Fejl, faldgruber og datavask

Fejl, faldgruber og datavask

Program Lidt baggrundshistorie til Jupiter 1. DEL: Eksisterende og nye data: Stemmer databasen overens med virkeligheden? 2. DEL: Udtræk af Jupiter-data: Hvilke faldgruber er der ved anvendelse af data? - Og hvad er konsekvenserne? Opsamling

Jupiter en gammel datasamling Systematisk indsamling af geologiske oplysninger fra boringer siden 1926 Blev digital i 1975 Amternes første grundvandskortlægning Første egentlige database i 1984 Relationel database 1988

Borearkivet Systematisk indsamling af boringsdata siden 1926

Hydrogeologisk kortlægning

Jupiter 2007 Etablering af den fælles offentlige database for geologi, grund og drikkevand PCJupiterXL formatet blev fastsat Der blev indgået en dataansvarsaftale Udviklet webservices til direkte opdatering af Jupiter Udviklet fagsystemer

Jupiter / PCJupiterXL Det som normalt kaldes Jupiter (Boringer, geologi, drikkevand og grundvand) udgør nu under 1/3 af hele Jupiter databasen Den forsimplede PCJupiterXL datamodel rummer ca. 60% af Jupiters data eller under 20% af hele databasen PCJupiterXL datamodellen består af 78 tabeller Jupiter databasen indeholder over 6.000 tabeller med data, koder og brugerdata

Visioner Et fælles datagrundlag En fælles datamodel så alle brugere af data om geologi, grund- og drikkevand kun skal forholde sig til denne Adgang til data på tværs af administrative grænser Fri adgang til kommunale, regionale og statslige data for alle

Meget kort tid Realiteter En række anbefalinger De brugte søms princip Jupiter PCJupiter formatet STANDAT Uklarhed over hvem der skulle løse hvilke opgaver

Visioner Et fælles datagrundlag delvist En fælles datamodel så alle brugere af data om geologi, grund- og drikkevand kun skal forholde sig til denne næsten Adgang til data på tværs af administrative grænser for nogle Fri adgang til kommunale stort set, regionale næsten ikke og statslige data stort set for alle Meget store forskelle på måden der administreres på og i hvor høj grade love overholdes

DMP Miljøportalen / GEUS Drift og vedligeholdelse af den fælles offentlige del af Jupiter - PCJupiterXL Webservices (grænseflade) Support af brugere og udviklere Borings og anlægs WMS / WFS Drift af STANDAT indlæsning Webformularer til: Godkendelse af analysedata Indtastning af pejlinger og oppumpede vandmængder

Jupiters hjemmeside Kortsøgning Hvad stå GEUS for Bore-, anlægs-, kemirapporter m.m. Indlæsning og opdatering af boringer En lang række WMS / WFS services Google Earth adgang til data Resten af Jupiter, GERDA, SAMBA, Rapporter,

Eksisterende og nye data Hvordan stemmer databasen overens med virkeligheden? Kom gerne med egne eksempler!

Eksisterende og nye data Boringer: Hvordan stemmer databasen overens med virkeligheden? Koordinaterne (X, Y, Z) er usikre Ved lokalisering af 450 enkeltindvindere fandt vi at 32% ikke var registreret. Registrering af gamle boringer/brønde medfører risiko for dobbelt-dgu-nr.

Eksisterende og nye data Boringer: Hvordan stemmer databasen overens med virkeligheden? Kan vi være sikre på, at boringer/brønde på ejendomme, der i dag er på vandværk, er sløjfede? Og hvad kan vi gøre for at finde frem til dem, der ikke er og aldrig har været registreret? Mange boringer/brønde er sløjfet uden at det er meldt. 2010 2012

Eksisterende og nye data Boringer: Er dataansvarsaftalen, lovgivningen og diverse vejledninger nok til at sikre gode data? Vedr. B-boringer: BEK nr. 1000 af 26/07/2007 18. Stk. 2: Når en boring ikke længere er i brug, skal ejeren sørge for, at den bliver sløjfet senest 1 måned efter, at brugen er ophørt. 26. Den, der sløjfer en boring, skal inden 3 måneder efter sløjfningen indberette dette til GEUS.

Eksisterende og nye data Boringer: Hvordan stemmer databasen overens med virkeligheden? Kodefelterne... FORMAAL kan være angivet som brønd, men brønden kan i dag være udbygget til en boring. ANVENDELSE kan være svær at sikre, at den er korrekt..

Eksisterende og nye data Boringer: Er dataansvarsaftalen, lovgivningen og diverse vejledninger nok til at sikre gode data? BEK nr. 1000 af 26/07/2007 1. Stk. 2. Bekendtgørelsens regler skal endvidere anvendes ved væsentlige udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer, samt ved sløjfning af boringer og brønde. 22. Den, der forestår udførelsen af en boring efter vand eller en råstofboring, skal inden 3 måneder efter udførelsen indberette oplysninger om boringen til GEUS. Tilsvarende gælder for andre boringer, når tilladelsen indeholder vilkår om indberetning. Stk. 2. Stk. 1, gælder også ved væsentlige udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer.

Eksisterende og nye data Analyser: Hvordan stemmer databasen overens med virkeligheden? Et par eksempler og kom gerne med flere! Første analyse på en ny boring, indberettes ikke, fordi der ikke er et DGU-nr Første analyse fra en erstatningsboring, indberettes på den gamle borings DGU-nr Ældre analyser er fejlindberettet på det forkerte anlæg Glemte analyser (dem vi finder i papirarkiverne)

Eksisterende og nye data Analyser: Er dataansvarsaftalen, lovgivningen og diverse vejledninger nok til at sikre gode data? Kommunerne har ansvar for at sikre, at analyserne bliver indberettet Jupiter, og at der bliver foretaget de nødvendige foranstaltninger i forhold til overskridelser... men...

Eksisterende og nye data Analyser: Er dataansvarsaftalen, lovgivningen og diverse vejledninger nok til at sikre gode data? Tilsynsbekendtgørelsen, 15. Hvis resultater af undersøgelser, som ejeren af et alment vandforsyningsanlæg udfører viser, at vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal anlæggets ejer straks underrette kommunalbestyrelsen. Ejeren af vandforsyningsanlægget skal foranledige, at det undersøgende laboratorium underretter kommunalbestyrelsen og ejeren om overskridelse af de mikrobiologiske kvalitetskrav... Ejeren af et vandforsyningsanlæg skal ligeledes underrette kommunalbestyrelsen, hvis der i vandet konstateres andre kemiske eller mikrobiologiske forureninger. 26. Ejeren af et vandforsyningsanlæg skal foranledige, at det undersøgende laboratorium senest 6 uger efter udtagelse af vandprøverne indberetter resultaterne af kontrollen... til kommunalbestyrelsen via... Jupiter og sender resultaterne... til ejeren af vandforsyningsanlægget. Når kommunalbestyrelsen i medfør af 15 modtager oplysninger om andre undersøgelser af vandkvaliteten, skal den underrette Naturstyrelsen.

Eksisterende og nye data Analyser: Er dataansvarsaftalen, lovgivningen og diverse vejledninger nok til at sikre gode data? Skal ejeren/vandværket kunne angive særlige forhold ved analysen, der kan forklare afvigende resultat? Bør kommunen angive ved godkendelse, om der er foretaget sagsbehandling? (og er det realistisk?)

Eksisterende og nye data Pejlinger: Hvordan stemmer databasen overens med virkeligheden? Et par eksempler og kom gerne med flere! Pejleresultat afhænger af, hvem der pejler, - eller det udstyr der anvendes Målepunktet ændrer sig på forunderlig vis og skal ofte indtastes på ny for hver pejling Vi accepterer, at ro-vandstand udtages efter kun 10 minutters pumpestop uafhængigt af magasintype Der kan være pejlet mod en forkert terrænkote

Eksisterende og nye data Pejlinger: Er dataansvarsaftalen, lovgivningen og diverse vejledninger nok til at sikre gode data? Hvad der står i indvindingstilladelserne? Ældre tilladelser stiller krav om pejlinger 2-4 gange årligt, - ingen indberetning blot opbevaring af seneste 10 års pejlinger. Pejlinger i tilladelser er ikke nødvendigvis tænkt sammen med pejlenet eller andre større sammenhænge, fx synkrone data over kommunegrænser.

Program 2. DEL: Udtræk af Jupiter-data: Hvilke faldgruber er der ved anvendelse af data? - Og hvad er konsekvenserne? Og ikke mindst opsamling...

Udtræk af Jupiter-data Hvilke faldgruber er der ved anvendelse af data? MEDIERNES FORTOLKNINGER: Landsdækkende drikkevands-database fuld af fejl (Ingeniøren, sept. 2009) Udtræk fra Jupiter-databasen viser gamle og usikre målinger samt tal fra vandværker, som ikke er i drift. Udtrækket fra Geus, som Ingeniøren havde bestilt, skulle vise de seneste målinger fra værker, hvor indholdet af colibakterier i drikkevandet overskred grænseværdierne. Vandværker ignorerer forurenings-prøver (Ingeniøren, maj 2010) Sådan ser et af eksemplerne ud, når Ingeniøren spørger til de 111 forureningssager, der lige nu ligger i det fællesoffentlige indberetningssystem Jupiter og ser uhåndterede ud.

Udtræk af Jupiter-data Hvilke faldgruber er der ved anvendelse af data? - Og hvad er konsekvenserne? Et par af de problemer, vi har stået overfor i Favrskov Kommune: Analyser, der er indberettet til anlæg, fordi der ikke har eksisteret et DGU-nr, inddrages ikke i kortlægningen (pesticidanalyser) Vi kan ikke på en nem måde tjekke, om analysehyppighed og indhold af enkeltanalyser i analysepakkerne er overholdt. Man vil kunne udstille os/vandværkerne som syndere på baggrund af udtræk af fx hyppigheder eller fx fosfor/kalium...

Udtræk af Jupiter-data Hvilke faldgruber er der ved anvendelse af data? - Og hvad er konsekvenserne? Fejlagtig placering af boringer eller manglende registrering af boringer/erstatningsboringer kan betyde dårligere beskyttelse (forkerte 25 m zoner) eller at afstandskrav ikke overholdes. Manglende/forkert udfyldelse af felter kan få betydning for udtræk, fx kunne udtræk af aktive vandværksboringer efter kodefeltet USE ikke bruges til at optegne 25 m zoner. Hvad med geologiske modeller på baggrund af fejlplacerede boringer og/eller fejlbeskrevet af geologi.

Udtræk af Jupiter-data Hvilke faldgruber er der ved anvendelse af data? - Og hvad er konsekvenserne? Usikre pejlinger giver usikre potentialekort. Og sammen med usikre geologiske modeller, forkerte koordinater og ikke-magasinopdelte pejlinger, er der risiko for: At kommunen fx giver tilladelse til jordvarmeanlæg eller dispensation til nedsivning tættere på en boring, end der reelt er forsvarligt At vandværkerne beskytter de forkerte områder (BNBO, oplande) Og meget andet...

Udtræk af Jupiter-data Hvilke faldgruber er der ved anvendelse af data? - Og hvad er konsekvenserne? Mange data er afhængige af viden eller andre data, for at give det korrekte billede af virkeligheden. Der mangler altid en eller flere dimensioner

Anvendelse af GEUS Jupiter en rådgivers perspektiv

Fordeling af tilladt indvindingsmængde på boringsniveau Aktuelle indvindingstilladelser Naturstyrelsen, Kommuner og rådgivere har i stigende grad behov for at få overblik over indvinding og påvirkning på stor skala Kræver detaljeret viden omkring den nøjagtige placering af indvindingen ved fordeling af indvindingstilladelse på borings- og filterniveau Anvendelse: BEST, DK-NOVANA-modellen, Vandplaner, Vandforsyningsplanlægning, den nationale grundvandskortlægning Indberettede vandmængder Vurderinger af historisk påvirkning Anvendelse: Kalibrering af grundvandsmodeller

Fordeling af tilladt indvindingsmængde på boringsniveau 1. Kobling mellem overanlæg og boringer via underanlæg 2. Direkte kobling mellem overanlæg og boringer 4. Opsætning via 1 + 2 3. Ingen overanlæg kobling til boringer via underanlæg 12/03/2013 Workshop III, Grundvandsdata 33

Fordeling af tilladt indvindingsmængde på boringsniveau Vodskov Vandværk 310.000 m 3 Vesterbæk Forsorgscenteret Drøvten Tingvej 94.167 m 3 27.500 m 3 94.167 m 3 94.167 m 3 31.389 m 3 31.389 m 3 31.389 m 3 94.167 m 3 6.875 m 3 6.875 m 3 6.875 m 3 6.875 m 3 94.167 m 3 Formål: VV Anvendelse: O VP VP 12/03/2013 Workshop III, Grundvandsdata 34 VP VP V S VV V V S V V V V V S - Stor usikkerhed omkring fordelingen af indvindingsmængden underanlægs- og boringsniveau - Formål/anvendelse ikke opdateret Store anlæg uden tilknyttede boringer med vandindvindingsformål/-anvendelse

Fordeling af tilladt indvindingsmængde på boringsniveau Vodskov Vandværk 310.000 m 3 Stor usikkerhed omkring fordeling Stor usikkerhed på påvirkning Tegnforklaring "S Vodskov Vandværk, Vesterbæk "S Vodskov Vandværk. Forsorgscenteret "S Vodskov Vandværk, Drøvten "S Vodskov Vandværk, Tingvej!( Boringer, Vesterbæk!( Boringer, Forsorgscenteret!( Boringer, Drøvten!( Boringer, Tingvej Vandløb Hovedoplande Deloplande 12/03/2013 Workshop III, Grundvandsdata 35

Geologisk modellering Geologiske informationer fra geotekniske boringer indberettes ikke Kommunemodeller dækker store byområder, hvor antallet af PC Jupiterboringer ofte er sparsomt. Stigende behov for geologiske modeller i byområder Grundvandssænkninger Forureningsundersøgelser B-boringer, (geotekniske mm.) indberettes ikke til GEUS. Kommuner/regioner har indtastet data i GeoGIS og er ikke indberettet til Jupiter Værdifuld viden går tabt 12/03/2013 Workshop III, Grundvandsdata 36

Indberetning af vandanalyser Grundvandskemisk kortlægning Analysedata fra enkeltindvindere er ofte ikke indberettet til GEUS Regioner registrerer vandanalyser fra forureningsundersøgelser i GeoGIS. Fejl i indberetning/datavask betyder, at der forekommer analyser med identisk prøvetagningstidspunkt men med forskellige målte værdier Seneste analyse? Beregnede parametre? Indføre REVOKE felt? 12/03/2013 Workshop III, Grundvandsdata 37

Hvordan kommer vi videre Registreringen af boringers anvendelse er helt central i forhold til at få overblik over vandindvindingen Nogle kommuner anvender og opdaterer virksomhedstypen på anlæggene (V-numre), mens andre anvender anvendelse på boringer Kommuner bør kun give tilladelser på underanlægsniveau eller boringsniveau Det er en meget vanskelig/umulig opgave for kommunerne at holde PC Jupiter-databasen up to date formål/anvendelse af boringer Kan kravene til indberetning skærpes så vandforsyninger/vandværker forpligtes til at opdatere PC Jupiter informationer omkring boringsanvendelse? Kan vi skabe et mere levende PC Jupiter hvor data holdes up-to date væk fra troværdige øjebliksbilleder! Kan vi undgå, at vigtig viden fra boringer som ikke er omfattet af nuværende krav om indberetning går tabt?

Opsamling På vej: Identifikation af (almene) vandforsyningsboringer og deres anvendelse Koordinater Viden om lukning af boringer Lever analysefrekvensen op til lovgivningen? Påbud og dispensationer i Jupiter

Vejledninger Naturstyrelsen har udarbejdet en vejledning til laboratorier og kommuner i indberetning til databasen http://www.naturstyrelsen.dk/nr/rdonlyres/f9423c90-c86c-4bd1- AE8B-C983AC005CDF/129745/Vejledningfinal.pdf Pejledata http://www.geus.dk/departments/geol-info-data-centre/pejledatadk.htm Borearkivet skemaer http://www.geus.dk/borearkiv/ Grundvandskortlægningens vejledninger http://gk.geus.info/grundvandskortlaegning/udgivelser/vejledninger.ht ml