Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID)

Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Nord Stream AG Marts 2013

Dokument-Nr.: N-GE-PER-REP-000-PID00000-A Nord Stream AG har udarbejdet dette projektinformationsdokument på engelsk for at beskrive det foreslåede projekt og således sætte myndighederne i stand til at fastlægge deres rolle i forbindelse med vurderingen af de miljømæssige og sociale virkninger og tilknyttede tilladelsesprocesser i henhold til deres landespecifikke love og bestemmelser. Projektinformationsdokumentet er også udarbejdet for at give alle interessenter et overblik over projektet, så de kan fastlægge deres interesseniveau. Projektinformationsdokumentet dokumenterer ikke de miljømæssige og sociale forpligtelser, som projektet er bundet af. Sådanne forpligtelser identificeres i løbet af VVMog tilladelsesprocessen, hvorefter relevant dokumentation vil blive fremlagt i projektets VVM-rapportering og i ansøgningsdokumenterne om tilladelse. Den engelske version af projektinformationsdokumentet er oversat til østersølandenes ni sprog ("oversættelser"). I tilfælde af uoverensstemmelse mellem oversættelserne og den engelske version gælder den engelske version. 2 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

Indholdsfortegnelse 1 Formål med dette informationsdokument... 8 1.1 Kontaktoplysninger... 8 2 Grundlæggende oplysninger... 9 2.1 Projektudvikleren... 9 2.2 Projektet... 9 2.3 Nuværende status for Nord Stream-rørledning 1 og 2... 10 3 Formålet med og nødvendigheden af projektet... 12 4 Alternativer... 16 4.1 Alternativet ikke at gøre noget (nul-alternativet)... 16 4.2 Landespecifikke rutealternativer... 16 5 Projektbeskrivelse... 17 5.1 Projektinfrastruktur... 17 5.2 Mulige rutekorridorer... 17 5.3 Teknisk design... 22 5.4 Materialer... 23 5.5 Offshorelogistik... 24 5.6 Anlægsarbejde... 25 5.7 Håndtering af ammunitionsrisikoen... 29 5.8 Klargøring... 29 5.9 Idriftsættelse... 29 5.10 Operationelle aspekter... 29 5.11 Afviklingsfasen (efterladelse)... 30 6 Lovmæssige forhold... 31 6.1 De overordnede lovmæssige forhold vedrørende rørledninger i Østersøen... 31 6.2 Foreslået køreplan for høringerne i medfør af Espoo-konventionen... 31 7 Tilgang til vurderingen af virkningerne på miljøet (VVM)... 33 7.1 Miljømæssige og socioøkonomiske basisbetingelser... 33 7.1.1 Det naturlige miljø... 33 7.1.2 Socialt og økonomisk miljø... 38 7.2 Resultater og konklusioner fra overvågningen af Nord Stream-rørledning 1 og 2... 43 7.3 VVM Generel tilgang og metode... 51 7.3.1 Generel tilgang... 51 Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 3

7.3.2 Identifikation af projektspecifikke indvirkningsparametre og berørte områder... 51 7.3.3 Metode til vurdering af virkninger på miljøet og samfundet (ESIA)... 54 7.4 VVM-rapportering om potentielle nationale og grænseoverskridende virkninger... 54 8 Miljømæssig og social ledelse... 56 8.1 Ramme for miljømæssig og social ledelse... 56 8.2 Risikostyring... 56 8.3 Afhjælpende foranstaltninger... 57 8.4 Plan for miljømæssig og social styring (ESMP)... 58 9 Aktiv dialog om projektet... 59 10 Overvågning... 60 11 Foreløbig tidsplan... 61 4 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

Resumé En robust rørledningsinfrastruktur, der forbinder det russiske naturgasnet med de europæiske energimarkeder og sikrer en pålidelig og sikker naturgasforsyning, er nødvendig for at opfylde de kontraktlige aftaler mellem russiske og europæiske naturgasselskaber i de kommende årtier. Ud fra et miljømæssigt, teknisk og økonomisk synspunkt viser det vellykkede anlægsarbejde i forbindelse med de to Nord Stream-rørledninger klart, at undersøisk naturgastransport gennem Østersøen er en bæredygtig løsning med hensyn til at dække EU's efterspørgsel efter naturgas. De første to Nord Stream-rørledninger blev færdiggjort i henhold til tidsplanen under overholdelse af høj kvalitet, sikkerhed samt miljømæssige og sociale kriterier. I en forundersøgelse udviklede Nord Stream AG i Zug, Schweiz, forskellige mulige rutekorridorer for op til to ekstra rørledninger gennem Østersøen og opnåede aktionærernes godkendelse til yderligere at udvikle det foreslåede Nord Stream udbygningsprojekt (i det følgende benævnt "projektet"). Afhængigt af forretningsinteressen i Nord Stream AG s aktionærgruppe kan aktionærstrukturen for projektet ændre sig på et senere tidspunkt. Da den estiske regering i december 2012 besluttede ikke at give Nord Stream AG tilladelse til at udføre en rekognosceringsundersøgelse i Estlands eksklusive økonomiske zone (EØZ), skulle antallet af oprindeligt identificerede mulige rutekorridorer reduceres. De resterende mulige rutekorridorer følger nu en ruteføring fra et ilandføringssted i Rusland gennem finsk, svensk og dansk farvand til et ilandføringssted i Tyskland. Projektet består af planlægning, anlæg og drift af op til yderligere to offshore rørledninger til transport af naturgas gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland, som hver har en transportkapacitet på omkring på 27,5 mia. kubikmeter (m³) naturgas om året og med tekniske karakteristika, der svarer til de eksisterende to Nord Stream-rørledninger: 48 tommer stålrør med indvendig flowbelægning og udvendig korrosionshindrende belægning samt betonvægtbelægning, en indvendig rørdiameter på 1.153 mm, segmenterede godstykkelser langs rørledningsruten, der svarer til faldende designtryk i området 220 bar, 200 bar og 177,5 bar, og en samlet rørledningslængde på ca. 1.250 km. Vurderinger af miljømæssige påvirkninger spiller en vigtig rolle i forbindelse med projektets endelige overordnede ruteføring og det endelige design af de yderligere Nord Stream-rørledninger. Den eksisterende viden fra Nord Stream-rørledning 1 og 2 vil blive anvendt, men undersøgelser af detaljeret ruteføring baseres på nye rekognosceringsundersøgelser og detaljerede ruteundersøgelser, grundlæggende projektering, vurderinger af miljømæssige og sociale påvirkninger samt feedback fra interessenter. Dette vil så føre frem til et endeligt ruteforslag med alternativer i overensstemmelse med gældende lovgivning, som derefter beskrives detaljeret i landespecifikke tilladelsesansøgninger om anlæg og drift af rørledningerne. De specifikke projektoplysninger, herunder rørledningsdesign, ruteføring, ilandføringssteder og konstruktionsmetoder kan ændre sig i forhold til det, der er beskrevet i projektinformationsdokumentet. De detaljerede procedurer for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) varierer i de berørte lande i overensstemmelse med gældende lovgivning. Derfor vil vurderingerne af potentielle påvirkninger følge de enkelte landes specifikke lovgivning og overholde landenes nationale grænser. Det foreslås, at projektets høringsprocedure i henhold til Espoo-konventionen så vidt muligt forløber parallelt med de nationale VVM-procedurer. Et foreløbigt krydstjek af tidsplanerne for den landespecifikke VVMprocedure har indikeret, at det muligvis kan lade sig gøre at gennemføre en parallel Espoo-procedure med synkroniserede offentlige høringsfaser. Efter færdiggørelsen af rørledning 1 og 2 viser resultaterne af Nord Streams miljømæssige og sociale overvågningsprogrammer, at rørledningskonstruktionen ikke forårsagede nogen uventede miljøpåvirkninger i Østersøen. Indtil nu har alle overvågningsresultater underbygget resultaterne af vurderingerne af virkninger på miljøet og bekræftet, at de anlægsrelaterede påvirkninger kun var små, lokale og mestendels kortvarige. Med hensyn til potentielle påvirkninger på tilstrømningen af saltvand til Østersøen, der var en af de største bekymringer i forbindelse med tilstedeværelsen af rørledningerne på havbunden, blev påvirkningen af dette moniteret i Bornholmerdybet i forbindelse med Nord Stream projektet. Resultaterne fra denne monitering viste, at der ikke var nogen målbar påvirkning. Anlægsarbejdet i forbindelse med projektets rørledningssystem er foreløbigt planlagt til at finde sted i perioden fra 2016 til 2018. Den første offentlige høringsfase for det foreslåede VVM-program forventes gennemført i april/maj 2013. Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 5

Forkortelser ADCP AIS BCM Mia. m³ BUCC BSPA CO 2 COLREGs COMBINE CTD CWA CWC DDT DNV DW EBRD EIB EMP ESM ESMP ESMS Espoo-konvention EU EØZ FN FOI GOFREP HCB HELCOM HSES-MS ICES IUCN IEA IBA IFC IMO ISO LFFG LFFR LNG MAC Akustisk Doppler-strømmåler Automatisk identifikationssystem Backupkontrolcenter Beskyttede områder i Østersøen Kuldioxid De internationale søvejsregler Samarbejde om overvågning af havmiljøet i Østersøområdet Ledningsevne, Temperatur, Dybde Kemiske kampstoffer Betonvægtbelægning dichlordiphenyltrichlorethan Det Norske Veritas Dybt vand Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling Den Europæiske Investeringsbank Miljøovervågningsprogram Miljømæssig og social styring Plan for miljømæssig og social styring System for miljømæssig og social styring UNECE's konvention om vurdering af indvirkning på miljøet på tværs af landegrænserne Den Europæiske Union Eksklusiv økonomisk zone De Forenede Nationer Totalförsvarets forskningsinstitut Det obligatoriske rapporteringssystem for Finske Bugt Hexachlorbenzen Helsingforskommissionen System for arbejdsmiljø-, sikkerheds-, miljø- og social styring Det Internationale Havundersøgelsesråd Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation Det Internationale Energi Agentur Vigtigste Fuglelokaliteter i Europa Den Internationale Finansieringsinstitution Den Internationale Søfartsorganisation Den Internationale Standardiseringsorganisation Ilandføringsanlæg i Tyskland Ilandføringsanlæg i Rusland Flydende naturgas Maksimalt tilladelige koncentrationer 6 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

MARPOL MCC NAVTEX NEL NGO NO x NPUE OECD OHSAS OPAL PCB PID PIG PSSA PSU ROV SAC SCI SPA SS TBT UGSS UGTS UNCLOS UNECE UNESCO VASAB VHF VVM WD WPUE International konvention om forebyggelse af forurening fra skibe Hovedkontrolcenter Navigationsmæssige tekstmeddelelser Nordeuropäische Erdgasleitung (Den nordeuropæiske naturgasledning) Ikke-statslig organisation Nitrogenoxider Antal pr. indsatsenhed Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling Standardiseringsorgan for arbejdsmiljøledelsessystemer Ostsee-Pipeline-Anbindungsleitung (forbindelsesledning for Østersørørledning) Polychloreret biphenyl Projektinformationsdokument Rørinspektionsinstrument Særligt følsomt havområde Praktisk anvendelig saltholdighedsenhed Fjernbetjent undervandsfartøj Særligt bevaringsområde Lokaliteter af fællesskabsinteresse Særligt beskyttelsesområde Suspenderet sediment Tributyltin Ruslands samlede gasforsyningssystem Ukraines gastransmissionssystem De Forenede Nationers havretskonvention De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur Netværket Visioner og Strategier omkring Østersøen Meget høj frekvens vurdering af virkninger på miljøet Vanddybde Vægt pr. indsatsenhed Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 7

1 Formål med dette informationsdokument Formålet med dette projektinformationsdokument (PID), der er udarbejdet af Nord Stream AG i Zug, Schweiz, er at beskrive det foreslåede Nord Stream udbygningsprojekt (i det følgende benævnt "projektet") forsyne myndighederne med oplysninger om projektet for at sætte dem i stand til at fastlægge deres rolle i forbindelse med vurderingen af de miljømæssige og sociale påvirkninger og i tilladelsesprocessen i henhold til deres landespecifikke love og bestemmelser give alle interessenter et godt overblik over projektet for at give dem mulighed for at fastlægge deres niveau af interesse i det foreslåede projekt. Undersøgelser af rutekorridorer, grundlæggende projektering, interessenthøring, resultater af vurderingen af de miljømæssige og sociale påvirkninger samt det lovgivningsmæssige gennemgang påvirker projekteringen og planlægningen af projektet. Derfor kan de specifikke projektoplysninger fx rørledningsdesign, nøjagtig ruteføring, ilandføringssteder og konstruktionsmetoder ændre sig i forhold til det, der er beskrevet i projektinformationsdokumentet. Desuden kan der være ændringer i forhold til det samlede projekt baseret på udfaldet af igangværende erhvervsmæssige forhandlinger. Alle præciseringer og ændringer inkorporeres i projektets VVM-rapportering og dokumentation i forbindelse med tilladelsesansøgning. For at tage højde for ethvert muligt udfald beskriver dette dokument projektet i dets videste omfang ved at forudsætte to rørledninger med en maksimumsdiameter på 48 tommer. Oplysningerne i dette projektinformationsdokument afspejler det foreløbige projektdesign pr. marts 2013. Det dokumenterer ikke miljømæssige og sociale forpligtelser, som projektet skal være bundet af. Projektudvikleren identificerer sådanne forpligtelser i løbet af VVM- og tilladelsesprocessen og vil derefter sørge for relevant dokumentation i projektets VVM-rapportering og i forbindelse med tilladelsesansøgning. Dette projektinformationsdokument omfatter generelle oplysninger om det planlagte projekt og formålet hermed, de identificerede mulige rørledningsrutekorridorer og udvælgelseskriterier, en generel beskrivelse af det tekniske design, et overblik over de miljømæssige karakteristika inden for projektområdet og den foreslåede fremgangsmåde ved vurderingen af de miljømæssige og sociale påvirkninger, grænseoverskridende problemstillinger og kumulative effekter, udkast til forebyggende foranstaltninger i forbindelse med potentielle uønskede miljømæssige påvirkninger og en foreløbig tidsplan for projektet. 1.1 Kontaktoplysninger Yderligere oplysninger fås hos: Nord Stream AG Grafenauweg 2 6304 Zug SCHWEIZ Kontaktperson: Permitting Director, Dirk von Ameln. www.nord-stream.com info@nord-stream.com 8 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

2 Grundlæggende oplysninger 2.1 Projektudvikleren Nord Stream AG med hovedsæde i Zug (Schweiz) er et internationalt konsortium, der består af fem store naturgasselskaber. Det blev etableret i december 2005 under det tidligere navn NEGP med henblik på planlægning, anlæg og efterfølgende drift af naturgasrørledningssystemet gennem Østersøen. Aktionærerne i Nord Stream-konsortiet er det russiske selskab OAO Gazprom (51 %) og de fire europæiske selskaber Wintershall Holding GmbH (15,5 %), E.ON Ruhrgas AG (15,5 %), N.V. Nederlandse Gasunie (9 %) og GDF SUEZ (9 %). Nord Stream AG's vellykkede anlægsarbejde i forbindelse med de to Nord Stream-rørledninger har vist, at undersøisk naturgastransport gennem Østersøen er en bæredygtig løsning med henblik på opfyldelse af EU's efterspørgsel efter naturgas. I en forundersøgelse identificerede Nord Stream AG forskellige mulige rutekorridorer for den påtænkte mulige udbygning af de eksisterende to parallelle naturgasrørledninger gennem Østersøen. Baseret på resultaterne af forundersøgelsen fik Nord Stream AG aktionærernes godkendelse til en yderligere udvikling af projektet. Afhængigt af forretningsinteressen i Nord Stream AG s nuværende aktionærgruppe kan aktionærstrukturen for projektet ændre sig på et senere tidspunkt. 2.2 Projektet Projektet består af planlægning, anlæg og drift af op til yderligere to offshore rørledninger til transport af naturgas gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland, som hver har en transportkapacitet på omkring 27,5 mia. kubikmeter (m³) naturgas om året og med tekniske karakteristika, der svarer til de eksisterende to Nord Stream-rørledninger: 48 tommer stålrør med indvendig flowbelægning og udvendig korrosionshindrende belægning samt betonvægtbelægning, en indvendig rørdiameter på 1.153 mm, segmenterede godstykkelser langs rørledningsruten, der svarer til faldende designtryk i området 220 bar, 200 bar og 177,5 bar, og en samlet rørledningslængde på ca. 1.250 km. Anlægsarbejdet med projektets rørledningssystem er foreløbig planlagt til at finde sted i perioden fra 2016 til 2018. Ud fra den eksisterende viden evaluerede Nord Stream AG flere mulige rutekorridorer, herunder en rute gennem Estlands EØZ. Efterfølgende ansøgte Nord Stream AG om opmålingstilladelse i de relevante lande for at kunne påbegynde yderligere undersøgelser med henblik på en optimeret ruteføring. Den estiske regering besluttede i december 2012, at Nord Stream AG ikke kunne få tilladelse til at udføre en rekognosceringsundersøgelse i Estlands EØZ. Derfor blev antallet af de oprindeligt identificerede mulige rutekorridorer reduceret. De resterende mulige rutekorridorer følger en ruteføring fra et ilandføringssted i Rusland gennem finsk, svensk og dansk farvand til et ilandføringssted i Tyskland (fig. 1). Detaljerede undersøgelser vil blive baseret på nye rekognosceringsundersøgelser og detaljerede ruteundersøgelser, miljørelaterede undersøgelser, grundlæggende projektering, risikovurderinger, vurderinger af virkninger på miljøet VVM samt feedback fra interessenter. Alle disse oplysninger vil afstedkomme et endeligt ruteforslag med alternativer i overensstemmelse med gældende lovgivning. Resultaterne vil herefter blive detaljeret beskrevet i projektets VVM-rapportering og de landespecifikke tilladelsesansøgninger om anlæg og drift af rørledningerne. Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 9

Fig. 1: Rutekorridormuligheder udviklet for projektet 2.3 Nuværende status for Nord Stream-rørledning 1 og 2 Nord Stream består af et rørledningssystem gennem Østersøen, som transporterer naturgas via en direkte forbindelse fra det russiske naturgasnet til markederne i EU. I øjeblikket løber der to offshore rørledninger fra Vyborg i nærheden af Skt. Petersborg i Rusland til Lubmin i nærheden af Greifswald i Tyskland med en samlet transportkapacitet på 55 mia. m 3 naturgas om året. Rørledningerne blev bygget og drives nu af Nord Stream AG med hovedsæde i Zug, Schweiz. Den eksisterende rute for de to parallelle rørledninger, som er 1.224 kilometer lang og udelukkende løber offshore gennem Østersøen, passerer gennem Ruslands, Finlands, Sveriges, Danmarks og Tysklands eksklusive økonomiske zoner samt gennem russisk, dansk og tysk territorialfarvand med ilandføringssteder i Rusland og Tyskland. Etableringen af den første af de to parallelle rørledninger startede i april 2010 og blev afsluttet i juni 2011. Transporten af naturgas gennem rørledning 1 blev påbegyndt i november 2011. Etableringen af rørledning 2, som løber næsten parallelt med rørledning 1, blev færdiggjort i april 2012. I oktober 2012 startede gastransporten gennem den anden rørledning. Ved det tyske ilandføringssted overføres naturgassen til de to tyske rørledningssystemer OPAL "Ostsee-Pipeline-Anbindungs-Leitung" og NEL "Nordeuropäische Erdgasleitung" for videre transport til det europæiske naturgasnet. Østersøen er verdens største brakvandsområde der er kendetegnet ved dets varierede økosystem, unikke flora og fauna og menneskelig aktivitet. Det er et relativt lavvandet område, med en begrænset vandudveksling med Nordsøen. Nord Stream AG har udført grundige undersøgelser af Østersøens forskellige biologiske forhold og har taget dem i betragtning ved projekteringen af de eksisterende to rørledninger. Omfattende undersøgelser af alternative ruteføringer og VVM-undersøgelser har sikret, at ruteføring, projektering og anlægsarbejde af de første to rørledninger minimerede alle potentielle uønskede miljømæssige og sociale påvirkninger. Nationalt fokuserede VVM-undersøgelser og den internationale høringsproces reguleret af Espoo-konventionen var centrale elementer i projektets tilladelsesproces. Som en væsentlig del af projektets finansiering blev de relevante krav fra internationale finansieringsinstitutioner, fx ækvatorprincipperne, OECD s fælles fremgangsmåder og præstationsnormerne fra Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) opfyldt, herunder udviklingen og implementeringen af et miljømæssigt og socialt styringssystem (ESMS). 10 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

Ud over at præsentere et avanceret teknisk design viste Nord Stream AG på en meget gennemsigtig måde, at selskabet er kompetent med hensyn til en bæredygtig styring af de miljømæssige og sociale aspekter og risici, der er forbundet med gennemførelsen af et rørledningsprojekt i østersøregionen. Alt anlægsarbejde i forbindelse med rørledningssystemet blev udført på en miljømæssigt og socialt ansvarlig måde, som effektivt beskytter det unikke økosystem i Østersøen. Ved at implementere et omfattende miljømæssigt og socialt styringssystem har Nord Stream haft mulighed for at kontrollere sine leverandører og nøje følge op på fremsatte løfter og forpligtelser. Dette har sikret en god styring af anlægs- og driftsaktiviteter samt muliggjort en gennemsigtig og omfattende rapportering til myndigheder og interessenter. Efter færdiggørelsen af rørledning 1 og 2 viser resultaterne af Nord Streams miljømæssige og sociale overvågningsprogrammer, at anlægsarbejdet i forbindelse med Nord Streams rørledninger ikke forårsagede nogen uventede miljømæssige påvirkninger i Østersøen. Indtil nu har alle overvågningsresultater underbygget resultaterne af vurderingerne af virkninger på miljøet og bekræftet, at de anlægsrelaterede påvirkninger kun var små, lokale og mestendels kortvarige. Med hensyn til potentielle påvirkninger på tilstrømningen af saltvand til Østersøen, der var en af de største bekymringer i forbindelse med tilstedeværelsen af rørledningerne på havbunden, blev påvirkningen af dette moniteret i Bornholmerdybet i forbindelse med Nord Stream projektet. Resultaterne fra denne monitering viste, at der ikke var nogen målbar påvirkning. De grænseoverskridende påvirkninger blev bekræftet som havende et ubetydeligt, højest et mindre, påvirkningsniveau. Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 11

3 Formålet med og nødvendigheden af projektet En robust rørledningsinfrastruktur, der forbinder det russiske naturgasnet med de europæiske energimarkeder og sikrer en pålidelig og sikker naturgasforsyning, er nødvendig for at opfylde kontraktlige aftaler mellem russiske og europæiske naturgasselskaber i de kommende årtier. Ud fra et miljømæssigt, teknisk og økonomisk synspunkt viser det vellykkede anlægsarbejde af de første to Nord Stream-rørledninger klart, at undersøisk naturgastransport gennem Østersøen er en bæredygtig løsning med hensyn til at dække EU's efterspørgsel efter naturgas. De første to Nord Streamrørledninger blev færdiggjort i henhold til tidsplanen under overholdelse af høj kvalitet, sikkerhed samt miljømæssige og sociale kriterier. Naturgas er det eneste fossile brændstof med forventet vækst i EU's energimix Med aktuelt en fjerdedel af EU's primære energiforbrug udgør naturgas en væsentlig andel af energiforbruget i EU's medlemslande. Inden 2035 forventes naturgassens andel i EU's primære energimix at stige fra 25 % til 30 % (se fig. 2). Naturgassens andel vokser på bekostning af andre, mindre miljøvenlige, fossile brændstoffer. Oliens andel forventes at falde fra 33 % i 2010 til omkring 25 % i 2035 og kullets andel fra 16 % (2010) til 9 % (2035). Andelen af atomenergi i EU's primære energimix forventes at forblive stort set uændret på 14 % (2010) og på 13 % (2035). Selvom produktion af atomkraft ikke udleder kuldioxid, er atomkraftværker i høj grad omstridt på grund af sikkerheden og håndteringen af atomaffaldet, og de anses derfor ikke som en højtprioriteret mulighed som erstatning for den fossile energi. Fig. 2: EU's energimix den voksende efterspørgsel efter naturgas (kilder: Eurostat 2012; IEA World Energy Outlook, 2012) Den energiandel, der leveres af vedvarende energikilder i EU, forventes at stige fra 11 % i 2010 til ca. 23 % i 2035, hvilket fortsat efterlader en betydelig andel af energimixet til andre kilder hvoraf naturgas som lavemissionsbrændstof er langt den foretrukne mulighed. Naturgas og vedvarende energi supplerer hinanden perfekt ved omstilling til en lavemissionsøkonomi Én fordel ved naturgas bliver vigtigere i takt med den voksende anvendelse af vedvarende energi: nemlig det, at naturgasanlæg let kan kompensere for udsving i forsyningen fra vedvarende energikilder. Selv om elproduktion baseret på vandkraft er populær i de nordiske lande, er dette ikke en mulighed for mange EU-medlemsstater, som mangler de fornødne hydrologiske egenskaber og ressourcer. Det efterlader vind- og solenergi som vigtige vedvarende energikilder. Disse er imidlertid kendetegnet ved at være problematiske som følge af varierende vind- og solforhold. Dette medfører, at der opstår store udsving i mængden af produceret energi afhængigt af årstid, tidspunkt på døgnet og mellem 12 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

forskellige dage. Derfor er det nødvendigt at supplere disse energikilder, for at give en stabil forbrugerorienteret elektricitetsforsyning. Naturgasfyrede turbiner kan sættes i drift i løbet af få minutter. Dette er meget kort tid sammenlignet med de timer eller dage som det tager for kulfyrede anlæg eller atomreaktorer at blive idriftsat. Naturgasfyrede kraftværker kan hurtigt tilpasses de ændringer i kapaciteten, som forekommer, når energi fra periodiske genanvendelige kilder ledes ind i det elektriske forsyningsnet. Naturgas som en midlertidig teknologisk løsning kan således betragtes som en optimal overgangsløsning i skiftet til en lavemissionsøkonomi med vedvarende energikilder som slutteknologi. Naturgas spiller en nøglerolle i overgangen til anden energi Den 15. december 2011 vedtog Europa-Kommissionen meddelelsen "Energikøreplan 2050", der udgør grundlaget for udvikling af en langsigtet europæisk energiramme sammen med alle interessenter. Af meddelelsen fremgår, at "gas vil blive afgørende for omdannelsen af energisystemet". Den anerkender, at "hvis kul (og olie) erstattes med gas på kort til mellemlang sigt, kan det være med til at reducere emissionerne med de eksisterende teknologier indtil i hvert fald 2030 eller 2035. Selv om gasefterspørgslen i fx boligsektoren falder med en fjerdedel inden 2030 på grund af flere energieffektivitetsforanstaltninger i boligsektoren, forbliver den gennem en længere periode høj i andre sektorer såsom elsektoren". Det bemærkes endvidere, at "i takt med at teknologierne udvikles, kan gas komme til at spille en større rolle i fremtiden". EU-Kommissionen understreger, at med henblik på "at støtte dekarboniseringen af elproduktionen og integrere vedvarende energier er der behov for fleksibel gaskapacitet [ ]". (EU-Kommissionen (EF), Energikøreplan 2050 [online], 15. december 2011, besøgt den 23. august 2012, side 11). Ifølge Greenpeace-undersøgelsen "Energy (R)evolution 2012" kan det antages, at kulfyrede kraftværker udleder ca. 740 g CO 2 /kwh, mens gasfyrede værker kun udleder ca. 350 g CO 2 /kwh, hvilket er 52,7 % mindre end kul. EU's behov for import af naturgas vil fortsætte med at vokse De nuværende påviste naturgasreserver i EU er relativt lave sammenlignet med den forventede årlige efterspørgsel. Med 1.100 mia. m³ har Holland de største tilbageværende påviste reserver i EU. Storbritannien, som i øjeblikket bidrager med cirka 25 % af den årlige naturgasproduktion i EU, har tilbageværende påviste reserver på omkring 200 mia. m³. I øjeblikket dækker naturgasproduktionen i EU omkring 38 % af efterspørgslen i EU, og produktionen fra de eksisterende naturgasreserver i EU vil falde fra ca. 201 mia. m³ i 2010 til kun 94 mia. m³ i 2035. I Storbritannien, der er markedet med den største gasefterspørgsel i Europa med 82 mia. m³ i 2011, har faldet i den nationale produktion allerede været markant i de senere år fra 115 mia. m³ i 2000 til 47 mia. m³ i 2011. Der forventes et yderligere fald til 10 mia. m³ i 2035. I Holland estimeres produktionen at ville falde fra 79 mia. m³ i 2009 til 28 mia. m³ i 2035. Selv om efterspørgslen forbliver stabil, vil behovet for import af naturgas til markederne i EU derfor stige betydeligt. Dette underskud skal udfyldes gennem yderligere import og/eller ukonventionel produktion. Alternative energikilder og andre energitransportmidler viser sig at være utilstrækkelige eller for usikre Den norske gasproduktion er vokset hastigt i de seneste 10 år, men der forventes et begyndende fald i produktionen fra kendte felter i Norge fra begyndelsen af 2020'erne. Opdagelsen og udviklingen af nye felter, som kræver yderligere investeringer, vil være nødvendig for at Norge kan opretholde produktionen efter denne periode, og enhver stigning i forsyningskapaciteten til EU vil kræve yderligere gastransportinfrastruktur. Der forventes en fordobling af leverancerne af flydende naturgas (LNG) til EU's medlemsstater inden 2030. På grund af den globale markedskonkurrence er en yderligere stigning dog usandsynlig. LNGtransport har en tendens til at være mindre energieffektiv og til at medføre højere kulstofemissioner i forhold til offshore rørledninger. LNG-processen er kompleks og indebærer fortætning af gas ved afskibningsstedet, specialiseret skibstransport og endelig forgasning. I juli 2009 offentliggjorde EU- Kommissionens Fælles Forskningscenter en rapport om fordelene og ulemperne ved LNG. I henhold til rapporten "har LNG-forsyningskæden tendens til at være mere energi- og drivhusgasintensiv end forsyningskæden for rørledningsgas på grund af de ekstra behandlingstrin". Det ville kræve ca. 600-700 årlige frem- og tilbageture med LNG-tankere fra et LNG-anlæg i Rusland til et LNG-anlæg i Nordvesteuropa for at kompensere for den planlagte årlige transmissionskapacitet for projektet. Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 13

Foruden yderligere kulstofemissioner medfører skibstrafik emissioner af luftforurenende stoffer og støj i havmiljøet og påvirker sikkerheden til søs, især i stærkt trafikerede områder. Der hersker væsentlig usikkerhed om den fremtidige ukonventionelle gasudvinding i Europa med hensyn til geologi samt omkostninger, miljømæssige aspekter, offentlig accept og manglen på en boreindustri. Ukonventionel gas giver anledning til mange miljøspørgsmål, herunder grundvandsforurening, metanemissioner og seismiske aktiviteter. Der kan være høje miljømæssige omkostninger forbundet hermed, hvilket afspejles ved moratorier og andre restriktioner vedrørende fracking-aktiviteter (hvilket er en essentiel del af ukonventionel gasudvinding) i lande såsom Frankrig, Belgien, Tyskland og Bulgarien. De første boreresultater i Polen har indtil nu været relativt beskedne. Manglen på politisk og offentlig accept samt en usikker forsvarlig økonomisk gennemførelse gør satsning på ukonventionel gas til en risikabel i forbindelse med dækning af EU's fremtidige gasefterspørgsel. Leveringen af store mængder naturgas til det europæiske naturgasmarked fra den kaspiske region bliver mindre sandsynlig, da efterspørgslen i Tyrkiet er stigende, og de relevante projekter er skaleret ned. Dertil kommer, at Kina, som har bygget den relaterede infrastruktur i Turkmenistan, siden 2009 har importeret naturgas fra Turkmenistan. Gaseksporten fra Centralasien (Turkmenistan, Uzbekistan og Kazakhstan) til Kina er langt mere ligefrem for disse lande og derfor mere sandsynlig end til Europa. Et landbaseret rørledningsprojekt fra Rusland til Nordvesteuropa, fx gennem de østlige eller nordlige og vestlige østersølande, ville blive længere og medføre væsentlige miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer i sammenlignet med en offshore rørledning på havbunden af Østersøen. Udfordringerne i forbindelse med landbaserede rørledninger omfatter bebyggelser, veje, jernbaner, kanaler, floder, forskellige terrænforhold, landbrugsarealer samt potentielt følsomme økosystemer og kulturarvssteder. En landbaseret rørledning ville også kræve yderligere infrastrukturer, såsom kompressorstationer for ca. hver 200 km for at opretholde gastrykket, og disse ville kræve betydelige landarealer og forbruge betydelige energimængder, samtidig med at de forårsager støj og emissioner til atmosfæren. Rusland er en solid naturgasforsyningskilde for EU's medlemsstater Med 44.600 mia. m³ har Rusland 21,4 % af verdens pt. kendte konventionelle naturgasreserver. Rusland er derfor det land i verden med de største gasreserver efterfulgt af Iran (15,9 %), Qatar (12,0 %), Turkmenistan (11,7 %) og USA (4,1 %). Størstedelen af naturgasreserverne i Rusland ligger i det vestlige Sibirien, hvor alle de største OAO Gazprom-felter, enten producerende felter (Urengoy, Yamburg, Zapolyarnoe) eller felter under udvikling (Yamal-halvøen), er beliggende. Herfra kan naturgassen transporteres til de europæiske markeder via Ruslands samlede gasforsyningssystem (UGSS). Ruslands UGSS er verdens største gastransmissionssystem og omfatter gasproduktion, behandling, transmission samt oplagrings- og distributionsfaciliteter. Det sikrer løbende gasforsyning fra borehullet til slutforbrugeren i Rusland og til eksportpunkterne. Centraliseret afsendelse, betydelig redundans via parallelle transmissionsruter og verdens største oplagringskapacitet til naturgas giver UGSS en væsentlig pålidelighedsmargen samt evnen til at sikre uafbrudte naturgasleverancer selv i spidsbelastningsperioder. OAO Gazprom udvikler kontinuerligt UGSS, herunder gennemførelsen af nye gastransportprojekter med gasleverance fra de nye produktionsregioner til forbrugerne samt anlæg af underjordiske oplagringsfaciliteter med en samlet arbejdsvolumen på ca. 100 mia. m³ naturgas og en spidsbelastningstransmission på 1 mia. m³ om dagen. OAO Gazprom sikrer også bæredygtig drift af UGSS ved hjælp af avanceret diagnostik, vedligeholdelse, opgradering og reparation. EU- og russiskbaserede naturgasselskaber har haft et pålideligt, langsigtet samarbejde i næsten 40 år. EU-baserede energiselskaber aftager ca. 60 % af Ruslands naturgaseksport. Indtægterne fra naturgaseksporten har afgørende betydning for Ruslands statsbudget. EU taler om en tydelig gensidig afhængighed mellem EU og Rusland, når det handler om energipartnerskab. Nord Stream-rørledningerne sikrer pålidelig naturgasforsyning til EU For at opnå solide, pålidelige og sikre naturgasleverancer, som opfylder alle Ruslands kontraktmæssige leveringsforpligtelser i forhold til sine EU-kunder i de kommende årtier, kræves en forsyningsinfrastruktur, der er fri for tekniske og ikke-tekniske risici. Direkte rørledningsforbindelser er 14 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

fordelagtige, idet ikke-tekniske risici undgås, så pålideligheden kan sikres ved anvendelse af avancerede teknologier i forbindelse med anlæg og drift. De eksisterende Nord Stream-rørledninger og den planlagte udbygning heraf opfylder dette krav. De bidrager ikke alene til at sikre opfyldelsen af eksisterende langsigtede leveringskontrakter mellem russiske og EU-baserede energiselskaber, men tilbyder yderligere forsyningsmuligheder til Nordvesteuropa for at kompensere for regionens faldende indenlandske gasproduktion. I modsætning hertil indebærer det aldrende ukrainske gastransmissionssystem (UGTS) tekniske risici og ikke-tekniske risici, både i relation til konflikter på det handelsretlige område og andre konflikter. UGTS, som for størstedelens vedkommende blev anlagt i 1970'erne og 1980'erne, kræver øjeblikkeligt eftersyn og modernisering. I marts 2009 blev der underskrevet et memorandum i Bruxelles mellem EU-Kommissionen, den ukrainske regering og internationale finansieringsinstitutioner, fx EBRD og EIB, om finansiering af moderniseringen af UGTS på basis af en omstrukturering af den ukrainske gassektor. Der er imidlertid kun sket få fremskridt. Uden en troværdig vilje til at modernisere den ukrainske gassektor og UGTS stiger risikoen i forbindelse med naturgastransmissionen yderligere på grund af tekniske og ikke-tekniske mangler. Det eksisterende Nord Stream-rørledningssystem og den planlagte udbygning heraf giver med sin avancerede teknologi en teknisk pålidelig løsning for kommende årtiers russiske gasleverancer til EU. Med en direkte naturgasforbindelse er de fri for ikke-tekniske risici og fri for indblanding af kommerciel eller ikke-kommerciel karakter fra tredjeparter. De udgør en langt mere pålidelig forsyningsmulighed for den russiske naturgaseksport til EU end det ukrainske system med dets usikre moderniseringsudsigter for et gammelt system med et umoderne design, der vil være uegnet til langsigtet fremtidig forsyning. Forpligtelsen fra OAO Gazprom og store EU-baserede energiselskaber til etablering af Nord Streamrørledning 1 og 2 og nu til en udbygning af Nord Stream-rørledningssystemet, som begge involverer store private investeringer, understreger naturgasindustriens interesse i at styrke den langsigtede forsyningsrelation mellem Rusland og EU. Dette vil være en betydelig fordel for EU, idet det øger forsyningspålideligheden og -sikkerheden og giver naturgasforbrugerne yderligere forsyningsmuligheder. EU anerkender vigtigheden af Nord Stream-rørledningen. Det transeuropæiske energinet godkender via EU-beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 den nordlige europæiske naturgasrørledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen som et projekt af "europæisk interesse". Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 15

4 Alternativer Projektets formål er at anlægge yderligere rørledningskapacitet til transport af naturgas fra Rusland til de nordvesteuropæiske markeder. De mulige rutekorridorer følger en ruteføring fra et ilandføringssted i Rusland gennem finsk, svensk og dansk farvand til et ilandføringssted i Tyskland. 4.1 Alternativet ikke at gøre noget (nul-alternativet) Beskrivelsen af nul-alternativet fastlægger grundlaget for sammenligningen af de forventede påvirkninger fra implementeringen af projektet med de miljømæssige forhold ved ikke at implementere projektet. Nul-alternativet identificerer derfor de nuværende miljøforhold, der ikke vil blive udsat for forstyrrelser som følge af projektudviklerens foranstaltninger. Ud fra et miljømæssigt, teknisk og økonomisk synspunkt viser erfaringerne fra anlæggelsen af de to Nord Stream-rørledninger, at undersøisk naturgastransport gennem Østersøen er en bæredygtig løsning. Overvågningen af Nord Stream-projektets miljømæssige og sociale påvirkninger har indtil videre bekræftet, at anlægsarbejdet i forbindelse med de to Nord Stream-rørledninger kun har givet anledning til mindre påvirkninger. Nul-alternativet indebærer, at projektet slet ikke gennemføres. Alle aktiviteter i forbindelse med implementeringen af projektet, dvs. anlæg og drift af op til to yderligere undersøiske rørledninger fra Rusland til Tyskland på havbunden i Østersøen, ville ikke finde sted. Der ville derfor ikke være nogen miljømæssige eller sociale påvirkninger fra projektet. Uanset implementering af projektet kan der opstå fremtidige miljømæssige og sociale påvirkninger på Østersøen som følge af fx stigende skibstrafik, udbygninger af havne og sejlrender, minerydningsaktiviteter, andre infrastrukturprojekter, som fx vindmølleparker, kabler, rørledninger og gasanlæg, samt ændringer i erhvervsfiskeriet. Ifølge HELCOM Baltic Sea Action Plan er en af de alvorligste miljømæssige udfordringer den stadige eutrofiering af Østersøen. En sådan fremtidig miljømæssig og social udvikling og den miljømæssige og sociale påvirkning fra andre projekter, der ikke ligger inden for projektets omfang, kan projektudvikleren ikke tage højde for. Derfor kan vurderingen af alternativer til projektet ikke tage hensyn til: mulige ændringer i miljømæssige og sociale forhold, der er forårsaget af andre fremtidige anlæg eller projekter i Østersøen, der med rimelighed kan forventes gennemført inden for overskuelig fremtid; projekter, der gennemføres af andre med henblik på at tilvejebringe den krævede ekstra transport af naturgas og forbedre forsyningssikkerheden for naturgas fra Rusland til de nordvesteuropæiske markeder, som det er beskrevet i kapitel 3 "Formålet med og nødvendigheden af projektet" i afsnittet "Alternative kilder og transportmidler viser sig at være utilstrækkelige eller for usikre". Projektudvikleren mener derfor, at den miljømæssige og sociale basisbeskrivelse i afsnit 7.1 "Miljømæssige og sociale basisbetingelser" og i de nationale scopingdokumenter er repræsentative for de miljømæssige og sociale forhold ved nul-alternativet. Denne beskrivelse videreudvikles i forbindelse med vurderingen af projektets miljømæssige indvirkning og præsenteres derefter i rapporten om projektets indvirkning på miljøet. 4.2 Landespecifikke rutealternativer Vurderinger af miljømæssige og sociale påvirkninger spiller en vigtig rolle i forbindelse med den endelige projektering og ved fastlæggelsen af den endelige detaljerede ruteføring for projektet. I øjeblikket er der adskillige områder, hvor rutemulighederne og landespecifikke rutealternativer stadig mangler at blive undersøgt detaljeret. Sådanne undersøgelser baseres på rekognosceringsundersøgelser og detaljerede ruteundersøgelser, grundlæggende projektering, vurderinger af miljømæssige og sociale påvirkninger samt feedback fra interessenter. Alle disse yderligere oplysninger vil føre frem til et endeligt ruteforslag med alternativer, som derefter beskrives detaljeret i projektets VVM-rapporter og de landespecifikke tilladelsesansøgninger om anlæg og drift af rørledningerne. 16 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

5 Projektbeskrivelse 5.1 Projektinfrastruktur Projektets rørledningssystem vil udgøre forbindelsen mellem en opstrømsoperatørs kompressorstation tæt på ilandføringen i Rusland og en nedstrømsoperatørs modtageterminal i Tyskland. Projektets rørledningssystem omfatter selve rørledningerne gennem Østersøen samt de relaterede anlæg, som er: Ilandføringsanlæg i Rusland (LFFR) Ilandføringsanlæg i Tyskland (LFFG) Hovedkontrolcenter i Zug, Schweiz (MCC) Backupkontrolcenter i Zug, Schweiz (BUCC) Konfigurationen er den samme som for den eksisterende Nord Stream-infrastruktur, men der anvendes andre ilandføringssteder og andre rutekorridorer for rørledningerne. Igangværende undersøgelser af rutekorridorer, grundlæggende projektering, interessenthøring, resultater af vurderingen af de miljømæssige og sociale virkninger samt det lovgivningsmæssige gennemgang påvirker projekteringen og planlægningen af projektet. Derfor kan de specifikke projektoplysninger fx rørledningsdesign, ruteføring, ilandføringssteder og konstruktionsmetoder ændre sig i forhold til det, der er beskrevet i dette projektinformationsdokument. 5.2 Mulige rutekorridorer Ud fra den eksisterende viden evaluerede Nord Stream AG flere mulige rutekorridorer, herunder en rute gennem Estlands EØZ. Efterfølgende ansøgte Nord Stream AG om opmålingstilladelse i de relevante lande med henblik på at kunne påbegynde yderligere undersøgelser for optimering af ruteføringen. Den estiske regering besluttede i december 2012 ikke at give Nord Stream AG tilladelse til at udføre en rekognosceringsundersøgelse i Estlands EØZ. Derfor måtte antallet af oprindeligt identificerede mulige rutekorridorer reduceres. De resterende mulige rutekorridorer følger nu en ruteføring fra et ilandføringssted i Rusland gennem finsk, svensk og dansk farvand til et ilandføringssted i Tyskland (fig. 1). Rørledningskorridorernes samlede længde er ca. 1.250 km afhængigt af placeringen af ilandføringsstederne og de detaljerede rutemuligheder. Udvælgelseskriterier for rutekorridorer Med henblik på at planlægge en bæredygtig rutekorridor for de nye rørledninger skal der tages hensyn til specifikke miljømæssige, sociale og tekniske udvælgelseskriterier. Miljømæssige kriterier vedrører de potentielle påvirkninger af anlæg og drift af rørledningerne på miljøet i Østersøen, herunder beskyttede eller miljømæssigt følsomme områder, dvs. områder med biologisk betydning og følsom flora og fauna. Desuden skal al projektrelateret arbejde, der vil kunne forstyrre havbundens naturlige sammensætning, minimeres. Med hensyn til potentielle påvirkninger på tilstrømningen af saltvand til Østersøen, der var en af de største bekymringer i forbindelse med tilstedeværelsen af rørledningerne på havbunden, blev påvirkningen af dette moniteret i Bornholmerdybet i forbindelse med Nord Stream projektet. Resultaterne fra denne monitering viste, at der ikke var nogen målbar påvirkning. Tilstedeværelsen af både konventionel og kemisk ammunition på havbunden er fortsat et faremoment i Østersøregionen. I forbindelse med forberedelserne til anlæg og drift af Nord Stream-rørledning 1 og 2 fremmede Nord Stream AG udvekslingen af oplysninger om ammunition inden for diverse fagområder. Der er udført screeninger for ammunition for at lokalisere potentiel ueksploderet ammunition og/eller kemiske kampstoffer, som kan udgøre en fare for rørledningen eller miljøet under anlægsarbejdet. Projektudvikleren er fuldt bekendt med de risici, som både mennesker og miljø udsættes for i kraft af den potentielle tilstedeværelse af både konventionel og kemisk ammunition i rutekorridorerne, og planlægger derfor at gennemføre tilsvarende undersøgelser og aktiviteter for at imødekomme alle risici i forbindelse hermed. Anlægsarbejde i nærheden af de områder, hvor Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 17

opankring frarådes på grund af risikoen for tilstedeværelse af kemiske kampstoffer, viste sig at kunne gennemføres uden væsentlig risiko for miljø og tredjepart. I forhold til de sociale kriterier er der lagt vægt på, at minimere restriktioner vedrørende fysisk planlægning for det marine område samt for dets brugere de personer der arbejder indenfor shipping, fiskeri, offshore industri, militær, turisme og rekreative formål. Der er også lagt vægt på at minimere indgriben i eksisterende offshore installationer, fx kabler og vindmøller. Det er derfor projektudviklerens mål at minimere Nord Stream-rørledningernes kumulative effekter ved at vurdere den krævede minimumsafstand (adskillelse) mellem Nord Stream-rørledning 1 og 2 og projektets rørledningssystem, hvor det er praktisk muligt. En sådan områdespecifik vurdering tager højde for risici og begrænsninger i forbindelse med anlæg og drift af rørledningerne. Den faktiske afstand mellem rørledningerne vil tage hensyn til de forskellige forhold på havbunden og andre begrænsninger, der nødvendiggør en større eller mindre adskillelse. Den marine kulturarv er beskyttet af lovgivningen, og de nationale myndigheder har udviklet procedurer til at afhjælpe påvirkninger af kulturarvsobjekter under anlægsprojekter. Særlige undersøgelser vil gøre bygherren i stand til at lokalisere beskyttelsesværdige steder og objekter med stor nøjagtighed, og derefter at implementere en bevaringsstrategi, i tæt samarbejde med de nationale myndigheder. Tekniske overvejelser vedrører rørledningernes design, komponentproduktion, installationsmetode, drift, integritet og resultater af risikovurdering. Disse omfatter vanddybde med henblik på rørledningsstabilitet, installation, vedligeholdelse og reparation, minimumsbøjningsradius for rørledningen, kriterier for kabel- og rørledningskrydsninger, afstand til og krydsning af sejlruter samt havbundens beskaffenhed. I den forbindelse er det også vigtigt at overveje, hvordan man kan reducere anlægstiden, samtidig med at man minimerer den tekniske kompleksitet af anlægsarbejdet og minimerer indvirkningerne og ressourceforbruget. Ved at trække på egne erfaringer, tilgængelige data fra de eksisterende rørledninger og under hensyntagen til ovennævnte udvælgelseskriterier gennemførte Nord Stream AG en grundig skrivebordsvurdering, som identificerede en række rutekorridor- og ilandføringsmuligheder som grundlag for yderligere planlægning i den næste projektfase. Med henblik på at evaluere anvendeligheden af rutekorridorerne er de blevet opdelt i geografiske sektioner: Den russiske ilandføring, Finske Bugt, selve Østersøen og den tyske ilandføring. Mulige rutekorridorer I dette projektinformationsdokument defineres betegnelsen "rutekorridor" som et område på havbunden på generelt 2 km bredde, der i den næste projektfase kan undersøges yderligere ved hjælp af en rekognosceringsundersøgelse og detaljerede ruteundersøgelser for at bestemme havbundstopografien. Dette med henblik på at tilvejebringe de nødvendige data til brug for den grundlæggende projektering af rørledningsruterne. De mulige rutekorridorer blev udviklet på grundlag af en vurdering af ruteføringen under hensyntagen til talrige miljømæssige begrænsninger i det potentielle projektområde. Den russiske ilandføring Der blev foretaget en screening af den sydlige kyst af den russiske del af Finske Bugt med henblik på identificering af potentielle ilandføringssteder for rørledningerne på baggrund af krav afledt af muligheden for tilslutning til opstrøms systemer til transport af naturgas. To steder langs den sydlige kyst af den russiske del af Finske Bugt blev identificeret som værende potentielt egnede som ilandføringssteder for rørledningerne: Kolganpya ved halvøen Soikinsky Halvøen Kurgalsky tæt ved grænsen til Estland. 18 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013

Fig. 3: Ilandføringsmulighederne Kolganpya og Kurgalsky Kolganpya-kystlinjen er ca. 5 km lang og anses for at være potentielt egnet som ilandføringssted i sin fulde længde. Kurgalsky-kystlinjen er omtrent 10 km lang. Ethvert sted inden for disse områder er potentielt anvendeligt. Der er variationer i kravene til offshore uddybning og kravene til onshore ruteføring. Blandt andre fordele reducerer Kurgalsky-ilandføringsmuligheden i væsentlig grad onshore- og offshorerutens længde. Rutekorridor i Finske Bugt I rutevurderingen for Finske Bugt blev det konkluderet, at en rutekorridor, som udelukkende går gennem finsk farvand, er miljømæssigt og teknisk mulig, hvis der træffes relevante forebyggende foranstaltninger. Rutekorridoren løber nord for de eksisterende Nord Stream-rørledninger og syd om territorialfarvandsgrænsen inden for den finske EØZ, der strækker sig fra den russisk/finske EØZgrænse til den finsk/svenske EØZ-grænse. Marts 2013 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) 19

Fig. 4: Rutekorridor i Finske Bugt Rutekorridorer i selve Østersøen På grundlag af en vurdering af ruteføringen blev det for selve Østersøen konkluderet, at der er tre mulige ruteføringer i forbindelse med ruteføringen i Finske Bugt. De mulige rutekorridorer kommer ind på svensk område i den nordlige del af selve Østersøen. De følger de eksisterende Nord Stream-rørledninger på hver side gennem svensk farvand og giver mulighed for i alt tre mulige ruteføringer gennem dansk farvand, inden de samles til én tysk ilandføring (se fig. 5). Rutemuligheden nord og vest for de eksisterende Nord Stream-rørledninger: Rutekorridoren kommer ind på svensk område i den nordlige del af selve Østersøen nord og vest for de eksisterende Nord Stream-rørledninger. Korridoren løber næsten parallelt med den eksisterende Nord Stream rute på den nordvestlige side. Fra den nordlige del af selve Østersøen drejer rutekorridoren mod syd, således at den løber mellem øen Gotland og de eksisterende Nord Stream-rørledninger indtil syd for Hoburgs Banke. Derefter drejer korridoren vest-sydvest, men forbliver nord for de eksisterende rørledninger og krydser dybtvandssejlruten parallelt med de eksisterende rørledninger, indtil den er nord for dumpningsområdet for kemisk ammunition. Her drejer den syd-sydvest langs den østlige side af Bornholm, før den drejer mod vest i retning af Tyskland. Rutemuligheden syd og øst for de eksisterende Nord Stream-rørledninger: Rutekorridoren kommer ind på svensk område i den nordlige del af selve Østersøen, øst for de eksisterende Nord Stream-rørledninger. Ikke langt fra den finske grænse forventes ruteføringen at krydse de eksisterende Nord Stream-rørledninger på disses østlige side. Herfra løber korridoren mere eller mindre parallelt med den eksisterende Nord Stream rute på dennes sydøstlige side. Når ruten har passeret Natura 2000-området Hoburgs Banke, forbliver den øst for Nord Stream-rørledningerne, idet den drejer mod sydvest i retning mod Bornholm. Den krydser dybtvandssejlruten syd for Gotland. Idet den krydser den sydlige del af selve Østersøen, løber den parallelt med de eksisterende Nord Stream-rørledninger og løber mellem disse og ammunitionsdumpningsområdet, når den passerer Bornholm, inden den drejer mod vest i retning 20 Nord Stream Udbygning Projektinformationsdokument (PID) Marts 2013