Sånenyt nr 2 2015 WWW.SAANE.DK

Relaterede dokumenter
Dansk Suffolk. Nyhedsbrev

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Dansk Suffolk. Nyhedsbrev fra Dansk Suffolk

Danske BOLIGadvokater CVR-nr

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

INDBYDELSE TIL GENERALFORSAMLING MED FRIESER-HESTEN MIDTJYLLAND

& 14. juni 2015

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Gilleleje Marineforening

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Thyholm Idrætsforening

FARMFESTIVAL I HURUP LØRDAG DEN 23. MAJ 2015 PLAN OG REGLER

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Hilsen fra kassereren

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

NYT Nr Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

1. Information om medlemsweekend år Lørdag den 9. oktober kl og søndag den 10. oktober 2010 kl

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger

Sånenyt nr


INVITATION TILBAGE TIL TRADITIONERNE GL ELEV FEST SEPTEMBER

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1


Indsamlerevaluering 2012

Klubben for Sort spids

Referat af generalforsamling HF Oldhøjen 2014

Sånenyt nr Andreas, Laura og Pink Lady ønsker glædelig jul :-)

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Efterårsferie!

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Efterårsudsendelse 2015

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017

Charlotte Eichel Larsen, Maybritt Rønn, Mette Andersen, Anette Thestrup, Morten Nedergaard Andersen, Britt Hansen og Nanna Lyholm.

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

Generalforsamling d

Christiania er informeret om, at vi kommer på forskellige køretøjer, og turen er handicapvenlig.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl

Landsbyliv Prisen for medlemskontingentet er 50 kr. pr. person over 18 år. Kontingentet dækker hjemmeboende børn under 18 år.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Generalforsamling i VBK

Hrimnir Nyt nr Juli 2010

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Til medlemmer af Møllegårdens Grundejerforening og vandværk samt forbrugere uden for grundejerforeningen.

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Mødereferat. Generalforsamling

Billedet fortæller historier

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Bestyrelsesmøde nr

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

Generalforsamlingen blev på et møde i marts udskudt til 27. maj på grund af arbejdet med orkesterets tur til Litauen.

Marts Dienesmindes Venner Fur Landevej Skive Tlf Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Kære medlemmer. 9. marts Tilbageblik på de seneste begivenheder!

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Brændekilde Bellinge Jagtforening

Denne uge har stået på musik, dans, teater, håndværk i årets Musical.

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Referent: Referat. Godkendelse af referat: Forrige referat blev godkendt. Fremover skal referatet godkendes inden for en uge, efter det er sendt ud.

Invitation til Generalforsamling i Danske Råstoffer

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 3. maj 2011, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården /1

Referat - Minutes of Meeting

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 16. marts 2013, på Holbæk Vandrehjem

Forspil. Sofiero den første dag.

sundhed i grusgraven

OPSLAGSTAVLEN.

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011


Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Nyt fra Den Sikre Vej

HORNBÆK S Ordinær Generalforsamling VINKLUB 22. April 2015

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Dansk Suffolk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Referent: Charlotte Eichel Larsen, Maybritt Rønn, Mette Andersen, Anette Thestrup, Morten Nedergaard Andersen, Britt Hansen og Nanna Lyholm.

Dansk Cabby Club KR. HIMMELFARTSTRÆF TIL EGESKOV SLOT MAJ 2012.

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

GildeNyt Side 1 98 Marts o g 2. S c t. G e o r g s G i l d e A a b e n r a a Nr. 098 Marts 2015

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Invitation til generalforsamling i

Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

KOMMENDE ARRANGEMENTER

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Dansk Morfologisk Championat DAMOCHA. for P.R.E. heste

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Transkript:

Sånenyt nr 2 2015 WWW.SAANE.DK

S ide 2 Formandens klumme Sånenyt af Mette Marie Lungholt Det er forandringens tider i vores lille fåreverden. Dansk Fåreavl kæmper med nogle sidste krampetrækninger for livet, bla. med et nyligt forslag til ny struktur. Samtidig har Danske Lammeproducenter og nogle gotlænder folk stillet forslag om en ny overordnet forening. De to store regionale foreninger Fynske Fåreavlere og Sydvestjyske Fåreavlere var ikke enige i det udmøntede forslag og bakker det ikke op. Vi har i bestyrelsen drøftet de forskellige tiltag, men mener at det altafgørende er, at der opnås enighed på tværs af alle de større nuværende foreninger. Derfor opfordrer vi til, at de igen forsøger at finde fælles fodslag, og ser os ikke i stand til at anbefale det ene forslag frem for det andet. Der er også stadig røre i arbejdet med at finde et muligt nyt registrerings program. Der skal være møde mellem racerne og det hollandske selskab, som der har været forhandlet med, her i august. Så håber vi på en afklaring og en køreplan for at sætte det i gang. Jeg blev for nylig inspireret af en islandsk ven og fåreavlere. Deroppe bliver der hvert år offentliggjort et tal pr. besætning. Tallet er en beregning på kg kød/vinterfodret moderfår. Det er et fantastisk mål for besætningens produktions-effektivitet. Vi kunne godt gøre noget lignende, men for at det er sammenligneligt mellem besætninger, er det under danske forhold mere reelt at bruge 4 mdr vægten. Jeg har allerede regnet lidt på mine egne tal og et par venners. Det er interessant læsning, og man får virkelig synliggjort, hvor dyrt det er fx at fodre på tomme får/gimmere. Vi har som fåreavlere en tendens til at skælde ud over alle de udgifter, vi ingen chance har for at påvirke (Dyrevelfærdskontrol afgift, CHR afgift, gebyrer for registrering etc). Hvorfor dog ikke bruge energien på de steder, hvor vi selv har en mulighed for at optimere? Og det er fx hvad fårene gennemsnitligt producerer. Jeg vil gerne regne det ud for andre interesserede, så skal i bare kontakte mig pr. mail. Det kan også regnes ud i besætninger, der ellers ikke registrerer, hvis bare der er 4 mdr vejet. Husker I, når I skal sælge/prissætte jeres lam til avl at differentiere mellem dem? De er vel ikke alle lige gode (mht. indeks, afstamning, vægt, tilvækst mm)? Derfor skal de heller ikke koste det samme. Efter min mening må der godt komme større spredning i priserne på avlsdyr, så de afspejler spredningen i kvaliteten af dem. Som I kan læse andetsteds i bladet, og se på forsiden, har vi nu fået mulighed for at få tøj med foreningens nye logo på. Det kan klart anbefales, hvis man vælger at tage på dyrskue, marked eller lign., da folk så tydeligt kan se, hvor de skal henvende sig. Så man får rig lejlighed til at fortælle om såne racens fortræffeligheder. Til slut vil jeg lige minde om Fotokonkurrencen. I kan stadig lige nå at sende bidrag. Se nærmere på hjemmesiden.

Sånenyt S ide 3 Tøjbestilling af Anette Fjordvang Det er nu muligt at bestille tøj med såneforeningens logo. Logoet er i 2 størrelser, det store er ca. 20 cm i diameter og det lille er ca. 10 cm i diameter. Det koster 50 kr. at få et logo på tøjet uanset størrelsen på logoet. Trykket er i grønt, det egner sig ikke til fleece, teddybear, frotté og lignende materialer. Du kan også vælge at få trykt navn eller andet f. eks på brystet. (Se billederne.) I så fald skal du betale for at få trykt et transferark, hvorpå der er ca. 10 tryk og disse tryk skal man betale ved første bestilling, hvorefter de ubrugte tryk kan bruges senere. Et transferark koster 50 kr. og det koster 20 kr. pr påstrygning. Der vælges tøj efter ID Identity kataloget 2015, det kan findes på nettet her: http://doc.id.dk/dk/idhovedkatalog1/ Slå op i kataloget, find det tøj, som du ønsker at få og skriv en mail til anettefjordvang@gmail.com Jeg bestiller tøj næste gang i november. Derefter sender jeg tøjet sammen med en regning. Husk at skrive: Varenummer Tøj (type) Farve Størrelse Om du ønsker det store eller det lille logo og hvor det skal være Om du ønsker navn f.eks på brystet Her er et eksempel på en bestilling: (Bemærk ekstraprisen for at få lavet et transferark i første bestilling) Varenummer Tøj Farve Størrelse Pris Logo Pris Navn Pris I alt 0510 T-shirt sort XXL 40 kr. Stort på ryg 50 kr. Fjordvang Får 50 kr.+ 20 kr. 160 kr. 0859 Softshell jakke 0609 Hættetrøje sort XL 300 kr. Stort på ryg sort XL 150 kr. Lille på venstre bryst 50 kr. Fjordvang Får 20 kr. 370 kr. 50 kr. 200 kr. Fortsættes på side 5

S ide 4 Køb af avlsvædder Sånenyt af Mette Marie Lungholt Det er lidt en kliché at sige, at vædderen er den halve besætning. Men det er ikke desto mindre rigtigt. Derfor er det også vigtigt at være omhyggelig i udvælgelsen af den nye vædder. Vædderen er far til alle jeres nye lam (eller en del af dem, hvis I har mere end én). Hvis han har nogle dårlige egenskaber, fx lav tilvækst så risikerer I at stå med en masse små lam, der er svære at få gjort store nok til slagtning. Omvendt hvis han fx giver hurtigtvoksende pæne lam, så er de også klar til slagt tidligt, og forbruget af ormekur kan reduceres væsentligt. Der er nogle forskellige ting, man med stor fordel selv kan gøre for at få det bedste resultat i forbindelse med køb af vædder. Her lister jeg nogle af dem op. 1. Vær i god tid! De bedste vædderlam er typisk reserverede allerede få uger efter fødsel og i hvert fald når den første indeks beregning er lavet i maj. Selvfølgelig kan man få væddere senere, men det vil jo så være dem, som ikke var førstevalget hos de hurtigste købere. Hver eneste år er der alt for mange, der først begynder at undersøge markedet for salg af væddere i august, september og endda oktober. 2. Kig på indeks. Vær bevidst om hvilke fejl og mangler jeres egne får har (og selvfølgelig har de nogle, det har alle dyr, i alle besætninger). Og vælg derefter en vædder, der ligger højt i indeks på de punkter, I trænger til at forbedre hos fårene. 3. Vær ikke for fokuseret på prisen. Der er ofte prisforskel på dyr til salg, men hvis I regner det ud på alle lammene, betyder prisen på vædderen reelt ikke ret meget. Så lad være med at fokusere alt for meget på nogle hundrede kroner, men vælg det lam I synes bedst om og som passer til jeres besætning. 4. Se dyret. Når I på papiret har valgt et muligt emne, så tag ud og se den, så I er sikre på at den falder i jeres smag. Hvis det er et vædderlam, så bed om at se moderen og evt. søskende. For en voksen vædder, så se på afkom. 5. Tjek kønsorganerne. Der skal være 2 lige store testikler i pungen. De skal være faste, men ikke hårde, og ligge løst i pungen. Omkredsen af pungen skal gerne være min. 30 cm for væddere på 14-16 mdr, og over 32 cm for væddere over 16 mdr. Bitestiklerne skal være store og ensartede. Penis skal kunne skubbes frem fra forhuden, og vedhænget skal hænge løst og være intakt. Hvis I ikke ved, hvordan I skal tjekke disse ting, så spørg gerne avlsudvalget. Se også billederne på næste side. 6. Vurder temperamentet. Sørg for at vælge en vædder med et omgængeligt temperament. 7. Tjek for andre fejl. Tandstilling (over- eller underbid), bi-patter, benstilling (rette haser, bløde koder mm), be-uldning på ben og i hoved, hvide aftegn, horn-ansats. Disse ting

Sånenyt S ide 5 er mere vigtige hos vædderen end fårene, netop fordi han har indflydelse på så mange afkom, fåret kun på dem i hendes linie. 8. Husk selvfølgelig sundhedsstatus. Køb altid avlsdyr fra besætninger med M3-status og testet klovsygefri. Kig også på dyrenes generelle sundheds niveau. Vær fx opmærksom på skidt-røve. Her demonstreres penis og vedhæng henholdsvis testiklerne i pungen Tøjbestilling fortsat På forside-billedet ses det store logo trykt på ryggen af en softshell jakken. Jakkens front ses til venstre herunder. Herunder i midten og til højre ses eksempler på 2 forskellige t-shirts. Alle disse eksempler har som det ses udover logo et også påtrykt navn på forsiden. Hvis I har spørgsmål vedr. bestilling, er I velkomne til at kontakte mig.

S ide 6 Herved indkaldes til: Ordinær generalforsamling Lørdag d. 26.9.2015 kl. 10.30 hos Sånenyt Indkaldelse til generalforsamling Karen Nyholt, Gl. Nyborgvej 61, 5772 Kværndrup Med følgende dagsorden: a. Valg af dirigent b. Formandens- og avlsudvalgets beretning c. Regnskab d. Behandling af indkomne forslag. Bestyrelsen stiller forslag til ændring af vedtægternes 4 stk. 2 fra: Ordinær generalforsamling holdes hvert år på en søndag i september eller oktober måned. til: Ordinær generalforsamling holdes hvert år på en lørdag eller søndag i september eller oktober måned. e. Budget, herunder kontingent for kommende regnskabsår f. Valg af formand i lige år. Udgår g. Valg af to bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Anette Fjordvang. Modtager genvalg. Susie Riis. Modtager ikke genvalg. Bestyrelsen foreslår Vibeke Bille Rasmussen til den ledige plads. h. Valg af suppleant til bestyrelsen. Karen Nyholt er på valg. Modtager genvalg. i. Valg af revisor. Anders Petterson er på valg. Modtager genvalg. j. Valg af revisorsuppleant. Hanne Petterson er på valg. Modtager genvalg. k. Valg af medlem til avlsudvalget for 2 år. Mette Marie Lungholt er på valg. Modtager genvalg. l. Fastlæggelse af tid og sted for næste generalforsamling. m. Eventuelt. Husk at betale kontingent! Kontigentet skal være betalt og betalingen registreret, for at man kan deltage i generalforsamlingen og har stemmeret.

Sånenyt S ide 7 Foreningen er vært ved en let frokost efter generalforsamlingen. Tilmelding af hensyn til frokosten til Mette Marie Lungholt (se kontakt info på bagsiden af bladet) senest den 21. september kl 20. Efter generalforsamlingen og frokosten vil der kl. 13.30 være en rundvisning hos Hjelholt Uldspinderi, Svendborg Landevej 43, 5874 Hesselager Henrik vil vise os hele spinderiet og forklare arbejdsgangen. Maskinerne vil være stillet op så de kan sættes i gang. Til slut vil han give en opvisning med hyrdehundene. Arrangementet forventes afsluttet ca. kl. 15.30-16.00 For at Henrik kan forberede sig bedst muligt, må I gerne ved tilmelding til generalforsamlingsfrokosten også sige om I tager med til Hjelholt. Vejbeskrivelse til generalforsamlingen Fra Sjælland: Tag mortorvejsafkørsel 46 ved Nyborg og følg hovedvej 8 gennem Refsvindinge, Ørbæk og Gislev. Ca. 3 km efter Gislev møder man en rundkørsel. Tag 2. vej i rundkørslen ind i byen Trunderup. Midt i byen går en grusvej til venstre, hvor Gl.Nyborgvej 61 befinder sig. Jeg sætter et skilt ved grusvejen, så det er nemt at finde. Fra Jylland: Ved Odense drejes mod Svendborg ad motorvej 9. Efter Ringe køres fra ved afkørsel 14, hvor sidste vej i en rundkørsel vælges, mod Nyborg. Herefter drejes til højre ved den første vej man møder (Trunderup gade). Den følges ind i byen, hvor man holder til højre. Vejen slutter ved Gl.Nyborgvej. Her drejes til højre og umiddelbart efter til venstre ned ad en grusvej. Jeg sætter et skilt her, så det er nemt at finde. Jeg kan kontaktes på 51 37 13 63 hvis man pludselig befinder sig et forkert sted. Fra Sjælland Fra Jylland

S ide 8 Regnskab og budget Sånenyt af Allan Christensen

Sånenyt S ide 9 Kunne du tænke dig 22 plaider fremstillet af dit eget uld, eller vil du måske nøjes med to? Af Karen Nyholt Hvis man indlevere mindst 20 kg uld til Hjelholt`s uldspinderi / Acondria Plaidfabrik kan man få fremstillet de fineste plaider, men hvem har brug for 22 plaider? Jeg tænkte derfor, at hvis flere gik sammen, kunne vi dele udgiften og mængden af plaider. 1 kg. uld giver ca. en plaid 130x200 cm og det vil koste omkring 350 kr. plus fragt og moms. Send dit sorterede, fine uld (gerne lammeuld) til Karen Nyholt Gl.Nyborgvej 61 5772 Kværndrup Når vi når over de 20 kg, kører jeg det til Hjelholt, så processen kan gå i gang. Efterfølgende sender jeg plaider retur, antal efter hvor meget uld man har leveret. Henrik fra Hjelholt mener trenden bør være grå, da det vil være det fineste til vores såners mørke farve, så det gør vi. Jeg håber mange vil være med, så vi kan få en god pris og nogle varme plaider. Leveringstiden er lang, men julegaven 2016 skulle være mulig. For yderligere spørgsmål kontakt Karen Nyholt karen@nyholt.dk/ 51371363

S ide 10 Dyrskueresultater Sånenyt Af Mette Marie Lungholt Roskilde Dyrskue 5.-7. juni Væddere 2 år og ældre 104201-00084 Noah, Niels Nørskov: 22 p Væddere 1 år 105505-00115 Lungholts Armani, Hans-Erik Jensen: 23 p + ærespræmie Får med lam 2 år og ældre 104201-00058 Kiki, Niels Nørskov: 22 p 104201-00080 Nuka, Niels Nørskov, 21 p Det Fynske Dyrskue, Odense 12.-14. juni Væddere 1 år 105505-00106 Lungholts Kjartan, Mette Marie Lungholt: 22 p 104201-00089 Olfert, Mette Marie Lungholt: 22 p 10550-00109 Lungholts Samuel, Mette Marie Lungholt: 21 p Får 3 år og ældre med mindst 2 lam 75068-00259 Kamma, Mette Marie Lungholt: 23 p + ærespræmie + skuets bedste ældre får Får 1 år med lam 116881-00072 Fjordvangs Dronning Dido, Anette Fjordvang: 23 p 116881-00058 Fjordvangs Daimi, Anette Fjordvang: 23 p 105505-00111 Lungholts Blomst, Mette Marie Lungholt: 22 p 105505-00123 Lungholts Tigris, Mette Marie Lungholt: 21 p Får 1 år uden lam 93301-00619 Violet, Anette Fjordvang: 23 p + skuets bedste 1 års får 105505-00099 Lungholts Afrodite, Anette Fjordvang: 23 p Skuets bedste 1-års får og bedste ældre får i Odense

Sånenyt S ide 11 Hjørring Dyrskue 19.-20. juni Får med lam 3 år og ældre 115718-00027, Vibeke Bille Rasmussen: 23 p + ærespræmie Får med lam 2 år 115718-00070, Vibeke Bille Rasmussen: 23 p Får uden lam 1 år 115718-00094, Vibeke Bille Rasmussen: 23 p Landsskuet, Herning 2.-4. juli Væddere 1 år 105505-00106 Lungholts Kjartan, Mette Marie Lungholt: 22 p Får 3 år med lam 75068-00259 Kamma, Mette Marie Lungholt: 23 p + ærespræmie Får 1 år med lam 105505-00123 Lungholts Tigris, Mette Marie Lungholt: 23 p + ærespræmie + Champion skuets bedste 1 års får med lam Får 1 år uden lam 93301-00619 Violet, Anette Fjordvang: 23 p Fremtidens får, gimmerlam 105505-00128 Lungholts Katinka, Mette Marie Lungholt: Nr 5 Et billede fra sånernes boks til Landsskuet i Herning Ved bedømmelsen af væddere på tværs af racer i Roskilde

S ide 12 Sånenyt Om at deltage på Roskilde Dyrskue af Annie og Niels Nørskov Siden vi flyttede på landet igen i 1999 efter 30 år i byen, har vi deltaget 9 gange ved dyrskuet i Roskilde første gang i 2002. Med tiden har vi fået mere rutine, så det har været nemmere her de seneste år. De første år var det mere usikkert, hvordan det hele foregik med indsyning, placering på dyrskuet, fra- og tilkørsel osv. Niels og Annies får hjemme på folden Vi startede første år med at have 2 får på dyrskuet Det første, der skal gøres, er at vælge de får eller væddere, der skal deltage. Herefter kan træningen begynde, så de kan gå pænt ved bedømmelsen i ringen. Jeg husker, vi havde en vædder, som var meget genstridig ved træningen hjemme i folden, så vi var lidt betænkelige over, hvordan det ville gå på dyrskuet. Men meget overraskende opførte han sig eksemplarisk og spankulerede rundt, som om han aldrig havde gjort andet. Og han modtog ros fra flere sider over sin præstation i ringen. Men inden man kommer så langt, så skal de mange forskellige attester og prøver mv. på plads: M3-status, tandstilling, halelængde og her de seneste år klovtest. Det første år var klovtesten ikke obligatorisk. Som led i et forskningsprojekt foretog dyrlæge Stamphøj test på dyrskuet, og vi blev opfordret til at isolere de udstillede dyr, når vi kom hjem og give dem fodbad, fordi der kunne være risiko for klovsyge. Det var en større opgave at skulle have 4 får på skift i en balje, hvor de skulle stå i 20 minutter hver. Og vi var nødt til at sidde ved siden af, da fårene selvfølgelig ikke syntes, det var spændende at stå der. Omkring 3-4 uger før dyrskuet får vi så besøg af den new zealandske fåreklipper, der kan klare et får på 5 minutter, mens vi selv er meget længere om det og med et dårligere resultat. Torsdag aften er altid lidt anspændt, indtil vi har fået indsynet dyrene og fået dem på plads i rette bås. Niels og barnebarnet Laust trækker dyrene i ringen

Sånenyt S ide 13 Til selve dyrskuet kan vi anbefale, at man har plads på campingområdet. Så kommer man ikke i tidnød om morgenen, hvor dyrene skal klargøres inden bedømmelsen, der sker kl. 9.00. Det er jo om fredagen, og så kan morgentrafikken være heftig, og turen ind til dyrskuepladsen kan stresse unødigt. Samtidig er der også mulighed for at nyde dyrskuet om aftenen, når publikum er taget hjem, og der er en helt speciel stemning blandt dyr og udstillere. Så er der også tid og plads til rigtig at se på de andre dyr heste, kvæg, fjerkræ og ikke mindst til andre får, som studeres nøje. Selv om der er megen forberedelse, er det en fornøjelse at deltage som udstiller og se publikum og især de mange børn der synes, at de små lam er søde og gerne vil snakke med dem og klappe dem. Det lønner sig så, når man kommer hjem så er får og lam betydelig mere selskabelige, end før de kom af sted til dyrskuet. Det er også interessant at snakke med publikum, som stiller mange gode spørgsmål, ligesom det er rart at mødes med de andre udstillere, som vi efterhånden har mødtes med gennem flere år. Heldigvis kommer der også nye udstillere til, som får tips, og som vi deler vores erfaringer med. Vi har gennem årene fået 23 points 5 gange, 22 points 8 gange og 21 points 5 gange. Søndag aften, når dyrskuet ebber ud kl. 18, bliver det hektisk igen. Alle tilskuere og udstillere skal hjem, så der er stor trængsel med at få traileren ind på pladsen, få dyrene læsset, få taget båsene ned og komme ud fra pladsen igen. Det har været noget dejlige dage, men det er også rart at få dyrene hjem igen i vante omgivelser, hvor de andre får hilser dem velkommen hjem. Herefter gør vi status over skuets forløb over en velfortjent øl. Fårestalden på Roskilde Dyrskue

S ide 14 Tur til Royal Welsh Show Sånenyt af Hans-Erik Jensen I dagene 20 til 22 juli dette år drog vi fire fårevenner på den årlige tur til England. Vi besøgte i år Royal Welsh Show, som er et stort dyrskue, hvor der kommer ca. 250.000 mennesker over de tre dage showet varer. På trods af de mange besøgende, føles udstillingen på ingen måde overfyldt, da den ligger på et meget stort areal smukt omgivet af skov og græsklædte bjerge. Når man kommer til en af de fem parkeringspladser, der er tilknyttet showet, holder der busser klar til at køre de sidste tre km til udstillingsområdet det sker uden beregning. Når man er kommet frem, indskriver man sig i den internationale pavillon som overseas visitor hvorefter der er gratis forplejning hele dagen, gratis internet og hjælp af personalet i det omfang det er nødvendigt. Man føler sig virkelig velkommen. Klovsyge taler man slet ikke om. Jeg tror vi skal være glade for og værne om det høje stade, vi har på sundhed her i landet. Avlerne gør meget ud af at præsentere deres besætning. Der ses flotte skilte, med navn og adresse og besætningens navn, som ofte henviser til et lokalområde eller gårdens navn. Et farverigt indslag, som vi kunne lære noget af. På vore skuer ses ofte kun stamtavlen over fårets boks. Efter de indledende øvelser ilede vi straks til fårestaldene, hvor vi stødte på et skilt, vi forhåbentlig ikke får at se på danske skuer. Man udstiller både maedi fri og ikke testede besætninger. De er dog adskilt fra hinanden og udstilles i hver sin ring. I det hele taget er udstillingen, foruden at være en konkurrence, også en mulighed for at gøre opmærksom på sin besætning med salg for øje. Mens vi nu er ved salg, så er det betydelig bedre at sælge top dyr i England end herhjemme. Se blot nedenstående billede.

Sånenyt S ide 15 arbejde der er lagt i kagerne og den omhu hvormed de præsenteres. 7000 gns nærmer sig 80000 kr. Inden dyrene skulle i ringen, blev der gjort meget ud af at trimme dem, så de fremstod bedst muligt. Alle havde små klippeborde med, hvor dyrene blev placeret og så blev der finpudset Man kunne se, dyrene havde prøvet det før de stod som statuer. Der var til gengæld ikke brugt megen tid på at få dyrene til at gå pænt i snor, de fleste så ikke ud til at have prøvet det før. Det kunne måske også være lige meget, for dommerne var ikke interesserede i at se dyrene i bevægelse. Efter at have set fårestaldene begav vi os til The Food Hall hvor der blev udstillet og konkurreret i fødevarer, især kager af alle slags. Det vil være umuligt for mig at beskrive kagerne, så jeg har sat et par billeder ind i stedet for. Fælles for dem alle er det store Hvis man bliver træt af udstillinger, kan man bevæge sig over til store ring, hvor der om formiddagen er bedømmelse af heste, naturligvis Welsh Ponies i alle størrelser, under rytter, for vogn osv. Om eftermiddagen er der forskellige shows, uafbrudt indtil udstillingen lukker kl. 20. Jeg kan nævne: fire nationers polo match, stafet ridebanespringning og travløb, i pausen var der underholdning af et militærorkester.

S ide 16 Sånenyt Jeg kan naturligvis ikke få alting med på denne plads, og har sikkert ikke set det hele. Der kan nemt bruges to dage på udstillingen. Hvis man er på de kanter, kan det varmt anbefales at besøge udstillingen. Et forbipasserende barn og en vædder på dyrskuet i Odense Såneforeningens racestand på Landsskuet

Sånenyt S ide 17 1800-tals marked i Assens I maj blev alle medlemmer af Fynske Fåreavlere inviteret af Museum Vestfyn til at have en bod ved deres 1800-tals marked i juli. Markedet bliver afholdt som en del af fejringen i forbindelse med at de gamle træskibe lægger til i Assens på deres vej Fyn rundt. Museet så gerne at bodernes udsmykning, vare-udbuddet og påklædningen passede ind i 1800-tals temaet. Jeg tog en hurtig beslutning sammen med Anette Fjordvang. Skind, garn og tæpper, det havde man da også i 1800-tallet. Så vi meldte til, og bestilte en fridag. Da dagen nærmede sig, greb kreativiteten Anette og hun skabte to tidstypiske kjoler ved hjælp diverse indkøb i genbrugsbutik og en symaskine. af Mette Marie Lungholt Vi havde fået lov at tage et par får med i en grindeboks ved siden af boden. Så 2 dyrskue vante voksne og 2 lam fulgte med sammen med vores uldprodukter til Assens. Vi kan roligt sige at det var en stor succes. Især de garvede skind solgte godt, men fårene var det helt store hit. De var på skift ude at stå på gågaden foran boksen, og både store og små stod i kø for at klappe dem. Man kunne næsten blive bekymret for om de ville have mere uld tilbage på ryggen til slut af alt det klapperi :-) Dyrene tog det i fineste stil og stod bomstille og afslappede hele tiden. Alt i alt havde vi en rigtig god dag, hvor der blev gjort stor reklame for såneracen (og den ene rygja) og får i det hele taget.

Bestyrelsen Sånenyt S ide 18 Mette Marie Lungholt Formand/Såne nyt/avlsudvalg Tlf. 22 42 63 52 e-mail: spjaette@gmail.com Anette Fjordvang Næstformand/Sekretær/suppl. avlsudvalg Tlf. 21 67 17 81 e-mail: anettefjordvang@gmail.com Allan Christensen Kasserer Tlf. 40 15 31 80 e-mail: acstavnsholt@gmail.dk Susie Riis Avlsudvalg Tlf. 54 76 30 60 e-mail: susie@blanshoved.dk Hans-Erik Jensen Webmaster/avlsudvalg Tlf. 50 46 31 02 e-mail: hejensen48@gmail.com Karen Nyholt Suppleant Tlf. 62 27 25 19 e-mail: karen@nyholt.dk Avlsudvalg Mette Marie Lungholt tlf. 22 42 63 52 e-mail: spjaette@gmail.com Hans-Erik Jensen tlf. 50 46 31 02 e-mail: hejensen48@gmail.com Susie Riis tlf. 54 76 30 60 e-mail: susie@blanshoved.dk Suppleant Anette Fjordvang tlf. 21 67 17 81 e-mail: anettefjordvang@gmail.com Forside foto: Formanden iklædt nyt tøj med forenings logo Deadline Sånenyt 2015 Nr 3: 15. november 2015