Renseteknologi- et eksempel



Relaterede dokumenter
Renseteknologi- et eksempel

Mermiss. Miljø og Energieffektiv Rensing af MIljøfremmende. Stoffer i Særligt belastet industrispildevand. Christina Sund Krüger A/S

Miljø og energieffektiv rensning af hospitalsspildevand

Økonomisk rensning af hospitalsspildevand med biofilm

Hvad med de miljøfremmede stoffer, vi ikke leder efter? ENVINA: Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse Odense den 9. oktober 2014

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS

Et MBBR og ozon baseret pilotrenseanlæg til behandling af hospitalsspildevand i Skejby

Miljø- og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer i særligt belastet spildevand

Evaluering af spildevandsrensning på Herlev Hospital Ulf Nielsen, DHI Dansk Vand,

Lægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg

Miljøfremmede stoffer i renseanlæg

Spildevandsrensning på Herlev Hospital Resultater midtvejs i testperioden. Ulf Nielsen Danske Regioner,

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag


Handlingsplan for hospitalsspildevand

Chr. Graver cand. scient. biologi

Hospitalsspildevand - hvad kan hospitalerne forvente af krav fra kommunerne

Hvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1

DNV-C NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Beluftning reducerer energiforbruget med 30-50%

FRA SPILD TIL RESSOURCER

Genbrug af renset spildevand potentiale og udfordringer

Hospitalsspildevand. Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier. Reningstekniker för läkemedel i avloppsvatten och slam

PRÆSENTATION. Suppleres af Karen Damsgaard, Herlev Kommune

Petersværft Renseanlæg

Muligheder for optimering af nitrifikation og denitrifikation på Modeldambrug

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

Rejektvandsrensning Status på egnede teknologier til kvælstofog fosforfjernelse i Danmark

Decentral rensning af spildevand fra danske hospitaler. Fagtreff ved Miljødirektoratet 10. oktober 2016 Jakob Søholm

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

Effektiv rensning af spildevand med SBR

2. Spildevand og rensningsanlæg

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

BioKube kan benyttes i et sommerhus.

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen -

Minirens - også til sommerhuse!

Udledningstilladelse til beplantet filteranlæg for Strynø 400 PE

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

UDVIKLINGSPROJEKTER Vi tænker i vand for fremtiden

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Desinfektion og genbrug af vand i fødevarevirksomheder

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Pumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Rensning af byspildevand med alger efterår 2012

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand

Region Hovedstaden Nyt affalds- og spildevandsanlæg på Glostrup Hospital som OPP. Rettelsesblad 12

Lægemiddelstoffer Risikovurdering og anbefalede maksimale koncentrationer

Resultater fra vandkemiske undersøgelser i forbindelse med EU LIFE projekt Mere liv i Susåen

Spildevandsplan

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg

SANSERNE OG FORSTANDEN

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. . Kontaktperson Tlf.

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Transkript:

Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer cakr@teknologisk.dk

Præsentation Baggrund og formål med projektet Labskala container Biologisk nedbrydning i MBBR (Moving Bed Biofim Reactor) Kemisk oxidation Omsætning af lægemidler Delkonklusion Agenda Agenda Nyt større Mermiss projekt Opsummering og perspektivering

Caroline Kragelund Rickers Biolog fra Aarhus Universitet Speciale i Mikrobiologi Ph.D. fra Aalborg Universitet ved Per Halkjær Nielsen Afhandling i trådformede bakterier i spildevand Ansat på Teknologisk Institut som konsulent indenfor mikrobiologi Spildevand: hospitalsspildevandsprojekt i Skejby, Ecodesign- bakterier i renseanlæg med membraner, desinfektion af udløbsvand Biogas: BIOMAN optimeret forarbejdning af bl.a. udrådnet gylle

Baggrund Hospitaler forurener grundet udledning af lægemidler Forventning om regulering efter 33+3 listen Hjertemedicin, antibiotika, smertestillende, antipsykotika etc. Ca. 5 % af det samlede medicinforbruget sker på hospitaler, resten sker i private hjem Uklart hvilken teknologi der skal bruges og hvilke spildevandsstrømme der skal renses

Baggrund Spildevand fra hospitaler er overvejende alm. sanitær spildevand Ambulante behandlinger, færre sengepladser De mest problematiske lægemidler kommer fra enkelte afdelinger Kræft afdeling (cytostatika, smertestillende medicin, antibiotika) Infektionsmedicinsk afdeling (antibiotika, smertestillende) Billeddiagnostisk afdeling (kontrastmidler) Intern medicin (hjertemedicin, smertestillende)

Baggrund Effektiv fjernelse af lægemidler fra hospitalsspildevand med minimale omkostninger- delstrømsrensning Projekt Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Det Nye Universitetshospital Start 1 februar 2013-30 juni 2014

Baggrund Udvikling af rensekoncept med både biologisk og kemisk oxidation Ca. 25% af spildevandet fra DNU skal behandles Delstrømsrensning på onkologisk afdeling- det sværeste spildevand! Det Nye Universitetshospital

Formål med MERMISS Store besparelser på anlægsomkostninger. Effektiv biologiske behandling kræver væsentlig mindre energi til beluftning (30-50 % mindre energi). Optimeret kemiske efterpolering med ozon (30 % mindre oxidationsmiddel). Samlede energiforbedring på ca. 50-85 % i forhold til totalbehandling.

Projekt oversigt I. Analyse og kortlægning af behov II. Udvikling af biologiske teknikker III. Udvikling af kemiske poleringsteknikker IV. Analyser V. Skitseprojekt

hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Forskellige grupper til stede Heterotrofe bakterier Nitrifikanter (Denitrifikanter) (Fermenterende bakterier) Andre

Organisme C => produkt c Organisme B => produkt b Organisme A => produkt a Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut hhh Biologisk renseprincip MBBR Biofilm Ilt (O2) Højspecialiseret biomasse Graduering afhængig af dybde i biofilmen Stor overflade

hhh Container opstilling i labskala Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

hhh Staged MBBR anlæg Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

Delprocesser Delprocesser og Processtyring Let nedbrydelig COD skal omsættes i første reaktortrin Omsætning af ammonium (NH4) til nitrat via nitrit skal være næsten fuldstændig afsluttet efter andet reaktortrin Svær nedbrydelig COD blandt andet lægemidler omsættes i de sidste reaktortrin, efter let nedbrydelig organisk materiale er omsat Proces-styring Der sikres tilstrækkelig ph, ilt-koncentration, samt konstant temperatur Indstilling for COD-nedbrydning og nitrifikation gennem belastning med organisk stof pr. dag (=> tilløbsflow) Kontrol af nitrifikations-sted med fotometrisk cell-test og hurtig-test

Biologisk nedbrydning i MBBR COD NH4-N NO3-N M0 3 l 3 l 3 l M1 M2 M3

Omsætning af lægemidler i MBBR Spiking forsøg med 6 lægemidler, hvis nedbrydning monitoreres over 24 timer Modelstoffer der repræsentere forskellig nedbrydningsgrad Let omsættelige stoffer: Ibuprofen, Naproxen Middel: gemfibrozil, Ketoprofen Svært omsættelige: Diclofenac, clofibrinsyre Det der ikke kan omsættes biologisk, skal ozoneres bort. Omvendt proportionalitet mellem ozon og omsættelighed.

Ozonering i Labskala Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers-Teknologisk Institut

15 mg/l 12 mg/l 9 mg/l 3 mg/l Z spez. = mg O 3 /mg DOC 0 up 1.4 1. 2 1. 0 0. 8 0. 6 0. 4 0. 2 Ozonerings dosis af lægemidler Effekts af forskellig ozonerings doser (12 mg DOC/L) lille DOC- effekt 60% fald i UV-T(254 nm) > 1.2 max. 60% fjernelse af Iopromid, Iopamidol 30-40% fjernelse af Iohexol, Diatrizoat, AOI fjernelse af metabolitter AMDOPH, AMPH 90% fjernelse af Clofibrin acid, Ketoprofen fjernelse af Bezafibrat, Ibuprofen, Indomethacin fjernelse af Carbamazepin, Phenazon, Propyphenazon, Diclofenac, Naproxen, AAA, FAA Disinfektions effekt fjernelse af Estrogens, Estrone, Ethinylestradiol Natur & Miljø 20. maj 2014. Caroline Kragelund Rickers Kilde: C. Bahr, TU Berlin, PILOTOX

Stabil drift af systemet Delkonklusion af MERMISS Stor reduktion af COD Effektiv nitrifikation fungerer fint med høj indløbskoncentration. Nedbrydning af lægemidler dokumenteret

Nyt Mermiss projekt Nuværende projekt: Proof of concept i labskala Hvor skal der renses for problematiske stoffer? Projekt Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand- MERMISS Fra 1 april 2014-30 september 2016

S1 Nyt Mermiss projekt Placering af spildevandsrensning for lægemiddelstoffer på hospitalet S1 Delstrøms rensning- onkologisk afdeling S2 Total rensning af alt spildevand fra hospitalet S3 Efterpolering af udløbsvand fra renseanlæg S2 S3

Opsummering og perspektivering Benchmarking af teknologi Delstrøm Hovedstrøm Efterpolering Udvikling af rensekoncept til pilotskala (M3) på hovedstrøm Udvikling og optimering af teknologi til efterpolering på renseanlæg (Viby renseanlæg) Demonstration af rensekoncept på Herning Renseanlæg

Tak for opmærksomheden Caroline Kragelund Rickers cakr@teknologisk.dk +457220 2940 Projekterne er finansieret af Miljøstyrelsen NST 404 00159/00217