Man tager... - en grabfuld fra værdipladsens småt brændbart container, en grabfuld knuste trærødder og en slat bleer og fylder det hele i ovnen. Ud kommer så enten varme i din radiator eller strøm i din stikdåse Det er et imponerende syn at stå og kigge ned i graven, hvor alt affaldet, der skal forbrændes, ligger. Et kæmpestort hul, to kraner, og bag den tykke betonmur til højre to buldrende ovne. Oppe i manøvrerummet sådan kalder Renosyd det - sidder døgnet rundt to erfarne mænd (ja, det er en ren mandearbejdsplads) og blander affald, der bliver til varme i din radiator eller strøm i dit hjem. Der arbejdes døgnet rundt, 365 dage om året kun afbrudt af få planlagte driftstop i løbet af året. I september lukkes begge ovne ned i en uge,hvor hele anlæget efterses og renses. TO MÆND, TO KRANER OG EN GOD PORTION ERFARING De to mænd sidder i stole, der mest af alt minder om en kaptajns stol på broen af et rumskib, som vi kun kender dem fra film. De sidder helt henne ved det fem meter lange og knap tre meter høje vindue og tager med sikker kran-hånd et nip her og et nip der i affaldsgraven. Et nip er måske så meget sagt. Med en grab af en imponerende størrelse styrer de sikkert ned i de forskellige dynger af affald og laver den helt rette blanding. Nemlig den blanding, der giver en optimal forbrænding. Og i princippet er det ganske enkelt: To mænd med store grabber sidder i manøvrerummet, seks meter under dem til venstre bakker vognmændene ind i fem forskellige spor alt efter, hvad de kommer med og læsser affaldet ned i affaldsgraven. Fra affaldsgraven grabber operatørerne affaldet op, transporterer det yderligere seks meter op og dumper det i den ene af de to ovne. Enkelt, og dog ganske kompliceret. For samtidig med at operatørerne fylder forbrændings- Renosyd årsberetning 2013 / 11 / Hvordan sammensættes affald til forbrænding? Side 1
kamrene, skal de holde øje med de to ovne, brændværdierne, hastighed, varmen i ovnene samt en lang række andre tal, der lyser op på store computerskærme. Og så skal de også holde øje med de forskellige skærme, der viser overvågningskameraer fra forskellige steder i processen. Så hvordan er det så lige, at de to operatører opnår en optimal forbrænding? Det er en blanding af viden omkring, hvor affaldet kommer fra, hvilken årstid det er, hvilke tømningsperioder vi går i møde og en massiv portion erfaring. Er affaldet vådt, fordi vi har vintervejr og sjask? Er der meget biomasse, der måske er meget fugtigt - er der meget træ imellem og hvordan er affaldet, vi har modtaget fra udlandet? BRÆNDER FRIVÆRDIEN Vi siger, sådan lidt med galgenhumor, at vi har brændt danskernes friværdi. Det gjorde vi før 2008, forklarer Anders J. Schjødt, som er driftsleder hos Renosyd. Anders J. Schjødt har været ansat hos Renosyd i 25 år, og han har dermed set, hvordan affaldets sammensætning har ændret sig. Før krisen så vi køkkener, stole, borde, sofaer og andre større forbrugsvarer i affaldsgraven, fortæller han og fortsætter Så kom krisen. Den lærte os at spare, og den har nok også gjort os til mere bevidste forbrugere. Krisen medførte, at vores affald ændrede sig. Det har Renosyd også kunnet mærke. Mængden af affald er faldet, og det hænger også sammen med vores nye værdibeholder, som borgerne i Skanderborg og Odder kommuner har taget til sig. Den faldende mængde og den ændrede sammensætning har betydning for operatørerne. Vi skal ganske enkelt blande på en helt anden måde, fortæller Anders J. Schjødt. Før krisen kunne Renosyd godt opleve at blive ringet op fra et havareret værk, hvor en presset driftchef spurgte, om man ikke lige kunne aftage affald til forbrænding. Det sker ikke mere. Affald er blevet en ressource, en handelsvare, som skaber værdi. Vognmændene bakker til affaldsgraven og læsser af, hvor det er aftalt. Det betyder at operatørerne sidder og kigger ned i en affaldsgrav, hvor der ligger en dynge med husholdningsaffald, en dynge med vådt halm og andet biomasse samt en dynge med containerfyld fra genbrugsstationerne. Op til helligdage, hvor vi ikke får tømt vores værdibeholdere, og værdistationerne er lukkede, skal operatørerne stable og blande affaldet i graven, så de får en homogen masse med en mere jævn brændværdi. Renosyd årsberetning 2013 / 11 / Hvordan sammensættes affald til forbrænding? Side 2
HVORDAN KOMMER AFFALDET UD I DIN RADIATOR Når jeg står ved min køkkenvask, træder jeg et skridt tilbage, åbner den store skuffe under vasken og overvejer men kun et kort øjeblik hvor den sorte plastbakke fra kødet hører til. Når jeg står der, klar til at dumpe den sorte plastbakke i dagrenovation, kan jeg faktisk med elegant bagudrettet cirkelspark dreje på termostaten på min radiator, altså hvis jeg var lige så smidig som Cameron Diaz i filmen Charlie s Angles. Men vejen fra skuffen under min køkkenvask til 1,5 meter bag mig er noget mere teknisk og forunderlig end som så. Jeg smider min dagrenovation ud i den måske lidt for store beholder, som er et levn fra dengang, vi havde to blebørn i husstanden, og overvejer at få bestilt en noget mindre, for vi fylder den faktisk ikke mere. Beholderen tømmes hver 14. dag her ude på landet. Det er fint, som regel et tilløbsstykke for mine to drenge, der synes, at skraldemanden er sej og tak til ham for altid at have tid til at vinke og hilse pænt. Vognmanden kører mit affald til Skanderborg, hvor det sammen med dagens øvrige høst tømmes ned i den dybe affaldsgrav. To operatører grabber mit affald op, smider det i en kæmpe ovn, hvor det i løbet af en time forbrændes ved 1.100 1.200 grader C. Hvis jeg uden tøven smed den sorte plastbakke til dagrenovation, kan jeg nu skrue på min radiator og glæde mig over varmen i mit køkken. Operatørerne er omdrejningspunktet i et velfungerende kraftvarmeanlæg. Det er dem, der sørger for, at brændslet er rigtigt sammensat og udnyttes optimalt. Renosyd årsberetning 2013 / 11 / Hvordan sammensættes affald til forbrænding? Side 3
Scrubbervarme Mere energi af samme brændsel 1.200 ekstra husstande bliver nu forsynet varme produceret på Renosyds kraftvarmeanlæg. De supplerer de cirka 6.000, som i forvejen nød godt af den energi, vi kan hente ud af det forbrændingsegnede affald. Renosyd har i efteråret 2013 taget et nyt anlæg i brug, som henter ekstra varme ud af det vand, som vi bruger til at rense røgen med. Røgen renses vaskes i et såkaldt scrubberanlæg, inden den slippes ud i atmosfæren, så vi ikke leder skadelige stoffer ud. Det vand, som vi bruger til renseprocessen, varmes op af røgen til en temperatur på cirka 63 grader. Returvandet fra forbrugerne er 40-42 grader varmt, og med en varmeveksler kan vi nu trække overskudsvarmen ud. Det giver en energigevinst på svarende til energiforbruget i 1.200 husstande, fortæller driftschef Finn Søgaard, Renosyd. Varmen sendes dels ud til forbrugerne i Skanderborg, dels videre ud i omverdenen, idet Renosyd er koblet på Varmeplan Århus. Det sikrer, at al energi fra Renosyds anlæg udnyttes og dermed er med til at fortrænge energi produceret på fossile brændsler. DATA FOR KRAFTVARMEVÆRKET TOTAL MÆNGDE INDFYRET AFFALD Ton 80000 70000 60000 66.063 65.240 63.571 50000 40000 30000 20000 10000 0 2011 2012 2013 Renosyd årsberetning 2013 / 11 / Hvordan sammensættes affald til forbrænding? Side 4
ENERGIUDNYTTELSE MWh 200000 150000 167.115 162.338 165.823 144.424 139.594 144.549 100000 50000 0 22.691 22.744 21.274 2011 2012 2013 Renosyd årsberetning 2013 / 11 / Hvordan sammensættes affald til forbrænding? Side 5