Peter Meyer. Dramatikeren



Relaterede dokumenter
De tre akter. Som de står i spillernes materiale.

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Gør jeg det godt nok?

Information til unge om depression

Du har mistet en af dine kære!

Tre måder at lyve på

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Eksempler på alternative leveregler

Isa i medvind og modvind

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Historien om Tankernes Hus

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Thomas Ernst - Skuespiller

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

ANPS. The Affective Neuroscience Personality Scale. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Hvad tror du jeg tror

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Hvordan er dit selvværd?

Den Indre mand og kvinde

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Kort sagt: succes med netdating.

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

appendix Hvad er der i kassen?

Jeg var mor for min egen mor

KAN VENTE P Å E N TEKST OG BILLEDER AF MAI VANILLI

Prædiken til langfredag, Mark. 15, tekstrække.

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

INTRODUKTION... 2 HISTORIEN KORT FORTALT... 3 RAMMER...

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

2. Kommunikation og information

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Kvinden Med Barnet 1

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Min historie. Fra 12 år

GØR DET, DER ER VIGTIGT

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING:

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Transkript:

Peter Meyer Dramatikeren

Peter Meyer Peter Meyer er dramatiker, og anerkendt som én af sin generations største talenter. Nu er det tid til at bevise det igennem et stort opreklameret teaterstykke, men Peter har ikke skrevet et ord af dette teaterstykke endnu. Han er ramt af en skriveblokering, og kombineret med Peters tendens til at lyve for alle omkring sig, har det gjort, at han ikke er afsløret endnu. Hvis der er én ting som Peter hader, så er det at miste status, så han nægter at afsløre sin fiasko. Hvis bare han køber sig tid, så skal det nok gå alt sammen. Peter er kæderygende, rødvinsdrikkende, prætentiøs og charmerende som ingen anden. Han kan få al opmærksomhed i et rum på et øjeblik. I den kreative klasse er han den, som mænd vil være og kvinder vil have. Han forbedrer altid historierne en smule, men har folk i sin hule hånd. En farlig magt for en amoralsk mand at have. Peter er smådepressiv og letter for sin angst ved at blive bekræftet af andre. Den store udfordring er, om han kan undvære den status han har opnået. Tilstår han? Inspireres han? Hvad med kæresten, musen og den gamle ven? Det er lige til at få et anfald af

Prolog: Pressekonference Hovedpersoner: Alle Pressemøde på teateret kort tid inden premieren. Foyeren er fyldt med kulturjournalister fra alle toneangivende dagblade og magasiner. Der er en positiv stemning, og journalisterne lefler hæmningsløst. Hipstere med det rigtige tøj og de rigtige briller. Den store kultursymbiose brager derudaf. Det handler om opmærksomhed. Du er på dit allermest charmerende. Du er vittig, sjov og underholdende. Ingen er i tvivl om din autoritet. Du svarer med allerstørste selvfølgelighed. Du er forfatter samt instruktør på stykket. Når pressemødet er ovre går du på toilettet, hvor du får et angstanfald. Beskriv overfor de andre hvordan du får åndenød, hjertebanken og går fuldstændig i panik. Du besvimer, og vågner på gulvet alene. Scenen slutter når alle pressens spørgsmål er besvarede, og Peter er færdig med at beskrive.

Akt 1: Fortid Tre scener, inklusive én monologscene - Alle scener foregår for cirka fem år siden. - Alle scener relaterer til rollernes indbyrdes forhold. - Udviklinger og konklusioner skal videreføres til kommende akter.

Scene 1: En aften i byen Hovedpersoner: David og Peter En torsdag aften på vennernes stamværtshus. Alle er singler og lystne. Dæmpet belysning og stille musik. Vennerne har drukket et par timer, og der er en blanding af kærlighed og liderlighed i luften. Kathrine og Sofie er fordybet i samtale om alt og intet. Peter og David står i baren og taler. Du hører hvad David siger, men keder dig gudsjammerligt. I dit stille sind begynder du at udlede, at han ikke fortjener Sofie. Faktisk vil du meget gerne tage hende med hjem. Lyt til David, og ryk så ind og udnyt det faktum, at han aldrig får sig taget sammen til at tale rigtigt med hende. Tag hende med hjem. Scenen slutter når Sofie forlader festen.

Scene 2: Dagen derpå Monologscene Sofie og Peter har været kærester en måned Beskrivelser af en skæbnesvanger aften, nat og dagen efter. Fysiske og moralske tømmermænd. Ødelagte drømme og voldsom skuffelse. Rækkefølge: 1) Peter 2) Kathrine 3) Sofie 4) David Beskriv hvordan du efter Sofie er taget hjem, forfører Kathrine. Hvordan du starter langsomt med lidt berøring, og til sidst holder hende i din hule hånd. Hvordan I tager hjem til hende, og selvom hun først er modvillig, tilbringer en nat sammen. Du har nået dit mål. Du har forført den uforførlige. Du har sejret.

Scene 3: Det er jo kunst, for helvede Hovedpersoner: Sofie og Kathrine Sofie og Peter er nu flyttet sammen. En aften har de spist middag med Kathrine og David. Slowfood og italiensk rødvin. Over desserten opstår en diskussion om hvem, der udøver rigtig kunst. Diskussionen bliver hurtig ophedet. Det statiske kontra det dynamiske. Pigerne fører an. Du ved godt, at du i denne situation er dommer. Du er glad for Sofie, men dybt uenig med hende. Sørg for at blive i baggrunden, det passer dig bedst, og gå så ind og afgør situationen. Du har ikke noget imod at lade Sofie i stikken for kunstens skyld. Det vigtigste er, at du får ret. Scenen slutter når Sofie er ydmyget tilstrækkeligt.

Akt 2: Nutid Tre scener, inklusive én monolog - Alle scener foregår kort tid før premieren. - Rollernes mørke sider skal komme til udtryk. - Der skal ikke konkluderes i denne akt kun eskaleres.

Scene 4: Visionen Hovedpersoner: Kathrine og Peter Det er langt om længe blevet tid til den første prøve og instruktion. Alle er samlet i teaterets prøvesal. Skarp belysning og en indelukket lugt. Peter har skubbet prøven i ugevis, men nu skal det ske. Alle glæder sig til at komme i gang, men er samtidigt lidt ængstelige ved tanken om at skulle arbejde sammen. Du har på dette tidspunkt intet konkret at give videre til de andre. Du ved udmærket, at det er stemninger, drømme og håb som du skal sælge. Faktisk skal du være i dit allermest charmerende hjørne for at kunne sælge dem ingenting. De er heldigvis mindre skarpe end dig, så du kan nok sælge dem floskler. Giv dem et show Scenen slutter når der er en vision på plads for forestillingen.

Scene 5: København by Night Monologscene En beskrivende scene om natten og rollernes plads i den. Hvad foretager de sig i den oplyste københavnske nat? Byens lys og larmende ro. Der arbejdes på hver af rollernes del af premieren. 1) David 2) Kathrine 3) Peter 4) Sofie Beskriv hvordan du sidder på dit arbejdsværelse og forsøger at skrive. I starten sker intet så spirer noget langsomt. Ideen undviger dig. Du bliver vred og lader det udmønte sig fysisk. Med voldsomme aggressioner raserer du dit arbejdsværelse. Et fuldstændigt og hidtil uset tab af kontrol.

Scene 6: At dulme sine nerver Hovedpersoner: Sofie og David Flokken er taget i byen efter en lang arbejdsdag. Alle føler de har nået meget i dag. Efterhånden som alkoholen finder vej indenfor, bliver vennerne mere og mere perfide og diskret ondskabsfulde. Frustration kommer op til overfladen. Først fælles front mod andre og siden intern splid. Du er i virkeligt dårligt humør. Det er tydeligt, at du snart ikke kan opretholde din ellers så velskabte facade. Dit dårlige humør udmønter sig i spydigheder og ondskabsfulde tanker, der bliver værre jo mere alkohol du får indenbords. David; den frelste tidligere alkoholiker, skal du have lokket alkohol i. Intet dulmer egen skuffelse mere end andres fejltrin. Scenen slutter når David blamerer sig og alt er kaotisk.

Akt 3: Kulmination Tre scener, inklusiv én monologscene. - Scener i denne akt bør ligge op til klimaks. - Scener må gerne slutte med død eller afsked. - Ingen epilog-elementer i denne akt.

Scene 7: Teaterdirektøren Hovedpersoner: Peter og Kathrine Efter begyndende rygter om stilstand i arbejdet er hele flokken kaldt til møde på teaterdirektørens kontor. Han er bekymret for om alting bliver klart til premieren. Cigarrøg og mørke møbler. En alvorlig stemning og en forventning om svære spørgsmål. Teaterdirektøren er en magtfuld mand, der kan hive stikket ud på hele projektet. Han er sværere at dupere end de andre, men du gør det alligevel. Vær så charmerende som overhovedet muligt, og sørg for at købe dig mere tid. Han stresser dig. Presser dig. Før eller siden vil du lave en fejl i dit net af løgne. Scenen slutter når Teaterdirektøren er tilstrækkelig overbevist, og gruppen forlader kontoret.

Scene 8: Handling og konsekvens Monologscene Hvad er forventningerne til premieren? Beskrivelser af den desperation og angst man føler i forbindelse med stykket. Rollernes arbejde og tvangshandlinger i dagene op til en stor premiere. Rækkefølge: 1) David 2) Sofie 3) Kathrine 4) Peter Du skriver i resterne af dit arbejdsværelse. Der er ikke meget tilbage, men det passer måske meget godt. Enten finder du inspirationen eller også giver du fortabt. Valget er dit. Beskriv det hele også den indre kamp.

Scene 9: Skæbnetimen Hovedpersoner: Alle Der er meget kort tid til premieren. Peter er ikke dukket op på teateret og ingen kan få fat i ham. Flokken tager til lejligheden, hvor Peter har låst sig inde i sit arbejdsværelse og nægter at komme ud. Desperation. Sidste chance for at opnå noget. Du nægter at komme ud af dit arbejdsværelse og overvejer at gøre noget drastisk. De andre banker på og insisterer på at tale med dig. Du får et angstanfald og overvejer at afsløre det hele. Hvad skal du sige? Hvem skal du sige det til? Du har brug for deres hjælp og forståelse, men kan du forvente at få den? Måske du har noget på skrift som kan bruges, måske ikke. Scenen slutter når der opstår en løsning. Både forbrødring og splittelse er mulige slutninger.

Epilog: Premiereaften Monologscene Hvordan opleves premiereaftenen og de efterfølgende dage? Rækkefølge: 1. Spilleder 2. Kathrine 3. David 4. Sofie 5. Peter Det er dagen efter premiereaftenen. Beskriv hvordan dagen ser ud og hvad din nærmeste fremtid er. Diktér din egen fremtid, men ikke noget med at fremtvinge andres handlinger. Hvordan ser DIN nærmeste fremtid ud? Her slutter dit scenarie.

Sofie Vestergaard Kæresten

Sofie Vestergaard Sofie er noget af det sødeste man kan forestille sig. Hun har altid været en støtte for mændene i sin verden, og har aldrig virkelig sat sig op imod nogen. Hun bor sammen med forfatteren Peter Meyer, og har indrettet deres Vesterbro-lejlighed i trendy og moderne stil. Hun elsker at pusle omkring det lille hjem, undtaget arbejdsværelset der er Peters domæne. En meget velovervejet blanding af nips, loppefund og designerting præger hjemmet. Hun har tilbragt år som kunstfotograf og havde moderat succes indtil hun mødte Peter. Så blev hun hjemmegående og tog det på sig at passe på ham. Hun er veluddannet, velformuleret og velinformeret. Et rigtigt medlem af den kreative klasse. Ind imellem drømmer hun om at vende tilbage til fotografiet og realisere sig selv. Fremtiden ser en smule speget ud, for enten er det at være hustru og eventuel alenemor, da Peter jo ikke er særlig interesseret i at opdrage småbørn, eller en tilværelse helt alene uden sikkerhedsnet. Og hun har det jo egentlig meget godt lige nu?

Prolog: Pressekonference Hovedpersoner: Alle Pressemøde på teateret kort tid inden premieren. Foyeren er fyldt med kulturjournalister fra alle toneangivende dagblade og magasiner. Der er en positiv stemning, og journalisterne lefler hæmningsløst. Hipstere med det rigtige tøj og de rigtige briller. Den store kultursymbiose brager derudaf. Det handler om opmærksomhed. Du er lidt nervøs ved al presseomtalen, men forsøger virkelig at give et godt indtryk. Du svarer kort, sødt og præcist på spørgsmålene. Din opgave på forestillingen er at fungere som scenograf. Et sats, men også i forventning om, at du kan lede Peter i en arbejdsom retning. Samtidigt lytter du dedikeret til Peters visdomsord. Scenen slutter når alle pressens spørgsmål er besvarede, og Peter er færdig med at beskrive.

Akt 1: Fortid Tre scener, inklusive én monologscene - Alle scener foregår for cirka fem år siden. - Alle scener relaterer til rollernes indbyrdes forhold. - Udviklinger og konklusioner skal videreføres til kommende akter.

Scene 1: En aften i byen Hovedpersoner: David og Peter En torsdag aften på vennernes stamværtshus. Alle er singler og lystne. Dæmpet belysning og stille musik. Vennerne har drukket et par timer, og der er en blanding af kærlighed og liderlighed i luften. Kathrine og Sofie er fordybet i samtale om alt og intet. Peter og David står i baren og taler. Du syntes at David er meget sød, men også meget stille. Du trænger til at blive taget med storm, og derfor er du måske mere interesseret i Peter. Han er jo virkelig charmerende. Han får dig til at føle dig som en kvinde. Vær høflig, interesseret, men sørg for at tage med Peter hjem. Scenen slutter når Sofie forlader festen.

Scene 2: Dagen derpå Monologscene Sofie og Peter har været kærester en måned. Beskrivelser af en skæbnesvanger aften, nat og dagen efter. Fysiske og moralske tømmermænd. Ødelagte drømme og voldsom skuffelse. Rækkefølge: 1) Peter 2) Kathrine 3) Sofie 4) David Beskriv hvordan den københavnske cafe ser ud. Hvordan den er fyldt med unge par og venner, der spiser brunch alt imens byen farer forbi. Peter og Kathrine ankommer sammen. Han sov ikke hjemme i nat, og inderst inde ved du godt hvad der er sket. David ser syg ud og kommer for sent. Du er frustreret, men insisterer på at det skal være positivt. Beskriv hvordan det negative vendes til noget positivt.

Scene 3: Det er jo kunst, for helvede Hovedpersoner: Sofie og Kathrine Sofie og Peter er nu flyttet sammen. En aften har de spist middag med Kathrine og David. Slowfood og italiensk rødvin. Over desserten opstår en diskussion om hvem, der udøver rigtig kunst. Diskussionen bliver hurtig ophedet. Det statiske kontra det dynamiske. Pigerne fører an. Du insisterer på at billedkunsten, dit medie, er langt den mest interessante. Du diskuterer ivrigt med Kathrine, men er måske en smule for pæn til rigtig at bruge voldsomme argumenter. Faktisk ville du helst, hvis I kunne blive enige. Du mangler dræberinstinktet og vil hellere tabe end at være uvenner med folk. Scenen slutter når Sofie er ydmyget tilstrækkeligt.

Akt 2: Nutid Tre scener, inklusive én monolog - Alle scener foregår kort tid før premieren. - Rollernes mørke sider skal komme til udtryk. - Der skal ikke konkluderes i denne akt kun eskaleres.

Scene 4: Visionen Hovedpersoner: Kathrine og Peter Det er langt om længe blevet tid til den første prøve og instruktion. Alle er samlet i teaterets prøvesal. Skarp belysning og en indelukket lugt. Peter har skubbet prøven i ugevis, men nu skal det ske. Alle glæder sig til at komme i gang, men er samtidigt lidt ængstelige ved tanken om at skulle arbejde sammen. Du har glædet dig længe til at høre, hvad Peter har i tankerne. Alt dit fokus er på den scenografi, som du skal kreere. Desuden er det bare enormt vigtigt med en god stemning på den slags indledende møder, også selvom tidsplanen er så travl som den er her. Ikke for meget kritik, men en masse spørgsmål til scenografien, er hvad du bidrager med. Scenen slutter når der er en vision på plads for forestillingen.

Scene 5: København by Night Monologscene En beskrivende scene om natten og rollernes plads i den. Hvad foretager de sig i den oplyste københavnske nat? Byens lys og larmende ro. Der arbejdes på hver af rollernes del af premieren. 1) David 2) Kathrine 3) Peter 4) Sofie Beskriv hvordan du hører Peters desperate råberi, og hvordan du ikke kan holde det ud mere. Du forlader lejligheden og går en tur en aften på Vesterbro. Beskriv blandingen mellem drankere, ludere og hippe unge mennesker. Beskriv lysene og kontrasterne. Storbyens billeder, som du kunne tage, hvis bare du samlede dit kamera op igen.

Scene 6: At dulme sine nerver Hovedpersoner: Sofie og David Flokken er taget i byen efter en lang arbejdsdag. Alle føler de har nået meget i dag. Efterhånden som alkoholen finder vej indenfor, bliver vennerne mere og mere perfide og diskret ondskabsfulde. Frustration kommer op til overfladen. Først fælles front mod andre og siden intern splid. Du drikker dig meget hurtigt meget fuld. Du er så sød og harmløs når du er rigtig fuld. En rigtig lillepige, der trænger til en beskytter, men Peter er ikke meget for det. Du er skiftevis i godt humør og meget trist. Lidt tudevorn og langsomt opfattende. Scenen slutter når David blamerer sig og alt er kaotisk.

Akt 3: Kulmination Tre scener, inklusiv én monologscene. - Scener i denne akt bør ligge op til klimaks. - Scener må gerne slutte med død eller afsked. - Ingen epilog-elementer i denne akt.

Scene 7: Teaterdirektøren Hovedpersoner: Peter og Kathrine Efter begyndende rygter om stilstand i arbejdet er hele flokken kaldt til møde på teaterdirektørens kontor. Han er bekymret for om alting bliver klart til premieren. Cigarrøg og mørke møbler. En alvorlig stemning og en forventning om svære spørgsmål. Du forstår ikke forretningsdelen af teateret, men er yderst villig til at beskrive hvor langt du er kommet med den nye scenografi. Det er din mulighed for at vise, hvad du duer til. Du finder teaterdirektøren noget usympatisk, men du fortæller ufortrødent. Din mulighed for at sætte dig igennem. Scenen slutter når Teaterdirektøren er tilstrækkelig overbevist, og gruppen forlader kontoret.

Scene 8: Handling og konsekvens Monologscene Hvad er forventningerne til premieren? Beskrivelser af den desperation og angst man føler i forbindelse med stykket. Rollernes arbejde og tvangshandlinger i dagene op til en stor premiere. Rækkefølge: 1) David 2) Sofie 3) Kathrine 4) Peter Beskriv hvordan du finder nogle af dine gamle fotografier frem. Hvordan du sidder med kameraet og overvejer at gå ud og tage nye billeder. At få afløb for din kreativitet. At lade ham være alene i lejligheden og forfølge din drøm måske for en aften og måske for evigt. Du har taget en graviditetstest og svaret huer dig ikke. Beslutningen, som du endelig har indset, er din.

Scene 9: Skæbnetimen Hovedpersoner: Alle Der er to dage til premieren. Peter er ikke dukket op på teateret og ingen kan få fat i ham. Flokken tager til lejligheden, hvor Peter har låst sig inde i sit arbejdsværelse og nægter at komme ud. Desperation. Sidste chance for at opnå noget. Du er bange for at Peter gør noget drastisk, men samtidigt er hele situationen også en smule tragikomisk. Ligeså fantastisk som han kan være, ligeså barnlig og ynkelig er han nu. Din tålmodighed er ved at være opbrugt, og du begynder måske at ane, at han er mere idiot end du havde troet? Scenen slutter når der opstår en løsning. Både forbrødring og splittelse er mulige slutninger.

Epilog: Premiereaften Monologscene Hvordan opleves premiereaftenen og de efterfølgende dage? Rækkefølge: 1. Spilleder 2. Kathrine 3. David 4. Sofie 5. Peter Det er dagen efter premiereaftenen. Beskriv hvordan dagen ser ud og hvad din nærmeste fremtid er. Diktér din egen fremtid, men ikke noget med at fremtvinge andres handlinger. Hvordan ser DIN nærmeste fremtid ud? Her slutter dit scenarie.

Kathrine Friis Musen

Kathrine Friis Der er kun ganske få uger til Kathrines 30-års fødselsdag, og hun er rædselsslagen. I hele sin foreløbige karriere har hun kunne få sin vilje igennem flirten og sin veldrejede krop. Ikke nødvendigvis med sex, men altid ved at manipulere igennem håbet om en nat. Hendes rygte som skuespiller er ikke dårligt, men hun har kun lavet rigtige succeser sammen med forfatteren Peter Meyer. En slags muse er hun blevet kaldt. Hun bor alene og ønsker det ikke anderledes. Hun er simpel uden at være dum. Hun sluger moderne svenske krimier og mener det er en slags litteratur. Den største frygt er dels at blive opfattet som dum, og dels at blive fortabt i sin nuværende rolle. Hvis ikke det store gennembrud snart sker, så er det slut med successen. Kroppen varer ikke evigt, men Kathrine er villig til at manipulere sig igennem det hele mindst endnu én gang for at få det, som hun gerne vil have. Kathrine har altid været den farlige kvinde, og hun har altid hadet dem, der ikke begærede hende. Et harem af mænd er at foretrække men ingen kommer rigtig tæt på den forkælede skuespillerinde.

Prolog: Pressekonference Hovedpersoner: Alle Pressemøde på teateret kort tid inden premieren. Foyeren er fyldt med kulturjournalister fra alle toneangivende dagblade og magasiner. Der er en positiv stemning, og journalisterne lefler hæmningsløst. Hipstere med det rigtige tøj og de rigtige briller. Den store kultursymbiose brager derudaf. Det handler om opmærksomhed. Du elsker opmærksomhed. Elsker at flirte med kameraet, journalister og alt andet imellem himmel og jord. Alting er med et glimt i øjet, og du er fuldstændigt klar over, at denne forestilling kan skabe eller ødelægge en glorværdig fremtid. Du skal spille hovedrollen i forestillingen. Du er stolt over dine tidligere bedrifter og helt sikker på at fremtiden ser lys ud for dig og for alle i din nærhed. Scenen slutter når alle pressens spørgsmål er besvarede, og Peter er færdig med at beskrive.

Akt 1: Fortid Tre scener, inklusive én monologscene - Alle scener foregår for cirka fem år siden. - Alle scener relaterer til rollernes indbyrdes forhold. - Udviklinger og konklusioner skal videreføres til kommende akter.

Scene 1: En aften i byen Hovedpersoner: David og Peter En torsdag aften på vennernes stamværtshus. Alle er singler og lystne. Dæmpet belysning og stille musik. Vennerne har drukket et par timer, og der er en blanding af kærlighed og liderlighed i luften. Kathrine og Sofie er fordybet i samtale om alt og intet. Peter og David står i baren og taler. Du taler med Sofie, og ligger mærke til hvordan David sværmer for hende. Det er komisk at se hans spage forsøg på at komme tæt på hende. Du flirter med alle. Du finder opmærksomhed andetsteds i baren, men er tilfreds med kun at flirte. Du tager ingen med hjem. Scenen slutter når Sofie forlader festen.

Scene 2: Dagen derpå Monologscene Sofie og Peter har været kærester en måned. Beskrivelser af en skæbnesvanger aften, nat og dagen efter. Fysiske og moralske tømmermænd. Ødelagte drømme og voldsom skuffelse. Rækkefølge: 1) Peter 2) Kathrine 3) Sofie 4) David Beskriv hvordan du vågner i sengen ved siden af Peter om morgenen. Hvordan du fyldes med afsky over at du lod det gå så langt, og ikke rigtig var i stand til at stoppe hverken ham eller dig selv. Hvordan der er pinlig tavshed, og du ikke lader ham røre dig. Hvordan du tabte kontrollen og lod flirten gå for langt. Hvordan du har mistet magten over ham ved at give efter. Og hvor mærkeligt det føles at skulle mødes med ham og Sofie på en lokal café.

Scene 3: Det er jo kunst, for helvede Hovedpersoner: Sofie og Kathrine Sofie og Peter er nu flyttet sammen. En aften har de spist middag med Kathrine og David. Slowfood og italiensk rødvin. Over desserten opstår en diskussion om hvem, der udøver rigtig kunst. Diskussionen bliver hurtig ophedet. Det statiske kontra det dynamiske. Pigerne fører an. Du vil vinde diskussionen og er fuldstændig ligeglad om scenekunsten, din kunst, er overlegen. Du tager ingen fanger og er villig til at sige og gøre hvad der skal til for at sejre. Det handler ikke kun om kunsten, men også om at slå Sofie godt og grundigt. Hun er for pæn for sit eget bedste, og der kan kun være en alfahun i flokken. Du ydmyger gerne. Scenen slutter når Sofie er ydmyget tilstrækkeligt.

Akt 2: Nutid Tre scener, inklusive én monolog - Alle scener foregår kort tid før premieren. - Rollernes mørke sider skal komme til udtryk. - Der skal ikke konkluderes i denne akt kun eskaleres.

Scene 4: Visionen Hovedpersoner: Kathrine og Peter Det er langt om længe blevet tid til den første prøve og instruktion. Alle er samlet i teaterets prøvesal. Skarp belysning og en indelukket lugt. Peter har skubbet prøven i ugevis, men nu skal det ske. Alle glæder sig til at komme i gang, men er samtidigt lidt ængstelige ved tanken om at skulle arbejde sammen. Alt det her kunstneriske diskuteren frem og tilbage har du mindre forstand på, end du er villig til at indrømme. Faktisk sætter du din lid til Peter og stiller ham åbne spørgsmål, således at han kan svare og du kan give ham ret. En tæt kontakt til instruktøren er vital, for det er hans vision, der skal skabe dit eftermæle. Scenen slutter når der er en vision på plads for forestillingen.

Scene 5: København by Night Monologscene En beskrivende scene om natten og rollernes plads i den. Hvad foretager de sig i den oplyste københavnske nat? Byens lys og larmende ro. Der arbejdes på hver af rollernes del af premieren. 1) David 2) Kathrine 3) Peter 4) Sofie Beskriv hvordan du gør dig klar til en aften i byen. Hvordan du udvælger dit tøj og tager makeuppen på. Din stille rædsel over at opdage endnu en rynke og derefter over at betragte din krop i spejlet. Du ser begyndende tegn på forfald, og det huer dig ikke. Du har mere i dig. En kasse med selvskrevne digte under sengen. Er de mon gode nok til udgivelse?

Scene 6: At dulme sine nerver Hovedpersoner: Sofie og David Flokken er taget i byen efter en lang arbejdsdag. Alle føler de har nået meget i dag. Efterhånden som alkoholen finder vej indenfor, bliver vennerne mere og mere perfide og diskret ondskabsfulde. Frustration kommer op til overfladen. Først fælles front mod andre og siden intern splid. Du er ved at blive fuld og er med på den værste. Dit mål er at tage en af vennerne med hjem. Peter, David ja selv Sofie kan bruges, hvis det skulle komme dertil. Du har brug for bekræftelse og brug for at få den nu. Du er også i dit spydige hjørne, men er villig til at holde tand for tunge, hvis det hjælper dig i din jagt på nogen at tage med hjem. Du har sådan brug for at blive værdsat. Som menneske og som kunstner. Scenen slutter når David blamerer sig og alt er kaotisk.

Akt 3: Kulmination Tre scener, inklusiv én monologscene. - Scener i denne akt bør ligge op til klimaks. - Scener må gerne slutte med død eller afsked. - Ingen epilog-elementer i denne akt.

Scene 7: Teaterdirektøren Hovedpersoner: Peter og Kathrine Efter begyndende rygter om stilstand i arbejdet er hele flokken kaldt til møde på teaterdirektørens kontor. Han er bekymret for om alting bliver klart til premieren. Cigarrøg og mørke møbler. En alvorlig stemning og en forventning om svære spørgsmål. Du har brug for at det her bliver til noget. Du forsøger at indsmigre dig hos direktøren, men er ikke nødvendigvis sikker på at det virker. I må danne fælles front, hvis det skal blive til noget. Det er hver mand for sig selv, hvilket i dette tilfælde betyder at støtte Peter. Det er din eneste chance for at blive til noget igen. Scenen slutter når Teaterdirektøren er tilstrækkelig overbevist, og gruppen forlader kontoret.

Scene 8: Handling og konsekvens Monologscene Hvad er forventningerne til premieren? Beskrivelser af den desperation og angst man føler i forbindelse med stykket. Rollernes arbejde og tvangshandlinger i dagene op til en stor premiere. Rækkefølge: 1) David 2) Sofie 3) Kathrine 4) Peter Beskriv hvordan du finder dine digte frem. Hvordan du er en kunstner i din egen ret og fortjener mere respekt. Vil tage den respekt. Du er en dybere person, end de fleste tror. Beslut dig for om du vil fortsætte som lykkerider, eller nu søge tosomhed. Er dit tab af frihed det værd?

Scene 9: Skæbnetimen Hovedpersoner: Alle Der er to dage til premieren. Peter er ikke dukket op på teateret og ingen kan få fat i ham. Flokken tager til lejligheden, hvor Peter har låst sig inde i sit arbejdsværelse og nægter at komme ud. Desperation. Sidste chance for at opnå noget. Peter er gået helt amok. Han har bare at komme ud, for det er hans stykke, der snart skal være klart. Han har bare at komme med nogle svar, når nu han har fået så lang snor. Du elsker og hader hans lunefulde humør. Er du virkelig selv sådan en primadonna? Hold da op hvor krukket. Hvad er løsningen? Der må være en løsning. Gid der er en løsning. Scenen slutter når der opstår en løsning. Både forbrødring og splittelse er mulige slutninger.

Epilog: Premiereaften Monologscene Hvordan opleves premiereaftenen og de efterfølgende dage? Rækkefølge: 1. Spilleder 2. Kathrine 3. David 4. Sofie 5. Peter Det er dagen efter premiereaftenen. Beskriv hvordan dagen ser ud og hvad din nærmeste fremtid er. Diktér din egen fremtid, men ikke noget med at fremtvinge andres handlinger. Hvordan ser DIN nærmeste fremtid ud? Her slutter dit scenarie.

David Pedersen Vennen

David Pedersen David har egentlig altid været en flink fyr. Stille, rolig og velovervejet. Igennem hele sin tilværelse har han oplevet hvordan de, der er dårligere end ham er kommet foran, fordi de altid har været mere fremme i skoene. David er forfatter, og faktisk en ret god en af slagsen, der ikke har modtaget den anerkendelse som han fortjener, mest fordi han ikke er den store charmør. Han var kejtet og mærkelig, hvilket ikke gjorde ham særlig populær. For nogle år siden røg David ned i et meget dybt hul og var både alkoholiker og stærkt depressiv. Det lykkedes ham efter flere års turen omkring at blive sendt på Minnesota-kur, og han drikker overhovedet ikke mere. Han virker derfor indebrændt, vred og alene. Han arbejder udelukkende for at blive anerkendt nu, og er faktisk blevet lagt mærke til. Hans fremtid er lys, hvis blot dette projekt bliver til noget stort. Peter Meyer var hans gode ven, der ikke gjorde noget for at hjælpe ham ud af misbruget, og nu skal de arbejde sammen på et teaterstykke. Det er hårdt for David, der ønsker hævn, men også anerkendelse. Hvordan kan man opnå begge dele? Man kunne også være det større menneske?

Prolog: Pressekonference Hovedpersoner: Alle Pressemøde på teateret kort tid inden premieren. Foyeren er fyldt med kulturjournalister fra alle toneangivende dagblade og magasiner. Der er en positiv stemning, og journalisterne lefler hæmningsløst. Hipstere med det rigtige tøj og de rigtige briller. Den store kultursymbiose brager derudaf. Det handler om opmærksomhed. Det her er din store chance, og du er virkelig optimistisk i forhold til projektet. Du skal komme med inputs til Peters store visioner. Det er samtidigt dit første møde med kulturpressen efter din deroute, så du er opsat på at vise dem, at du sagtens kan fungere igen. Din opgave er at være sparringspartner og medforfatter for Peter. Du forsøger at være charmerende og glad, men er måske en smule mere mut end de andre og helt sikkert mindre charmerende end Peter. Men du stoler på dit værk. Scenen slutter når alle pressens spørgsmål er besvarede, og Peter er færdig med at beskrive.

Akt 1: Fortid Tre scener, inklusive én monologscene - Alle scener foregår for cirka fem år siden. - Alle scener relaterer til rollernes indbyrdes forhold. - Udviklinger og konklusioner skal videreføres til kommende akter.

Scene 1: En aften i byen Hovedpersoner: David og Peter En torsdag aften på vennernes stamværtshus. Alle er singler og lystne. Dæmpet belysning og stille musik. Vennerne har drukket et par timer, og der er en blanding af kærlighed og liderlighed i luften. Kathrine og Sofie er fordybet i samtale om alt og intet. Peter og David står i baren og taler. Sofie er bare en fantastisk pige, men du har lidt problemer med at komme i kontakt med hende. Du søger råd hos Peter, der altid har været skidegod til det med piger, og som må kunne komme med nogle gode ideer. Men du er lidt vag, lidt spag og mangler dræberinstinktet, som Peter engang har sagt. Bare hun nu ikke går hjem med en anden. Du skal i hvert fald forsøge i aften. Scenen slutter når Sofie forlader festen.

Scene 2: Dagen derpå Monologscene Sofie og Peter har været kærester en måned. Beskrivelser af en skæbnesvanger aften, nat og dagen efter. Fysiske og moralske tømmermænd. Ødelagte drømme og voldsom skuffelse. Rækkefølge: 1) Peter 2) Kathrine 3) Sofie 4) David Beskriv hvordan du dukker op på cafeen for at spise brunch med de andre. For sent. Hvordan du igennem længere tid har levet af guldøl og bitter. Hvordan du lugter lidt, er bagstiv og generelt ubehagelig. Og beskriv hvordan Sofie forsøger at arrangere en intervention for at redde dig. Du er helt nede i rendestenen. Helt ødelagt og ulækker. Du syntes selv, at du er vildt sjov.

Scene 3: Det er jo kunst, for helvede Hovedpersoner: Sofie og Kathrine Sofie og Peter er nu flyttet sammen. En aften har de spist middag med Kathrine og David. Slowfood og italiensk rødvin. Over desserten opstår en diskussion om hvem, der udøver rigtig kunst. Diskussionen bliver hurtig ophedet. Det statiske kontra det dynamiske. Pigerne fører an. Du ser dig selv lidt som den neutrale mægler i hele striden, men det bliver ret hurtigt tydeligt for dig, at Kathrine ikke har tænkt sig at slappe af. Det er i virkeligheden en dum og ligegyldig diskussion, men du prøver at skære igennem. Det virker bare ikke til at lykkedes. De her kvinder er simpelthen for meget nogen gange. Måske Peter kan sætte skik på dem? Scenen slutter når Sofie er ydmyget tilstrækkeligt

Akt 2: Nutid Tre scener, inklusive én monolog - Alle scener foregår kort tid før premieren. - Rollernes mørke sider skal komme til udtryk. - Der skal ikke konkluderes i denne akt kun eskaleres.

Scene 4: Visionen Hovedpersoner: Kathrine og Peter Det er langt om længe blevet tid til den første prøve og instruktion. Alle er samlet i teaterets prøvesal. Skarp belysning og en indelukket lugt. Peter har skubbet prøven i ugevis, men nu skal det ske. Alle glæder sig til at komme i gang, men er samtidigt lidt ængstelige ved tanken om at skulle arbejde sammen. Nu skal der arbejdes. Du er stadig overmåde positiv over situationen og er villig til at lade tvivlen komme Peter til gode. Du skal indarbejde dine tekstforslag i hans vision, så du må lytte til hans ques. Forsøg at skabe den kreative dialog med ham. Sørg for at sparre med ham som i gamle dage, og sørg for at flette dine egne tanker ind. Den kreative proces kan være så fantastisk. Scenen slutter når der er en vision på plads for forestillingen.

Scene 5: København by Night Monologscene En beskrivende scene om natten og rollernes plads i den. Hvad foretager de sig i den oplyste københavnske nat? Byens lys og larmende ro. Der arbejdes på hver af rollernes del af premieren. 1) David 2) Kathrine 3) Peter 4) Sofie Beskriv hvordan du kigger ud af vinduet i din lejlighed, og bare har lyst til at gå ind på nærmeste værtshus og drikke en øl. Bare en lille øl. En enkelt øl. Det skal ikke være mere. Bare for at få styr på nerverne. Ikke noget alvorligt. Du lader være. For du kan ikke nøjes med én. Der findes ikke én. Kun mange. Alt for mange. Men du er ganske alvorligt fristet.

Scene 6: At dulme sine nerver Hovedpersoner: Sofie og David Flokken er taget i byen efter en lang arbejdsdag. Alle føler de har nået meget i dag. Efterhånden som alkoholen finder vej indenfor, bliver vennerne mere og mere perfide og diskret ondskabsfulde. Frustration kommer op til overfladen. Først fælles front mod andre og siden intern splid. Du er trist og sørgmodig. I kommer ingen vegne med arbejdet, og alting går for langsomt. Hver eneste af dine ideer bliver skudt ned eller omformuleret til ukendelig. Det er snart ikke til at holde ud. Hvis du bliver tilbudt noget at drikke, tager du imod det. Bare for at lette det hele. Og når du drikker bliver du ren Mr. Hyde. Den stille David bliver mere social og gladere. Forsøger at charmere sig ind på pigerne og mister sin samvittighed. Scenen slutter når David blamerer sig og alt er kaotisk.

Akt 3: Kulmination Tre scener, inklusiv én monologscene. - Scener i denne akt bør ligge op til klimaks. - Scener må gerne slutte med død eller afsked. - Ingen epilog-elementer i denne akt.

Scene 7: Teaterdirektøren Hovedpersoner: Peter og Kathrine Efter begyndende rygter om stilstand i arbejdet er hele flokken kaldt til møde på teaterdirektørens kontor. Han er bekymret for om alting bliver klart til premieren. Cigarrøg og mørke møbler. En alvorlig stemning og en forventning om svære spørgsmål. Du ved ikke rigtig hvad du skal sige. Du er småfuld og har det godt med det. Dit tøj er i uorden og du virker en smule ved siden af dig selv. Kreativt er du mildest talt passiv og må nøjes med at danne fælles front med de andre. En øl kunne måske vække dig op til dåd, men du forsøger at skjule det åbenlyse: at du er alvorligt på vej tilbage i flasken. Scenen slutter når Teaterdirektøren er tilstrækkelig overbevist, og gruppen forlader kontoret.

Scene 8: Handling og konsekvens Monologscene Hvad er forventningerne til premieren? Beskrivelser af den desperation og angst man føler i forbindelse med stykket. Rollernes arbejde og tvangshandlinger i dagene op til en stor premiere. Rækkefølge: 1) David 2) Sofie 3) Kathrine 4) Peter Beskriv hvordan du sidder derhjemme og arbejder på dine ideer. Du har masser af tomme flasker ved siden af dit skrivebord. Din hjerne er fyldt med øl og tanker. Beskriv hvordan du lægger sidste hånd på et manuskript. Din egenproduktion. Det stykke, som Peter burde have fremlagt. Du er ved at gå i hundene, men har et valg: forsager du fristelser eller ledes du i fordærv?

Scene 9: Skæbnetimen Hovedpersoner: Alle Der er to dage til premieren. Peter er ikke dukket op på teateret og ingen kan få fat i ham. Flokken tager til lejligheden, hvor Peter har låst sig inde i sit arbejdsværelse og nægter at komme ud. Desperation. Sidste chance for at opnå noget. Nu tager han det altså for vidt. Det må være slut med den slags krukket opførsel, hvis premieren nogensinde skal blive til noget. Du lugter af øl, og har knappet din skjorte forkert. Her er din chance. Skal han efterlades, som du blev efterladt? Tør du svigte ham? Er dit eget værk godt nok? Og fortjener han ikke bedre end svigt? Scenen slutter når der opstår en løsning. Både forbrødring og splittelse er mulige slutninger.

Epilog: Premiereaften Monologscene Hvordan opleves premiereaftenen og de efterfølgende dage? Rækkefølge: 1. Spilleder 2. Kathrine 3. David 4. Sofie 5. Peter Det er dagen efter premiereaftenen. Beskriv hvordan dagen ser ud og hvad din nærmeste fremtid er. Diktér din egen fremtid, men ikke noget med at fremtvinge andres handlinger. Hvordan ser DIN nærmeste fremtid ud? Her slutter dit scenarie.