Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011

Relaterede dokumenter
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg. Per Henrik Nielsen VandCenter Syd

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

Fra energineutral til klimaneutral

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Fuldskala-målinger af emission for bundbeluftet tank og sammenligning med modelberegninger ved brug af N2O elektrode

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Ressourcestrategi

Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Dansk Testcenter for Bioenergi

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Modellering 'State of the future'

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Sensorteknologi i vandsektoren

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

Analyse af potentialer for ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen

Energiproduktion Det energiproducerne anlæg ikke bare et fremtidsscenarie. VandCenter Syd ønsker at være CO2 neutral gerne i 2014

Slutrapport Ecomotion R&D

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Miljøeffektiv teknologi

Biologiske vandløbsundersøgelser

DANSK VAND KONFERENCE DEN NOV. ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ RENSEANLÆG INDLÆG V/ ELHAM RAMIN. Energi. Arkitektur. Infrastruktur Byggeri

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Anlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009

Nu lanceres verdens første præcise massestrømsmåler til biogas

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Intelligent styring af afværgeanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Udvikling af en fælles PLC og SRO standard i forsyningsvirksomhed. Morten C. Jørgensen

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Stor værdi i udvikling af vandteknologi også for samfundet

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi?

Klimakommune Statusrapport

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Procedure for kvalificering og indberetning af drivhusgasser

Anlæg # 6. Gasmotoranlæg, Jenbacher J 208 GS-C. Målerapport November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport November 2009

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Fagerberg WATERFLUX Batteriflowmåler, til det åbne land og vandværker

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

På nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

et tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Agenda. Flowcomputer / Purgesystem - Menu opsætning

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Den danske brint- og brændselscelledag 2017

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Bilag 1 - Idégrundlag

Klimakommune Statusrapport

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

Bæredygtighed og Facilities Management

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Græs er velegnet til at modtage gylle

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport November 2009

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

Transkript:

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr. 7271.2011 Per Henrik Nielsen VandCenter Syd Mikkel Holmen Andersen Unisense A/S

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Baggrund Lattergas er en kraftig drivhusgas (300 gange stærkere end CO 2 ) I forsyningerne er der en voksende interesse for gennemførelse af CO 2 reduktioner Der er meget lidt viden om emissioner fra renseanlæg Nedbringelse af el-forbrug har hidtil været det mest oplagte indgreb. Lattergas kan være en meget stor faktor i den samlede emission fra renseanlæg

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Gennemførelsen Projektet var opdelt i 3 faser Der var udfordringer, som ikke var forudset i alle 3 faser Projektet er gennemført indenfor den forventede økonomiske ramme Tiden kunne vi ikke overholde

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Resultat Det lykkedes at udvikle en onlinesensor, som på en meningsfuld måde kan give direkte information om lattergaskoncentrationen i vandfasen. Parameter Måletid Målt N 2 O mængde i gas Gennemsnitlig N 2 O emission Udledning fra fire tanke med i alt 2.000 m 2 Udledning per år ved samme daglige emission, 4 tanke CO 2 ækvivalenter ved 300 g CO 2 / g N 2 O N 2 O-N/PE/år ved 200.000 PE Størrelse 3510 min 0.25 mg N/l 322 mg N/m2/time 3860 g N/tank/d 5.640 kg N/år 2660 ton CO 2 /år 28 g N/PE/år Der er fundet betydelige forskelle mellem anlæg det bør undersøges nærmere. Emissionen fra anlæg er betydelig Parameter Måletid Målt N 2 O koncentration i væske Gennemsnitlig N 2 O emission per tank Udledning fra fire tanke med i alt 32.500 m 3 Udledning per år ved samme daglige emission, 4 tanke CO 2 ækvivalenter ved 300 g CO 2 / g N 2 O N 2 O-N/PE/år ved 230.000 PE Størrelse 10 d 0,007 mg N/l 0,175 mg N/l/d 5,7 kg N/d 2080 kg N/år 624 ton CO 2 /år 9 g N/PE/år

Microsensors

Unisense and Wastewater

N 2 O Projekt Resultater Funktionsdata med simpel temperatur kompensation +10 måneders N 2 O data på sensor i pilot og full-scale 3 ud af 4 sensor leverer data på 9. måned! Real-time emission beregninger kører Real-time processtyring efter sensor input initieret Forbedret robust sensor implementeret Jan-2013 Head-to-head sammenligning med off-gas måler Responstid og enkelthed, emissionsestimering virker!

Marselisborg, Aarhus Spot Målinger Fase 1 Ejby Mølle, Odense

Full Scale Setup Fase 2 4 sensorer monteret i Aarhus, 4 i Odense Fuldt integreret i proces dataopsamlingssystemerne system 1 4 1 2 3

Data fra 4 sensorer 1 2 3 4

N 2 O Emission Fase 2/3 Realtidsmåling af opløst N 2 O All data collected in collaboration with

N 2 O Emission Fase 3 Real-time full scale emission estimation Real-time emission minimization Q Air 1 2 3 4 Implemented in SRO system in collaboration with

Muligheder med N 2 O Sensor 1. Den giver en unik mulighed for billigt at måle opløst N 2 O i spildevandsprocesser 2. Mulighed for at forbedre N-masse-balance beregningerne på anlægget 3. Mulighed for at spore og evaluere emissionskilder, samt registrere udledning til recipienten 4. Ud fra simple beregninger at beskrive emissionsmængderne fra alle emissionskilder 5. Påbegynde optimerende processtyringer som integrerer den nye N 2 O sensor information

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Næste skridt VandCenter Syd: Emissionsreducerende styring af renseanlægget baseret på N 2 O måling Oplagt at benytte sensoren i forbindelse med sidestrøms-behandling af kvælstof Implementering af udstyret i egentlig drift situation er på vej Næste skridt Unisense: Yderlige test i pilot og fuld skala bioprocesser Flere Head-to-head sammenligninger med det dyrere off-gas måle udstyr Kvalitetssikring og levetids valideringer af sensor specifikationer Deltagelse i og udnyttelse af bioproces kontrol muligheder Finde lokale salgskanaler verden over

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Samarbejder af denne karakter bør styrkes for at nedbringe afstanden mellem leverandører og slutbrugere Der vil i fremtiden være et stigende behov for online måling på renseanlæg og andre procesanlæg Tak for opmærksomheden spørgsmål