Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften



Relaterede dokumenter
Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Ny vækst uden nye jobs

It tjener penge til midtjyske virksomheder

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Lille gennembrud for joboptimismen

Vækstoptimisme på tærsklen til 2011

21. september 2010 Optimistiske virksomheder tøver med nye ansættelser

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne

Optimismen fortsætter tilbagetoget

Optimismen på tilbagetog

Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling som vækstmotor

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

Positive tendenser for midtjyske virksomheder

Sløj vækstoptimisme i region Midtjylland

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Vækstoptimismen spirer i Region Midtjylland

Små virksomheder efteruddanner mindst

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Regionens virksomheder kender deres kunder

Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011

Region Midtjylland i en international verden

Til kamp for øget produktivitet

Ny vækst på vej med nye jobs

Vækst barometer. Udbredt mangel på faglært arbejdskraft. August 2015

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Lokalt engagement

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Midtjyske virksomheder har fået lettere ved at skaffe arbejdskraft

VÆKST BAROMETER. Spareiver hos Syddanske virksomheder. November 2012

Globale ambitioner i Region Midtjylland

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

VÆKST BAROMETER. Hvordan gik det i 2011? september 2011

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

VÆKST BAROMETER. Stadig sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Oktober 2014

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Samarbejde giver ny viden og nye kunder

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

VÆKST BAROMETER. Virksomheder er kampklare i februar 2012

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Et flertal af virksomhederne tror på vækst i Januar 2015

Nordtyskland og Vestsverige er vigtige nærmarkeder for midtjyske virksomheder

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

Hver tredje virksomhed er interesseret i samarbejde med det almene gymnasium

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Servicestolthed med rum for forbedring

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59

Region Syddanmarks Vækstbarometer

" # % $# '()* &+ '(), * &#

VÆKST BAROMETER. Eksport kan trække vækst i januar 2011

Region Syddanmarks Vækstbarometer

VÆKST BAROMETER. Faldende vækstoptimisme trods bedre eksportudsigt. Februar 2013

VÆKST BAROMETER. Svag vækst- og joboptimisme. juni 2013

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

Region Syddanmarks Vækstbarometer

Gazellerne i Midtjylland 2017

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Midtjylland

Bruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4.

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Konjunktur for 2. kvartal 2014: Vækstoptimismen fortsætter med at stige. Maj 2014

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i Januar 2014

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Iværksætter- statistik

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker: Fremdrift med flere ordrer og færre afbestillinger. April 2012

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

VÆKST BAROMETER. Fortsat tro på vækst i december 2011

VÆKST BAROMETER. Konjunktur for 2. kvartal 2015: Stabil vækstoptimisme i Region Syddanmark. April 2015

Optimismen tager et kraftigt dyk

VÆKST BAROMETER. Økonomiske pejlemærker. september 2011

Transkript:

28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er især primære erhverv og forsyningsvirksomheder samt automobilbranchen, der skal have miljøtilladelser men også i industrien og transportsektoren er andelen høj. Andelen af virksomheder, der skal have en miljøtilladelse varierer fra kommune til kommune. Det er sandsynligvis en afspejling af den underliggende erhvervsstruktur. I Struer, Randers, Skive og Horsens er det mere end 50 procent af virksomhederne, der har brug for en miljøtilladelse. 33 procent skal have en miljøtilladelse Hver tredje virksomhed har brug for en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Miljøtilladelser kan handle om industrielle processer, håndtering af kemiske stoffer og væsker eller håndtering af affald og udledninger til jord, luft og vand. Se Figur 1. Figur 1 Hver tredje virksomhed har brug for tilladelser fra miljømyndighederne Kræver virksomhedens drift tilladelser fra miljømyndighederne? 0% 33% Ja Nej Ved ikke 67% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar) 1

Miljøtilladelserne er især nødvendige for primære erhverv og forsyningsvirksomheder samt i automobilbranchen. Her er det tæt på 90 procent af alle virksomheder, der skal have miljøtilladelse. 40 procent af industrivirksomhederne og 45 procent af transportbranchen har også brug for en miljøtilladelse. Der er ikke truffet virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, der har brug for en miljøtilladelse. Se Figur 2. Figur 2 Hver tredje virksomhed har brug for tilladelser fra miljømyndighederne Kræver virksomhedens drift tilladelser fra miljømyndighederne? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Primære erhverv og forsyning 89% 11% Industri 40% 60% Bygge- og anlæg 28% 72% Ja Nej Handel med motorkøretøjer Engroshandel og agentur Detailhandel 88% 24% 13% 12% 76% 87% Transport og post 45% 55% Hotel og restauration 100% Vidensservice 7% 93% Anden service 22% 78% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (502 svar). Ved ikke udeladt. Forskelle er statistisk signifikante. Andelen af virksomheder, der skal have en miljøtilladelse, varierer fra kommune til kommune. Det er sandsynligvis en afspejling af den underliggende erhvervsstruktur. I Struer, Randers, Skive og Horsens er det mere end 50 procent af virksomhederne, der har brug for en miljøtilladelse. I Ikast-Brande, Holstebro og Skanderborg kommuner er andelen under 20 procent, der skal have en miljøtilladelse fra myndighederne. Se Figur 3. 2

Figur 3 Hver tredje virksomhed har brug for tilladelser fra miljømyndighederne Kræver virksomhedens drift tilladelser fra miljømyndighederne? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Favrskov 37% 63% Hedensted 32% 68% Herning 29% 71% Holstebro 18% 82% Horsens 52% 48% Ikast-Brande 12% 88% Ja Norddjurs 27% 73% Nej Randers 50% 50% Ringkøbing-Skjern 25% 75% Silkeborg 33% 67% Skanderborg 18% 82% Skive 50% 50% Struer 73% 27% Viborg 36% 64% Århus 27% 73% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (483 svar) Ved ikke svar udeladt samt svar fra Samsø, Syddjurs, Odder og Lemvig. Forskelle er statistisk signifikante. 3

28. oktober 2010 2 ud af 10 virksomheder har særligt øje på miljøet Miljøledelse. 20 procent af virksomhederne har en eller anden form for miljøledelsessystem til at reducere miljøbelastningen fra den daglige drift. Yderligere 50 procent af virksomhederne er opmærksomme på miljø- og energiforhold i den daglige drift. Miljøledelse findes især i virksomheder, der samtidig er særligt miljøbelastende. Forklaringen er muligvis, at opmærksomheden på miljøforhold og mulighederne for økonomisk gevinst ved miljøledelse er størst i virksomheder, der er miljøbelastende. 80 procent af virksomhederne oplever ingen krav fra kunderne, og det betyder, at miljøledelse sjældent er et konkurrenceparameter. Men kundernes krav har stor betydning for virksomheden, og de 20 procent af virksomhederne, der oplever krav fra kunderne, har også markant oftere miljøledelse. 23 procent af virksomhederne stiller i høj grad eller i nogen grad krav til deres leverandører. 6 procent af virksomhederne har udskiftet leverandører, der ikke kunne leve op til kravene. 70 procent er opmærksomme på miljøet 7 ud af 10 midtjyske virksomheder er opmærksomme på miljøbelastningen fra den daglige drift. 20 procent anvender et miljøledelsessystem for at reducere miljøbelastningen og 50 procent mener, at de er opmærksomme på miljø- og energibelastningen uden dog at arbejde efter en bestemt metode. Figur 1 Midtjyske virksomheders brug af miljøstyring Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst til virksomhedens arbejde med at reducere miljø- og energibelastningen fra virksomhedens daglige drift? Vi anvender et miljøledelsessystem til at reducere miljøbelastningen fra den daglige drift Vi er opmærksomme på vores miljø- og energibelastning - men vi arbejder ikke efter en bestemt metode. Vi gør ikke noget særligt for at reducere vores miljø- og energibelastning. 30% 1% 20% Ved ikke 50% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (503 svar) 4

Ifølge Miljøstyrelsen 1 handler miljøledelse om at sætte sit miljøarbejde i system. Miljøledelse er en fortløbende proces, som bl.a. indebærer, at virksomheden kortlægger sine miljøforhold, formulerer en miljøpolitik, fastsætter et ambitionsniveau i form af miljømål, udarbejder handlingsplaner for, hvordan målene skal nås, samt evaluerer miljøarbejdet og om nødvendigt foretager justeringer af mål og handlingsplaner. Virksomheder, der har indført miljøledelse, signalerer til omverdenen, at de har styr på deres miljøpåvirkninger. På europæisk plan har 5 6.000 små og mellemstore virksomheder et certificeret miljøledelsessystem som enten EMAS eller ISO 14001. Det svarer til få promille af de over 19 millioner små og mellemstore virksomheder, der findes i Europa. Der er heller ikke mange små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland, som har et certificeret miljøledelsessystem. Reducering af miljøbelastningen fra den daglige drift kan ske på mange andre måder end med et certificeret miljøledelsessystem. Når 20 procent svarer, at de bruger et miljøledelsessystem, kan det være et udtryk for, at de har indført et certificeret miljøledelsessystem, men det er muligt, at en del af virksomhederne også opfatter installation af fx energispareautomatik eller grundig affaldssortering som miljøledelse. Over halvdelen kender metoder og redskaber 53 procent af virksomhederne i regionen svarer, at de kender til metoder og redskaber, der kan hjælpe med at reducere miljøbelastningen. De 20 procent anvender miljøledelse og de 33 procent kender til andre metoder uden dog at bruge miljøledelse (Figur 2). I beskrivelsen af andre metoder, som virksomhederne kender til, nævner 5 virksomheder miljøledelse, mens langt de fleste virksomheder (58 procent) peger på ressourcestyring som energibesparelser, energibesparende teknologi og automatisering som vigtige metoder. De øvrige peger på udvalgte områder som affaldssortering, energispareautomatik, køb af mindre biler eller brug af filtre. 1 http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/industri/miljoeledelse+emas+miljloeoekonomistyri ng/mere+om+miljøledelse/01050100.htm 5

Figur 2 Kendskab til metoder til reducering af miljøbelastningen Kender du til metoder eller redskaber, der kunne hjælpe jer med at reducere miljø- og energibelastningen fra den daglige drift af virksomheden? 1% 20% Anvender miljøledelse Ja Nej Ved ikke 46% 33% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (503 svar) Miljøtunge virksomheder bruger oftere miljøledelse Virksomheder, der belaster miljøet, har oftere miljøledelse, end virksomheder, der ikke belaster miljøet. Det er en forskel, der stort set gælder i alle brancher. Eksempelvis har 81 procent af virksomhederne i primære erhverv og forsyning, der skal have en miljøtilladelse, miljøledelse. 33 procent af de, der ikke skal have miljøtilladelse, har miljøledelse. Det er kun i transportbranchen, hvor det forholder sig omvendt. Se Figur 3. En forklaring på forskellen i brugen af miljøledelsessystemer mellem miljøbelastende og ikke miljøbelastende virksomheder kan være, at opmærksomheden på miljøog energispørgsmål er større i virksomheder, hvor der reelt kan være et problem. En supplerende forklaring kan være økonomisk. I virksomheder, der er særligt miljøbelastende er motivationen for at have miljøledelse størst, fordi der kan være økonomiske gevinster at hente ved at indføre miljøledelse. De økonomiske gevinster opstår, når virksomheden, der får overblik over sit forbrug af råstoffer og udledninger, kan få øje på muligheder for at spare eller rutiner, der kan effektiviseres. Forklaringen på sammenhængen mellem miljøledelse og miljøtilladelser kan være, at potentialet for økonomisk gevinst er størst hos de virksomheder, som forbruger flest ressourcer og som har det største behov for affaldsbortskaffelse. Det vil ofte være virksomheder, der har brug for en miljøtilladelse. 6

En tredje forklaring kan være virksomhedens CSR-politik. Overvejelser om etik og ansvar over for omverdenen er de senere år blevet en vigtig del af professionel forretningsførelse, både i forhold til ekstern branding og intern målsætning. 7

Figur 3 Miljøtunge virksomheder bruger oftere miljøstyring Kender du til metoder eller redskaber, der kunne hjælpe jer med at reducere miljø- og energibelastningen fra den daglige drift af virksomheden? Virksomheder, der skal have en miljøtilladelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Primære erhverv og forsyning 81% 13% 6% Industri 18% 68% 15% Bygge- og anlæg 27% 55% 18% Handel med motorkøretøjer 41% 48% 10% Engroshandel og agentur 42% 50% 8% Detailhandel 100% Transport og post 17% 58% 25% Vidensservice 20% 20% 60% Anden service 64% 36% Virksomheder, der ikke skal have en miljøtilladelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Primære erhverv og forsyning 33% 33% 33% Industri 8% 63% 30% Bygge- og anlæg 20% 36% 44% Handel med motorkøretøjer 75% 25% Engroshandel og agentur 14% 46% 41% Detailhandel 21% 63% 16% Transport og post 29% 65% 6% Hotel og restauration 79% 21% Vidensservice 8% 38% 54% Anden service 9% 51% 40% Vi anvender et miljøledelsessystem til at reducere miljøbelastningen fra den daglige drift Vi er opmærksomme på vores miljø- og energibelastning - men vi arbejder ikke efter en bestemt metode. Vi gør ikke noget særligt for at reducere vores miljø- og energibelastning. Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (502 svar). Ved ikke udeladt. Forskelle er statistisk signifikante. 8

Kunderne viser sjældent interesse for virksomhedens drift Mere end 4 ud af 5 virksomheder bliver ikke stillet overfor spørgsmål om en mere miljø- eller energivenlig drift af deres virksomhed fra deres kunder. 4 procent af virksomhederne oplever i høj grad en efterspørgsel efter en miljø- og energivenlig drift af virksomheden. 12 procent i nogen grad, men 80 procent oplever det i mindre grad eller slet ikke. Se Figur 4. Konsekvensen er, at investering i en mere miljø- og energivenlig drift sjældent giver, i sig selv, en særlig konkurrencefordel for virksomhederne. Derfor skal investeringer i miljøeffektive løsninger i virksomheden som regel følges af effektiviseringer i form af lavere energi eller vandforbrug, indkøb af færre materialer eller reducering af udgifter til affaldsbortskaffelse eller rensning for at kunne betale sig. Når 20 procent af virksomhederne anvender en eller anden form for miljøledelse eller energistyring i den daglige drift kan forklaringen snarere være statslig miljøregulering, der kræver tilladelser og afgifter på energi, vand og affald samt dyre materialer og driftsstoffer end egentlige krav fra kunderne på markedet. Figur 4 Kundernes krav til miljø- og energivenlig drift af virksomheden I hvilken grad efterspørger jeres kunder, at virksomheden arbejder målrettet med at reducere miljøog energibelastningen fra den daglige drift? 3% 4% 12% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 60% 21% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar) 9

Kunden får altid ret I de få tilfælde, hvor kunden stiller spørgsmål til miljø- og energibelastningen fra den daglige drift, har det stor betydning for virksomheden. Alle virksomheder, der i høj grad får spørgsmål fra kunderne, er opmærksomme på deres miljø- og energibelastning, og over halvdelen anvender et miljøledelsessystem. Virksomheder, der aldrig møder spørgsmål fra kunderne, er væsentligt mindre opmærksomme på deres miljøbelastning. 43 procent gør ikke noget særligt, og blot 12 procent har et miljøledelsessystem. Se Figur 5. Figur 5 Kundekrav medvirker til miljøledelse i virksomheden I hvilken grad efterspørger jeres kunder, at virksomheden arbejder målrettet med at reducere miljøog energibelastningen fra den daglige drift? Stiller kunderne krav om miljøstyring? Alle svar Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad 20% 12% 24% 40% 55% 44% 49% 63% 52% 30% 43% 13% 8% 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vi anvender et miljøledelsessystem til at reducere miljøbelastningen fra den daglige drift Vi er opmærksomme på vores miljø- og energibelastning - men vi arbejder ikke efter en bestemt metode. Vi gør ikke noget særligt for at reducere vores miljø- og energibelastning. Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010. Sammenhæng statistisk signifikant. 10

Mere end hver femte virksomhed stiller krav til andre virksomheder 23 procent af virksomhederne stiller i nogen grad eller i høj grad krav til deres underleverandører og samarbejdspartnere om, at der skal arbejdes målrettet med at reducere miljø- og energibelastningen i den daglige drift 2. Se figur 6. 6 procent af alle virksomhederne har skiftet underleverandører eller afbrudt samarbejder, fordi de ikke levede op til virksomhedens krav på miljø- og energiområdet. Figur 6 23 procent stiller krav til underleverandører I hvilken grad stiller I selv krav om, at underleverandører eller samarbejdspartnere arbejder målrettet med at reducere miljø- og energibelastningen i den daglige drift? 2% 9% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 58% 14% 17% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, august 2010 (504 svar) 2 16 procent af virksomhederne oplever en efterspørgsel fra kunderne mens 23 procent stiller krav til deres underleverandører. Forskellen i andelen, der stiller krav og andelen, der oplever en efterspørgsel kan have flere forklaringer, fordi virksomhederne i panelet ikke udgør et lukket system af virksomheder, der handler med hinanden, fx kan virksomhederne stille krav ud af regionen og til udenlandske leverandører. Desuden vil det oftere være relevant at stille krav til underleverandørvirksomheder end det nødvendigvis er for slutkunden at stille spørgsmål til miljøstyring i detailhandlen. 11

FAKTA OM DET MIDTJYSKE VÆKSTLAG Det midtjyske Vækstlag er et repræsentativt panel af omkring 500 direktører for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomhederne har mellem 5 og 250 ansatte. Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i perioden 19. august til 13. september 2010. Svarene er vægtet i forhold til branchefordelingen i Region Midtjylland. Det betyder, at der kan være små forskelle i procenter og antal på tværs af tabeller og figurer. Region Midtjylland stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionale erhvervspolitiske problemstillinger. Spørgsmål om panelet kan rettes til: Søren Tranberg Regional Udvikling Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tlf.: +45 8728 5089 E-mail: Soeren.Tranberg@ru.rm.dk 12