Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler



Relaterede dokumenter
Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Introduktion til børnehandicapområdet. Kristina Mikkelsen, Børn og Ungechef Skole- og Børneudvalget

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

HBF Landskursus Om serviceloven

Tilbudsoversigt Familieområdet

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for afløsning og aflastning efter servicelovens 84, stk. 1

Servicestandard for merudgifter

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen

Anbringelsesprincipper

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a

Inspirationsoplæg. Kan udgiftsudviklingen knækkes på de specialiserede områder? Camilla T. Dalsgaard. 17. januar 2019 Køge Kommune

Børn og unge med særlige behov side 1

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Detaljeret budgetopfølgning pr for det specialiserede børneområde.

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

3. Døgnophold i efterværn årige

Status på økonomi og handleplan

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I HADERSLEV KOMMUNE (Gældende fra 2. halvår 2008)

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84

Serviceniveau aflastning på handicapområdet jf. 84 godkendt i Byrådet 26. januar 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Transkript:

Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler

Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området, jo bedre bliver indsatsen. Kommunerne skal se på, hvad de får for pengene. Det dyreste tilbud er ikke altid det bedste tilbud. Heller ikke når det gælder anbringelse af børn og unge Samtidig er kommunerne naturligvis forpligtet til at inddrage saglige økonomiske hensyn dvs. vurdere om man får den rette indsats til den rette pris. Økonomistyring og faglighed er ikke hinandens modsætninger

Vigtigt at fastlægge et serviceniveau Hvem har behov for hjælp fra det offentlige? Hvor meget hjælp og støtte skal kommunen yde til hvilke målgrupper, fx: - aflastning, ledsagelse, transport, aktivitetstilbud, hjælpemidler, kontaktperson, samvær Hvad skal/kan løses lokalt, og hvad skal man købe af andre? Evt. omlægning af indsatsen. Fastsæt serviceniveau, retningslinjer og måltal - ikke kvoter og lofter

Eks. Gladsaxe Kommune styring og serviceniveau Underskud på 44,7 mio. kr. i 2008 på det sociale børneområde Januar 2009 vedtog man politisk en plan for genopretning af området Mod en mindre indgribende og mere forebyggende indsats (19 initiativer). Konkrete mål og måltal for bevægelsen mod almene tilbud, fx: 41 elever fra specialklasser til almenklasser Lukning af gruppeordninger/specialklasser Strammere styring af transport af elever 15-årige i egen bolig med støtte Udvikling af egne tilbud med høj kvalitet fx: lokale dagbehandlingstilbud, lokal døgntilbud og mor/barn-projekt. Politisk vedtaget serviceniveau for socialområdet, specialområdet og specialundervisningsområdet

Eksempel på serviceniveauer: Eks. Gladsaxe Kommune.. Anbringelser: Der skal arbejdes målrettet med forældrene, mens barnet er anbragt med henblik på hurtigst mulig hjemgivelse. Til gengæld skal mindre børn anbringes tidligt. Merudgifter: Nogle funktionsnedsættelser giver ikke anledning til kompensation for merudgifter fx astma eller allergi, med mindre lidelsen har alvorlige følger i familiens daglige tilværelse. Status på genopretningsplanen Der visiteres i overensstemmelse med de politiske værdier og mål Budgettet for 2009 er overholdt (20 mio. kr. tilført) Skoler og institutioner arbejder konstruktivt og målrettet Demonstrationerne er ophørt der er stadig skeptikere Fortsat politisk opbakning, - en nødvendighed

Omlægning af indsatsen Eksempel

Eks. Horsens Kommune omlægning og ydelseskatalog Mål: Nedbringe merforbrug på 18 mio. i 2010 Strategien tager udgangspunkt i bl.a. Børne- og ungepolitikken, fx: udbygning af hybel-tilbuddene til 16-17 årige, lokal døgn- og, aflastningsinstitution på handicapområdet og anbringelse i netværksplejefamilie eller plejefamilie frem for døgninstitution eller opholdssted Baggrund for strategien på ungeområdet Unge ønsker at blive i byen, søger tilbage til byen, ser deres fremtid lokalt Bedre styr på indsatserne når de er etableret lokalt Mulighed for fx at forblive i den lokale skole Vedtaget ydelseskatalog for at sikre de bedste betingelser for sikker faglig og økonomisk styring

Eks. Horsens Kommune ydelser og økonomi Eksempel på ydelse - aflastning Målgruppe 1: Børn og unge med sociale vanskeligheder og hvor familiens eget netværk ikke er tilstrækkeligt til at sikre barnets trivsel, udvikling og læring. Omfang i forhold til målgruppe 1: Aflastning gives som udgangspunkt i 3 døgn hver 3. weekend Aflastning kan gives på hverdage i særlige tilfælde Aflastningen kan omfatte 1 uges sommerferie og dele af andre skoleferier. Økonomiske resultater Før var udgifterne til området væsentlig højere end landsgennemsnittet I 2010 forventes udgifterne at være ca. 30 % lavere Forventer balance i 2011

Andre eksempler på serviceniveau Fast kontaktperson: Maks. 3-5 timer om ugen, typisk 1-2 år Privat aflastning til aktiviteter med søskende: 2-4 timer pr. uge Merudgifter: Fx ikke foreningskontingenter, mua flere diagnoser (fx. diabetes, ADHD, Autisme foren.) Ledsagelse af unge mellem 16-18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: Unge afholder selv udg. til befordring + udgifter til ledsagers biografbilletter og spisning Aflastning for børn med psykosociale probl. med forældre, der er alvorligt syge: Børn op til 10 år, ikke aktivitetspenge