Børnemiljøvurdering

Transkript

1 Børnemiljøvurdering Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet skal vurderes i børneperspektiv og i det omfang, det er muligt, skal børnenes oplevelse af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Arbejdet med børnemiljøvurderingen (BMV) skal indeholde en kortlægning over det fysiske, æstetiske og psykiske børnemiljø. Der skal udformes beskrivelser af de områder, der skiller sig ud positive såvel som negative og eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor og omfang. Løsningsmulighederne nedfældes i en handlingsplan. Handlingsplanen skal angive rækkefølge og tidsramme for hvordan eventuelt konstaterede problemer løses. Af handlingsplanen fremgår det også, hvem der er ansvarlig for hvilke områder og hvornår. Efterfølgende skal der følges op på handlingsplanen både med hensyn til prioritering samt gennemførelse af opgaven. Der arbejdes med BMV i en periode på tre år ad gangen. Perioden løber fra efterår/vinter 2008 sommer Fremover vil BMV indgå under arbejdet med pædagogiske læreplaner. 1) Det fysiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig bl.a. om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, kemikalier, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold. Siden 2009 har vi bl.a. haft fokus på ergonomien i huset både i børne- og voksen højde. Eksempelvis fik vi udskiftet pusleborde på VV og FK, samt udskiftet møbler i vuggestuen og børnehaven, så der nu både er høje og lave borde at sidde ved. I 2010 var Børnehuset igennem en omfattende ombygning, hvor der i afdelingen Frederiksholms Kanal blev indlagt ventilation, blev skiftet linoleum på gulvene, 1

2 afdelingen blev malet og der blev opsat ny belysning. Der blev etableret et stort fællesrum/garderobe samt etableret en liggehal og en terrasse i niveau med huset. I afdelingen Vester Voldgade blev der etableret et stort nyt fællesrum/cafe m. kig ud til køkkenet, en garderobe, fire store grupperum m. toilet, en sal/sovesal, der m. dobbeltdøre fører ind til vuggestuen samt en sal til diverse aktiviteter. Ombygningen i Vester Voldgade har forbedret flugtvejene, minimeret støjen (indkapslingen af garderoben og døren for enden af gangen) samt øget vores muligheder for bedre udnyttelse af husets kvadratmeter. Beskrivelse af metode Vi har valgt følgende metode til kortlægning og vurdering af det fysiske børnemiljø: Lokalevurdering: Rundgangsskema Lokalevurderingerne er foretaget af bestyrelsen med udgangspunkt i rundgangsskema - lokalevurdering fra dcum( Danmarks center for undervisningsmidler ). Skemaet sætter fokus på en række elementer, der skal vurderes for at kortlægge det fysiske og det æstetiske børnemiljø. Der gives en beskrivelse af: Lys, lyd/støj, indretning, møbler, rengøring og orden, vedligeholdelse, udsmykning, lugt, temperatur, sikkerhed og pladsforhold. Alle rum, hvor børnene færdes har fået denne gennemgang og vurdering. Sammenfatning af det fysiske børnemiljø/lokalevurderingen: Ministeriernes Børnehus fremstår som en moderne og indbydende institution for børnene. Fremadrettede arbejdsområder: Den fleksible udsmykning kan forbedres og fremstå mere ordnet og ny. Hver mdr. revurderes den fleksible udsmykning, gamle ting tages ned og der ryddes op. Udsmykningen kan afspejle temaer, der arbejdes med på stuen. Udsmykningen sættes i børnehøjde Legepladsen giver et støvet og lidt gold indtryk. I sommer månederne kan der tænkes I at give børnene mere skygge Beplantning og mindre oaser kan dyrkes mere Faldunderlaget (grus) kunne evt. udskiftes til andet faldunderlag som ikke støver. Børnecaféen fremstår spartansk indrettet, men er også et nyligt etableret rum. Ved etablering af døren/terrassen, tænkes der I udsmykning og bedre udnyttelse af fællesrummet. 2

3 Lysforhold i afdelingen Vester Voldgade kunne med fordel forbedres. Fysiske rammer: indretning. FK: Medarbejderne i afdelingen havde et ønske om at funktionsindrette huset. Derfor har vi fået et kreativ- og konstruktionsværksted, et musik- og klæd-ud værksted samt et værksted til rollelege med køkken og dukkekrog. I forbindelse med værkstedsopdeling har vi også arbejdet med gruppeopdeling i mindre grupper enten med uvilkårlig grupperopdeling eller ved hjælp af aldersopdelte grupper fx til rytmik og kreative aktiviteter. VV: I forbindelse med genhusningen i Løngangstræde lagde de fysiske rammer /lokalernes mange små rum op til en mere funktionsmæssig indretning end vi har været vant til at have på Vester Voldgade. Dejligt, at prøve noget nyt og de gode erfaringer vi har draget os i forbindelse med funktionsopdelte rum, vil vi tage med os og hvis muligt, inddrage dem i vores kommende dagligdag på Vester Voldgade. Vi ønsker en ny sandkasse på FK samt 2 kirsebærtræer. Vi ønsker også at samle legepladserne bedre - sådan så vi fremstår som en samlet institution. 2) Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø drejer sig om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskabet, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv dag. Vi havde i 2009 fokus på sociale kompetencer (se evaluering af fokuspunkt i årsplan for 2010 på hjemmesiden) samt evaluering af fokuspunkt 2010 (på hjemmesiden) hvor fokus var på fællesskab og inklusion. Beskrivelse af metode Vi har valgt følgende metode til kortlægning og vurdering af det psykiske børnemiljø: Ønskeseddel Børneinterview Venskabs matrix kortlægning af børnenes venskabsrelationer Relations matrix kortlægning af voksen/barn relation Ønskeseddel: I Børnehuset finder vi det vigtigt, at børnene har medbestemmelse på de fysiske rammer. Derfor valgt vi, at hvert barn i børnehaveafdelingen skulle tegne, hvad barnet kunne ønske, at vi havde i børnehaven noget vi manglede og noget som barnet savnede i sin hverdag (2008). Udfaldet blev skuffedarium og en rutsjebane! 3

4 Hvert barn fik en privat skuffe til deres gemmer samt en fælles rutsjebane til legepladsen. Disse ting blev anskaffet i Børneinterview: Alle børn modtog i foråret 2011 et skema, som de sammen med deres forældre skulle udfylde derhjemme. Vi valgte, at alle børn i Børnehuset (både vuggestue og børnehavebørn) skulle have mulighed for at deltage. Dette begrundet i, at de store vuggestuebørn har en god nok sprogforståelse til også kunne svare på nogle af spørgsmålene. Områderne i børneinterview skemaerne var følgende: Børnenes indtryk af vuggestuen/børnehaven gode og dårlige ting (det fysiske børnemiljø). Trivsel gode steder, relationer til andre børn og voksne. Indflydelse oplever børnene medbestemmelse og indflydelse på deres egen hverdag? Stemningen i huset samt udsmykningen (det psykiske børnemiljø samt det æstetiske børnemiljø). Hvordan har du det i vuggestuen/børnehaven? Overordnede områderne i børneinterviewet var følgende: Stemningen i huset samt udsmykningen Det psykiske børnemiljø samt det æstetiske børnemiljø. Venskabs matrix kortlægning af børnenes venskabsrelationer: Vi kortlægger løbende børnenes venskabsrelationer. Kortlægningen er et her og nu billede af børnenes venskaber og et godt pædagogisk redskab til afdækningen heraf. Dette er vigtigt område og er et redskab, som fortsat benyttes. Relations matrix kortlægning af voksen/barn relationer: Vi kortlægger voksen/barn relationer for at sikre, at alle børn har mindst en god relation til en voksen. 3) Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø drejer sig om æstetik herunder den æstetiske dimension i børns læring. Den æstetiske læreproces kan beskrives som umiddelbar erkendelse via sanserne. Æstetik handler altså ikke alene om, at ting skal være smukke for øjet. Det handler om påvirkninger af alle vores sanser: om at se, lugte, føle, høre og smage. Æstetikken lever i hverdagen og er en del af livet. Den påvirker børnene i deres forståelse af verden og sig selv. Ligeledes påvirker æstetikken måden vi er sammen med hinanden på. Derfor har den en gennemgribende betydning for al udvikling og trivsel for både børn og voksne. Vi tilstræber at skabe nogle rammer, som er rare og omsorgsfulde, hvorfra barnet trygt kan navigere. Vi ønsker at skabe et sted, hvor der er nærværende voksne og ikke mindst hjertelighed tilstede. Vi har siden 2009 haft fokus på de fysiske rammer og indretning af legemiljøer. Bl.a. havde vi i efteråret 2009 foredrag v. Christina V. Østergaard (pædagogisk 4

5 indretnings konsulent) på vores pædagogiske lukkedag. Vi arbejder løbende med at skabe omgivelser som er inspirerende, som understøtter børnene i fordybelse og opfordrer dem til at gå på opdagelse (æstetiske børnemiljø). Afslutning Arbejdet med Børnemiljøvurderingen indgår framadrettet under arbejdet med de pædagogiske læreplans temaer. I Børnehuset har i valgt at fortsætte med børneinterwievet i børnehaven. Børneinterwievwt er en velegnet metode til at inddrage børneperspektivet. For os, giver rigtig god mening, at spørge børnene om, hvordan det er at være barn hos os. Vi vil også fortsætte med at kortlægning af børnenes venskaber samt kortlægge relationerne mellem børnene og de voksne, for at sikre et godt børnemiljø. 5