Tirsdag den 23. august begyndte et nyt hold konfirmander forberedelsen til konfirmation. Her ses de uden for konfirmandstuen efter den første time.



Relaterede dokumenter
Tirsdag den 17. august begyndte et nyt hold konfirmander forberedelsen til konfirmation. Her ses de i konfirmandstuen efter den første time.

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Egeskov Kirke VEJLBY SOGNS KIRKEBLAD

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Vejlby Sogns Kirkeblad

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Det hellige land - Tre religioner - To folk

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Vejlby Sogns Kirkeblad

Egeskov Kirke. Der er konfirmation i Egeskov Kirke søndag den 8 maj kl. 10. Se side 4. VEJLBY SOGNS KIRKEBLAD

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kirkebladet Nr årg. Sept. - Okt. - Nov Øsløs Vesløs Arup Sogne

Sognerejse for Haslev Sogn og andre interesserede til Israel/Palæstina oktober 2012

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

I denne anledning arrangerer sognepræsterne

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Konservatoriets Pigekor og Treenighedskirkens Drengekor Canada 2016

Tro og ritualer i Folkekirken

Vejlby Sogns Kirkeblad

Arrangementer Vinteren

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

LYSREJSE ISRAEL 2016

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Palmesøndag 20. marts 2016

Kirkebladet INDHOLD. Sept. - Okt. - Nov årgang nr Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester

LYSREJSE ISRAEL 2016

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Konfirmand i Mølholm kirke

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

BAUNEPOSTEN. April & maj

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Hvor? Hvornår? Program (standard) Pris

Torslunde Sogn & Kirke

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Egeskov Kirke VEJLBY SOGNS KIRKEBLAD

Bryndum og Vester Nebel kirker

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

Mellemrummets Palæstina studietur

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Kirkeblad for Hjerm Sogn

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Carl Nielsen

Denne dagbog tilhører Max

Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018

BREDSTRUP - PJEDSTED SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Konfirmand i Mølholm kirke

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Menighedsrådsmøde referat Side 1 af 6

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn. Når Jonas Serner-Pedersen har ferie eller friweekend, passes sognet af sognepræst Leif Bak, Gimsing.

Kirkenyt juli og august 2014

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

På sporet af julen og Grundtvig

Nyhedsbrev. august september oktober

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Egeskov Kirke VEJLBY SOGNS KIRKEBLAD

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Egeskov Kirke VEJLBY SOGNS KIRKEBLAD

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Malling Kirke og Sognegård

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkeblad. for Hjerm Sogn. Internetadresser... Her bor de...

Nr 4. juli/august årg.

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Koncert. Udflugt. for voksne. In Consort. Halloween. Mikkelsdag. Kristendom. kirkebladet for hvidovre sogn. og øen Nyord.

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Transkript:

Egeskov Kirke SEPT. - OKT. - NOV. 2011 36. ÅRGANG Tirsdag den 23. august begyndte et nyt hold konfirmander forberedelsen til konfirmation. Her ses de uden for konfirmandstuen efter den første time. Foto: SR VEJLBY SOGNS KIRKEBLAD

2 Egeskov Kirke KIRKELIG VEJVISER Sognepræst Susanne Rysgaard Egeskov Bygade 15 7000 Fredericia Tlf: 7595 7744 sry@km.dk Træffes bedst Tirsdag fredag kl. 11.30 12.30 Torsdag tillige kl. 16.00 17.30 eller efter aftale Graver Hans Kr. Esbensen Nøddevænget 9 7000 Fredericia Tlf. 7595 7232 egeskovkirke@mail.dk Sognemedhjælper Kirsten Bach-Kristensen Rørkærsvej 125, 8722 Hedensted Tlf. 2330 7233 - kaab@hafnet.dk Organist Svitlana Leonchuk Prinsessegade 39, 2. Sal, lejl. 9 7000 Fredericia Tlf. 7593 5617 svitlana@mail.dk Kirkesanger Bent Oxbøll Vibevej 9, 7000 Fredericia Tlf: 7595 7219 Menighedsrådsformand Finn Lundy Koglevænget 11, 7000 Fredericia Tlf. 7595 7729 Kirkeværge Michael Bo Larsen Luthersvej 11, 7000 Fredericia Tlf. 7595 1864 Kasserer Hanne Ladegaard Jensen Trelde Næsvej 178, 7000 Fredericia Tlf. 7595 7033 Hvor henvender man sig? Fødsel: Anmeldelse til præsten senest 14 dage efter barnets fødsel. Fødselsanmeldelse, dåbsattester og evt. fælles omsorgs- og ansvarserkæring medbringes. Dåb: Træf aftale med præsten om dåbssøndag og tidspunkt for samtale. Forældrenes dåbsattester samt evt. vielsesattest medbringes. Bryllup: Henvendelse på borgmester - kontoret for udstedelse af prøvelsesattest, medbring dåbsattester. Prøvelsesattesten og dåbsattester afleveres hos præsten, med hvem dato for brylluppet, m.v. aftales. Begravelse: Man aftaler med præsten tidspunkt m.v. for begravelsen. Bedemanden kan evt. sørge for de nødvendige papirer. Derefter henvender man sig til graveren angående gravsted. Kirkebil Man bestiller kørsel ved senest dagen før at ringe til: Vognmand Skov Larsen Tlf. 7595 7007 Vejlby Sogns kirkeblad Udgives af menighedsrådet og redigeres af sognepræsten Layout og tryk: Vester Kopi. Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 1. november. Bladet uddeles af uddelerlaug. Hjemmeside: www.egeskovkirke.dk

Dec. 2010 - Jan. - Feb. 2011 3 Sidst i marts måned var vi 14 personer med tilknytning til Vejlby Sogn på sognerejse til Israel. Forud for turen havde vi tre forberedelsesaftener i præstegården. På turen fulgtes vi med gruppe fra Sunds ved Herning. Vi boede på de samme hoteller og havde fælles bus og guide. Anna Marie Mogensen var med her fra sognet og fortæller følgende fra sin dagbog om turen: Sognerejsen til Israel Det mest rolige tidspunkt på dagen. Oliebjerget: De Dødes Bjerg: for jøder er en begravelsesplads 1.dag. Tidlig morgen d. 21.03 blev vi samlet op ved præstegården af Egeskov Taxa. Busturen var sponsoreret af menighedsrådet. Vi kom til Billund og blev tjekket ind, og fik billet til København. I København måtte vi igen i kø, vi skulle nemlig også have billet til Tel Aviv. Flyveturen gik planmæssig, men der manglede en kuffert i Tel Aviv. I lufthavnen stod vores rejseleder og tog imod os. Turen til Jerusalem var hurtig overstået. Vi blev indkvarteret på et arabisk ejet hotel ved Damaskusporten. Hotellet og maden var god, men i gaden flød det med affald. Hvornår der blev ryddet op, fandt jeg ikke ud af. 2.dag. Tidligt op, til morgenmad og bustur kl. 07.45 til Oliebjerget: på Oliebjerget eller tæt herpå eftertragtet, for det er her, de døde vil genopstå først på dommedag. Herfra vil Messias føre dem gennem Den Gyldne Port op til Tempelbjerget. At stå på Oliebjerget i den gryende dag og se mod Jerusalem er fascinerende jeg tænkte på fristelsen af Jesus. Senere gik de fleste ned til Gethsemane Have, medens de gangbesværede tog bussen. At stå i Gethsemane Have og få tekster læst op, som relaterer hertil, er stærkt. Turen gik derefter til Betlehem. Første besøg gjaldt Den Lutherske Kirke. Meget tankevækkende at opleve et sted, hvor jøder, muslimer og kristne mødes i dialog. Stedet samler mange til deres arrangementer. Hvorfor? blev der spurgt. P.g.a. ideologi og engagement. Vi var dernæst i Fødselskirken, hvor vi sad og sang sammen efter Unitas Sangbog. Senere var vi på hyrdernes mark. Frokosten blev indtaget på en arabisk restaurant, vi nød god vegetarmad. Tankevækkende at se en så høj mur omkring Betlehem med check-point. Betlehem ligger i det Palæstinensiske selvstyre. Vores rejseleder var israelsk statsborger med dansk pas. Blev hun spurgt, var hun dansker. På vej tilbage til Jerusalem besøgte vi dialogcentret Tantur. Centret forsøger at skabe en forståelse for de forskelligheder, der er mellem jøder, muslimer og kristne. Lederen havde over en periode været en dansker (lektor Knud Jeppesen

4 Egeskov Kirke fra Århus Universitet), der nu er pensioneret, men som netop nu var på besøg. Vi hørte hele historien om centret. At stå og se den store vej, der er bygget udenom Betlehem, for at komme til Sinai ørkenen og byerne der, er tankevækkende og tyngende. 3. dag. Jerusalems gamle bydel og sightseeing i det moderne Jerusalem. Vi var tidligt ved Grædemuren, jødernes helligste sted. Vi så jøder i bøn. En million sedler bliver årligt fjernet fra muren og derefter begravet på hellig grund. Kvinderne stod til den ene side og mændene til den anden. Vi gik med den gamle bymur og kom igen igennem et israelsk check-point, for at komme op på Tempelbjerget. Det er kun muligt at komme der en time om formiddagen og en time om eftermiddagen. Ellers er bjerget lukket for andre end muslimer. Vi så Anna Kirken med den berømte akustik. Så udgravninger fra Jesu tid. En gæst var det fortabte får, der dog blev fundet igen. Via Dolorosa gik vi, med de 14 stationer, vi fik læst tekster ved nogle af stederne. En tyngende og bevægende vandring i regnvejr. Fliserne i gaderne var meget slidte og glatte. Det rokkede ved det billede, jeg havde af Golgata, en bakke med tre kors men her et bjerg i en bygning, ligeså med Jesu gravplads, der var bygget en kirke over. 4. dag. Det Døde Hav, Masada og Qumran. Dagen bød på en ørkentur mod syd i Israel gennem Judæas Ørken til Det Døde Hav og til Masada, der var Herodes gamle klippefæstning. Det var her, et stort antal jødiske frihedskæmpere i år 73 begik kollektivt selvmord, for ikke at falde i den romerske hærs hænder. Vi var i en kosmetikbutik med cremer, salte og olie for eksem. Efter frokost badede vi i Det Døde Hav. Det var en speciel oplevelse at flyde på vandet og mærke, hvordan vandet kunne bære én oppe. Vi passerede også Qumran, hvor dødehavsrullerne blev fundet i 1947. Den dag sprang der en bombe på den israelske rutebilstation. En engelsk studerende blev dræbt. Vi blev advaret mod at gå ud i byen, da der ofte opstår uro efter den slags. 5. dag. Nazaret, Tiberias og Genezareth Sø: Næste dag forlod vi Jerusalem og kørte langs Jordanfloden op til Genezareth Sø. På vej til vores hotel besøgte vi Bebudelseskirken (i Nazaret), som er Mellemøstens største katedral. Det var

Dec. 2010 - Jan. - Feb. 2011 5 her englen besøgte Maria. Vi kom igennem bryllupsbyen Kana. Vores hotel i Tiberias ligger meget smukt ned til Genezareth sø med udsigt til Golanhøjderne. 6. dag. Evangeliernes Galilæa: Vi er nu i evangeliernes Galilæa, som var centrum for Jesu virke. Vi besøgte Saligprisningernes bjerg, der ligger højt hævet over Genezareth Sø med en utrolig smuk udsigt. Vi spiste frokost i kibbutzen Ein Gev der serverede fisk fra Genezareth Sø. Senere blev vi vist rundt i kibbutzen. Vi fik også en dejlig sejltur på søen, hvor båden på et tidspunkt lå helt stille vi nød roen. Desuden besøgte vi en kirke, hvor man mener bespisningen fandt sted. I kirken var en fin mosaik med brød og fisk. 7: dag. Jordan-floden og Golan: Vi startede dagen med at køre til Jordan-floden. En af deltagerne skulle have et barnebarn døbt og ville gerne, det blev med vand fra Jordanfloden. I Yadenit var anlagt en smuk have omkring floden, og der kom voksne til voksendåb. Vi overværede en dåb. Nu gik turen til Golan højderne. Disse er israelernes yndlingsudflugtsmål, og den udsigt, frodighed og orden er værd at se. Målet var Banias, der i Det Nye Testamente hedder Caesarea Philippi. Byen har en af de vigtigste kilder med vand til Jordan-floden, som udspringer ved Banias. Vi fik en ekstratur til en meget smuk grotte og vandfald. Vand er en betingelse for Israels opdyrkning af ørkenen. 8. dag. Hjemrejsedag: Hjemrejsen gik gennem et smukt og frodigt landskab lige fra Genezareth sø til Tel Aviv, rent, grønt og velholdt var det. Efter 8 dage var vi fyldt op med indtryk. Til turen havde vi nogle dygtige og inspirerende guider. Vores israelske guide Hanne gjorde, hvad hun kunne for, at vi fik set og oplevet så meget som muligt. En dag blev interessen for kiosker hende for meget, og vi blev jaget ud i bussen. Jeg kom til at tænke på, da Jesus jog de handlende ud af Templet! Hendes viden inden for historie, kultur og religion jødedom kristendom var berigende. Det var nemt, at mærke, hun var bekymret for Israel. Israels fremtid så ikke lys ud for hende. Hun fulgte os fra hotel til hotel, var villig til at fortælle mere om aftenen, om: levevis, opdyrkning af jord, uddannelse, seksdagskrigen m. m., hvis vi ønskede det. Vi var flere steder, bl.a. i Betlehem, hvor unge arbejder på samarbejde, fællesskab, respekt de forskellige grupperinger imellem. Det var positivt at se og opleve. Men som helhed var der stadig skarpt optrukne linjer og megen uforsonlighed. Det var også en positiv oplevelse at rejse med de to sogne. Vi fandt godt ud af det, og var gode til at give plads til hinanden. For mig var det meget specielt at se Gordons Have. I den have er der en gravplads, hvor Gordon mener, at Jesus blev gravlagt. Stedet passer nok også mere til det, jeg har forestillet mig fra salmedigtere og bibelhistorie. Også her blev der sunget og læst fra biblen. Fremover, når jeg går i kirke og hører evangeliet læst op, vil jeg for mit indre øje se stederne, hvor vi har været. En god, indholdsrig og givende rejse, som stadig kalder billeder frem. Tak til vores guider, men også tak til deltagerne for deres måde at være på. Anna Marie Mogensen NB: Vi mødtes efterfølgende med gruppen fra Sunds søndag den 14. august til gudstjeneste i Egeskov Kirke og til udveksling af oplevelser, billeder og film i Konfirmandstuen. Se billederne på www.egeskovkirke.dk. Dagen blev rundet af med et besøg i Christianskirken, hvor der blev fortalt om Bjørn Nørgaards alterudsmykning.

8 Egeskov Kirke Omtale af arrangementer Mød forfatter og tryllekunstner Niels Krøjgaard i Konfirmandstuen den 27. september kl. 19.30: Krøjgaard vil denne aften give sit bud på, hvor nemt man kan manipuleres til at tro på det okkulte. Hør om de teknikker, clairvoyante kan benytte for at skabe illusionen af at være i besiddelse af overnaturlige evner. Få interessante og informative historier om spøgelser, spådomme og meget mere. Niels Krøjgaard er tryllekunstneren, som i DR 1 dokumentaren Forført afslørede den indiske guru Sai Babas evner, som snyd. Han er også medfirfatter på Politikkens bog om det alternative en håndbog om mystik og videnskab. Velkommen i Konfirmandstuen den den 27. september kl. 19.30: FDF s Juletræsfest Søndag den 4. december holder FDF sin årlige juletræsfest. Dagen begynder med børne- og familiegudstjeneste i Egeskov Kirke kl. 10, hvor FDF medvirker. Efter gudstjenesten er der juletræsfest i laden, hvor der bl.a. vil være salg af kaffe, te, kage, glögg og æbleskiver. Mon ikke også Santa Claus, julemanden, kigger forbi? Enhver er velkommen i Kirke og i Lade. Fyld Danmarks kirker Søndag den 25. september I år 2009 lancerede en del sogne på Vest- og Midtlolland idéen Fyld Danmarks Kirker til den sidste plads. Det blev en rigtig festlig søndag, og idéen har siden bredt sig, sådan at der i 2010 var kirker i alle landets stifter, som deltog. Egeskov kirke har taget idéen op og opfordrer alle til at være med at fylde Egeskov Kirke søndag den 25. september kl. 10 til en gudstjeneste for både små og store. Velkommen! Filmaften i Konfirmandstuen Torsdag den 13. oktober kl. 19.30 The Reader begynder i efterkrigstidens Tyskland, hvor den 15-årige Michael Berg pludselig bliver dårlig på vej til skole. Han får hjælp af den dobbelt så gamle Hanna, og de to indleder et kærlighedsforhold til hinanden. Men en dag er Hanna forsvundet, og Michael står uforstående tilbage. Otte år senere, da Michael som ung jurastuderende overværer en række retssager mod krigsforbrydere, møder han igen Hanna, men denne gang under helt andre omstændigheder: Hanna er anklaget for en forfærdelig forbrydelse, men nægter at forsvare sig selv, og det går langsomt op for Michael, at Hanna gemmer på en hemmelighed, som hun anser for mere skamfuld end mord. Filmen er baseret på romanen Højtlæseren af Bernhard Schlink.

Dec. 2010 - Jan. - Feb. 2011 9 Spirekoret Kom og syng dig glad med andre sangglade børn! Spirekoret øver hver torsdag på Bøgeskov skole kl. 14.00-14.45. Undervisningen er gratis og kræver kun, at du er glad for at synge og kommer til korprøverne. Vi starter efter sommerferien, første gang torsdag d. 1. september. Kontakt organist / korleder Svitlana på tlf. 2275 56 17 eller mail svitlana@mail.dk Korsang for voksne Kom og syng med i voksenkor! Voksenkor er for alle, som kan lide at synge. Der er ingen optagelsesprøve eller særlige forventninger om sangniveau. Koret ledes af organist Svitlana Leonchuk og mødes i Egeskov Kirke hver anden tirsdag i lige uge kl. 16.30-17.30. Opstart efter sommerferien er tirsdag d. 6. september FDF info sæsonen 2010/11 Kredshus: Skovhytten Bøgeskovvej 37d, 7000 Fredericia Kredsleder: Michael Bo Larsen, Luthersvej 11, 7000 Fredericia 75911864 mbl@fdf.dk Formand: Kim Sørensen, Stenten 31, 7000 Fredericia 75934396 Mødetider: puslinge og tumlinge (0.- 2. kl) mandag kl. 16.30-18.00 Høstgudstjeneste Søndag den 11. sept. kl. 10. Efter gudstjenesten er der høstfest i en pyntet lade ved siden af kirken med musik og sang og et lille traktement. Vi benytter samtidig lejligheden til at byde årets konfirmander og deres familier velkommen. pilte (3-4. kl) onsdag kl. 16.30-18.00 væbnere (5-6. kl) mandag kl. 18.30-20.45 seniorvæbnere (7-8. kl) seniorer (9. kl - ) søndage kl. 19.00-21.00 Man er velkommen til at være med på prøve ved 4-5 møder og få mulighed for at opleve hvad FDF kan tilbyde.

10 Egeskov Kirke Giv mig, Gud, en salmetunge Kirkehøjskolen i Fredericia Provsti vinteren 2011-2012 i Christianshus Onsdag den 26. oktober kl. 10.15 Erik A. Nielsen, tidl. professor, dr. phil.: Kingo salmedigter, elsker, karrieremager m. m. m. Thomas Kingo var en stor digter og (derfor) også en stor salmedigter. Det sidste véd mange danskere, det første er de fleste uvidende om. Men det forøger portrættet af mennesket og kunstneren Kingo at kende til en række af hans andre egenskaber. En farverig person, en raket i det unge, enevældige samfund, en koleriker, en stræber og en livlig tilbeder af kvindekønnet. Og så lige den digter, der satte et forpligtende højt niveau for dansk salmedigtning. Onsdag den 26. oktober kl. 13.00 Film: En stemme for livet en dokumentarfilm om Herning Kirkes Drengekor På den jyske hede har dirigent Mads Bille skabt et af Danmarks bedste kor med drenge fra alle sociale kår. Et projekt, der normalt kræver en millionby som grundlag. Men en ildsjæl kan også gøre det. Filmen rummer vidunderlig korsang og handler om ledelse, social arv, fantastiske stemmer og en vilje af stål. Onsdag den 16. november kl. 9.00 - ca. 17.00 Udflugt til Brorsons Ribe Afgang med bus fra Christianskirken kl. 9.00, kaffe undervejs Besøg i Brorsons hjem, Taarnborg i Ribe: Foredrag om Brorsons salmedigtning v/ cand. teol. Torben Bramming Rundvisning på Taarnborg Frokost på Taarnborg Rundvisning i Ribe Domkirke Eftermiddagskaffe undervejs Hjemkomst til Christianskirken senest kl. 17 Pris: 200 kr. incl. alle måltider Tilmelding senest onsdag den 9. november til Kirsten Stadsholt på ks@mediebasen.dk eller tlf. 75 92 55 40. Onsdag den 18. januar kl. 10.15 Niels Thomsen, tidl. rektor for Præstehøjskolen: Poesi og forkyndelse i Grundtvigs salmer Grundtvig forstår troens indhold i syner og digtning. Niels Thomsen vil gennem udvalgte salmer vise, hvorledes Grundtvig digter sig til klarhed over den kristne tro. Onsdag den 18. januar kl. 13.00 Anette Kjær, sanger, organist og højskolelærer: Er lyset for de lærde blot - Grundtvigs folkelige sange N.F.S. Grundtvigs betydning for den danske folkelige fællessang er uvurderlig. Med ham indstiftedes den fællessangstradition, der siden er blevet en rodfæstet del af dansk kultur, og han er stadig i dag den bedst repræsenterede digter i højskolesangbogen. Sangen var for Grundtvig et dannelsesmiddel, skulle folket oplyses og oplives måtte der synges om alt det væsentlige, om de fællesmenneskelige livsvilkår, der gør sig gældende på tværs af tid og stand. Og derfor er Grundtvigs sange lige så vedkommende i dag som dengang, - lykken svæver stadig over urtegården, menneskelivet er underligt, og lyset er ikke kun forbeholdt de lærde. Praktiske oplysninger Alle møder foregår i Christianshus ved Christianskirken. Pris: En hel dag / 2 foredrag: 80 kr. Enkelt foredrag: 50 kr. Frokost á 80 kr. kan bestilles hos Kirsten Stadsholt på tlf. 75 92 55 40 eller mail ks@mediebasen.dk senest mandag før hvert møde.

Dec. 2010 - Jan. - Feb. 2011 11 FRA MENIGHEDSRÅDET Farvel til Kristian Vores unge kirkesanger Kristian Jensen, som er elev på Det Danske Musicalakademi i Fredericia, har opsagt sin stilling ved Egeskov Kirke den 1. august, da han i et halvt års tid skal have scenetjeneste i København. Derefter vil han i det sidste halve års tid gerne kunne koncentrere sig fuldt ud om den afsluttende eksamen på Musicalakademiet. Vi har været meget glade for at have Kristian som kirkesanger. Vi søger nu en ny kirkesanger til den 1. oktober og med ansøgningsfrist den 21. august. Jørgen Aamand kontaktperson Dåb Søndag den 7. august blev Agnes, som her bæres af af Bo, og Muriel døbt i Egeskov Kirke. Kirkebladet Kirkebladet vil fra og med det nye kirkeårs begyndelse (dec. 2011) udkomme tre gange om året og således dække over fire måneder pr. nummer. Bladet vil også fremover indeholde navnestof på personer, som er døbt, viet eller begravet i / fra Egeskov Kirke. Vi tager dog forskud med dette billede af Agnes og Muriel, som begge blev døbt i Egeskov Kirke søndag den 7. august i år. Menighedsmøde Der afholdes menighedsmøde søndag, den 16. oktober, umiddelbart efter Gudstjenesten. Menighedsmødet er et orienteringsmøde, hvor menighedsrådet vil orientere om det sidste års arbejde og om fremtiden. Endvidere vil regnskab 2010 og budget 2012 blive gennemgået. Mødet forventet afsluttet senest 13.00. I forbindelse med mødet vil der blive serveret en sandwich, derfor ønskes tilmelding til Finn Lundy, 7595 7729 25717729 eller Jørgen Aamand, 7595 7005 4040 2254. Menighedsrådet

Egeskov Kirke GUDSTJENESTER SEPTEMBER 11. sep. kl. 10.00 12. s. e. trin. Mark. 7,31-37 Susanne Rysgaard Høstgudstjeneste - Indsamling: Folkekirkens Nødhjælp 18. sep. kl. 10.00 13. s. e. trin. Luk. 10,23-37 Kresten Christensen 25. sep. kl. 10.00 14. s. e. trin. Luk. 17,11-19 Susanne Rysgaard Fyld Danmarks kirker - se side 8 OKTOBER 2.okt. Kl. 10.00 15. s.e.trin. Matt. 6,24-34 Susanne Rysgaard 9. okt. Kl. 10.00 16.s.e.trin. Luk. 7,11-17 Kresten Christensen 16. okt. Kl. 10.00 17.s.e.trin. Luk. 14,1-11 Susanne Rysgaard Efterfølgende menighedsmøde i konfirmandstuen. Se side 11 23. okt. Kl. 14.00 18.s.e.trin. Matt. 22,34-46 Bodil Jølver 30. okt. Kl. 10.00 19.s.e.trin. Mark. 2,1-12 Susanne Rysgaard BUSK Familiegudstjeneste NOVEMBER 6. nov. Kl. 10.00 Alle Helgens Dag. Matt.5,1-12 Susanne Rysgaard Indsamling: Danske Sømandskirker og Udlandskirker 13. nov. Kl. 10.00 21.s.e.trin. Joh. 4,46-53 Susanne Rysgaard 20. nov. Kl. 10.00 Sidste s.i kirkeåret. Matt. 25,31-46 Bodil Jølver 27. nov. Kl. 10.00 1. s. i advent. Luk. 4,16-30 Susanne Rysgaard Indsamling: Trankebarfondet DECEMBER 4. dec. Kl. 10.00 2. s. i advent. Matt. 25,1-13 Susanne Rysgaard Familiegudstjeneste FDF og Børnekoret medvirker 11. dec. Kl. 19.30 3. s. i advent Susanne Rysgaard Musikgudstjeneste De ni læsninger Sognepræstens fravær Studietur til Wittenberg, den 4.-7. oktober. Efterårsferie: 15.-21. november. Desuden følgende weekender: 16.-18. september og 21.-24. oktober Embedet passes i de nævnte perioder af sognepræst Hans Kurt Debel-Hansen i Gårslev, tlf: 7586 1038. www.vesterkopi.dk