Kampagnevideo Kom/IT Kampagnevideoen Hvad er en kampagne? En kampagne er en tidsafgrænset kommunikationsindsats, hvor afsenderen har til formål, at ændre holdning og/eller adfærd hos en - typisk større - gruppe af mennesker. Det kræver et systematisk arbejde med forundersøgelse og en strategisk anvendelse af flere forskellige medier. Kampagnen kan enten have et kommercielt, politisk eller et oplysende sigte (andre?). Men fælles for dem er, at den, der planlægger og udformer kampagnen, har overblik og kan skabe sammenhæng mellem kampagnens formål (præmis), medievalg, form og indhold. Til det er der en række værktøjer og metoder, man kan benytte og det er bl. a. det du skal afprøve med dette projekt. Hvad vil vi vise med videoen? Vi vil vise at HTX er et gymnasium med mange uddannelses muligheder. Vi ønsker at oplyse folk om at HTX er mere end hvad fordommene siger HTX er. Det er mere end kun for drengene. Det er mere end matematik. HTX handler om at udvikle sine idéer og være kreativ og tænke ud af boksen. Det handler om at kunne arbejde sammen og se hinandens potentiale og udnytte hinandens styrker og arbejde på sine svagheder. Budskab: Sammenhold og forståelse mellem eleverne. Man kan få en ligeså god uddannelse med en HTX, som med en alm. Gymnasium.
Oplevelser: Vi vil vise flere scenarier. Blandt andet, en klasse som test- kører deres robotter, de selv har bygget. Elever der spiller fodbold på den nye fodboldbane med kunstgræs og mulighed for at beholde bolden på banen og vores meget populære bordtennis- dyster. Med dette er formålet at vise, at HTX er meget mere end bare end et nørdet gymnasium, som mange har en forestilling om, men at der foregår mange fælles- hygge- aktiviteter på skolen. Hvad har vi gjort, for at komme frem til de krav vi har til videoen: Vi havde for start af en idé om, at vi ville vise pigerne hvad HTX havde at tilbyde dem og vise at der er lige så meget for pigerne, som for drengene. Vi har haft en del samtaler med både skolens vicerektor, Anita og RTS PR chef, Jakob og snakkede om hvad de synes, HTX Roskilde skal symbolisere som gymnasium. Ud fra de samtaler, har vi inkorporeret en del af deres ønsker, da vi har til formål at skolen skal kunne bruge denne reklame/kampagne video som reklame for skolen. Deres ønsker har været at vise faciliteterne på skolen, altså aktiviteterne. Anita ønskede, at vise sammenholdet på gymnasiet og udviklingen blandt eleverne.
Mediet til kampagnevideoen: Vi har valgt et medie, hvor man selv skal designe figurerne og baggrunde til videoen, så vi kunne få sat vores eget præg på videoen. I videoen er der plads til vores egne klip fra skolen, så man kan få et lille indtryk af det sociale på HTX Roskilde. I videoen kan vi også få vores logo, som vi har designet i Design (et projekt, som vi har arbejdet med i design og koblet det til dette emne) med, så det indgår som et logo til reklamation for gymnasiet. Hvorfor tegnefilm? Vi har valgt at bruge tegnefilm, til at skulle præsentere hvad HTX Roskilde har at byde på. Det har vi gjort, fordi vi synes det er lettere at se sig selv i en tegnefilmsfigur end i en virkelig person. Der bliver hurtigt tænkt er det nu også virkelig mig, det der. Vil jeg passe ind og se vedkommende ud som min type person. Derfor synes vi, at det er vigtigt at forholde sig neutralt og vise at der er plads til alle slags typer personer på vores uddannelse. Fremvisning/Sepstrups kampagnemodel Når man laver en kampagne er det vigtigt at vide, hvordan ens kampagne bliver eksponeret på bedst mulig måde, altså hvordan fanger man målgruppens opmærksomhed. Målet med en informationskampagne er ofte, at man som afsender ønsker at folk ændrer adfærd. De skal købe et nyt produkt, eller holde op med at ryge osv. Men det kan også være, at afsender bare ønsker at få gjort opmærksom på en sag og få en debat i gang i medierne selvfølgelig også med det mål at ændre holdninger. Det gælder f.eks. i politisk kampagner.
Afsenderens adfærd er bestemt af mål og ressourcer og er bestem af, at kommunikationsproduktets medie, indhold og udformning tilpasses de ønskede modtageres livssituation, psykologiske karakteristika, konkrete adfærd, socialt netværk, relevansopfattelse, informationsbehov, informationsværdien og informationsomkostningerne. Behovstilfredsstillelsen hos brugeren hænger sammen med samfundsmæssige og personlige ressourcer, som f. eks. uddannelse, fantasi, økonomi og tilgængelig information. Preben Sepstrups kampagnemodel, som går i sin enkelthed ud på, at den omfatter alle former for kommunikation intern kommunikation, kommerciel kommunikation og ikke kommerciel kommunikation.
Så det vi vil opnå med vores kampagnevideo er at ramme (2) effekt huskes/varer ved, men vi ved godt, at vi mister nogle personer undervejs. Vi prøver at ramme dem stadig er i tvivl om deres valg og det er det vi vil med vores video, informere de unge mennesker, at HTX Roskilde er et fedt gymnasium, med mange piger og drenge, som ikke kun er de nørdede typer, som HTX er kendt for. Vores kampagnevideo skal fremvises på diverse tv- kanaler; TV2 s kanaler (specielt TV2 Zulu) og Viasats kanaler (TV3, TV3+ osv.), MTV, da de fleste unge sidder og ser disse kanaler. Den information kan vi være sikker på, da det ikke er særlig lang tid siden, vi selv stod i den situation, om at vælge gymnasium eller erhverv skolerne. Pengene til at være sponsorer, vil vi mene at skulle betale, da det er skolen der bliver reklameret vha. vores kampagnevideo. Så derfor mener vi, at det er det rigtige sted at eksponere de unge. Til det kan man bruge Sepstrups informationspotientialekortet, til at se om det har relevans for de unge der hvor de står i deres liv. Informationsbehov er den subjektive oplevelse af forskelle mellem, hvad en person oplever at vide og gerne vil vide. Det er nødvendigt, at modtageren har et informationsbehov for at opleve informations nytte- eller underholdningsværdi. Relevansopfattelsen er også subjektiv og henviser til, om informationen er vedkommende og væsentlig for modtageren. Afsenderens opfattelse af relevans kan være forskellig fra modtagerens relevansopfattelse.
At rette sin kommunikationsindsats mod gruppen +R/+I er en meget svær og kostbar opgave. Vi mener at ved at bruge de nævnte kanaler/medier som kommunikationsmiddel, har Begrænset potentiale (+R/- I), da vi mener at relevansen er stor blandt de unge, som ser disse kanaler. Informationsbehovet er dog i minus, da vi ikke er sikker på om de unge kan bruge vores video til særlig meget, f. eks. ved at de allerede har valgt gymnasium. Men til dem der ikke har valgt og stadig er i tvivl, vil videoen ligge i det Gyldne - felt; Stort potentiale. Kommunikationsdesign/Logo: Kommunikationsdesign: Virksomheder, institutioner og andre organisationer ( i visse tilfælde enkeltpersoner), kommunikerer mere eller mindre strategisk med omverden med henblik på at blive identificeret på en fordelagtig måde. Det kan foregå gennem flere forskellige kanaler, men her skal du fokusere på de visuelle manifestationer, som en virksomhed, en institution osv. præsenterer omverden for fx. på visitkort, reklamer, emballage, bygninger, biler m.m. Alle større virksomheder har fået udarbejdet det, man kalder et identitetsprogram, der definerer retningslinjer for hvordan de udtrykker sig visuelt udadtil gennem primært logo, typografi, billeder og farver. Beskrivelse af opgaven: Du skal med udgangspunkt i en case - en tydligt defineret afsender/rekvirent - efter eget valg udarbejde et identitetsprogram, der indeholder de væsentligste grafiske elementer: - logodesign - typografi - farveanvendelse - billedstil (valgfrit) Producere en tilhørende designmanual samt et eksempel på dit design i anvendelse. Casen skal være realistisk og må meget gerne involvere en ekstern rekvirent. Der er store fordele i at tage udgangspunkt i et arbejde fra Kom/IT A (Kampagne, oplevelsesdesign...) Fokus: Når folk ser på logoet, skal de forbinde det med HTX, de skal kunne huske det og det skal være genkendeligt. HTX skal have sin egen identitet, men skal være en del af en større enhed. Research:
Vi har holdt møde med PR ansvarlige for RTS, som HTX er en afdeling af. Han synes da vi nævnte farvekoder, at vi skulle beholde det originale logo var en fin idé. Det handlede om at finde en sammenhæng mellem alle afdelingerne af RTS og for os handlede det om at skabe vores egen identitet. Idegenerering: Vi har haft mange idéer oppe og vende for både Roskilde Tekniske Skoles logo og et separat logo til HTX Roskilde, da vi var trætte af at vi blev forvekslet med Teknisk Skole, når vi nu er et Gymnasium. Processen fra idé til resultatet Under processen blev vi enige i gruppen om, at vi vil forholde os til at lave et logo for at få flere piger ind på HTX Roskilde. Vi startede med at tegne og designe kommende logo. Vi havde mange idéer, nogle bedre end andre. Fordele og ulemper for logoet var hele tiden oppe og vende og de fleste idéer blev dog også kasseret pga. for mange ulemper. Men de ulemper hjalp os også videre i den rigtige retning. Vi har været ude i marken og har lavet en kvantitativ undersøgelse, ved at spørger rektor, vicerektor, studievejleder og elever. De havde alle sammen forskellige holdninger til de forskellige eksempler af logoer, som vi fremviste for dem. Nedeunder er der taget billeder af de forskellige idéer vi havde igennem forløbet:
Farver: Vi har valgt Navy blå, som skulle symbolisere farven på vores studenterhue. Den anden farve vi har valgt er orange. Orange er en meget genkendelig farve og er meget frembrusende, når logoet skal formindskes til en lille størrelse. Den orange farve også valgt på det grundlag, at vi er en del af Roskilde Festival, via Orange Innovation, som er festivalens opbevaringslager, som vi er en del af. Da vi skal have noget genkendelse i vores logo til, var det også oplagt, at bruge Roskilde Festivals orange farve som genkendelse, da festivalen er Skandinaviens største festival. Det viser også noget om at vi er et gymnasium fra Roskilde. I den uge hvor Roskilde festival står på, bliver hele Roskilde orange. Det blå for at bevare noget af det gamle. Vi har valgt at gøre den til en marine blå i forbindelse med vores farve på HTX studenterhuerne. Det blå i logoet symbolisere havet, det syntes PR afdelingen er relevant, da Roskilde er omgivet af fjorden. Vi havde valgt, at beholde de 2 tårne fra det gamle logo, da det giver noget genkendelse. Men så var min gruppe og jeg inde og snakke med en af studievejlederne fra, Lars, som også sidder i udvalget til ændringer af vores gymnasium. Han fortæller os, at ved at beholde noget genkendelse, som i
forvejen har et ry for at være en Teknisk Skole med håndværkere og EUX er, beholder man også den genkendelse som Roskilde Tekniske Skole har skabt og det kan man ikke ændre, bare ved at lave om på logoet. Så derfor har vi fjernet det gamle logo, men har beholdt den orange farve fra Roskilde festivalen. Så havde vi valgt at omringe med en orange cirkel, for Roskilde festival og vores samarbejde med dem, som f.eks. orange innovation. Meningen var, at den orange cirkel, skulle omkredse og holde sammen på logoet, men vi synes at logoet mindede for meget om et trafikskilt og det symbolisere bestemmelse, og det var vi ikke tilhængere af. Typografi: Vi har haft mange fonter/typografier oppe og vende og prøvede hvordan de så ud enkeltvis:
HENRIETTE, NIKOLAJ & KASPER ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KAMPAGNEVIDEO KOMMUNIKATION & IT Det endelige resultat: Efter mange overvejelser frem og tilbage, er vi blevet enige i gruppen om, at det endelige logo skulle være enkelt og let genkendeligt. Dette logo er genialt. Den orange cirkel skiller sig ud fra alle farver. Længere nede er der givet nogle eksempler på produkter, hvor logoet er printet på hverdags produkter. LOGO: vi er nu nået frem til hvilke elementer vi ønsker vores logo skal indeholde. - Cirkel - Orange farvede - (grå) - Roskilde Tekniske Gymnasium (grå) - Skrift farve (grå) - Typografi: Sika regular Det var vigtigt for os at vi holdte det enkelt og det skulle kunne fungere i et lille format. Det skal bruges på T- shirts og konvolutter, eller evt. Navneskilte hvorpå logoet skal være repræsenteret. Derfor har vi også valgt en så spinkel skrift type, det giver luft og fungere også når det bliver småt, i forhold til en tyk skrift, det vil flyde i et med hinanden, når det blev en lille skrift størrelse. Derfor har vi valgt disse produkter, hvorpå logoet er printet. Roskilde Tekniske Gymnasium AFLEVERING 15. JANUAR 2015
HENRIETTE, NIKOLAJ & KASPER ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KAMPAGNEVIDEO KOMMUNIKATION & IT Roskilde Tekniske Gymnasium e knisk lde Te asium Roski Gymn Ros k Gyilmde Te nas knisk ium e kniske Roskilde Te Gymnasium Roskilde Tekniske Gymnasium Roskilde Tekniske Gymnasium AFLEVERING 15. JANUAR 2015