RUMFORSKNING AM2014, 11. november 2014 Peter Holdt Christensen Copenhagen Business School
Arbejdsrum er.. ligesom vejret. Alle er udsat for det, men ingen gør noget ved det.
12 Peter Holdt Christensen - 11. november 2014
Noget tyder på Hvad hvis kopimaskinen var svært tilgængeligt. Stort ur på møderummets væg. Kantinen: Små tallerkner fremfor store tallerkner. Møderum uden stole.
Undersøgelser viser Placering af skrivebordet afgør graden af venlighed. Personer med høj status udsmykker i højere grad deres kontorer end personer med knap så høj status. Kontorer med plakater (især af naturen) giver mindre aggressive mennesker.
Så rum gør noget ved meget Sundhed, jobtilfredshed, motivation, samarbejde, interaktioner, kulturen, læring, videndeling, sympati præferencer, hjælpende adfærd. Vores forskning fokuserer især på de sociale mekanismer/processer som rum gør noget ved.
Fra hytter til Bürolandschaft 1719: Den første fabrik bliver bygget i England (centraliseret produktion). 1850 erne: Kontorer opstår. 1919: Undersøgelse Højere udendørs temperatur giver lavere produktivitet. 1924: Hawthorne studierne. 1960 erne: Bürolandschaft. I dag: Mod både store men decentrale enheder.
Ændret arbejdsopfattelse Formål Arbejdets karakter Nøgleord Rum Effektivitetsideal Minimere forstyrrelser på arbejdets vej gennem arbejdspladsen. Studieliv, individuelt, monotont. Forudsigelighed, ryddelighed, standardisering, vertikal kommunikation. The American plan office, bull pen offices, cellekontorer. Kreativitetsideal Gennem kommunikation og videndeling skabes kreativitet. Kreativt, samarbejde, udfordrende. Dynamik, horisontal kommunikation, fleksibilitet, udvikling, uryddelighed. Bürolandschaft, åbne kontorlandskaber.
Mange afvejninger Privatliv Fortrolighed Medbestemmelse. Færre omkostninger. Markeringer. Identitet Jobtilfredshed. Giver godt indtryk. Opretholdelse af barrierer Fleksibilitet Personliggørelse Naturliggørelse Reducerer visuel information. Demotiverende. Udnyttes ikke altid. Impression management. Opleves forskelligt.
Rumforskning Fysisk påvirkning som fx lyd, lys, temperatur og træk. Fysisk strukturer som fx dimensionering og indretning. Symbolske artefakter som fx møblering, placering og udsmykning.
At arbejde med RUM Facility dimensioner: drift, kvadratmeter, lys, støj, varme, vedligeholdelse. Værdi dimensioner: Signaler. Sociale dimensioner: Jobtilfredshed, interaktioner.
Tre forskningsprojekter Nærhed og interaktionsmønstre. Fra tosomhed til åbne kontorer. Kreative rum.
Nærhed og interaktionsmønstre 0 Horizontal distance (in meters) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Frequency of knowledge sharing -0,5-1 -1,5-2 Vertical distance = 0 Vertical distance = 1-2,5 Vertical distance = 2 /loors -3 N (dyads) = 796. 0-50 m (84%), 0-2 floors (92%). Christensen & Pedersen, i proces, The influence of physical proximity on knowledge sharing.
Allen effekten og sympati Sympatisk Usympatisk Den inkompetente yndling Det inkompetente fjols Den kompetente yndling Det kompetente fjols Inkompetent Kompetent
Fra tosomhed til åbne kontorer Øget fællesskabsfølelse. Misundelse: Mindre tilfredshed med den fysiske arbejdsplads.
Signalerne i kreative rum Flere signaler end evidensbaseret praksis: Farver. Frirum. Fællesskab.
Hvad vil vi med RUM? Omkostningsminimere nybyg, vedligeholdelse, rengøring, fleksibilitet, belægning. Signalere æstetik, placering. Understøtte og påvirke sociale aktiviteter.
Mere rumforskning De 3 P er: Proximity, privacy og permission. Generationsforskelle: før 1965, 1965-1978, efter 1978. Personlighedstræk: Big-5 (åbenhed og ekstroversion).
Svigter rumforskningen? Vi ved godt at rum påvirker (fx supermarkedet). Men: 1. Vi er ikke gode nok til at opnå mere viden, og således underbygge vores eksisterende viden, om hvordan rum påvirker. 2. Rum anvendes sjældent som en ressource, eller som et (HR) indsatsområde, i stil med fx kultur, motivation og efteruddannelse.
Hvordan kan vi arbejde med rum? Hvilke sammenhænge er der mellem: RUM hvilke rum har/indretter vi? AKTIVITETER hvilke aktiviteter vil vi understøtte/hvilke signaler vil vi sende? MENNESKER hvilke mennesker placerer vi? - og er disse sammenhænge hensigtsmæssige og ønskelige?