8.3 Overnatningsanlæg Retningslinjer 8.3.1 Feriecentre, hoteller, kroer og lign. Nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der ønskes placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i turismeområder. Retningslinien omfatter ikke ind- landbrugsbygninger. Nyetablering eller udvidelse af hotel- og restaurationsvirksomheder, vandrerhjem, feriekolonier og lignende kræver som udgangspunkt kommuneplanlægning, og skal ske i respekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer. Uden for kystnærhedszonen kan der nyetableres eller ske udvidelse af feriecentre, kroer, hoteller eller lignende til: højst 800 sengepladser, hvis virksomheden ligger i tilknytning til et egnscenter, eller højst 300 sengepladser, hvis virksomheden ligger i tilknytning til en af bymønstrets øvrige bytyper (undtaget landsbyer) eller til et større ferie- og fritidsanlæg. Vandrehjem og feriekolonier, som ligger uden tilknytning til bymønsterets byer (undtaget landsbyer), eller uden tilknytning til et større ferie- og fritidsanlæg uden for kystnærhedszonen, kan undtagelsesvist udvides op til 60 sengepladser, hvis udvidelsen sker i eksisterende bebyggelse af en vis bygningsmæssig kvalitet. Inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i overensstemmelse med retningslinjer for turismepolitikken, jf. retningslinie 8.1.1 Turismeområder og retningslinie 8.3.2 Campingpladser. Eksisterende feriecentre, kroer, hoteller eller lignende kan udvides til højst 60 sengepladser, såfremt udvidelsen sker i respekt af kommuneplanens øvrige Retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø. Udvidelser ud over denne grænse samt nyetablering kræver særskilt kommuneplanlægning. Ved etablering og/eller udvidelser af feriecentre, kroer, hoteller og lignende skal kravene om forebyggel- 8.3.1 der viser lokalitet og størrelse for feriecentre, kroer, hoteller og lignende. Feriecentre, hoteller, kroer og lignende Feriecentre, kroer, hoteller eller lignende, der er blevet eller skal lokaliseres gennem en nærmere planlægning, skal fastholdes med en arealanvendelse til fortsat ferie-fritidsformål. Hvad er overnatningsanlæg? Ved feriecentre, kroer, hoteller og lignende forstås enhver form for anlæg, der drives i henhold til Lov om hotelog restaurationsvirksomhed mv. Det gælder uanset om virksomheden går under betegnelse: hotel, feriehotel, ferieby, feriecenter, feriekoloni, vandland, motel, kro, vandrerhjem eller lignende. Oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder for overnatningsanlæg Lokalitet Brændstoft, Gråsten Sønderborg Camping Maksimalt antal lejlighedsenheder* Planlagt Op til 60 sengepladser Kommuneplanramme Mommark Op til 200 Lokalplanlagt - Benniksgård, Op til 123 Lokalplanlagt - Rinkenæs * 1 lejlighedsenhed svarer til 4-6 sengepladser. Bemærkninger Regionplan 2001 Tabel nr. 8.1: Tabel 8.3.1: Tabellen viser en oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder for feriecentre, hoteller mv. beliggende i tilknytning til turismeområder. KOMMUNEPLAN 2009-2021 121
Nordborg Campingpladser np Eksist. campingplads Planlagt campingplads Aabenraa Svenstrup np Blans Guderup Fynshav Ullerup-Avnbøl Kværs-Tørsbøl Gråsten Rinkenæs Vester Sottrup Nybøl Dybbøl Egernsund Broager Sønderborg Augustenborg Høruphav Tandslet Lysabild Skovby Kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser Campingpladser skal i henhold til campingreglementet godkendes (have udlejningstilladelse) af kommunen. Det er ligeledes kommunen, der under hensyntagen til natur, landskab og øvrig planlægning, kan give tilladelse til at opstille hytter samt campingvogne og telte til udlejning. Retningslinjer 8.3.2 Campingpladser Eksisterende og planlagte campingpladser er vist på kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser. Nye campingpladser skal lokaliseres bynært eller i tilknytning til ferie- og fritidsanlæg. Lokaliseringen skal ske under respekt af miljø-, natur-, kulturhistoriske og landskabsinteresserne, og være i overensstemmelse med kommunens turistpolitik. Udlæg af arealer til nye campingpladser eller større udvidelser af bestående pladser kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning. Hvis pladsen ligger i kystnærhedszonen skal sagen behandles i forhold til retningslinjerne for kystnærhedszonen. Campingpladser må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov mv. begrænses. I tabel 8.3.2 er nævnt de campingpladser i kystnærhedszonen, hvor der kan ske udvidelser. Med hensyn til arealudlæggenes afgrænsning henvises der til de relevante kommuneplanrammer. 122 KOMMUNEPLAN 2009-2021
Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden / ferie-fritidsformål Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden, beliggende ved Rinkenæs, udlægges til udvidelse af eksisterende campingplads, Lærkelunden Camping, og omfatter et areal på 2,5 ha. Arealudlægget skal give mulighed for etablering af 50 nye enheder med tilhørende servicefaciliteter. I tilladelser til drift af en campingplads skal der tages konkret stilling til en arealopdeling af pladsen til mindst følgende anvendelser: Areal til vintercamping, areal til vinteropbevaring, areal til korttidscampering i højsæsonen samt areal til hytter. På campingpladser, som ligger i områder, hvor der ifølge kommuneplanen, skal tages særlige landskabelige eller kulturhistoriske beskyttelseshensyn, kan det samlede areal til vintercampering og vinteropbevaring maksimalt udgøre et areal, der svarer til, hvad 25 procent af det tilladte antal enheder fylder. En eksisterende campingplads inden for kystnærhedszonen kan kun udvides én gang i planperioden, og det under forudsætning af, at udvidelsen sker væk fra kysten, og ikke påvirker kystlandskabet væsentligt. Udvidelsen kan således kun ske bag den eksisterende plads i forhold til kysten, og kun i det omfang, det bagved liggende areal ikke på grund af terrænforskelle, gør pladsen mere landskabeligt dominerende end før udvidelsen. Brugen af et areal til campingplads er en såkaldt miljøfølsom arealanvendelse, og der skal derfor ved etablering af et areal til campingplads eller ved anlæg eller anvendelse af et naboareal til campingpladsen ske iagttagelse af lovgivningens bestemmelser om støj- og nabogener. Jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljø- skal lokaliseres i turismeområder, jf. 8.1.1. Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden Campingpladser Ved campingpladser forstås arealer, som ifølge Lov om sommerhuse og campering, som erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i telte, campingvogne mv. Ved større udvidelser af eksisterende pladser forstås, at pladsen ønskes forøget med mere end 50 enheder eller med mere end 25 % af den hidtidige kapacitet. Pladser for autocampere er omfattet af campingreglementet. Regler for camping reguleres gennem Campingreglementet. Det drejer sig bl.a. om krav til pladsernes størrelse, vintercampering, campinghytter, pladser til autocampere, vinteropbevaring mm. Anlæg til permanente campingpladser er omfattet af bek. nr. 1335 af 6. december 2006, bilag 2. Det betyder, at der for permanente campingpladser, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal udarbejdes VVM-redegørelse. KOMMUNEPLAN 2009-2021 123
Navn Eks./planlagt Antal enheder Turist-områder Bynær Augustenborg Yachthavn Eksist. 24 Ja Ja Dreiers Camping Eksist. 25 Ja Hans Voigt Camping Eksist. 15 Ja Hertugbyens Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 70 Ja Ja Lillebælt Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 150 Ja Ja Naldmose Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 180 Ja Ja Spar-Es Camping Eksist. 130 Ja Gammelmark Camping Eksist. 240 Ja Rinkenæshus Camping Eksist. 65 Ja Ja Ja Lærkelunden Eksist. 250 Ja Ja Ja Augustenhof Camping Eksist. + udv. (RP 2005) 190 Ja Købingsmark Strandcamping Eksist. 138 Ja Lavensby Strandcamping Eksist. + udv. (RP 2005) 150 Ja Ballebro Camping Lokalplanlagt 160 Ja Kegnæs Camping Eksist. 110 Ja Ja Møllers Camping Eksist. 85 Ja Ja Sønderkobbel Camping Eksist. + udv. (lokalplan) 132 Ja Ja Sønderby Strandcamping Eksist. 129 Ja Ja Drejby Camping Eksist. + udv. (Før 1993) 460 Ja Ja Lysabildskov Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 200 Ja Ja Skovmose Camping Eksist.+ udv. (Før 1993) 240 Ja Ja Sønderborg Camping Eksist. 150 Ja Ja Ja Madeskov Camping Eksist. 83 Ja Kystnær Tabel nr. 8.2: Tabel 8.3.2: Oversigt over godkendte og lovlige campingpladser. Den grå farve viser, at det er en campingplads i kystnærhedszonen med udvidelsesmulighed; RP 1997 betyder, at plangrundlaget stammer fra Regionplan 1997. 124 KOMMUNEPLAN 2009-2021
Kortbilag nr. 8.3.2 Lystbådehavne Lystbådehavne Eksisterende lystbådehavne kan udvides én gang i planperioden, hvis de er beliggende i tilknytning til bymæssig bebyggelse. Ved udvidelse af lystbådehavne kræves ikke kommuneplanlægning når: Udvidelsen kan ske inden for de eksisterende arealmæssige rammer, eller Udvidelsen er på mindre end 10 % af antallet af bådepladser, dog højst 25 bådepladser, og der samtidig ikke er kon- Udvidelse af eksisterende lystbådehavne herudover kræver kommuneplanlægning. Lystbådehavne bør fortrinsvis placeres i turismeområder, ligesom der skal tages hensyn til forebyggelse af miljøkon- Af hensyn til vandmiljøet opfordres der til, at planer for lystbådehavne tager stilling til bl.a. følgende forhold: Udpegning af arealer til vinteropbevaring og, at der for anstaltninger i sammenhæng med optags/vaskeplads for bådene. Oplysning om vidtgående krav til rensning af vaske/ spulevand fra bundrensning af både ved udledning til havet eller ved tilslutning af vaskeplads til offentlig kloak. Hvor der i havnene etableres modtageordninger for toiletspildevand, for olieholdigt lænsevand og for olie/kemikalie/malingsaffald med krav om tvungen anvendelse. KOMMUNEPLAN 2009-2021 125
At der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på forbud mod udledning og udtømning af toiletspildevand fra bådene og anvises brug af toiletter på land. Etablering eller udbygning af eksisterende lystbådehavne kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet. De eksisterende lystbådehavne fremgår af kort 8.3.2. Af kortet fremgår det, at der er lystbådehavne i: Augustenborg, Fynshav, Marina Minde, Egernsund, Gråsten, Fiskenæs, Dyvig, Hardeshøj, Mjels Vig, Høruphav, Mommark, Sønderborg og Verdens Ende. Hardeshøj og Dyvig Kro Der er reserveret areal til udvidelse af lystbådehavn ved Hardeshøj på op til 25 pladser. Anvendelsen kræver lokalplanlægning. Der er udarbejdet en ny lokalplan for Dyvig Kro og ved denne tilladt etableret op til 55 bådpladser. Lystbådehavn i Sønderborg kommune Retningslinjer 8.3.3 Lystbådehavne Havn Eksisterende og planlagte lystbådehavne fremgår af kortbilag nr. 8.3.2. Lokalisering af lystbådehavne skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og kræver særskilt planlægning. Ved etablering eller udvidelse af lystbådehavne skal der udlægges tilstrækkelige landarealer. De landværts og søværts beliggende arealer og bygninger skal etableres under størst mulig hensyntagen til jordbrugs-, råstof-, landskabs-, kulturhistoriske, naturbeskyttelses- og miljøinteresser. Nuværende størrelse Eks./planlagt Augustenborg 600 Lokalplanlagt Fynshav 200 Lokalplanlagt Marina Minde 450 Lokalplanlagt Egernsund 130 Teglværksbyen 60 Lokalplan 68 Gråsten 170 Fiskenæs 150 Lokalplanlagt til 500 Dyvig 195 Dyvig Kro 55 Lokalplan 103-1 Hardeshøj 10 Ikke lokalplanlagt (25) Mjels Vig 15 Høruphav 300 Mommark 100 Lokalplanlagt Sønderborg 450 Verdens Ende 100 Tabel nr. 8.3: Tabel 8.3.3: Oversigt over eksisterende og planlagte lystbådehavne Hvad er en lystbådehavn? Lystbådehavne er havneanlæg for lystbåde samt de dertil knyttede landarealer til faciliteter, som parkering, og vinteroplæg samt butikker, klublokaler, toilet- og badefaciliteter, telefon mv. Enkeltliggende broanlæg eller bade-/ bådebroer uden sådanne faciliteter vil således ikke være indeholdt i begrebet lystbådehavne. Mommark havn 126 KOMMUNEPLAN 2009-2021