Velkommen til Historiedystens univers! Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot er for tredje gang vært for en landsdækken- de konkurrence for danske skolebørn. Temaet for dysten i 2014 er Norden. Anledningen er 200- året for adskillelsen af Danmark og Norge og dermed afslutningen på en union, der eksisteret be- stået siden år 1380. Undervisningsmaterialet består af en lærervejledning, der giver dig indblik i emnet med tilhørende tidslinje og ordforklaringer. Derudover stilles arbejdsspørgsmål udarbejdet til eleverne også til rå- dighed. Opgavernes formål er både at aktivere eleverne til at arbejde med den historiske periode, men også til at reflektere og perspektivere til deres egen livsverden. Arbejdsopgaverne skal ses som en hjælp og en inspiration til undervisningen og er ikke obligatoriske. Arbejdsopgaverne er temainddelt og har til formål at sikre, at eleverne kommer til at arbejde med de områder, Histo- riedysten vil lægge vægt på i quizzen. På Pinterest, Instagram og dnmskole.dk vil der være yderligere materiale tilgængeligt, som både skal bruges aktivt i flere af arbejdsspørgsmålene, men også kan anvendes til inspiration til emnet. Som noget helt nyt i år har vi i samarbejde med studerende fra Interaktivt Design 2. år på Dan- marks Medie- og Journalisthøjskole i København udviklet digitale læringsplatforme. Ønsket er, at platformene skal give eleverne en alternativ tilgang til læring af historie og udfolde de enkelte em- ners indhold. DR Skole har også udarbejdet materiale til Historiedystens temaer. Eleverne har her mulighed for at supplere deres viden ved hjælp af DR Skoles læringsværktøjer. Det skal bemærkes, at alle svar på quizzens spørgsmål (Historiedystens 1. runde) kan findes i Historiedystens materiale. Materialet fra DR Skole er et supplement til at udforske emnerne fra andre vinkler. Arbejdet med undervisningsmaterialet leder frem mod Historiedystens 1. runde i uge 36, hvor eleverne udfordres i den historiske paratviden, de har tilegnet sig i Historiedystens univers. Den 8. september får de 10 bedste klasser på hvert niveau besked om, at de er gået videre til 2. runde, hvor eleverne stilles kreative opgaver. Det hele munder ud i den store finaledag på Det Na- tionalhistoriske Museum fredag den 3. oktober 2014. Hvis du vil vide mere om Historiedysten 2014, så kig forbi hjemmesiden, hvor der er både oversigt over køreplanen for konkurrencen og afsløring af de lækre præmier, der står på spil eller følg os på facebook under Historiedysten. Vi glæder os til at dyste med jer. God fornøjelse!
Historiedysten 2014 1814 spillet om Danmark og Norge Niveau: 7.- 9.klasse Fag: Historie Tværfagligt samarbejde: Billedkunst, dansk, samfundsfag Udformning Materialet er tilgængeligt på materialesiden. Lærervejledningen bliver suppleret af et Face- bookunivers udarbejdet særligt til Historiedysten, som vi har kaldt Logbogen. Dette giver elever- ne indblik i begivenhederne, der ledte op til og efterfulgte adskillelsen af Danmark og Norge. Tanken er, at eleverne skal arbejde med materialet i de skemalagte historietimer henover to uger. Efter de to uger skal alle elever deltage i en quiz. Quizzens spørgsmål er baseret på mate- rialets indhold. Fra Historiedystens hjemmeside er det muligt at downloade arbejdsopgaver, der både dækker konkrete spørgsmål til det historiske materiale, men også spørgsmål, der lægger op til dybere refleksion hos eleverne. På Pinterest og DNM Skole er der adgang til supplerende billeder og tekster. Arbejdsopgaverne er udformet således, at eleverne kommer godt rundt om emnet og bliver forberedt til at gen- nemføre den indledende quiz. Formål Historiedystens tema for de ældste klasser er centreret omkring de to kanonpunkter Køben- havns bombardement og Grundloven 1849. Vha. de to konkrete begivenheder udfoldes de øvrige dramatiske og afgørende begivenheder, der fandt sted fra 1800- tallets begyndelse og frem til Junigrundloven. Materialet beskæftiger sig bl.a. med Slaget på Reden, dansk nationalitet og udviklingen mod demokrati i Danmark. Undervisningsforløbet ønsker at udfolde en periode og klarlægge, hvordan fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenhe- der og samfundsforandringer. Forløbet sigter mod, at eleverne tilegner sig en fornemmelse for, hvordan dansk kultur og identitet altid har været påvirket og afhængig af de lande, som omgiver Danmark. Dertil har forløbet et klart metodisk sigte. Eleverne vil stifte bekendtskab med varie- rende kildetyper: samtidige bataljemalerier, portrætter og skriftlige kilder. Logbogen lægger op til, at eleverne reflekterer over historieformidlingen og brugen af nutidens sociale medier. Gen- nem forskellige medier skal eleverne forholde sig kritisk til nogle af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder, men også til hvordan man formidler og forstår historien. 2
KRIG OVER EUROPA Napoléon og Englandskrigene I 1789 var der revolution i Frankrig. Under revolutionen erobrede borgerne magten, og i 1793 henrettede de den franske konge Ludvig 16. Revolutionen sluttede i 1799, da Napoléon Bona- parte tog magten og indførte en form for militærdiktatur. I 1804 lod han sig krone til kejser. De krige, der rasede i Europa fra 1799 til 1815, er opkaldt efter Napoléon. Napoleonskrigene berør- te hele Europa og var primært et opgør mellem stormagterne England og Frankrig. Begge lande ønskede at udvide deres territorier, magt og rigdom. Den del af krigene, som Danmark var invol- veret i, kaldes for Englandskrigene. De to væsentligste begivenheder under Englandskrigene var engelske angreb på Danmark. Det første angreb var i 1801 og kaldes Slaget på Reden. Det andet var i 1807 og kaldes Københavns Bombardement. Danmarks grænser Ved 1800- tallets begyndelse bestod den danske stat af kongeriget Danmark, kongeriget Norge, hertugdømmerne Slesvig og Holsten, bilandene Island, Færøerne og Grønland samt de oversøi- ske kolonier i Vestindien, Asien og i Afrika. København var rigets hovedstad, og det var her hof- fet, administrationen, bankvæsnet, universitetet, hæren og flåden var placeret. Kongen af dob- beltmonarkiet Danmark- Norge 1 hed fra 1766 til 1808 Christian 7. Christian 7. var ramt af en sindssygdom og kunne ikke regere. I stedet blev landet fra 1784 ledet af kronprins Frederik, der i 1808 blev konge, da hans far, Christian 7., døde. 1 Det kan diskuteres, hvorvidt man skal kalde Danmark for Danmark eller Danmark- Norge. Vi har anvendt Danmark- Norge, når det har særlig relevans for forståelsen. 3
FRA NEUTRALITET TIL FREDSFORHANDLINGER Væbnet neutralitetsforbund I slutningen af 1700- tallet havde Danmark- Norge en af de største flåder i Europa. Den største flåde tilhørte dog englænderne. På dette tidspunkt var skibene meget vigtige. Skibe blev brugt i krigsførelsen, men blev også anvendt til at fragte handelsvarer rundt i hele verden. Et vigtigt mål for de danske politikere og handelsmænd var at sikre de indtægter, der kom fra handlen. I 1800 indgik Danmark i et forbund med Sverige, Preussen og Rusland om at føre en offensiv neutrali- tetspolitik. Den offensive neutralitetspolitik betød, at de fire lande nægtede at lade stormagter- ne Frankrig og England undersøge lasten på neutrale skibe. Som man sagde: frit skib giver fri ladning. For at beskytte handelsskibene sejlede de sammen med et eller flere krigsskibe. Krigsskibene skulle forsvare handelsskibene med våbenmagt, hvis stormagterne prøvede på noget. Denne po- litik provokerede England og englænderne tøvede ikke med at svare igen! Slaget på Reden 1801 Englænderne ville have danskerne til at træde ud af forbundet. Det kunne Danmark ikke gøre på grund af Rusland. Derfor blev alle de danske skibe, der lå i engelske havne beslaglagt. Englæn- derne besatte de danske kolonier, og i marts 1801 sendte England en flåde til København. Den store, engelske flåde var under ledelse af Hyde Parker og Horatio Nelson. Parker og Nelson sejlede ned gennem Øresund og angreb de danske skibe, der lå for anker i København. Angrebet skete den 2. april, og den danske kronprins Frederik (6.) ønskede at beskytte flåden og byen mod et ødelæggende bombardement. Forsvaret bestod derfor af såkaldte blokskibe, gamle far- tøjer som dannede et flydende forsvar uden for Københavns havn. Slaget mellem englænderne og københavnerne varede ca. fire timer. Kampene stoppede, da Nelson tilbød danskerne en vå- benhvile. De efterfølgende fredsforhandlinger var ved at bryde sammen flere gange. Ved et lyk- ketræf erfarede Frederik (6.), at den russiske zar var død, og Danmark kunne nu træde ud af neutralitetsforbundet uden problemer. 4
ENGLÆNDERNE KOMMER IGEN! Københavns bombardement I 1807 indgik den russiske zar og den franske kejser Napoléon et forbund vendt mod England. Englænderne frygtede, at Rusland og Frankrig ville overtage den danske flåde. Derfor krævede englænderne, at den danske flåde blev udleveret til dem. Nu var Danmark- Norge som en lus mellem to negle og kunne ikke forblive neutralt. Hvis Frederik (6.) valgte at udlevere flåden til englænderne, ville det betyde, at russerne og franskmændene besatte Jylland og hertugdømmerne. Hvis Frederik (6.) i stedet allierede sig med Frankrig og Rusland, ville det betyde, at den engelske flåde ville afskære forbindelsen mel- lem Danmark og Norge. Briterne kunne ikke vente på, at Frederik (6.) valgte side. De frygtede, at han ville tilslutte sig Rusland og Frankrig. I 1807 sendte englænderne deres flåde til København for at beslaglægge den danske flåde. Bomber over byen I august 1807 blev engelske soldater sat i land nord og syd for København. Snart var hovedsta- den belejret fra både sø- og landsiden. Der gik et par uger med mindre sammenstød mellem de danske og engelske soldater, men kronprins Frederik (6.) ville ikke bøje sig for englændernes krav. Det fik englænderne til at miste tålmodigheden. Fra den 2. til 5. september bombarderede de København. Den engelske bomberegn var koncentreret i området omkring Vor Frue Kirke. Kirkens mere end 120 meter høje spir var et udmærket sigtemål. Mange af byens beboere flyg- tede fra bomberegnen til Amager, hvor de følte sig trygge. Den 6. september indledtes fredsfor- handlingerne, og den 7. september kapitulerede København. Englænderne beslaglagde den danske flåde, og Danmarks militære styrke var alvorligt svækket. 5
1814 - SPILLET OM NORGE Tabet af Norge Efter flådens ran gik det støt nedad for Frederik (6.) og Danmark- Norge. Englændernes angreb betød, at Frederik (6.) måtte alliere sig med Napoléon og gå aktivt ind i krigen, der hærgede i Eu- ropa. Uden flåden var det dog svært for danskerne at bidrage til krigen mod England, hvilket blev katastrofalt for Norge, fordi engelske og svenske skibe blokerede farvandet og erobrede de danske skibe, der forsøgte at komme til Norge med korn. Dette bevirkede, at der udbrød hun- gersnød i Norge i 1808 og 1812. I 1813 gik svenske og russiske tropper ind i de danske hertug- dømmer. Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 gav Frederik 6. op og sluttede fred med Sverige og England. Prisen var høj: Norge skulle afgives til Sverige. Det var et stort nederlag for Dan- mark! Nordmand eller dansker? Ved bruddet mellem Danmark og Norge var der mange, der pludseligt skulle forholde sig til, om de var danskere eller nordmænd. Fra statens side blev nationalitet set ud fra, hvor en person var født. Derfor bestemte Danske Kancelli (indenrigsministeriet), at danskfødte tjenestemænd og officerer i Norge skulle vende hjem til deres fødeland. Det gav anledning til problemer, da der var flere familier, der bestod både af danskere og nordmænd. Det var også normalt at flytte rundt mellem landene. Mange, der var født i Danmark, var senere flyttet til Norge og omvendt. Opfattelsen af nationalitet var i det hele taget under stærk forandring gennem hele 1800- tallet. Nationalitet handlede ikke længere blot om at være en nyttig borger i den stat, man boede i. Nu kom fødested, sprog og kultur til at bestemme ens nationalitet. 6
EIDSVOLL OG CHRISTIAN FREDERIK Eidsvoll og Norge i 1814 Efter bruddet med Danmark var der i Norge et flertal af borgerskabet, der ønskede en fri forfat- ning. Den senere danske konge Christian 8. (på dette tidspunkt kaldet Christian Frederik 2 ) havde siden den 11. maj 1813 været statholder i Norge. Den 19. februar 1814 underskrev Christian Frederik en indkaldelse til en rigsforsamling, og den 10. april samledes 120 mænd på Eidsvoll ved Oslo for at diskutere den fri forfatning. Forsamlingen blev ledet af Christian Magnus Falsen, der allerede inden mødet havde lavet et udkast til en norsk grundlov. Den 17. maj 1814 under- skrev alle de forsamlede den fri forfatning, og Christian Frederik blev valgt til Norges regent. Forfatningen betød, at magten blev delt i tre. Denne tredeling bestod af den lovgivende magt (Stortinget), den udøvende magt (kongen) og den dømmende magt (domstolene). De stemme- berettigede var alle norske mænd, der var fyldt 25 år. Det var dog et krav, at de stemmeberetti- gede skulle være embedsmænd eller eje jord/ejendom til en værdi, der oversteg 300 rigsbank- daler sølv. Den norske forfatning af 17. maj gav 45 % af Norges mandlige befolkning stemmeret. Christian Frederik Christian Frederiks tid som konge af Norge blev kort. Fredsaftalen efter Napoleonskrigene havde bestemt, at Norge skulle være i union med Sverige. Den svenske konge var derfor utilfreds med Christian Frederik og den nye forfatning, og det udviklede sig til en krig, som den svenske konge Karl 13. vandt. Det betød, at Christian Frederik måtte abdicere, hvorefter Karl 13. den 4. novem- ber 1814 blev valgt af Stortingen til norsk konge. Christian Frederik måtte vende tilbage til Dan- mark. Efter Frederik 6.s død i 1839, blev Christian Frederik (nu Christian 8.) konge. Borgerskabet havde set frem til, at Christian 8. fik magten. De håbede, at han straks ville afskaffe enevælden og give danskerne en fri forfatning, ligesom han havde gjort i Norge. Det skete ikke. Christian 8. ønskede kun gradvist at ændre styreform i Danmark. Inden sin død igangsatte han det forberedende ar- bejde til en grundlov, og efter faderens død fortsatte sønnen Frederik 7. arbejdet efter faderens og borgernes ønske. I 1848 blev en grundlovgivende rigsforsamling valgt, og den 5. juni 1849 fik Danmark sin første fri forfatning. 2 Før Christian 8. blev konge, blev han kaldt Christian Frederik. På Logbogen refererer vi dog udelukkende til ham som Christian 8. også før han bliver konge i håbet om ikke at forvirre eleverne unødigt. 7
FRA NORSK TIL DANSK GRUNDLOV Den danske grundlov Den danske grundlov fastlagde borgernes rettigheder. Der blev oprettet en rigsdag med den lovgivende magt. Rigsdagen bestod af to kamre: Folketinget og Landstinget. Lovene, der blev vedtaget, var dog først gyldige, når kongen havde underskrevet dem. Derfor havde kongen sta- dig del i den lovgivende magt. Kongen og regeringen havde i fællesskab den udøvende magt, og de uafhængige domstole fik den dømmende magt. Kun mænd over 30 år med egen husholdning måtte stemme ved valgene til Rigsdagen. Kun mænd over 25 år med egen husholdning kunne vælges til Folketinget. Et medlem af Landstinget skulle være mindst 40 år og være forholdsvis velhavende. For at huske, hvem der ikke fik del i demokratiet, taler man om de fem f er. F erne står for: fruentimmere, fjolser, folkeholdet, fattig- lemmer og forbrydere. I visse tekster vil man støde på de syv f er i stedet for fem. Dette skyldes, at fremmede og fallenter er tilføjet. Reelt set betød det, at kun 15 % af befolkningen fik valgret. Det nordiske demokrati Siden 1800- tallet har demokratiets form ændret sig meget. De former for demokratier, som findes i Norden, er alle meget ens. I andre lande refereres ofte til The Nordic Model, når der ta- les om de nordiske lande. Her hentydes til de velfærdssamfund, som længe har været tæt knyt- tet til de nordiske samfundsmodeller. 8
TIDSLINJE 1784: Kronprins Frederik (6.) tager magten i Danmark 1789: Den franske revolution 1799: Napoleonskrigene går i gang 1801: Slaget på Reden 1804: Napoléon lader sig krone til kejser 1807: Københavns bombardement 1808: Frederik 6. bliver konge af Danmark- Norge 1812: Hungersnød i Norge igen 1813: Den danske stat går bankerot 1813: Napoléon taber slaget ved Waterloo 1813: Christian Frederik bliver statholder i Norge 1814: Freden i Kiel. Den 14. januar underskriver Frederik 6. en fredsaftale, hvor Norge overgår til den svenske konge 1814: Christian Frederik indkalder den 19. februar 1814 til Rigsforsamling på Eidsvoll 1814: Den 17. maj underskrives den norske grundlov 1814: Krig mellem Norge og Sverige i juli 1814: Den svenske Karl 13. blev valgt til konge af Norge den 4. november 1839: Christian Frederik bliver konge af Danmark som Christian 8. 1848: Christian 8. dør 1848: Den grundlovgivende rigsforsamling bliver valgt 1849: Den 5. juni underskrives Danmarks grundlov 9
ORDLISTE Hertugdømmer: Dobbeltmonarki: Neutral: Stormagt: Et landområde med en hertug som overhoved. Et rige hvor en monark er overhoved for to lande. En som er uafhængig og ikke vælger side i en konflikt. Et land som spiller en stor rolle i verdenspolitikken, som for eksempel USA gør i dag. Zar, Kejser eller konge?: Zar: Den mandlige monarkiske regent i Rusland fra 1547 til 1917. Svarer til kejser Kejser: Titel for et mandligt overhoved for et stort rige eller imperium. Konge: Titel for en mandlig regent i et kongedømme. Kapitulere: Ran: Eidsvoll: Borgerskab: Rigsforsamling: Grundlov: Enevælde: At opgive uden kamp og modstand mod en angribende fjende. Tyveri, plyndring. Bygning nord for Oslo. Bygningen er et af Norges vigtigste nationale mindes- mærker. Den norske Rigsforsamling var i april- maj 1814 samlet i denne bygning. Bygningen var den gamle hovedbygning på jernværket Eidsvoll Værk. Bestod af indbyggere i en købstad, der havde indløst borgerskab typisk køb- mænd og håndværkere. Kan også forstås som borgerskab i et land, men det er den førstnævnte forståelse af ordet, der bruges i dette materiale. En forsamling af repræsentanter fra samfundets grupper (bønder, borgere og adel). Grupperne samles for at diskutere samfundsforhold og tage politiske be- slutninger. En lov hvor borgernes rettigheder og pligter er angivet. Grundloven står over andre love og er ofte beskyttet mod forandringer. En styreform hvor magten er samlet hos kongen. Enevælde kaldes også for abso- lutisme, som henviser til det faktum, at kongen er absolut i sin magt. 10