 / 36

Metoden indebærer opsætning af en del rørinstallationer og el-kabler til afværgens varmeog ekstraktionsboringer. I rørene transporteres damp, men med fornøden isolering af ekstraktionsrør, udgør dette ikke en kontaktrisiko for personale der enten passerer eller opholder sig nær rørene. Elkabler fremføres i kraftigt materiale, og der er tale om lavspænding. Samlet set indebærer anvendelse af denne metode ikke væsentlige risici for virksomhedens personale når disse følger sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger. Ved ISTD metoden forventes det at der ekstraheres luft fra hver enkelt varmeboring. Dette giver en god kontrol af mobiliseret forurening, og medfører samtidig en stor sikkerhed for at der ikke mobiliseres uønskede dampe til indeklimaet under den termiske oprensning. Inden for oprensningsområdet vil denne metode medvirke til en meget effektiv oprensning af de chlorerede opløsningsmidler, hvor oprensningsgrader bedre end 99 % ikke er usædvanlige. Ud af de 50 kg chlorerede opløsningsmidler, der forventes at være inden for oprensningsområ-det, vil restforureningen således højest udgøre ca. 0,5 kg. 6.3 AFVÆRGE VED ET-DSP Afværge ved elektrisk ledningsevne udnytter jordens elektriske ledningsevne. For at metoden er effektiv er det således en forudsætning, at oprensningen foretages i jordarter med en tilstrækkelig elektrisk ledningsevne og at der er tale om forholdsvis homogene jordlag. Det skal nævnes, at som en del af entreprenørens udbudsgrundlag skal denne have jordprøver af den aktuelle jord til rådighed for ledningsevneforsøg. På denne lokalitet vurderes oprensning i moræneleren med ET-DSP at være en egnet metode, mens der i fyldlaget kan være inhomogeniteter der giver en mere diffus strøm- og dermed varmefordeling. Varmeudviklingen følger stort set strømlinierne, hvilket betyder, at elektroderne/varmelegemerne ikke behøver at føres dybere end den vertikale udstrækning af oprensningszonen. Det betyder igen, at på denne lokalitet vil ET-DSP boringerne ikke skulle føres ned i det vandførende sand- og gruslag, og dermed behøver der kun at ske en trykaflastning i laget svarende til at potentialet blot skal være under oprensningszonen. Ved denne metode påføres jorden en strøm, hvilket betyder, at der også er risiko for at emner, der er sat i jorden og som er elektrisk ledende også vil føre strømmen. Det betyder, at metalemner inden for oprensningsområdet kan være strømførende og selvom strømstyrken ikke er dræbende, så vil berøring af strømførende legemer være stærkt ubehagelig. Desuden kan der være risiko for at kabler, der er lagt i jorden, vil påvirkes af den elektriske spænding og dermed give fejl-strømme. Det er dog muligt, ved bl.a. tilstrækkelig jording, at nedbringe risikoen til et absolut minimum. Opvarmningsmæssigt kan metoden ikke bringe jordtemperaturen over 100 C, hvilket betyder at der ikke vil ske total udtørring af jorden, som kan ske ved ISTD metoden. Med de lidt lavere temperaturer der opnås i jordvoluminet vurderes, at risikoen for skadelige deformationer er mindre for ET-DSP metoden end ved ISTD metoden. Men som følge af den generelle reduktion i jordens mætningsgrad må der under alle omstændigheder påregnes sætninger. ET-DSP metoden vurderes ikke helt så fleksibel som ISTD-metoden, hvor det er forholdsvis enkelt at erstatte varmeboringer, supplere eller opgive boringer uden at det giver anledning til ændringer i forsynings- eller behandlingsanlæg. Ved ET-DSP metoden er der selvstændige elektrode/boringer og ekstraktionsboringer, hvilket betyder at ændringer i placeringer af den ene type også medfører ændringer af placering af den anden type. Side 32 / 36

Opnås måltemperaturen i oprensningsområdet er denne metodes oprensningseffektivitet lige så god som ISTD, og samme oprensningseffekt forventes opnået. Samlet set vurderes metoden anvendelig på denne lokalitet, men der må stilles større restriktioner i anvendelse af området, hvor oprensningen pågår, ligesom der skal ske en nøje kortlægning af områder/installationer, hvor strømmen vurderes at kunne spredes til. 6.3 Samlet vurdering Da begge termiske metoder anses for anvendelige til oprensning af forureningen med chlorerede opløsningsmidler og med stort set samme oprensningseffektivitet foretages ikke yderligere vurdering af dette forhold. I nedenstående afsnit sammenholdes fordele og ulemper ved de to metoder, herunder også økonomien i metoderne. Dette med henblik på at kunne foretage det teknisk økonomiske mest optimale valg af metode til oprensning af forureningen. Der er set på elementer, der er af afgørende betydning for succesfuld gennemførelse af oprensningen ved hhv. ISTD og ET- DSP. Aktivitet ISTD ET-DSP Etablering Grundvandsforhold Drift Økonomi Oprensningseffekt Relation til drift af virksomhed Der kræves adgang for materiel og materialer. Der kan dog anvendes mindre grej. Fleksibel for løbende ændringer af oprensningskoncept. +++++ Metoden er følsom over for opstigende/indsivende grundvand, og varmeboringer skal være dybere end behandlingsområdet. +++ Varmeudbredelse sker effektivt, men tilførsel af energi vanskelig at differentiere. Opvarmning til over 100 C. ++++ Høje etablerings- og driftsomkostninger +++ Meget god fordeling af temperatur uafhængig af jordtype giver god oprensningseffekt.++++ Under drift udgør anlægget ikke nogen stor gene for drift af virksomheden. Medarbejdere kan færdes i oprensningsområdet. +++++ Der skal bruges ret kraftigt materiel til etablering af boringer, dermed øgede krav til adgangsforhold. +++ Indsivende grundvand giver længere behandlingstid, så samme ulempe som ISTD. Elektroderne skal dog ikke føres dybere end behandlingsområdet. ++++ Opvarmning kan ikke ske til over 100 C. Varmeudbredelse afhængig af at jorden forbliver elektrisk ledende. Det er muligt at differentiere energitilførsel. Der skal tilføres elektroderne vand under driften. +++ Høje etablerings- og driftsomkostninger +++ Metoden er afhængig af jordens elektriske ledningsevne, hvorfor den vurderes lidt mindre effektiv end ISTD. +++ Under drift er der risiko for at strøm i jorden kan løbe til eksisterende installationer. Personale bør ikke opholde sig i oprensningsområdet. Strømførende genstande skal jordes effektivt, og der er risiko for skadelige impulser i styresystemer for maskiner.+++ Opsummering 24 stk. + 20 stk. + Samlet vurdering Meget anvendelig metode og med god oprensningseffekt. Giver relativ lille gene for virksomheden. Anvendelig metode med acceptabel oprensningseffekt. Giver nogen gene under drift for virksomheden, både dens drift og personale. Tabel 6.1 Evaluering af termiske afværge ved hhv. ISTD og ET-DSP. ++++: Meget velegnet ++++: Velegnet +++: Egnet ++: Mindre egnet +: Ikke egnet Side 33 / 36

6.4 Miljøbelastning Den samlede miljøbelastning for de to relevante afværgeløsninger er beregnet vha. Regionens RemS-værktøj. Beregninger er vedlagt i bilag 3 og sammenfattet i nedenstående figur 6.1. Miljøbelastningen er udtrykt dels som det samlede energiforbrug (øverste figur), dels som carbon footprint (nederste figur). Figur 6.1 Samlet miljøbelastning for afværgeløsningerne, hvor Tek 1 er afgravning, Tek 2 er afværgepumpning og Tek 3 er hhv. ISTD (strategi A) og ET-DSP (strategi B) Energi (GJ) Ikke fornybar Fornybar 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 Strategi A Strategi B Strategi C Strategi D CO2 (ton) Tek. 1 Tek. 2 Tek. 3 tek. 4 Tek. 5 0 200 400 600 800 1.000 Strategi A Strategi B Strategi C Strategi D Som det ses af figuren, er de to termiske metoder stort set lige miljøbelastende både i forhold til energiforbrug og carbon footprint. ET-DSP ligger dog lavest for begge parametre, formentlig på grund af et lidt lavere energiforbrug og lidt lavere ressourceforbrug. Ca. halvdelen af miljøbelastningen for de to termiske metoder relaterer sig til strømforbruget. Der er i beregningerne forudsat anvendt dansk netstrøm, som indregner ca. 17 % vedvarende energi. Såfremt hele strømforbruget baseres på vedvarende energi, vil balancen mellem fornybare og ikke-fornybare ressourcer forskydes fordelagtigt, ligesom carbon footprintet vil reduceres. Energiforbruget vil dog fortsat være uændret i størrelse. Side 34 / 36

7 Anbefaling Med baggrund i de udførte undersøgelser på Rugvænget 1 5, Høje Tåstrup, er nærværende skitseprojekt udarbejdet med henblik på at oprense den konstaterede jordforurening med chlorerede opløsnings-midler. Skitseprojektet har omfattet to termiske metoder. Grundlæggende skal der for dem begge gennemføres en række tiltag til sikring af en effektiv oprensning som f.eks. hydraulisk kontrol i et vandførende sand-/gruslag, en mindre omlægning af virksomhedens produktion ligesom virksomheden skal tåle etablering og drift af afværge med de gener det giver. Skitseprojekteringen har vist, at for at opnå en teknisk økonomisk optimal termisk løsning er der behov for en række supplerende undersøgelser. Det anbefales således, at der forud for detailprojektering foretages boringer til supplerende afgrænsning af jordforureningen. Da det ikke kan udelukkes, at opvarmningen vil medføre opvarmning og deraf følgende skade på ledningssystemer, anbefales foretaget en nøje kortlægning af virksomhedens afløbssystem og en grundig video-inspektion af rørledninger og brønde i og nær oprensningsområdet. Ligeledes vil opvarmningen kunne give deformationer i jorden, hvilket betyder, at bygning kan forventes at udsættes for deformationer, der kan give skader. Ligeledes kan der være maskiner i produktionen der er særligt følsomme over for deformationer. Der bør derfor gennemføres undersøgelse af bygningens fundering og konstruktive udformning, ligesom det skal undersøges i hvilket omfang inventar er følsomt over for eventuelle deformationer. Etablerings- og driftsmæssigt er der ikke stor forskel på de to termiske metoder, men på det foreliggende grundlag, se tabel 6.1 vurderes termisk oprensning ved ISTD at være den mest gennemførlige metode da: Etablering af varmeboringer er ret fleksibel, også for ændringer under etableringsfasen Metoden giver de mindste gener for den idriftværende virksomhed Økonomisk er den kun lidt mere omkostningskrævende end ET-DSP, og dansk operatør vil kunne udføre hele projektet ISTD har dog den ulempe, at metoden er følsom over for indstrømmende grundvand, og da varmeboringerne i denne sag skal føres ned i et vandførende sand-/gruslag, kan dette give nogle ekstra omkostninger til drift, dels til øget opvarmning dels til opretholdelse af grundvandssænkningsanlæg. Der bør derfor foretages en nærmere undersøgelse af sandlagets hydrauliske egenskaber for vurdering af genens størrelse. De foretagne miljøvurderinger viser ikke nogen nævneværdig forskel på de to metoder, men dog viser ISTD-metoden sig at være lidt mere miljøbelastende (både energi og carbonfootprint) end ET-DSP. Samlet set og med grundvandsproblemerne medregnet vurderes ISTD som den tekniskøkonomisk mest fordelagtige metode til oprensning af forureningen med chlorerede opløsningsmidler på denne ejendom, men de to løsninger vurderes så ligeværdige, at det kan være relevant at udbyde begge. Side 35 / 36

8 Referencer /Ref. 1/ /Ref. 2/ Region Hovedstaden, Koncern Miljø: ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup, Udviklingsprojekt Detaljerede undersøgelser ved TRIAD-metoden, NIRAS, Juli 2010 Region Hovedstaden, Koncern Miljø: ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup, Afværgeprogram ALBA udkast, NIRAS, december 2010. Side 36 / 36

Bilag 1 Oversigtsplan, arbejdsplads m.

Bilag 2 Plan, indretning i oprensningsområde

Bilag 3 RemS beregninger