Projektbeskrivelse: Danmark set fra luften før Google

Projektbeskrivelse: Danmark set fra luften før Google

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DIREKTØREN POSTBOKS 2149 DK-1016 KØBENHAVN K TEL: + 45 33 47 47 47 FAX: + 45 33 32 98 46 BANK: 0216 4069032583 CVR: 28 98 88 42 EAN: 5798 000 79 52 97 EMAIL: kb@kb.dk (journalsager) EMAIL: ekn@kb.dk (personligt) J.nr. 2013-003193 D. 13. maj 2014 Projektbeskrivelse: Danmark set fra luften før Google Danmark set fra luften - før Google er den nye store nationale portal for luftfotografier. Her belyses Danmarks landskabshistoriske og kulturgeografiske udvikling i det 20. århundrede. Gennem retrodigitalisering stilles luftfotografierne fra Det Kongelige Biblioteks samlinger til rådighed for alle interesserede i hele landet. Danmark set fra luften før Google dokumenterer en vigtig del af Danmarkshistorien og inviterer samtidig brugerne til selv at tilføje deres viden og personlige historier. Siden internetportalen Danmark set fra luften.dk åbnede i september 2012 har interessen og opbakningen blandt brugerne været overvældende. Hundredvis har været inde og tilføje nye oplysninger og placere fotos korrekt på Fyn. Nu venter resten af landet i alt knap 3.5 millioner luftfotos til et budget på knap 26.5 mio. kr. til retrodigitalisering over en periode på fem år. Luftfotografierne på Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek har som Danmarks Nationalbibliotek til opgave at indsamle dansk kulturarv - bøger, tidsskrifter, håndskrifter, privatarkiver, kort, fotografier, digitalt fødte dokumenter mm. - og skal - som der står i finansloven - give den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser. Digitaliseringsprojektet Danmark set fra luften før Google er en realisering af en af opgaverne på billedområdet. Det Kongelige Bibliotek har i alt mindst 3.7 millioner unikke luftfotografier. Luftfotografier kan deles i to kategorier: Lodfotos og skråfotos. Mens lodfotoet, der er karakteriseret ved at være lodrette optagelser fra stor højde af store områder, blev udviklet til kortlægning, planlægning og ikke mindst militære formål, har skråfotoet en helt anden historie. Traditionelt set er skråfotoet i fugleperspektiv af enkelte gårde, huse eller panoramabilleder af hele byer, hovedsageligt optaget med salg til private for øje. Side 2

De første luftfotos blev erhvervet så tidligt som i 1913. Omkring en halv snes private danske firmaer opstod sidenhen og specialiserede sig i at flyve luften tynd over Danmark og tage luftfotografier, enten som lod- eller skråfotos. Det Kongelige Bibliotek havde tidligt blik for luftfotografiernes betydning og var på pletten for at sikre disse samlinger for eftertiden. Den første var fra firmaet Aero, der blev købt i 1950, efterfulgt af Nowico 1968, Nordisk Luftfoto 1970, Aero Ekspres 1971, Odense Luftfoto 1973, alle købt, og Ålborg Luftfoto i 1975, som modtoges som gave. Udviklingen kulminerende med erhvervelsen af firmaet Sylvest Jensen med over 1 mio. fotos, som blev købt ved firmaets konkurs i 1989, og senest Ariel/Dansk Luftfoto 1994-1996. Lodbilleder har Det Kongelige Bibliotek især erhvervet som gaver. De omfatter historiske optagelser fra Geodætisk Institut 1981, dele af Basic Cover 1968-94 (optaget af Royal Air Force) via Flyvertaktisk Kommando fra 1992, hele Basic Cover 1954 (optaget af US Air Force, negativer modtaget fra Royal Air Force 2005), Aerokort, Geoplan, Geomasters via Cowi 2004, Scankort/LLO 2009, Blom 2012, i alt ca. 1.7 millioner lodfotos (inklusive dubletter). Det Kongelige Bibliotek søger løbende at sikre yderligere luftfotosamlinger, der måtte findes i privat regi. Det betyder, at Det Kongelige Bibliotek har indsamlet, reddet og bevaret så godt som alt væsentligt fra det 20. århundrede og kan på den baggrund sætte perspektiv på nutidens satellitfotos, som er ved, men dog ikke fuldstændigt, at afløse luftfotos taget fra flyvemaskiner, deraf afgrænsningen i portalens undertitel før Google, d.v.s. Google Earth. Retrodigitaliseringen af luftfotos I 2010 fik Det Kongelige Bibliotek en særbevilling fra Kulturministeriet til at gennemføre et udviklingsprojekt, så vi kunne præsentere luftfotos på internettet. Bevillingen var på 4,5 mio. kr. i alt over tre år fra 2010-2012. Herudover har Det Kongelige Bibliotek af egne driftsmidler bidraget med 0,5 kr. til overhead og projektstyring. Retrodigitaliseringen startede med Fyn og omliggende øer. Den største del af projektets 1. fase vedrørte udviklingen af portalen Danmark set fra luften.dk og dens funktionaliteter. På portalen er det muligt for brugerne at sammenligne billeder af det samme sted over tid i forskellige perioder af det 20. århundrede alt efter dækningen i samlingerne, således at det bliver meget tydeligt, hvad der er sket af ændringer. Endvidere gør platformen det muligt for brugere selv at supplere de tilgængelige fotos med informationer (metadata) og korrekt placering (geo-tagging). Ved på den måde at invitere Side 3

befolkningen til at hjælpe med at berige data, får Det Kongelige Bibliotek stor hjælp af passionerede borgere. Dette kaldes også crowdsourcing og betyder f.eks., at Det Kongelige Bibliotek opfordrer de mange mennesker, der har en viden om deres egen personlige og lokale fortid til frivilligt at samarbejde om at berige eller udbygge eksisterende data. Crowdsourcing har mange fordele for både biblioteket og brugerne: For biblioteket For brugerne Overførsel af den analoge kulturarv til den digitale verden; Øget synlighed af egne samlinger; Værdiforøgelse af data, som både gør dem mere interessante og som muliggør nye måder at bruge og finde dem på. Brugerne oplever genkendelighed i forhold til slægtsgården, kendte landskaber eller lokalområdet; Brugerne bliver en del af et såkaldt virtuelt community, hvor de møder andre med samme interesser; Den meget brugervenlige platform giver brugerne en IT-succesoplevelse; Brugerne hjælper til med at bringe orden i lokalområdet og får øget kendskab til lokalhistorien; Brugerne føler medejerskab til kulturarven. Stor succes med crowdsourcing Luftfotografierne er i de originale privatsamlinger geografisk ordnet i forhold til oplysninger om de oprindelige flyveruter. Informationerne stammer fra firmaernes egne gamle overflyvningsprotokoller, som er tastet ind, så de er tilgængelige, men ofte har luftfotofirmaerne ikke angivet præcis lokalisering af de enkelte fotos kun den pågældende flyverute. Desuden er informationerne om f.eks. den enkelte gårds navn og ejer ofte utilstrækkelige. Det Kongelige Bibliotek lagde derfor i sit koncept for portalen op til et samarbejde med brugerne, ja med hele befolkningen, som kan hjælpe med at tilføje informationer (metadata) til det enkelte fotografi, f.eks. om hvem, der har boet i bygningen, hvem der har været arkitekt, hvornår den eventuelt måtte være ombygget eller revet ned eller om begivenheder, der knytter sig til stedet. Brugerne kan endvidere hjælpe med den præcise placering (geo-tagging) af de enkelte luftfotografier. Danmark set fra luften.dk åbnede i september 2012 med 41.179 luftfotos over Fyn og reaktionen har været fantastisk. Efter 1,5 måned var godt halvdelen af billederne placeret, og Side 4

Det Kongelige Bibliotek har fået masser af oplysninger om motiverne. Det forøger samlingernes værdi og brugbarhed. Siden har brugerne udvist stigende interesse både hos dem, der bare vil gense et sted, de kender, og fra dem, der hjælper biblioteket med at placere billederne og berige dem med informationer. Og der er ikke kun tale om flygtig interesse. Et besøg tager i gennemsnit 17 minutter. Pr. ultimo 2013 er alle 226.000 luftfotos over Fyn oplagt, d.v.s. hele bestanden, hvorpå projektet oprindeligt blev planlagt på. I det seneste år er der dog som gave modtaget yderligere ca. 40.000 fra firmaet Blom/Scanfoto. Status ultimo 2013 er, at ca. 89 % af de uploadede fotos fra Fyn er geo-tagget og beriget med metadata og andre oplysninger. Vi vurderer, at værdien af brugernes indsats indtil nu svarer til mere end 8 årsværk, og det er en indsats, som biblioteket dels ikke selv ville have ressourcer til at levere og medarbejdere ikke selv ville have forudsætningerne for at udføre. Anvendelsesmuligheder Knap 100 år efter Det Kongelige Bibliotek erhvervede sine første luftfotos, har luftfotografiet altså ikke mistet sin evne til at fascinere publikum snarere tværtimod. Men portalen kan meget mere end at være sted for ivrige geo-taggere. Portalen vil få stor betydning for: Slægts- og lokalhistorie: Geo-refererede luftfotos udgør en vigtig kilde for lokal- og personalhistorikere, da de giver mulighed for op til flere unikke indblik i fortidens lokale kulturlandskab, som siden har ændret sig radikalt, og kan på den måde sætte de sidste 70 års udvikling i perspektiv. Endvidere kan de metadata, som de forskellige luftfotofirmaers salgsarkiver indeholder, give slægtsforskere en enestående mulighed for at koble slægtens historie til specifikke steder over tid. Arkæologi: Luftfotos anvendes i stigende grad af arkæologer til identificering af spor fra tidligere tiders dyrkningsmønstre, gravpladser og bebyggelse. Scanning og geo-referering giver god mulighed for at identificere luftfotos med arkæologisk interesse for et specifikt område, eksempelvis i forbindelse med undersøgelser forud for byggeprojekter. Landskabsanalyser / kulturgeografiske studier: Luftfotos udgør en vigtig og forholdsvis uudnyttet kilde til udviklingen og forandringen af det danske landskab i det 20. århundrede. Digitalisering og geo-referering af luftfotos af gårde og bygninger giver en unik mulighed for at analysere udviklingstræk af bebyggelse og landskab, som ikke er medtaget i de topografiske kort, eller som kan være vanskelige at skelne på lodfotos. Endvidere giver den omfattende fotoaktivitet gode muligheder for at se landskabets udvikling på forskellige tidspunkter fra 1930erne og frem til 1980erne i en meget høj tidsmæssig opløsning, som ikke er mulig via traditionelle topografiske kort. Side 5

Forureningskilder: Luftfotos har igennem de senere år været anvendt i undersøgelser af jordforureningskilder fra tiden, inden de offentlige registre indeholdt oplysninger om eksempelvis benzin- og maskinstationer. Andre mulige anvendelsesmuligheder i forbindelse med forureningskortlægning kunne eksempelvis være identificering af vaskepladser for sprøjteudstyr eller lokale affaldsdepoter i tilknytning til gården. Endvidere kan luftfotos indgå i en vurdering af, i hvilke perioder en landbrugs- eller erhvervsvirksomhed her været aktiv. Skelsager: Luftfotos er ofte en væsentlig kilde i forbindelse med juridiske afgørelser i forhold til skelsager og ejendomsret. Naturgenopretning: Historiske luftfotos indgår ofte som en del af udredningsarbejdet i forbindelse med naturgenopretning. Især de mange skråfotos af landbrugsejendomme og landbrugslandskabet indeholder ofte oplysninger omkring eksempelvis vådområder, som især gik tilbage i takt med mekaniseringen af landbruget fra 1950erne og frem. Andre områder, hvor luftfotos har stor værdi i forhold til naturgenopretning, er eksempelvis historiske parker eller landskaber. Landskabs- og kulturmiljøforvaltning: Digitaliserede og geo-referede luftfotos vil kunne anvendes i staten og kommunernes miljø- og landskabsforvaltning. Især i forhold til udpegning og vurdering af kulturmiljøer og i forbindelse med udarbejdelse af en landskabskarakterkortlægning. Endvidere vil nem tilgængelighed til samtlige luftfotos for et område kunne bidrage til den daglige forvaltning, eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse og vurdering af VVM redegørelser. Andre eksempler kunne være udpegning og forvaltning af bevaringsværdige bygninger eller kulturmiljøer. Arbejdsproces og organisation Digitaliseringen af Fyn og omkringliggende øer er nu afsluttet. I november 2013 åbnede Bornholm, der vil omfatte 35.000 luftfotos. Åbningen skete i samarbejde med Bornholms Regionskommune, der har medfinansieret økonomisk. Alle fotos vil være uploaded i løbet af 1. halvår 2014. Resten af landet er inddelt i forhold til regionerne, og antal luftfotos fordeler sig således: Region Syddanmark - 962.000 i alt Fyn fratrækkes her og de resterende fotos er 670.000 Region Midtjylland - 1.104.500 Region Nordjylland - 710.000 Region Hovedstaden 383.300 ekskl. Bornholm Region Sjælland 601.000 I alt 3.760.000 fotos, eksklusiv Fyn: 3.468.800 fotos Det Kongelige Bibliotek har gennem adskillige år og med flere store retrodigitaliseringsprojekter opbygget en væsentlig kompetence og effektivitet, men ovenstående vil være den største opgave til dato. Det er derfor nødvendigt med en firdobling af retrodigitaliserings- Side 6

kapaciteten i Det Kongelige Biblioteks lokaler på Lergravsvej, og med den forøgede kapacitet ville retrodigitaliseringen kunne gennemføres på fem år. Skanningen af de knap 3.5 millioner luftfotos vil følge Det Kongelige Biblioteks kvalitetssikringsprocedure, der kvalitetssikrer de forskellige led af produktionen. Arbejdsprocessen er omstændelig, da luftfotosamlingen stammer fra flere forskellige firmaer, der har ordnet deres arkiver på forskellig måde, været mere eller mindre nøjagtige med deres data, og har anvendt forskellige materialetyper og negativer i forskellige størrelser. Der skal tages højde for nitratnegativer, papirkopier, acetatnegativer og glasnegativer, som kommer i størrelser på 24 x 36 mm, 9 x 12 cm, 15 x 15 cm og 25 x 25 cm. Endelig er disse opbevaret enten enkeltvis, på strimler eller i ruller. Der er taget højde for denne uensartethed, både hvad angår tidsramme og budget, i arbejdsprocessen. En særlig problematik er, at samlingerne ikke er ordnet i forhold til hverken tidligere eller nuværende geografisk-administrative enheder, d.v.s. hverken amter eller kommuner før eller efter 1970 og 2007, endsige de nuværende regionsopdelinger, hvilket gør digitalisering i forhold til geografisk områder vanskeligt at beregne helt præcist i forhold til omfang. Fra Det Kongelige Bibliotek involveres Kort- og Billedsamlingen og Afdelingen for Digital Infrastruktur og Service, og den daglige projektstyring varetages af: Budget Cand.scient. Henrik Dupont, Master in Technology Management i Geoinformatik og siden 1979 forskningsbibliotekar ved Kort- og Billedsamlingen. Henrik Dupont er ansvarlig for luftfotografisamlingerne; Cand. oecon. Peter Mathiesen, IT-chef og ansvarlig for skanningsprocessen; Ingeniør Lone Stefansen, afdelingsleder i Nationalsamlingsafdelingens katalog- og metadataenhed og ansvarlig for platformen Danmark set fra luften.dk. Samlede direkte produktionsomkostninger: 1. Metadata pr. foto: 2,00 kr. x 3,5 mio. fotos 7.000.000 kr. 2. Scanning/digitalisering pr. foto: 3,50 kr. x 3,5 mio. fotos 12.250.000 kr. 3. Udviklings- og licensomkostninger for projektskalering til hele landet: 0,44 kr. x 3,5 mio. fotos 1.540.000 kr. 4. Interne håndteringsomkostninger, herunder projektledelse: 1,00 kr. x 3,5 mio. fotos 3.500.000 kr. 5. Diverse og uforudsete udgifter: 5 % 1.214.500 kr. I alt 25.504.500 kr. Side 7

I direkte produktionsomkostninger indeholdes arbejdsløn til studentermedarbejdere, fremtagning fra arkiver, projektstyring, IT-tilretninger (platformen), investering i ekstra scanningsudstyr, samt vedligeholdelse af dette over en fem-årig periode. Budgettet er eksklusive overhead til generelle institutionsomkostninger. Side 8