Temadage om energi og protein - at gøre ernæring spiselig i praksis v/christina Søndergaard Hospitalsuddannet Økonoma
Projekt Appetiden, Allerød kommune
Projekt Appetiden Startede med en undring over problematikker omkring op ernæring
Hvorfor? Arbejdet med småtspisende ældre Undren? - Hvorfor er det så svært at øge vægten? - Hvorfor sker der ikke større fremskridt?
BMI ændring sig ikke nok Måler hver mdr. + opsamling ½ år Ialt september 8% 10% < 18, 4 Måling 1.9 2009 Kritisk underernæret: 10 % Underernæret: 47 % Normalvægtig: 34 % Overvægtig: 9 % 35% 47% 18,5-24,9 25-29,9 30 < Måling 1. 9 2010 Kritisk underernæret: 8 % Underernæret: 48 % Normalvægtig: 35 % Overvægtig: 9 % 35% 9% 8% < 18, 4 18,5-24,9 48% 25-29,9 30 <
Kostberegninger Vi kan se at der bliver spist fint til hovedmåltiderne. Det er ved mellemmåltiderne det kniber.
Eksempel på væskeindtag Eksempel på drikkevarer indtag
Mellemmåltider Hvordan får vi de ældre til at spise flere mellemmåltider?
Brainstorm på problematikker Tilgængelighed (nemt hurtigt - hele døgnet) Anretning Pris Energiindhold Ældres mangel på sult Muligheder Variation Plejepersonalets viden og arrangement Døgnrytme, spisetidspunkter Intet sprog
Problematikker
Med dette som baggrund, opstart af Appetiden -sanseprojekt Vidensformidling Dufte Appetiden Billeder mellemmåltider
Sansning (Få artikler mht. ældreernæring) Hukommelsens tre afdelinger Hvad sker der, fra vi står foran bygningen på vores første skoledag, til vi senere erindrer de nye klassekammerater, lærere, lyde og dufte? Før et sanseindtryk lagres som et minde, vi kan kalde frem, skal det gennem tre slags hukommelser. Fra hjernebarken sendes lugtesignalerne til det limbiske system, som tager sig af følelser og hukommelse. Derfor er lugtesansen god til "at huske" og skabe atmosfære Madens sensoriske egenskaber stimulerer os til at spise Fødeindtag er bestemt af normale spisemønstre hedonisk sansning fysiologiske responser Homeostase vs. sensorisk stimulation hypothalamus og hjernestammen vs. kortiko-limbiske system perception (og kognition) -> affektion Teff, K. Det mindste pust af en duft, og pludselig dukker en krystalklar erindring op om bedsteforældrenes hus, juleaften, den første kæreste, skolens gymnastiksal, eller den hyggelige taverne på ferien i 1995.
Billeder Sansemappe foto af mellemmåltiderne historie fremgangsmåde ved håndtering for plejepersonalet (3 step) minder lagres som billeder i hukommelsen!
Mellemmåltiderne Mellemmåltider Erfaringsmæssig skøn af favorit mellemmåltider Udvælgelse Prøve tilberedning (tilsat Adosan) Energiberegninger Opdeling af sommer/vinter måltider Fotografering på eget porcelæn
Visuelle Billeder Live TV fra køkkenet (vi er tæt på) Billederne fra sansemappen sendes til TV signal De ældre bruger meget tid på at se TV!
Dufte Dufte Minder kan vækkes via dufte En god snak om mad kan skabe appetit Duftesansen er en af de sanser vi bibeholder længst
Yderligere tiltag Oprettelse af projektgruppe med Ambassadør fra plejen Undervisning i ældreernæring til den udvalgte plejeafdeling Udarbejdelse af plakater, flyeres m.m. Afholdelse af informationsmøder Før og efter projekt Interview af beboere, plejepersonale og pårørende HVEM skema udfyldes for alle beboere Bioimpedans måling af beboere
Måltiderne kunne tages frit Der deltog 33 beboere, 22 plejere samt 6 pårørende Det blev dagligt registreret hvem der tog hvad til hvem Køkkenet fyldte op dagligt at tjekkede registrering Måltiderne kunne tages frit til beboere og pårørende
Måltiderne Resultaterne ved Interview Hovedpointer De ældre er blevet friskere og har fået mere energi De ældre spiser mere De ældre har taget på i vægt De ældre har fået mere energi, blevet friskere og har været glade Samtlige plejere har været tilfredse med mellemmåltiderne, og syntes, det har været et godt projekt. Alle mener desuden at der har været taget højde for tygge synkebesvær
Resultaterne ved Interview Hovedpointer Hvad mener plejepersonalet, at der skal til for at få de ældre til at spise mere? Små portioner Små anretninger beboere med på råd portionsanretninger Sanseprojektet Personalet skal sidde med de ældre og spise Motivere de ældre til at spise mere Tilgængelighed plejepersonalet skal være bedre til at fordele måltiderne over dagen Fokus på hvad den enkelte kan lide Sådan noget som projektet, der ikke kræver så meget, men betyder alverden!!
Resultaterne ved Interview Hovedpointer Plejepersonalet har gjort følgende for at tilbyde mellemmåltider Brugt sansemappen Brugt sansekassen Tilbudt flere mellemmåltider Hjulpet de ældre med at spise Snakket med de ældre om, hvad de havde lyst til Haft større fokus på mellemmåltider Har rykket rundt på spisetidspunkterne, så der er bedre plads til måltiderne Givet ud fra beboernes præferencer Hjælper hinanden med at huske mellemmåltiderne
Viden Resultaterne ved Interview Hovedpointer Størstedelen syntes de har fået større viden efter projektet har kørt. Enkelte efterspørger kost til overvægtige og diabeteskost Tiltag Samtlige plejere mener at projektet har fungeret godt. Der har været god tilgængelighed, det har været nemt og måltiderne har været lette at anrette
Resultat med fokus på HVEM scoore
TOP 10 (favorit mellemmåltider) 10. Bærdrik m/adosanbrev 9. Sorbet is 8. Pandekage med is 7. Chokolade 6. Koldskål 5. Hindbærfromage 4. Gåsebryst 3. Ymerfromage med saftsovs 2. Marzipanbrød 1. Jordbær med fløde
TOP 10 (afhentning) 10. HS Dagvagt/SSH 9. CP Aftenvagt/SSA 8. MC Dagvagt/SSH vikar 7. KK Aftenvagt/SSA 6. MA Dagvagt/SSA 5. PN Aftenvagt/SSH 4. AP Aftenvagt/SSH 3. PJ Aftenvagt/SSH 2. IC Dagvagt/SSH vikar 1. EK Dagvagt/SSH + Ambassadør på projektet
Hvad kræver det ( Drift ) Indkøb af køle/fryseskabe Ernæringsassistent til opfyldning, egenkontrol og tilberedning Evt. egen sansemappemappe
Erfaring gennem forløbet Fokus er vigtig men skriftlige retningslinjer er vigtigere. Kan ikke kun være afhængig af ildsjæle og projekter. Mangler sammenhæng.
Slut yderligere oplysninger: maaltidsvejledning.65plus@gmail.com