Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver

of 7 Den danske hærs 8 Brigade Kilde: Magne Lund og Forsvarets arkiver Ved krigen i 1864 bestod den danske hær af cirka 38.000 mand fordelt i 4 divisioner. Hver division var delt op i 3 brigader. I hver brigade var der 2 Regimenter, som igen var delt i 2 Batailloner, der til slut igen var delt i 4 kompagnier med 200 mand i hver. Et regiment bestod altså af ca. 1600 mand 8. Brigade bestod af 9. og 20. Regiment. De to regimenter regnedes som kerneregimenterne i den danske hær. De bestod hovedsageligt af soldater fra det midt-, vest- og nordjyske område. 8. Brigade deltog i mange af krigens blodigste slag; ved Dannevirke og Fredericia, men ikke mindst slaget på Dybbøl den 18 April. Et slag som gjorde brigaden berømt. Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, gjorde tjeneste som 19 årig løjtnant ved 8. Brigades 9. Regiment som kompagnifører. De blodige slag begyndte, da preusserne angreb Dannevirke-stillingen klokken 7 om morgenen den 2. Februar 1864. Preussernes hær var overlegen både med hensyn til antal soldater, deres uddannelse og ikke mindst udrustning. Danskerne var udstyrede med gamle forladegeværer, hvorimod preusserne havde nykonstruerede bagladegeværer, som kunne affyre 4 skud for hver gang danskerne affyrede 1. For at forsvare Dannevirke skulle der bruges ca. 50.000 mand, men der var ca. 36.000 i stillingen den 2. Februar. Ved slaget om Kongshøj, der var en fremskudt post foran Dannevirke, spillede de to regimenter en fremtrædende rolle. Slaget foregik i et frygteligt vejr med ned til 10 graders frost og snestorm. Det endte med, at 8. Brigade måtte trække sig tilbage. Klik på billedet for detaljer

of 7 Den danske hærledelse indså, at overmagten var for stor, og besluttede at rømme Dannevirke-stillingen i ly af mørket natten mellem den 5. og 6. Februar. Det blev en tilbagetrækning der er gået over i historien, som noget af det værste en dansk soldat har været udsat for. Det var stormvejr, som kom nordfra, og de fleste soldater havde ikke fået et hvil i de sidste 4 døgn. I nattens løb slog det om fra hård frost til tøvejr med isslag og senere igen til snestorm. Hæren skulle marchere fra Dannevirke til Flensborg, hvilket tog ca. 14-18 timer. En menig fortæller: Den skarpe blæst hvirvlede sneen i øjnene på os, og tillige blottede den de islagte, spejlglatte veje, hvor både mennesker og dyr havde svært ved at stå fast. Vi blev til sidst så trætte og søvnige, at vi gik som i en døs. Så snart der blev kommanderet "holdt," kunne vi rende panden mod formandens tornyster eller læne os op til hverandre for at sove. Danske tropper kæmper sig gennem frost og kulde nordpå til bla. Dybbøl. I forbindelse med tilbagetrækningen skulle 8.Brigade danne bagtrop og forsvare den danske hær mod de forfølgende preussere og østrigere. Ved Helligbæk ca. 10 kilometer nord for Slesvig nåede de forfølgende østrigere brigaden, og det kom til en voldsom kamp ved Oversø. Her mistede både 9. og 20. regimenter en del af deres mandskab, både som døde, sårede og tilfangetagne. På trods af de ekstremt dårlige forhold i forbindelse med tilbagetrækningen, undrer man sig den dag i dag over, at kun 10 danske soldater blev overmandet af træthed og døde af kulde. Ved ankomsten til Flensborg fik 8. Brigade efter en kort hviletid besked på at marchere videre til Sønderborg for at blive udskibet til Fredericia. Det blev en overfart som af flere soldater er beskrevet som endnu værre end tilbagetrækningen fra Dannevirke. Skibet var så lastet, at soldaterne ikke kunne få plads til at ligge ned og ligeledes var der for de, som måtte opholde sig på dækket under hele overfarten, ingen beskyttelse mod det dårlige vintervejr.

of 7 I Fredericia var brigadens 20.Regiment involveret i en større forpostfægtning den 8. Marts hvor regimentets 1. Compagni blev tilfangetagen ved Snoghøj. 8. Brigade lå i Fredericia til den 10. april, hvor den blev overført til Dybbøl. Her indgik brigaden straks i den almindelige vagtturnus ved skanserne på Dybbøl banke, den 17 April om aftenen lå brigaden i bivuak ca. 1,5 km. bag skanserne. Dybbølstillingen 18 april 1864 Den 18. april kl. 4 om morgenen satte preusserne ind med et voldsomt bombardement af de danske skanser, som kun blev forsvaret af ca. 5000 mand. Bombardementet stoppede kl. 10, hvorefter preusserne angreb de 10 sønderskudte skanser med ca.10.000 mand, og det tog kun ca. et kvarter for preusserne at løbe dem overende. Kl. 10.30 blev 8. Brigade med sine ca.3000 mand sat ind i et modangreb, som også er gået over i historien. Det blev så voldsomt, at brigaden mistede omkring halvdelen af mandskabet enten som døde, sårede, eller tilfangetagne.

of 7 8. brigades berømte modangreb. Maleri af Rosenstand En af de menige fortæller: Døde og sårede lå på vejen og på markerne, nogle lå stille hen, andre sad op og lod deres forvildede blikke løbe omkring, atter andre slæbte sig hen til et gærde eller andet skjul. En officersaspirant fra 9. Regiment fortæller: Vi så bag et gærde prøjsernes flade huer, i samme øjeblik lød det fremad - så op over gærdet og videre frem over den hullede mark, over knolde af jord, over mennesker der lå og vred sig med skrig eller hyl eller stille med krummede fingre og blod over ansigtet. 8. Brigades modangreb havde ikke været forgæves, selvom det havde været ekstremt blodigt. Angrebet hjalp resterne af 1. og 3. Brigade til at slippe tilbage til brohovedet ved Sønderborg. 9. Regiment var reduceret fra 8 kompagnier til 4, det samme gjorde sig gældende for 20. Regiment. Krigen var reelt slut for 8. Brigade, og soldaterne blev for de flestes vedkommende hjemsendte i august 1864. Wilhelm Dinesen har skrevet en bog om 8. Brigade,,, Fra ottende brigade, der er i det hele taget skrevet en del om brigaden især på grund af det blodige modangreb på Dybbøl Banke den 18. april 1864. -------------- Rapport. Fra det 20de Infanteri Regiment over Fægtningen ved Kongshøi og Vedelspang Den 3 Februar 1864 Den 3 Februar havde Regimentets 1ste Bataillon besat Brigadens Forpostlinie medens dets 2 Bataillon stod som Reserve i Bustrup. Compagnierne Daue og Steinmann under Major Schacks Kommando formerede Hovedposten ved Vedelspang medens Compagniet Stockfleth stod mellem Neder Selck og Alten Mühle samt Compagniet Riise bag ved Dæmningen ved Hadeby. Under Afløsningen der af det 9.Regiment først fandt Sted om Eftermiddagen Kl. 1½, angreb en Fjendtlig Styrke, kommende fra Geltorf og Brechendorf. Compagniet Stockfleth saavelsom Hovedposten fra Vedelspang, der imidlertid var rykket frem til Kongshøi, og Kastede samme tilbage til Dannevirkevolden foran Bustrup.- Om Gangen i denne Fægtning der udførtes i Forening med 9, 11te og en del af 1ste Infanteri Regiment henvises til vedlagte Relationer. I Bustrup hørtes Skydningen henimod Kl. 2 af hvilken Aarsag den i Reserven værende 2.Bataillon besatte Volden og dækkede de bag samme retirerende Tropper. Fjenden trængte hæftigt paa den østlige Deel henimod Hadeby Noer, men standsedes her og forblev Fægtningen staaende indtil det blev mørkt. Et Compagni, der udsendtes for at fordrive Fjenden fra Vedelspang, formaaede ei at trænge længere frem end til henimod den nordlige Deel af Exercerpladsen.

of 7 Regimentets Tab i denne Fægtning udgjør. Døde, 1 Corporal 1 Undercorporal 7 Menige Saarede, 2 Corporaler 3 Undercorporaler 18 Menige Savnede, 11 Menige. Fredericia den 11 Februar 1864. Scholten. Oberstlieutenant og Regimentscommandeur. Efter tilbagetrækningen fra Dannevirke i februar 1864 var Regimentet placeret i Fredericia indtil den 13. april, hvor det ankom til Als. 20. Regiment udgjorde sammen med 9. Regiment 8. Brigade og den 18. april lå Brigaden i Dybbølstillingen som forstærkning bag det egentlige skanseforsvar. I kampen om Dybbølstillingen gjorde 8. Brigade sig berømt for et tappert modangreb mod prøjserne efter at disse havde bemægtiget sig skanserne. Modangrebet, som blev bragt til standsning af fjenden, står som et af dansk krigshistories tapreste angreb. På trods af udfaldet var det med til at sikre de danske styrkers overgang til Als. 20de Infanteri Regiment Flemløse den 23 April 1864. Rapport Over Regimentets Deltagelse i Kampen ved Dybbøl den 18 April 1864 Den 17de om Aftenen havde Regimentet indtaget Camperingsstillingen ved barrakleiren syd for Chauseen for at tjene som Reserve for Besætningen af Skandserne og Løbegravene. Det var Regimentets Bestemmelse at besætte den tilbagetrukne Linie fra Vemmingbund indtil Værket C. incl. i Tilfælde af et Angreb. Fjendens Ild, der i Løbet af natten havde været usædvanlig stærk, antog hen ved Morgenen en næsten overnaturlig Characteer i Voldsomhed og Hurtighed. Skjøndt det Sted, hvor Regimentet Camperede, blev hyppig bestrøgen, syslede mandskabet ganske ufortrødent med at koge deres Mad og bringe deres Paaklædning etc. I Orden. Da Klokken var noget over 10 om Formiddagen, yttrede en af de indbragte Saarede, at der nu skjødes med Geværer derude, hvilket man imidlertid paa Grund af Kanon- og Morteerilden ikke kunde høre. Ifølge denne yttring beordredes mandskabet til strax at træde under Gevær. Kort efter overbragte en af Divisionens Adjudanter Ordre til at indtage Allarmstillingen ved Retranchementet *) men tilføide tillige, at det kun var for en forsigtigheds Skyld og at det efter al Rimelighed intet havde at betyde.- Stillingen skulde besættes med 1.Bataillon ( Schack ) til høire og 2.Bataillon ( Sperling ) til venstre. Næppe havde imidlertid de første Compagnier sat sig i Bevægelse, førend Situationens Alvor traadte frem, idet Fjenden ikke blot allerede havde Retranchementet i sin Magt, men hans Skytter vare endog 5 a 600 Alen

of 7 længere fremme. I hurtigt Løb udførtes nu en Bagom Opmarche til venstre med Compagnicolonner i Fægtningsformation. 2det Compagni ( Stockfleth ) kom først i Ilden paa høire fløi og rykkede hurtigt frem, saa Fjenden iilsomt retirerede. Tilvenstre noget længere tilbage udviklede 5. Compagni (Steinmann) sig, dernæst 1.Compagni ( Hartland ), endnu længere tilbage var 6.Compagni ( Pingel ). Fremrykningen skete paa denne Maade en e chelon fra høire Fløi af under en morderisk Ild, der især satte mange Befalingsmænd ud af Virksomhed. Compagnierne af 1.Bataillon holdt Fægtningen staaende indtil 9.Regiment paa høire Fløi og 2.Bataillon paa venstre Fløi vare komne op i Høide med dem. Denne Bataillon udviklede sig med 3.Compagni ( Petersen ) tilhøire, dernæst 4. ( Jantzen ) saa 7de ( Rasmussen 9 og 8de ( Willerup) længst til venstre ved Stranden. Det lykkedes at fravriste Fjenden den afbrændte Gaard ved Værket b, hvorfra han stærkt havde beskudt 1.Bataillon i Flanke og Ryg, og kaste ham tilbage til Retranchementet. Det forivrede Angreb havde imidlertid fremkaldt en vis Uorden i Rækkerne, der endmere forøgedes derved, at paa dette Stadium af Fægtningen Regimentscommandeuren begge Bataillonscommandeurerne og 3 Compagnicommandeurer foruden en Mængde under Befalingsmænd vare saarede, ja to Compagnier vare allerede uden Officerer. Fjendens Ild fra Retranchementet tiltog i Hæftighed, han trængte frem med større Colonner, saa at Regimentet blev nødt til at følge den tilbagegaaende Bevægelse, der begyndte i nærheden af Dybbøl Mølle. Under denne Tilbagegang mistede endnu to Compagnier alle deres Officerer. Først i nærheden af Brohovedet kunde en ny Stilling indtages, der imidlertid kun blev holdt en kort Tid, da Regimentet modtog Ordre til at ( ) sig paa Als bag Sønderborg Kirke. Rapporter fra 1.5.3.4.7. og 8. Compagni samt Regimentsadjudantens følge vedlagt hvoraf Compagniernes specielle Andeel i Fægtningen fremgaaer.- Regimentets Tab af Døde, Saarede og Savnede er: 15 Officerer 4 Officersaspiranter 33 Underofficerer 62 Undercorporaler og 567 Menige= 681 Mand Willerup Premierlieutenant p.t. Regiments commandeuer. *) Retranchementet = Tilbagetrukne Linie

of 7 Kilde: J.J. Johansen "DYBBØL 1864", Generalstaben 1942. Som det fremgår af tabslisten led 20. regiment store tab. Hans Henning Eriksen, Ingersvej 9, DK-2920 Charlottenlund, tlf. 3964 4442 Send mig en mail