Kostpolitik for Plejecentret Solgaard

Transkript

1 Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring. For plejehjemmet er måltiderne en vigtig del af hverdagen. De ansatte sætter stor vægt på alle måltider og kender hvert beboers madvaner og ønsker. Måltidernes tidspunkter Plejehjemmets måltiders tidspunkter er fleksible og tilpasses som hvert beboer ønsker og det er de ansatte opmærksom på. Måltidernes fysiske omgivelser På plejehjemmet er der mulighed for at få maden udleveret i egen bolig eller plejehjemmets cafeteria eller i spisestuen. Maden bliver serveret under rene, pæne og røgfrie områder, dette sørger hjemmeplejes ansatte. Måltidernes atmosfære Atmosfæren omkring måltidet har betydning for appetitten.de ansatte er opmærksom på de enkelte beboers ønsker om hvem de helst vil spise sammen, da hvem de spiser sammen med har indflydelse på deres appetit. For at skabe en god social samvær samt stemning hos beboerne deltager de ansatte i måltidet med beboer og de sørger for en rolig atmosfære.

2 Madens kvalitet På hjemmeplejet er maden tilbredet godt og alle retningsliner for kost til ældre er taget til betragtning. Dette går ud på beboernes ønsker, årstidernes skiften og særlige traditioner ved højtiderne. De ansatte er dermed opmærksomt på at under frem bringning af mad fra køkken til afdeling og ved servering i afdelingen sikres god hygiejne og i øvrigt respekt til maden. De ansatte sørger også for at maden serveres på en pæn og inbydende måde eksempelvis får beboer der spiser i spisestuen maden serveret fra fade. Beboernes indflydelse på maden Der meget at vælge i mellem ved alle måltider og de ansatte informere beboer om menuens muligheder. Til middag bliver der serveret varm mad for det meste men man har også mulighed for at flytte den varme ret til om aftenen. Køkkenpersonalet giver mulighed for at tage særlig hensyn for at få særlige ønsker fra beboerne mht til maden og måltiden. Der tildeles kontaktperson til hvert afdeling fra køkkenet. Kontaktpersonen afholder kostmøder med afdelingen ca. Hvert 2 måned og formålet med det er at give beboer mulighed for at komme med ris og ros samt deres ønsker til menuplanen og madens tilberedning.

3 Særlig indsats for beboere, der har ernæringsproblemer De ansatte sørger for at hjælpe beboerne med at have en god ernæringstilstand. Køkkenpersonalet hjælper for eksempel hvis beboer oplever appetitløshed og vægttab og prøver at afhjælpe problemet. De ansatte er også opmærksom på at hjælpe beboere, der oplever uønsket vægtstigning. Koordineringsgruppe Koordineringsgruppe består af 1 ansat fra hver plejeafdeling, 1 fra aktivitetsafdelingen, 1 fra køkkenet og funktionschefen. Disse ansatte mødes ca 1 gang om måneden og giver ideer til mad og ønsker til maden og måltiderne. Når kostpolittikken er indført og diskuteret, behøves gruppen at mødes kun 1 gang hver kvartalet. Koordineringsgruppe følger også med i nye tiltag samt ændringer og ny viden på området. Funktionschefen sørger for at gruppen mødes og at arbejdet deles i huset.

4 Retningslinjer for måltiderne Retningslinje er systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges som beslutningsstøtte af fagpersoner og beboer, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. En retningslinje bruges i det daglige arbejde, og viser konkret vejledning og beslutningsstøtte til medarbejderne, som kan integrere i den bast mulige viden i beslutningen om hvilken pleje, behandling eller måltiderne og anden indsats, den enkelte beboer skal modtage. Måltiderne er vigtige begivenheder i plejecenters hverdag. Alle måltider har en høj prioritet hos beboerne. Måltidernes tidspunkter er fleksible og tidpasses i videst muligt udstrækning den enkelte beboers ønsker. Personalet skal være opmærksomt på at der ved transport af mad fra køkken til afdeling og ved servering i afdelingen sikres god hygiejne og respektfuld omgang med maden. Personalet søger at maden serveres på en indbydende måde. For de beboere, der spiser sammen i spisestuen serveres der fra fade. Vi servere farverig mad, da farverig mad er med til at stimulere synssansen og er med til at gøre måltidet til en oplevelse. Personalet søger for at beboerne kender til valgmulighederne og at de får mulighed for at vælge, hvis de ikke ønsker hovedmenuen.

5 Som udgangspunkt serveres der varm mad til middag, men det er muligt for den enkelte at flytte det varme måltid til om aftenen. Et fleksibelt køkkenpersonale giver mulighed at tage særlige ønsker fra beboerne. Kontakt person fra køkken afholder kostmøder med afdelinger ca. hver 2- måned og udveksler ideer og ønsker til maden og måltiderne. Det er vigtig at spise sund mad i løbet af dage, gerne fordelt på 3- hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.

6 Ernæringsscreening Adresselabel Skema nr: Primær ernæringsscreening foretages hos alle patienter ved 1. eller 2. fremmøde i ambulatoriet eller ved første indlæggelse inden for 1-2 døgn. Patienter, som skal i højdosisbehandling eller lignende intensivt regime, overgår direkte til ernæringsjournal (se bagsiden). For præterminale/terminale patienter er screening IKKE relevant (læge afgør præterminal/terminal) Udfyld ved indgang i screeningsforløb: Dato + år: Højde: Vægt: BMI: cm kg (se bagsiden)

7 Primærscreening Dato + år Vægt RISIKOVURDERING Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Har patienten haft et nyligt vægttab (> 5 % vægttab på < 3 mdr.) (se bagsiden) Har patienten haft nedsat kostindtag den sidste uge før indlæggelse / ambulant besøg (0-75 % af normalt kostindtag) Er BMI < 20 (se bagsiden) Sign. *Hvis ja til blot 1 spørgsmål, defineres patienten som værende i ernæringsrisiko. (Ernæringsjournal oprettes da, og denne anvendes fremover til dokumentation vedrørende ernæringssatsen)*hvis nej til spørgsmålene, re-screenes patienten x 1 ugtl. under indlæggelse / ved fremmøde til amb. beh.

8 Udregning af vægttab: vægttab i kg x 100 = vægttab i % Anvend evt. denne tabel til hurtigere aflæsning af 5% vægttab: Vægt før Vægt nu 5 % , 8 47, 5 52, 3 57, 6 61, 8 66, 5 71, , 8 85, ,3 95 Aflæsning af BMI find højde og vægt: Højde undervægt normalvægt overvægt 1, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Kilo

9 Kostformer Plejecentret Solgaard tilbyder forskellige kostformer til beborene.»normalkost» kost til underernærede» Kost til småt spisende» Tygge-/synkevenligt kost» Diabeteskost» Vegetarkost» Kost til patienter fra andre kulturer På vore plejecenter serverer vi mad med høj kvalitet. På Solgaarden serveres også jævnede supper, omelet, røræg, pata, souffle, sorbet, avacado, med små portioner til den syge. Ugens menuplan bliver udleveret omkring den første og hænger desuden på opslagstavlen. Tilberedelse af maden Maden skal tilberedes fra friske råvarer. Varm produktion sikrer duften af mad i huset og stimulerer appetitten, sikrer at smag og kvalitet er i højsædet. Mad skal smage godt og se appetitlig ud, og så den er nem at spise når man har svært ved at tygge.

10 Sukkerfri alternativer til diabetikere Hakket og mos til dem der har svært at tygge og synke Beriget med ekstra kalorie til de småt spisende. Inddragelse af beboerne Beboerne føler sig deltaget i de beslutninger, som vedrører den enkeltes ophold i huset. De kan være medbestemmende og medbeskabende Beborene kan deltage i alt efter lyst og interesse feks. Inddragelse i madlavning

11