Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000. I år er der Fairytale vårbyg i marken som fremstår rigtig og eventyrlig flot. Egnen hvor marken ligger, er bombarderet med læhegn som er, og var, tidligere tiders værktøj til at hindre sandfygning. Alligevel får vinden ofte fat i den sarte overflade. Helt galt går det når der pløjes og der ikke efterlades noget materiale på overfladen. Mange landmænd siger at ploven altid er sikker når der skal etableres afgrøder. Det kan også være sandt nok, men det kan så sandelig også være det totalt modsatte. I en pløjet og velfriseret mark bliver nyfremspirede planter slebet væk på kort tid, når sandstorme raser og masser af udbytte og penge er gået tabt. Sættes ploven nu til side og tænker pløjfrit, kan sådanne lette jordtyper nu pludselig blive meget mere dyrkningsikre. Ud over dyrkningssikkerheden kommer også evnen til at kunne holde på vandet i jorden. Energiforbruget der skal til for dyrke sandjorden med er også mærkbar mindre. Ligeledes med pesticidforbruget. Pesticidforbruget i denne mark som bruges som eksempel, har ikke på noget tidspunkt været højere end hvis marken havde været pløjet. Afgrødesammensætningen igennem årene har været læggekartofler, rug, triticale, vårbyg og majs. I årene fra 2004 og frem til 2008 har der været majs i marken. De to sidste år har det været kolbemajs. Ved kolbemajsen er marken virkelig blevet tilført noget plantemateriale der opbygger kulstof.
I majsens tid blev overhovedet ikke brugt Glyphosat. Gængse ukrudtsmidler ordnede den side af sagen. Fusarium har der ej heller været problemer med. En harvning efter høst hvor stubben blev blandet op sætter en omsætning i gang og mikroorganismerne kommer på arbejde. Ved kolbemajsen er der tillige udført en mulching af stubbene og stråmaterialet for ekstra hurtig omsætning. Om foråret inden majssåningen, blev harvet dybt i 15-20 centimeter og jorden blev derved varmet op. Derefter blev gyllenedfælderen sluppet løs og gyllestrengene ligger nu uberørte da det er gyllenedfælderen der laver såbedet et dejligt fast såbed der holder på fugten og sikrer majsen eminente spiringsforhold. En moderne majssåmaskine med skiveskær kan uden problemer så majsen. Viste billeder viser marken som den har set ud i nogle af majsårene tilbage fra 2005 til 2008 da fotoapparatet var med i lommen. Vi lærer hele tiden I dyrkningsåret 2001 var der triticale i marken med forfrugt rug. Harven dengang var en Kverneland Turbo II harve. Efter anbefalingerne dengang blev der ikke harvet ret dybt og vores akkuratesse med det falske såbed, stublængden og opsamlingen af halmen der blev presset, var nok ikke for svær. Turbo II harven kunne ikke løsne jorden nok og opblandingen var ikke særlig god og harven samlede halmtotter sammen. Såmaskinen var en Horsch Airseeder CO4. Den såede fint nok og etableringen var egentlig ok, men udbyttet var ikke helt tilfredsstillende da jorden simpelthen var for kompakt. Noget vi har lært af siden. En fjedrene tand som på Turbo II harven er ikke dybde stabil nok hvis vi ønsker at løsne ned til normal pløjedybde. En Horsch Terrano 6 FX udgør i dag omdrejningspunket i jordbearbejdningen på Risgård hvor den arbejder overfladisk med vingeskær til det falske såbed. Når der laves såbed foregår det med smal spids i den dybde der nu ønskes, alt efter afgrøde og jordtype, typisk 15-20 cm.
ERFARINGER RIGERE: Vi har lært meget om jordbehandlingen samt stubhåndteringen. Billederne viser marken med triticale i 2001 hvor der blevet harvet ganske øverligt med en fjedertandsharve. Såningen foregik med en Horsch Airseeder CO4. Sandjorden var for kompakt og behøvede en dybere løsning. Eventyrlig bygmark I dette dyrkningsår er der sået Fairytale vårbyg i marken og byggen står virkelig eventyrlig flot. Efter flerårig majs som forfrugt og korrekt håndtering af jorden, sammenholdt med perfekt udnyttelse af den nedfældede svinegylle fremstår marken fuldstændig ensartet. Fremgangsmåden forud for dette års vårbyg var en harvning med fuld gennemskæring i efteråret 2008. Marken ligger nu hen til marts måned hvor der harves dybt i omkring 15-20 centimeter med Terrano FX harven. Få dage efter nedfældes der gylle med en trebullet gyllenedfælder med stor gennemgang. Denne nedfælder, er samtidig monteret med kraftige tænder, der bliver i jorden og placerer gyllen hvor den skal, nemlig under planterne. Ukrudtsbekæmpelse i vårbyggen er udført med Hussar OD plus Oxitril.
EVENTYRLIG: Fairytale vårbyggen står efter forholdene ganske flot på den lette jordtype, der ikke har set skyggen af en plov siden 1999.
Pløjefri dyrkning er kommet for at blive Summa summarum er, at efter ti års pløjefri dyrkning er jordens frugtbarhed absolut ikke blevet ringere, tværtimod. Set i forhold til marker på egnen hvor der stadig pløjes er jeg slet ikke i tvivl når markerne skal bedømmes: Pløjefri dyrkning er rigtig og bedst for udbytte, pengepung, dyrkningssikkerhed og effektivitet. På svinebedrifter får udnyttelsen af gyllen også nye perspektiver når jorden dyrkes pløjefrit. Vintersæden er typisk mere kørefast i det tidlige forår hvor det er særdeles vigtigt at få startet afgrøderne op. Vårafgrøderne kvitterer ved, at den nedfældede gylle ligger placeret helt øverligt i nærheden af planternes rødder. Pløjefri dyrkning er kommet for at blive i Danmark. De rigtige værktøjer, håndværket, sædskiftet, samt erfaring og en portion sund fornuft og interesse for jordens frugtbarhed er nøgleordene. I dag drives Risgårds 350 hektar pløjefrit. Afgrøderne er majs, fabrikskartofler, kornafgrøder samt raps i et fornuftigt sædskifte. - Og pløjefri dyrkning agter vi at blive ved med, fortæller Carsten Jensen, I/S Risgård. En Horsch Terrano 6 FX samt en Pronto 6 DC udgør makkerparret på Risgård, når der skal laves jordbehandling og etableres korn og raps.